Mødregruppe og Kiropraktor

Maya Gade Helgren

Så er Mayas navn blevet registreret og hun hedder nu officielt:

Frk. Helgrens navneattest
Frk. Helgrens navneattest

Mødregruppe

I går skulle Mor mødes med sin mødregruppe for første gang. Med Ida smuttede vi jo mod Amsterdam kort tid efter fødslen så der takkede Mor nej til at komme i mødregruppe så Mor var ret spændt på om det mon var noget for hende.

Vi er 6 mødre i gruppen og derudover 2 små purke og 4 lækre piger. Mødet var sat op af sundhedsplejen på deres kontor og der var en sundhedsplejerske til stede til at facilitere det første møde. Det fungerede rigtig godt og samtidig fik vi mulighed for at spørge sundhedsplejersken om nogle småting hver især.

Amning

Mor havde besluttet at hun ville give amningen et sidste forsøg ved at veje Maya før og efter en amning på sundhedsplejerskens vægt for at se om hun mon overhovedet fik noget indenbords under amningen. Maya tog hele 140-150 gram på, hvilket var helt perfekt. Normaltvist kan hun mættes med en flaske med modermælkserstatning på 130 ml så det stemte meget godt overens med at hun var mæt efter en halv times amning og 140-150 gram. Mor var henrykt!

Mor fik også sundhedsplejersken til at veje Maya for lige at tjekke om hun stadig tog nok på. Mor har forsøgt at holde antallet af flasker med modermælkserstatning på et minimum de sidste dage da hun havde en fornemmelse af at der var kommet mere mælk efter at Mor har forsøgt at oppe produktionen med hyppige udmalkninger de sidste dage.

Maya havde da også taget hele 660 gram på i løbet af de sidste 8 dage! På dette tidspunkt skulle Maya helst tage ca. 200 gram på om ugen så hun havde i hvert fald ikke manglet noget. Tværtimod tænkte Mor at Maya måske faktisk fik for meget mad – og fik mad for ofte, så hun dermed fik lidt mavekneb. I hvert fald har vi kæmpet lidt med prutter den sidste tid.

Dumme prutter!
Dumme prutter!

Maya vejede 5,62 kg. Til sammenligning vejede Ida blot 4,68 kg ved hendes 5 ugers tjek hos lægen – altså næsten 1 helt kg mindre 🙂 Sundhedsplejersken viste da også Mor at Maya nu havde sneget sig op på den øverste vægtkurve i hendes vægtklasse og konstaterede at der i hvert fald ikke skete noget ved at droppe flaskerne og se om ikke hun tager fint på den næste uges tid indtil hun igen skal vejes af sundhedsplejersken.

Efter nu at have kørt ren amning det sidste døgns tid med 2-3 timer mellem hver amning (og endda hele 5 timers amme-pause og lur i aftes!) er Mor glad og fortrøstningsfuld og amme-selvtilliden har da også fået et nøk opad.

Nu skal vi blot have gang i en god rytme så Maya får mad når hun er sulten og ikke før, da hun har et kæmpe suttebehov og konstant søger brystet selvom hun egentlig er mæt. Der går nemlig kun ca. 30-45 min. efter en ‘ekstra’ amning, som Maya egentlig ikke havde behov for, og til at hun græder og trækker sig sammen med store mavekneb. Og så skal Mor og Far blive bedre til at give Maya hendes sut når hun skal falde til ro i stedet for at lade hende falde i søvn ved brystet.

Mor-og-Maya-selfie!
Mor-og-Maya-selfie!

Mor vil dog med glæde poste lidt energi i at få lavet en god ‘amme-plan’ når hun nu i stedet kan spare tid og energi på at vaske og sterilisere ammebrikker, sutteflasker og mælkepumper 🙂

Hos kiropraktoren

I går var Mor og Maya også forbi en kiropraktor. Ikke fordi vi har oplevet at hun har virket til at have ondt, men fordi Mor gerne ville have hende tjekket for en sikkerheds skyld når hun nu blev trukket så voldsomt i under fødslen. Kiropraktoren kunne da også konstatere at hun havde en skævhed i ryggen, hvilket var helt normalt når man var blevet taget med kop eller tang, og så havde Maya en skævhed i nakken – formentlig pga. hendes skade i armen som automastisk får hende til at kompensere ved at bruge den raske side mere. Kiropraktoren var dog overrasket over at Maya ikke havde flere ‘skavanker’ og spændinger i betragtning af hendes hårde medfart.

Kiropraktoren gik i gang med at justere Maya. Mor troede egentlig at hun var forberedt på hvad det indebar fra da vi gik til kiropraktor med Ida i Amsterdam mod hendes forstoppelses-problemer, men i guder hvor tog Mor fejl. Kiropraktoren tog noget hårdere fat og trykkede og vred i Maya så Maya græd og skreg – og Mor næsten gjorde det samme. For første gang græd Maya med rigtige tåre og den ellers så hårde Mor var lige ved at gøre det samme. Mor var dog ikke et sekund i tvivl om at kiropraktoren vidste hvad hun lavede, og Maya faldt da også til ro så snart hun blev lagt til Mors bryst bagefter, og hurtigt faldt hun i søvn. Mor er da også helt sikker på at Mayas lange lur i aftes på 5 timer i streg skyldtes udmattelse efter kiropraktor besøget.

På tirsdag skal vi igen forbi kiropraktoren til et tjek. Kiropraktoren mente ikke der ville være behov for et længere behandlingsforløb, men hun ville nu gerne lige se Maya en gang til om nogle dage for lige at tjekke at alt nu også var som det skulle være. Det synes Mor lød som en god idé, selvom hun ikke håber Maya skal have samme tur.

Ida på rov

Ida er begyndt at være MEGET grænsesøgende efter Maya er kommet til. Mor og Far er ikke i tvivl om at det er Idas reaktion på Lillesøster, men Mor og Far er blot glade for, at det er den måde det kommer til udtryk på og ikke overfor Lillesøster.

Ida er begyndt gerne at ville hjælpe til med flere ting. Ida hjælper med at dække bord og rydde af bordet igen, og hvis Mor er i gang med noget andet eller er for langsom efter Idas smag så går Ida da bare selv i gang.

Herunder ses resultatet af at Mor skulle sætte ris i kog i køkkenet. To minutter var Ida alene, men når man nu er sulten og man godt selv kan kravle op til frugtskålen så kan man jo ligeså godt bare selv fikse det 🙂

Taget på fersk gerning!
Taget på fersk gerning!
Ida har fundet sig et æble og en lækker banan...med skræl! Mmmmm
Ida har fundet sig et æble og en lækker banan…med skræl! Mmmmm

Ida synes også stadig det er en fest at tisse på potten og hun sidder der i kortere og kortere tid før der nu er gevinst. Mors store pige 🙂

Mayas Første Fotoshoot

Amning

I dag har vi igen været forbi amme-ambulatoriet da vi har haft problemer med amningen i noget tid nu. Maya har slugt alle de flasker med modermælkserstatning vi har tilbudt hende og sovet som en sten efterfølgende. Det har været skønt med søvn, men Mor har stadig været træt af, at amningen ikke har fungeret tilstrækkeligt til at mætte Maya.

Den sidste uge har Mor haft en fornemmelse af, at Maya ikke fik tømt brystet når hun blev ammet så Mor har forsøgt at malke ud efterfølgende og har kunnet malke ud hvad der svarer til et halvt måltid – som Maya efterfølgende har fået serveret i flaske og slugt i en mundfuld. Mor lavede derfor en aftale på amme-ambulatoriet for at få tjekket om det kunne være Mayas tungebånd, der var for stramt eller om der blot var tale om at hun suttede forkert.

Amme-damen på ambulatoriet så på Mayas tunge i ganske få sekunder før hun konstaterede at Mayas tungebånd var meget stramt, hvilket betød, at hun ikke kunne danne det rigtige vakuum og dermed sutte rigtigt. Mor lod derfor amme-damen klippe tungebåndet over så Maya forhåbentlig ville være i stand til bedre at kunne ammes efterfølgende. Selve indgrebet tog under 1 minut og gjorde ikke særlig ondt på Maya. Maya var egentlig mest træt at af blive holdt fast og få tungen holdt fast af en særlig tang. Klippet blev lavet med en lille neglesaks og man kunne med det samme se kæmpe forskel. Maya klynkede i få sekunder, men sagde så ikke mere og Mor kunne med det samme mærke forskel på hvordan Maya suttede.

Efterfølgende har Maya både bøvset og gylpet mere end hvad hun har gjort sammenlagt i hele hendes levetid, hvilket Mor tænker er et godt tegn 🙂

Mor prøvede at malke ud efter to amninger i løbet af aftenen, og havde svært ved at få noget som helst ud, og det blev da også kun til ganske få ml, til Mors glæde.

Nu håber vi der igen kan komme godt gang i amningen så vi helt kan skippe flaskerne igen.

Vi fik også vejet Maya i dag da vi var på ambulatoriet og amme-damen kunne konstatere, at Maya har taget 500 gram på på den sidste uge. Det var super fint, og amme-damen synes derfor godt vi kunne skippe modermælkserstatnings-flaskerne med det samme, da Maya har lidt ekstra at give af, men Mor vil nu hellere trappe dem lige så stille ned så vi undgår en sulten og ked Minitut. Maya vejer nu 4425 gram – 625 gram mere end ved fødslen.

Fotoshoot

Vi har begået det første fotoshoot med Maya som deltager. Resultatet kan ses herunder:

Mon man lige kunne komme til at prikke lidt til hende så hun vågnede....det der soveri er altså for kedeligt Maya!
Mon man lige kunne komme til at prikke lidt til hende så hun vågnede….det der soveri er altså for kedeligt Maya!
To lækre tøser i matchende Farmor strik!
To lækre tøser i matchende Farmor strik!
Ida kan næsten ikke holde fingrene fra Maya
Ida kan næsten ikke holde fingrene fra Maya
Mor og Ida
Mor og Ida
Familien Helgren(-Nielsen)/Gade/Pedersen
Familien Helgren(-Nielsen)/Gade/Pedersen
Far og Maya
Far og Maya
Mors yndlings prinsesser
Mors yndlings prinsesser
En stolt storesøster
En stolt storesøster
Smukke Maya
Smukke Maya

Mor tilbage i egne bukser

Mor sendte far på loftet i mandags efter kasserne med Mors tøj fra før fødslen, og sørme om ikke Mor allerede kunne komme i de gamle bukser! Mor mangler kun at tabe 2½ kg før hun er tilbage på sin før-gravid vægt – 10½ kg var allerede røget på de første 2 uger. Mor synes ellers hun har spist godt til af kager og andre lækkerier under alle barselsbesøgene, men amningen må jo have forbrændt de ekstra kalorier – og lidt til.

Besøg af Liv & Co.

Vi har haft fornøjelsen af at have Liv og hendes skønne forældre forbi og hilse på Maya. Liv & Co. kom med Othello lagkage, hvilket var et kæmpe hit hos Ida 🙂 ‘Mer, mer, mer!’

Ida og Liv hyggede og legede og ligesom de sidste par gange blev de afbrudt og Liv skulle hjem lige da de legede allerbedst 🙂

To skønne august-piger
To skønne august-piger

Liv & Co. havde gaver med både til Maya og Ida – Ida fik den sødeste Cirkeline dukke og tilhørende tændstiksæske-seng og Maya fik en skøn heldragt (som passer nu trods den så stor ud Pernille! 😉 ) og den fineste spencer som Pernille selv har syet – Mor var MEGET imponeret over Pernilles sy-skills!

Gaverne fra Liv & Co.
Gaverne fra Liv & Co.

Tak for besøget, gaverne og Othello’en 🙂

Adios Au-pair Mormor

I fredags tog Mormor toget retur mod det jyske. Vi har alle 5 nydt ugen der gik og glæder os allerede til Mormor kommer igen, så vi igen kan komme på legepladser, i Zoo og bare hygge!

I løbet af ugen fik Ida lært at sige både ‘Mor’ og ‘Mormor’ til begges fornøjelse 🙂

'Sit Mormor!'
‘Sit Mormor!’
Legeplads-hygge!
Legeplads-hygge!
Wiiiiiiii!
Wiiiiiiii!

 

Ida har fundet ud af at man kan tegne i sandet med en pind
Ida har fundet ud af at man kan tegne i sandet med en pind
Hvem mon hygger sig mest?!
Hvem mon hygger sig mest?!
Mormor og Ida på skovtur
Mormor og Ida på skovtur
Gyng gang!
Gyng gang!
Kom så Mormor!
Kom så Mormor!

Familie-påske-hygge

Da Mormor tog hjem var det tid til lidt familie-hygge – og hvor andet sted end i Zoo skulle det finde sted!

Ida, Far og Dumbo poserer
Ida, Far og Dumbo poserer
Ida og Ninus beskuer elefanterne fra højderne
Ida og Ninus beskuer elefanterne fra højderne
Sejetutten klar til Zoo i solen
Sejetutten klar til Zoo i solen
Mor og Ida nyder lidt tid alene mens Maya sover
Mor og Ida nyder lidt tid alene mens Maya sover
Hele familien samlet til disney show!
Hele familien samlet til disney show!
Lillesøster er bare såååå sød!
Lillesøster Maya er bare såååå sød!
Storesøster på krigsstien
Storesøster på krigsstien

Næste au-pair velankommet

I tirsdags var det tid til at Far igen skulle på arbejde, så i den anledning (og bare fordi det er hyggeligt) har vi importeret Farmor fra tirsdag til fredag.

Farmor og Ida hygger på livet løs og Farmor laver dejlig mad til os alle. Det er skønt og vi nyder alle 4 de ekstra hænder.

Sludretutten

Bar bå arb

Idas yndlingsord for tiden er ‘Bar’ som betyder Far. Ida kalder tit på Far, til Fars stolthed 🙂 Når Ida kommer op om morgenen og skal have tøj på er det første hun siger ‘Bar bå arb’ som betyder ‘Far er på arbejde’ – og det er Far jo som regel. Ida kan også godt sige Mor (Mmmmmmuar), men det sker langt sjældnere end hun siger Far.

http://www.youtube.com/watch?v=7YHBGG6buYA&feature=youtu.be

Kornelia på besøg

I går eftermiddags havde Mor og Ida besøg af Kornelia og Sabrina. Ida og Kornelia er nu ved at være så store at de begynder at lege sammen og de formåede rigtig at gejle hinanden op med grin, fjol og fangeleg.

Værs'go! Taaaak!
Værs’go! Taaaak!

Kornelia synes Ida havde rigtig meget fint legetøj og Ida var sød til at dele sine sager med Kornelia…det meste af tiden.

Fællesspil på babyklaveret
Fællesspil på babyklaveret

Kornelia er ca. 9 måneder ældre end Ida og det kan tydeligt høres på Kornelias sprog og ses på hendes motorik. Mor glæder sig til at Ida bliver lige så selvhjulpen som Kornelia, som selv tager tøj på og taler så fint.

Hov, hvor blev den af?
Hov, hvor blev den af?

Status: Nattesøvn og Mavsen

Vi kæmper stadigvæk med Idas nattesøvn. Hun vil ikke selv falde i søvn på sit værelse som hun ellers altid har gjort så i øjeblikket ligger Far på en madras på gulvet ved siden af når Ida skal puttes. Det giver Ida ro, men hun skal hele tiden lige op og se om Far nu stadig ligger der. Det tager stadig ½-1 time at putte Ida hver aften, og hun græder hvis vi forlader rummet før hun er faldet i søvn.

Det samme gentager sig når hun vågner i løbet af natten. Det kan være alt mellem kl 22 og 03, så nu er Mor og Far på skift begyndt at tage dyne og pude med ind på madrassen når Ida vågner, og så sover en af os videre på Idas værelse. Ida sover dog langt mere roligt i sin egen seng på værelset end i Lillesøsters seng inde hos Mor og Far, hvor hun mosler rundt. Mor sover også langt bedre når hun ikke har en Ida liggende på hovedet….
Vi håber stadig på at Idas søvn når at blive normaliseret inden Lillesøster dukker op om en god måneds tid!

Idas mavse er igen blevet helt forstoppet så vi er afhængige af Movicol (afføringsmiddel i pulverform, som blandes i noget vand). Heldigvis smager Movicol’en ikke af noget så Ida drikker den uden at vide at hun får den. Det kræver lidt opsyn med at Ida får drukket al sit vand (og ikke vælter glasset) så vi ved hvor stor en dosis hun har fået, men ellers fungerer det helt fint. Ida kan som regel overtales til at drikke det sidste i glasset ved at vi blander en smule Ribena i eller ved at give hende et sugerør, hvilket Ida synes er fantastisk sjovt at drikke med – og nogen gange puste lidt i 🙂

Ida elsker at drikke med sugerør
Ida elsker at drikke med sugerør

Ida får 1½ brev Movicol pr. dag (hvilket svarer til hvad hun skal have qua hendes vægt). I sidste uge prøvede Mor at give Ida 1 brev pr. dag for at se om maven kunne nøjes med det, men straks var der rod i maven og Ida blev forstoppet igen, så nu holder vi os til de 1½ brev den næste tid og lader maven få ro.

Det er bare yndlings at træske rundt indenfor i støvler og sko!
Det er bare yndlings at træske rundt indenfor i støvler og sko!

Skoldkopper og lus i Vuggestuen

I går da Mor hentede Ida i vuggestuen hang der en seddel om, at der var konstateret et tilfælde af skoldkopper. I dag hang der så en ny seddel om at der var konstateret 1 tilfælde af lus. Vi venter i spænding på at se om vi får nogle af delene med hjem :s

Venindehygge og Barnepigehygge

Zoneterapi og Hyggestund

I går var Mor på visit hos Sabrina i Ringsted. Dagen stod på barselshygge og zoneterapi. Sabrina er i gang med at uddanne sig til zoneterapeut og havde tilbudt Mor at trykke lidt på hendes fusser. Det takkede Mor bestemt ikke nej til så Sabrina tog Mors ømme, trætte fødder under kærlig behandling i en times tid. Det var SÅ skønt og Mor var helt træt resten af dagen så Sabrina må have ramt nogle punkter der fik kroppen sat i sving 🙂

Sabrina synes heldigvis også det er sjovt og hun har tilbudt at give Mor zoneterapi når vi ses igen – både fordi det er skønt for Mor, men også fordi Sabrina synes det er spændende at følge en ‘patient’ og se om hun kan fornemme en udvikling.

I aftes havde Mor endnu en veninde-aftale. Denne gang med Sanne, som hun har læst med i Herning. Mor drønede hjem til Sanne og fik ved samme lejlighed set hendes fine lejlighed i Valby (2 km fra hvor vi bor) og så suste vi ellers på café og spiste dejlig mad og sludrede.

Mor synes det er SÅ skønt at være tilbage i DK, og selvom familie og venner har været rigtig søde til at besøge os i Amsterdam er det altså også rart at man bare kan have aftaler på hverdage i et par timer.

Mor i Svømmehal

Efter lægens anbefaling har Mor i dag været i svømmehallen og få motioneret sin tykke og halv-ømme krop. Mor synes det var temmelig hårdt pludselig at få gang i svømmemusklerne efter et par års pause, men det gjorde bestemt godt for kroppen. Mor var dog ret frustreret over hvor proppet bassinnet i Frederiksberg Svømmehal var (trods det at det var en helt almindelig onsdag kl 9.30!) og synes det var irriterende at skulle svømme i ‘kø’ og ikke selv kunne sætte tempoet.

På fredag vil Mor igen afsted, men denne gang prøver hun det nye Vandkulturhus i Valby i stedet for, for at se om det er nemmere at komme til her.

Ida og Barnepigens Første Date

I dag har vi haft Jane-barnepige på besøg for første gang. Jane kom kl 14 og så tullede Mor og Jane ellers afsted mod vuggestuen for at hente Lilletutten. Ida og Jane var igen straks dus og Ida tog Jane i hånden og trak afsted med hende allerede inde på stuen. Jane præsterede da også at få Ida til at gå hele vejen ned af trapperne i vuggestuen OG hele vejen op igen af trapperne (39 trin!) herhjemme. Når det kun er Mor og Ida der er afsted er det ellers ikke noget hit, men i dag gik Ida helt uden brok. Så stod den ellers på leg herhjemme og Mor smuttede på indkøb da Ida og Jane var i fuld gang med at lege med Dukke Sally. Mor var væk en halv times tid og Jane fortalte, at Ida slet ikke havde reageret på, at Mor var gået – Mor vinkede ellers og sagde ‘hej hej’ så Ida vidste at Mor ville gå, men hun havde ikke sagt en lyd 🙂

Mor brugte resten af eftermiddagen på lidt huslige sager og på madlavning så Ida og Jane kunne få noget alenetid mens Mor dog stadig var i hjemmet. Det gik SÅ godt og Ida var glad og trak Jane rundt fra rum til rum. Der blev tegnet, drukket ‘kaffe’, leget med dukker, leget med lego, grinet og en masse andet. Ingen tvivl om at Ida synes det var skønt med en legekammerat, som var lidt mere medgørlig og aktiv end Mor 🙂

Jane blev og spiste med til aften og smuttede så hjem igen derefter. Det synes Ida var lidt træls, men med formaningen om at Jane kommer igen i morgen og leger fik hun lov at daffe afsted.

I morgen er det planen at Jane og Ida skal alene i Zoo et par timer efter vuggestuen mens Mor tager en slapper. Det er Mor helt sikker på bliver et kæmpe hit. For alle parter 🙂

Ida 1½ År & Lillesøster

Ida 1½ År

Hurraaaa! I dag har vi fejret vuggestuens 16 års fødselsdag med lagkage for både voksne og børn. Ligeledes var der en af drengene på stuen, som fyldte 1 år i dag, så ham blev der også sunget fødselsdagssang for.

I al den fejring har vi dog glemt at sige et lille hurra for Ida, som fylder 1½ år i dag. Hurraaaaa Tuttebasse!

MinTicker.dk Ticker

Mor har fået et nyhedsbrev, som beskriver nedenstående milepæle for et barn på 18 måneder – lad os lige lave en tjek liste på dem:

Grovmotorik:

  • Dit barn vil nu kunne gå på trapper (hvis i har øvet det) – Det kan Ida godt. Hun har enkelte gange helt selv taget de 39 trin op til vores 2. sals lejlighed. Ned er dog noget sværere!
  • Dit barn vil snart kunne kaste med en bold – Ida kaster med alt for tiden – det er vist en egenskab hun har tillært sig af nogle af sine vuggestue-buddies.

Finmotorik:

  • Dit barn kan stable 3-4 klodser – Det er faktisk længe siden vi har prøvet – men hun har forlængst lykkedes med at stable 3-4 konservesdåser hjemme hos Mormor – og hun kan også selv samle 6-7 Duploklodser, så mon ikke også vi kan tjekke den af 🙂
  • Dit barn vil snart kunne tegne streger med en blyant – Det er der også helt styr på!
Ida elsker at tegne og kommer af og til hjem fra børnehaven med hele kunstværker på hænderne
Ida elsker at tegne og kommer af og til hjem fra vuggestuen med hele kunstværker på hænderne

Sprogudvikling:

  • Dit barn kan nu 10-20 ord – Ida siger: Det, ja, nej, hej, tak, Baaar (Far), Muuuar (Mor), mer’, hov, gårk (agurk) og sikkert mange flere som Mor ikke kan huske lige nu. Og det går stærkt for tiden med at lære nye ord!
  • Dit barn vil snart kunne sætte to ord sammen – Ida har enkelte gange sagt ‘Baaar på arb’ som jo selvfølgelig betyder at Far er på arbejde. Meget sigende, at det skulle være Tuttens første sætning 😉

Social udvikling:

  • Dit barn kan lide at se nogen lege – Oh yes, men allerhelst vil man gerne blande sig med de andre børn.
  • Dit barn spiser selv med ske – Ida har længe helt selv spist yoghurt med ske hver morgen, så den kan vi sagtens krydse af!
Så fin med alt det nye hår!
Så fin med alt det nye hår!

Lillesøster

Vi må også hellere lave en status på Lillesøster. I morgen er Mor 33+0 uger henne og vi nærmer os dermed terminen med hastige skridt.

MinTicker.dk Ticker

Fysioterapeut

Mor er begyndt at kunne mærke Lillesøsters vægt en del – særligt Mors haleben har været ømt helt siden juledagene, og nu har Mor langt om længe fået taget sig sammen og fået en tid hos en fysioterapeut, som kan trykke lidt på Mor og forhåbentlig afhjælpe noget af smerten. Det er (åbenbart) helt normalt som gravid, at man får ondt i halebenet, da det er forbundet med bækkenet og er et af symptomerne forbundet med bækkenløsning.

Mor har de sidste dage også haft lidt hævede fødder, men det er vist Mors egen skyld, for hun er ikke så god til at sidde stille med benene oppe som hun burde være.

Jordemoder

Mor var blevet væk i hospitalssystemerne under flytningen til Frederiksberg og derfor har Mor stadig ikke været til jordemoder siden det første besøg, som var helt tilbage i Viborg. Mor er dog blevet ‘fundet’ igen og skulle gerne blive indkaldt til et tjek liiiiiige om lidt.

Mor er ret sikker på det hele er som det skal være i mavsen, men hun er spændt på at høre jordemoderens bud på hvor stor Lillesøster er sammenlignet med Ida på samme tidspunkt. Mors symfyse-fundus mål (antal cm fra toppen af skambenet til toppen af livmoderen) er 2,5 cm større på nuværende tidspunkt end det var med Ida, så Mor er spændt på om Lillesøster også skønnes større eller om det blot er fordi Mor nu er ‘flergangsfødende’. Ida var jo en lille fis, men det synes Mor egentlig var OK i betragtning af exit-vejen.

Mor fandt nedenstående oversigt på nettet, som fortæller hvor meget man tager på i vægt under en graviditet – det er jo ikke kun Lillesøster, som vejer i maven.

Mor tog 13 kg på da hun var gravid med Ida, så denne tabel illustrerer det meget godt for Mors vedkommende:

Barnet ca. 3.500 gram
Livmoderen ca. 1.000 gram
Fostervandet ca. 800 gram
Brysterne vokser med ca. 500 gram
Den øgede blodmængde ca. 1.500 gram
Moderkagen ca. 700 gram
Væske i kroppen ca. 2.000 gram
Fedtdepoter ca. 3.000 gram
I alt, i dette tilfælde ca. 13 kg

Brunch med Liv & Co.

I lørdags holdt vi brunch med Liv (som er 3 uger yngre end Ida) og hendes forældre. Det var SÅ hyggeligt og der blev leget, spist(!), sludret og hygget en masse. Det var skønt at se Ida og Liv observere hinanden og se hvordan de reagerede på hinanden. De legede så fint.

Baby high-five!
Baby high-five!
Ida tager lige en slapper med Pernilles telefon. Det kan jo ikke være leg det hele...
Ida tager lige en slapper med Pernilles telefon. Det kan jo ikke være leg det hele…
Smukke, smukke Liv!
Smukke, smukke Liv!
Liv & Co. havde lækre cupcakes med...mmmm de var gode!
Liv & Co. havde lækre cupcakes med…mmmm de var gode!

Resten af weekenden har den også stået på leg. Mor og Ida var i går – for første gang – nede i gårdhaven og lege i sne med al legetøjet dernede. Ida fik skovlet sne, kørt med trillebøre, rutsjet og meget andet i løbet af den halve time vi var ude imens vejret var mildt.

Ida kører tur på grisen med Dukke Lise og Sally
Ida kører tur på grisen med Dukke Lise og Sally

Babysitter og et grimt styrt

Babysitter

Efter to samtaler med to rigtig søde piger, som vi er kommet i kontakt med via en side på nettet, har vi nu endelig fundet en babysitter til Ida og Lillesøster. Hende vi har valgt, Jane, er en 21 årig sygeplejestuderende, som læser på Frederiksberg og som Ida straks var dus med.

Vi regner med, at Jane henter Ida i vuggestuen ca. 2 dage hver uge og tager i Zoo, på biblioteket eller lignende med Ida så der sker noget for Lilletutten mens Mor er gravid og træt – og endnu mere når Lillesøster er kommet til verden og kommer til at optage al Mors opmærksomhed. Ligeledes kommer Jane til at være Mor og Fars redning om aftenerne og i weekenderne, hvis Mor og Far får brug for lidt kærestetid. Jane kommer også til at hjælpe med at lave mad engang imellem og hvad vi ellers måtte have brug for hjælp til at små sysler. Det glæder vi os til!

Jane holder ferie i næste uge, men derefter kommer hun os til undsætning og bliver Idas nye legetante 🙂

Lilletuttens grimme styrt

Da Jane var gået efter dagens samtale gik Mor og Ida i gang med at lave aftensmad. Der gik dog ikke mange minutter før Ida havde taget et ordentligt styrt på køkkengulvet direkte ned på munden/hagen. Ida blødte rigtig meget fra munden og det var svært at få stoppet igen. Det lykkedes dog, og en sulten Ida fik spist et par fiskedunser til aftensmad. Da hun var færdig med at spise begyndte hun dog at bløde igen – og igen var det næsten umuligt at få til at stoppe.

Far og Mor prøvede at se om de kunne se, hvor blodet kom fra (Mor var ret sikker på det var fra den indvendige del af overlæben for hun kunne ikke se blodet komme andre steder fra) og det så ud som om Ida havde fået klemt et stykke af læben fast imellem de øverste fortænder. Det blødte dog så kraftigt – og Ida var naturligvis meget ked af det og ville ikke lade os komme til – så det var svært at se.

Mor og Far blev enige om at ringe til Akuttelefonen for at høre om vi skulle forbi skadestuen, men i kø som nummer 23 lagde Mor røret på og ringede til hendes gode veninde Julie, som er læge. Julie sagde, at vi skulle prøve at se om vi kunne rykke læben fri – for der var ikke umiddelbart noget i den del af munden som kunne ødelægges – og det var det eneste de også kunne gøre på skadestuen, da man ikke kan sy inde i munden. Julie ordinerede også isterninger i munden til at stoppe blødningen så det måtte Mor ned til underboen og hente 🙂

Mor og Far forsøgte at få Idas læbe fri fra tænderne, men det lod sig ikke rigtig gøre. Mor ringede igen til Akuttelefonen for at høre om det var noget vi skulle på skadestuen med, men da det efterhånden så ud som om læben ikke længere sad fast, men bare var meget hævet sagde sygeplejersken vi kom igennem til, at vi bare skulle forsøge at stoppe blødningen med is, som Julie også havde anbefalet, og så ellers lade være med at give hende mere mad og drikke i dag. Sygeplejersken sagde, at Ida muligvis havde sprunget den streng man har siddende helt oppe i toppen af overlæben, men det er ikke noget man kan gøre noget ved, den skal gro sammen af sig selv og det samme var tilfældet med en flænge i læben, når det er indvendigt i munden.

Mor og Far fik i Ida til at falde til ro med lidt Bamse og Kylling og nogle små stykker isterninger. Da blødningen efterhånden stoppede kunne Far putte Ida og Mor kunne gå i gang med den helt store tøjvask da både Ida og Mor var smurt ind i blod.

Ida faldt heldigvis forholdsvist hurtigt til ro på et par ml flydende panodil (som hun heldigvis synes smager fantastisk!) – nu er vi spændte på at se hvordan Idas læbe ser ud i morgen.

Stakkels Lilletutten 🙁

Bornholm, Bornholm, Bornholm!

I morgen aften drager Mor til Bornholm for at besøge den selv samme doktor Julie, som nævnt ovenfor. Julie og Mor skal holde tøsehygge med sladder og spa-visit – og så glæder Mor sig til at få et par nætter uden Ida på sidelinjen med mange, mange opvågninger. Mor er ved at føle sig MEGET gravid, så det er tiltrængt med lidt ro og forkælelse til hendes krop.

Imellemtiden skal Far og Ida hygge og lege frem til søndag aften, hvor Mor igen vender hjem med fornyet energi!

Vuggestue-barnet Ida og 75% Lillesøster

Indkørsel slut

Så er Ida kørt ind i vuggestuen og stortrives dernede. I morges storsmilede og storvinkede hun da Mor gik – og Ida kunne tilsyneladende ikke vente med at komme afsted, for hun stod op kl 5.30 i morges 🙁

Hver morgen og eftermiddag siger vi hej til Bamse og Kylling udenfor vuggestuen!
Hver morgen og eftermiddag siger vi hej til Bamse og Kylling udenfor vuggestuen!

Mor og pædagogerne havde ellers talt om, at det måske godt kunne tage en uge mere, hvor Mor kom så snart Ida vågnede fra lur, men i går sagde Bethina, at fremover kunne Mor bare skrive på tavlen, hvornår Ida blev hentet for hun hyggede, legede, sov og spiste så fint dernede.

I går var dagen gået med at male med tuscher på papmache-æg (og fingre og tøj 🙂 ) og bagefter var æggene blevet hængt op i vinduerne. De var sååååå fine…. Det havde taget al Idas energi – i hvert fald spiste hun 2 portioner suppe til frokost dernede, slugte en bolle da vi kom hjem og spiste to store portioner risengrød til aftensmad. Man bliver altså sulten af al den vuggestue-hygge!

Langt hår

Ida er ved at have så langt hår at vi er nødt til at have spænde i pandehåret hver dag. Ellers sidder det nede i øjnene og kilder. Ida er heldigvis ved at vænne sig til spændet, som i starten blev revet ud så snart Mor satte det i.

I weekenden lykkedes det også at lave rottehaler på Ida, hun var såååå fin og fræk!

Lidt skæve rottehaler, men de er der!
Lidt skæve rottehaler, men de er der!
Fine-tutten med rottehaler poserende på sin cykel
Fine-tutten med rottehaler poserende på sin cykel

Lillesøster

Lillesøster er nu bagt 75% færdig og har gode chancer for at overleve, hvis hun skulle melde sin ankomst nu. Det regner vi dog ikke med, at hun gør. Hun må gerne lige blive derinde de sidste 10 uger af graviditeten. Lillesøster er nu tæt på at være fuldt udviklet (med undtagelse af lungerne som endnu ikke er modnede) og skal bare tage på i vægt og lidt i længden.

MinTicker.dk Ticker

Lillesøster måler ca. 37 cm fra hoved til fod og vejer omtrent 1350 gram. Til sammenligning var Ida 3195 gram ved fødslen og målte 52 cm.

Mor kan også godt mærke, at det er ved at være en stor krabat for når Lillesøster laver gymnastik er det i alle ender og kanter af maven helt op under ribbenene. Ligesom Ida har Lillesøster hikke flere gange om dagen (og natten 😀 ) så Mors mave laver små hop. Lillesøster sparker nu også så hårdt, at Ida er begyndt at kunne mærke det hvis hun ligger op af Mors mave og ser fjernsyn, “Hov!” udbryder hun så, selvom Ida selvfølgelig ikke kan forstå, at det er Lillesøster og ikke Mor, der laver løjer.

Mor er inde i en periode, hvor hun sover meget bedre om natten end hun har gjort længe. Tidligere vågnede Mor flere gange hver nat og kunne ligge vågen i 2-3 timer før hun faldt i søvn igen. Det var det samme da Mor var gravid med Ida, men måske er det Idas fortjeneste, at Mor nu sover bedre om natten når hun ikke får slappet så meget af om dagen 😉

Mor vejer også 1,5 kg mindre på dette tidspunkt i graviditeten end hun gjorde med Ida, det er formentlig igen Ida, der skal takkes for det da Mor ikke har haft mange ledige stunder til at smække benene op. Det ændrer sig heldigvis nu, hvor Ida er kommet i vuggestue 🙂 Den lavere vægt kan også have noget at gøre med de to runder mavetamtam vi har haft herhjemme de sidste måneder, hvor alt hvad der er kommet ind er kommet ud igen lige så hurtigt, men Mor spiser på livet løs i øjeblikket så mon ikke nok vægten skal komme op på niveau i løbet af de næste uger.

Trods den lavere vægt er maven dog ligeså stor som ved graviditeten med Ida, som det ses herunder.

Uge 30
Uge 30

Tykke og Tykke

I morgen får Mor besøg af hendes tykke veninde Sabrina (Kornelias Mor) mens begge piger er i institution. Kornelia, som fyldte 2 i december, skal være storesøster slut april (1 måned efter Ida) så vi kommer til at barsle den sammen og Mor er sikker på, at de 4 piger får masser af glæde af hinanden fremover. Mor og Sabrina glæder sig dog til – for måske første gang siden Kornelia og Ida kom til verden – at have en hyggestund sammen uden børn, der afbryder samtalen. Så skal der sludres og udveksles gode råd!

Status på vuggestuen; Uge 1

Tid på Tommelise

Så er Idas første uge i vuggestuen start passé. Mandag og tirsdag var korte dage, hvor Mor og Ida (samt Far mandag) var forbi fra 9-11 og lege og hygge. Allerede tirsdag gik Mor dog ind i personalerummet en god times tid, hvilket gik helt ok. Onsdag (9-13) og torsdag (9-14) har Ida været i vuggestuen og spise frokost og sove lur og igen i dag sidder Mor og kigger på telefonen i tide og utide for at se, hvornår de ringer, at Ida er stået op og gerne vil hentes 🙂

Ida har været lidt betuttet når Mor er gået, men ifølge pædagogerne er det hurtigt gået over og Ida har hygget sig dernede med de andre børn og med alle de nye legesager.

Mor har aftalt, at vi også laver en fleksibel uge i næste uge med korte dage så Ida stille og roligt kan komme ind i rytmen. Og så er det jo ren luksus, at Mor ikke arbejder i tiden så hun har god tid til at køre Ida ind i vuggestuen i Idas eget tempo.

Tid hjemme

Ida har været lidt mere opmærksomhedskrævende om eftermiddagen i den sidste uge og har helst villet have Mor med til at lege.

Vi har forsøgt at holde fast i de øvrige rutiner herhjemme så hverdagen ikke er helt ny, men sengetid har været en trist omgang for Ida den sidste uge, hvor hun ikke har villet give slip på dagen og har skullet bruge lang tid på at falde i søvn.

Det er stadig Far, som har puttetjansen, og det har han brugt en time på hver aften, hvor Ida er blevet meget ked af det så snart han har forladt rummet, hvor Ida ellers bare plejer selv at ligge og falde i søvn.
Vi har rykket Idas godnattid frem til 19.30 (fra kl 20) da vi jo står op ‘allerede’ 7-7.30 nu for at nå at få spist morgenmad, komme i tøjet og ud af døren før samling på Tommelise kl 9.

Ida har også haft 1-2 opvågninger hver nat i ugens løb, hvor hun har været meget ked af det og hvor det igen har kunnet tage op til en halv times tid at få hende til at sove videre igen. Mor eller Far skal helst sidde på skamlen ved siden af sengen indtil Ida sover helt, for ellers græder hun så snart vi forlader rummet (hvilket ikke kan lade sig gøre uden lidt larm pga. et meget, meget, meget knirkende trægulv 🙁 )

Weekendplaner

I den forestående weekend har vi ingen planer, så her skal vi bare hygge, lege og måske få lidt styr på de sidste ting i lejligheden så vi snart er helt på plads. Måske smutter vi en tur i Zoo med vores nyligt erhvervede årskort og kigger på dyr, hvilket er et sikkert hit for Ida.

Vi ses snart igen Ivan!
Vi ses snart igen Ivan!

Opgradering af Idas garderobe

Mor har brugt noget af den nyligt vundne tid i ugens løb på at få opgraderet Idas garderobe. Nu skal man jo pludselig have flyverdragt og dobbelt op på hjemmesko (og Ninus 🙂 ). Vi har været heldige at låne en lækker varm flyverdragt af Kornelia, men Mor har også købt en brugt Reima flyverdragt via nettet (til den nette sum af 145 kr. inkl fragt – nypris 900 kr. og med en knækket plastik-dims på lynlåsen som eneste fejl) så vi kan nå at få vasket og tørret fra dag til dag efter en våd tur på legepladsen. Så kan vi også fast efterlade den ene flyverdragt i vuggestuen så vi ikke skal slæbe frem og tilbage hver dag. Dejligt!

Ida i sin nye brugte flyverdragt
Ida i sin nye brugte flyverdragt

Farmor er også blevet sat på arbejde for at lave vanter til Ida uden snor imellem, det må man nemlig ikke have i vuggestuen af sikkerhedshensyn. Farmor er som altid en lyn-strikker når vi lige står også mangler noget, så første sæt vanter i en fin mørkeblå farve blev leveret i går (efter bestilling afgivet i mandags 🙂 ) og et ekstra par er næsten færdigstrikkede så vi også kan få vasket vanterne engang imellem. Farmor har strikket vanterne ekstra lange efter Mors ønske så vanterne ikke så let falder af, når snoren nu ikke længere er der til at holde dem fast.

Ida har også fået megen ros med på vejen fra pædagogerne i vuggestuen for hendes fine striksamling af cardigans, veste etc. som alt sammen er Design By Farmor 😀

De nye vanter er blevet mærket indvendigt med Mors stryge-Dymo-labels ligesom resten af Idas vuggestue-garderobe
De nye vanter er blevet mærket indvendigt med Mors stryge-Dymo-labels ligesom resten af Idas vuggestue-garderobe

Mor har været grundigt i gang med at printe og stryge Dymo labels på Idas tøj til vuggestuen så vi kan holde på det så længe som muligt. Sko og støvler har også fået navn i samt selvfølgelig den nye Ninus 🙂

Yay! Se lige mig i mit smarte nye outfit!
Yay! Se lige mig i mit smarte nye outfit!

Mor-tid

Mor har dog også haft tid til at tage en slapper med og få benene lidt op – ligesom Mor har været forbi Frederiksberg Bibliotek og hente bøger til Ida så der er nyt at fordrive de våde vinterefterdage med.

Denne uges biblioteksbøger
Denne uges biblioteksbøger
Tid til kaffe!
Tid til kaffe!

I går havde Mor sin gode ven Wazz på besøg så der blev catchet op hele eftermiddagen (inkl. hentning af Lilletutten) for de forliste måneder i Amsterdam 🙂

Yes – vi nyder livet tilbage på Frederiksberg!

Besøg og Sygdom

Bryllupsplanlægning

Så er der kommet styr på præsten til brylluppet. Det bliver Eva Ladefoged, den samme præst, der konfirmerede mor (for snart 100 år siden!) og som vi også fik til at døbe Ida for et års tid siden.

Præsten Eva ved Idas dåb
Præsten Eva ved Idas dåb

Mor synes Eva er en rigtig skøn præst – menneskelig og helt nede på jorden – så mor er SÅ glad for, at Eva gider bruge tid på at rejse den lange vej mod Horsens, hvor brylluppet skal holdes, og vie os ude i hytten så vi slipper for at tænke på at få gæsterne fragtet frem og tilbage fra kirke og ud til hytten. På denne her måde bliver det hele samlet ude i hytten – og samtidig bliver det (næsten) et rigtigt kirkebryllup. Dejligt!

Vi har også fået en stor del af musikken på plads til dagen – mors ældste veninde tilbage fra 4. klasse, Julie, har nemlig en lillesøster, Miriam, der er brandgod på et klaver og som synger som en drøm og hun har sagt ja til at sætte sit præg på dagen. Miriam har også selv udgivet et album for nyligt som du kan høre lidt af her. Dejligt igen!

Så mangler vi bare resten 🙂

Besøg af Onkel René og Skidt-mads-tutten

I fredags hentede mor og Ida onkel René i lufthavnen. Onkel René kunne lige nå et sidste besøg før vi vender næsen nordpå. Fredag gik med hygge og leg. Ida skulle vise alle sine legesager frem til Onkel så han var travlt beskæftiget.

Ida har ikke set Onkel siden først på sommeren så hun skulle liiiige se ham an før hun for alvor gik i gang med at lege med ham.

Mor og Bror
Mor og Bror

Lørdag tog vi ud til Amsterdam forstaden Amstelveen, hvor Sinterklaas og Zwarte Piet skulle ankomme. Vi var der i god tid, så vi nåede lige en frokost og en tur rundt i byen først. Ida og Onkel var på det tidspunkt blevet så gode venner, at Ida tog Onkel i hånden og trak ham troligt rundt og pegede og spurgte ‘a det?’ til alting vi kom forbi. Og Onkel travede gladeligt med 🙂

Onkel, Far og Ida venter på Sinterklaas
Onkel, Far og Ida venter på Sinterklaas
Onkel foran et Zwarte Piet band
Onkel foran et Zwarte Piet band
Endelig kom Sinterklaas!
Endelig kom Sinterklaas!
Der er også pyntet op med Zwarte Piet'er i butiksvinduerne rundt omkring
Der er også pyntet op med Zwarte Piet’er i butiksvinduerne rundt omkring

Da vi var færdige med Sinterklaas og Zwarte Piet i Amstelveen tog vi en bus ind til Amsterdam igen. Imens Ida tog sig en lur gik Mor, Far og Onkel ind og fik en kop kaffe og en æbletærte. Vi nåede dog knap igennem før Ida vågnede. Ida kom op og sidde imellem Mor og Onkel og få minutter senere begyndte Ida at kaste op. Meget.

Både Mor og Ida blev ramt så da vi havde fået ryddet lidt op ved bordet – og efterladt en klækkelig sum drikkepenge – drog vi mod en sporvogn. Vi måtte om-dresse lidt først så Ida kom af sin meget beskidte flyverdragt og fik i stedet Mors cardigan på så hun ikke blev alt for kold.

Vi nåede kun lige ned til stoppestedet før Ida kastede op igen. Al Idas frokost var på retur og Mor bestod ‘Mor-testen’ ved at reagere ved at række hænderne ud så Ida kunne kaste op i dem frem for udover hende selv. Tjek.

Mor og Ida røg lige på hovedet hjem i bad og så kørte vaskemaskinen ellers resten af dagen. Ida var dog ikke færdig med at kaste op så vi måtte også lige vaske en dyne og yderligere 3 sæt tøj før Ida blev lagt i seng tidligt – og uden aftensmad. Stakkels Lilletutten kunne slet ikke holde noget i sig og var bare træt og trist. Mor og Far var ret sikre på at det skyldtes den pasta med kødboller og tomatsovs-ret som Ida fik til frokost og som Mor heldigvis ikke smagte på.

Mor og Far havde gjort sengen ‘opkastklar’, men det blev heldigvis ikke nødvendigt. Ida vågnede en masse gange i nat – dog primært fordi sengeranden var blevet flyttet ud af sengen, så arme og ben fløj rundt i løbet af natten og ud igennem tremmerne i sengen.

Heldigvis har Ida haft det meget bedre i dag. Hun var været ked af det og haft lidt feber og ondt i maven, men ingen opkastning. Vi håber hun er helt ovenpå igen i morgen, den lille stakkeltut.

Flyttefremskridt

I torsdags havde vi en flyttefirma-gut ude som skulle opmåle hvor meget vi skal have flyttet til Danmark om en måneds tid. Han fik det optalt til 95 kasser eller ca. 18 m3. Da vi rejste til Amsterdam for et år siden havde vi 25 kasser med + en barnevogn. De kasser har så sandelig ynglet 🙂

Dog er de 95 kasser omregnet så de også inkluderer Idas seng, altansengen som nye babyen kommer til at sove i, puslebordet, et skab i soveværelset og tørretumbleren + 1 ekstra klapvogn 🙂

Heldigvis inkluderer flytningen af flyttefirmaet selv kommer ud med en håndfuld flyttemænd, pakker alt ned i kasser og bærer dem ned i flyttevognen. Det samme gælder for returdelen på Frederiksberg, hvor de bærer alt op i de rigtige rum og samler de få møbler (puslebord, senge mv.) vi medbringer så vi ikke selv skal stå med det.

Vi satser på at sende flyttelæsset afsted den 16. december og selv følge efter den 17. december sidst på dagen, når vi er checket ud af lejligheden i Amsterdam.

I dag har vi også fået afhentet to mindre reoler, som vi har købt hernede og som vi har solgt via en Facebook gruppe. Vi har sat en masse større møbler til salg ligeledes, som vi også satser på at komme af med så vi ikke skal have dem med hjem til DK.

Babyrytmik

Sidst men ikke mindst – i torsdags var Ida og Mor til babymusik/rytmik. Mor og Ida var taget hjem til Rania og Benjamin, hvor der kom en ældre dame med en masse tromme og rasleinstrumenter – hun var musikinstruktøren. Yderligere 2 babyer, en mor og en enkelt far deltog og vi hyggede os alle med at spille små rytmer på hvert vores instrument, imens børnene løb rundt inde i midten og dansede, sang, spillede med og lavede al muligt andet.

Mor og Ida holder pause fra musikken
Mor og Ida holder pause fra musikken

Det var SÅ hyggeligt og Mor og Ida har aftalt med Rania at vi også gerne vil være med de næste torsdage indtil afgang mod DK. Ida nød det unge selskab – og mor nød det ældre 🙂

Oud Hollandse Spelletjes – Summer Games!

Summer Games

I går var der gadefest på vores vej, som består af 4 bygninger. Temaet var Summer Games med gamle hollandske lege.

Vores nabo fangede Mor og Ida på vej ud af elevatoren en dag og opfordrede os til at melde os til så vi kunne møde alle de andre naboer, og det synes Mor lød som en god idé og meldte os til med det samme.

"Gamle hollandske lege"
“Gamle hollandske lege”

Arrangementet startede kl 16 og vi skulle ikke medbringe noget da mad, drikke und alles var inkluderet i de 20€ vi på forhånd havde betalt. Vi blev inddelt på forskellige hold og så kunne legene ellers begynde.

Gang i gaden!
Gang i gaden!

Legene bestod bl.a. af sækkeløb med 2 personer i hver sæk og skigang med fire personer spændt fast på to brædder. Der var også en leg, hvor to personer skulle hoppe på en aflang hoppebold / bananfætter fra en ende af en bane til den anden og tilbage igen. Det var ABSURT hårdt og mor præsterede da også at få slidt hul på knoerne på begge hænder i bar ivrighed efter at komme først (hvilket vi selvfølgelig gjorde)!

Stakkels hudløse knoer
Stakkels hudløse knoer

Vi sluttede af med en leg hvor vi på tid skulle få et søm, som var spændt fast i et bælte om livet, ned i en ølflaske uden at bruge hænderne. Derefter skulle man løbe op i den anden ende og gøre det samme når ens makker havde fået sit søm i. Af uransagelige årsager var Mor og Far helt suveræne til denne kunstart trods det at vi ikke havde prøvet det før, og naboerne mente det måtte være noget man gjorde meget i i Danmark og at vi bestemt måtte være rigtige hollændere nu.

Få-sømmet-i-flasken-leg
Få-sømmet-i-flasken-leg

Desværre var det fars hold, som vandt mens mors hold blev nummer 3, så Far fik både guldmedalje og mini-pokal med hjem.

Vinderholdet
Vinderholdet

Efter legene var overstået blev der serveret typisk hollandsk mad – hotdogs, sild, sennepssuppe, frikandeller (frikadeller) og meget andet. Mor blev positivt overrasket over sennepssuppen.

Efter aftensmaden blev der sat gang i en æbleskive-agtig pande og så blev der lavet ‘poffertjes’, som er en blanding af pandekager og æbleskiver, der serveres med smør og flormelis. Det synes Ida var lækkert, lækkert, lækkert!

Poffertjes
Poffertjes

Som prikken over I’et kom den sejeste lille Fiat 900 isbod pludselig rullende ind på pladsen og begyndte at servere is til hele banden. Det synes Ida også var en god deal og hun var da også temmelig klistret da hun blev lagt i seng senere 🙂

Isbilen!
Isbilen!

Efter 4½ time med lege, masser af mennesker, masser af musik og leg med andre børn blev Ida lagt i seng og faldt i søvn med det samme – uden flaske 🙂

Ida havde også en skøn dag hvor hun røg rundt i mange favne når mor og far dystede og særligt to søstre på ca. 12 og 14 år tog sig kærligt af Ida og løftede rundt på hende det meste af dagen. De tilbød da også at de gerne ville babysitte en dag hvis vi fik brug for det, for det var de vant til at gøre for nogle af de andre beboere. Det synes Mor og Far lød som en god idé.

Idas nye babysitter veninde
Idas nye babysitter veninde
Ida leger med bilen...
Ida leger med bilen…
Nabodreng kommer forbi...
Nabodreng kommer forbi…
Nabodreng stjæler bilen...
Nabodreng stjæler bilen…