Sludretutten

Bar bå arb

Idas yndlingsord for tiden er ‘Bar’ som betyder Far. Ida kalder tit på Far, til Fars stolthed 🙂 Når Ida kommer op om morgenen og skal have tøj på er det første hun siger ‘Bar bå arb’ som betyder ‘Far er på arbejde’ – og det er Far jo som regel. Ida kan også godt sige Mor (Mmmmmmuar), men det sker langt sjældnere end hun siger Far.

Kornelia på besøg

I går eftermiddags havde Mor og Ida besøg af Kornelia og Sabrina. Ida og Kornelia er nu ved at være så store at de begynder at lege sammen og de formåede rigtig at gejle hinanden op med grin, fjol og fangeleg.

Værs'go! Taaaak!
Værs’go! Taaaak!

Kornelia synes Ida havde rigtig meget fint legetøj og Ida var sød til at dele sine sager med Kornelia…det meste af tiden.

Fællesspil på babyklaveret
Fællesspil på babyklaveret

Kornelia er ca. 9 måneder ældre end Ida og det kan tydeligt høres på Kornelias sprog og ses på hendes motorik. Mor glæder sig til at Ida bliver lige så selvhjulpen som Kornelia, som selv tager tøj på og taler så fint.

Hov, hvor blev den af?
Hov, hvor blev den af?

Status: Nattesøvn og Mavsen

Vi kæmper stadigvæk med Idas nattesøvn. Hun vil ikke selv falde i søvn på sit værelse som hun ellers altid har gjort så i øjeblikket ligger Far på en madras på gulvet ved siden af når Ida skal puttes. Det giver Ida ro, men hun skal hele tiden lige op og se om Far nu stadig ligger der. Det tager stadig ½-1 time at putte Ida hver aften, og hun græder hvis vi forlader rummet før hun er faldet i søvn.

Det samme gentager sig når hun vågner i løbet af natten. Det kan være alt mellem kl 22 og 03, så nu er Mor og Far på skift begyndt at tage dyne og pude med ind på madrassen når Ida vågner, og så sover en af os videre på Idas værelse. Ida sover dog langt mere roligt i sin egen seng på værelset end i Lillesøsters seng inde hos Mor og Far, hvor hun mosler rundt. Mor sover også langt bedre når hun ikke har en Ida liggende på hovedet….
Vi håber stadig på at Idas søvn når at blive normaliseret inden Lillesøster dukker op om en god måneds tid!

Idas mavse er igen blevet helt forstoppet så vi er afhængige af Movicol (afføringsmiddel i pulverform, som blandes i noget vand). Heldigvis smager Movicol’en ikke af noget så Ida drikker den uden at vide at hun får den. Det kræver lidt opsyn med at Ida får drukket al sit vand (og ikke vælter glasset) så vi ved hvor stor en dosis hun har fået, men ellers fungerer det helt fint. Ida kan som regel overtales til at drikke det sidste i glasset ved at vi blander en smule Ribena i eller ved at give hende et sugerør, hvilket Ida synes er fantastisk sjovt at drikke med – og nogen gange puste lidt i 🙂

Ida elsker at drikke med sugerør
Ida elsker at drikke med sugerør

Ida får 1½ brev Movicol pr. dag (hvilket svarer til hvad hun skal have qua hendes vægt). I sidste uge prøvede Mor at give Ida 1 brev pr. dag for at se om maven kunne nøjes med det, men straks var der rod i maven og Ida blev forstoppet igen, så nu holder vi os til de 1½ brev den næste tid og lader maven få ro.

Det er bare yndlings at træske rundt indenfor i støvler og sko!
Det er bare yndlings at træske rundt indenfor i støvler og sko!

Skoldkopper og lus i Vuggestuen

I går da Mor hentede Ida i vuggestuen hang der en seddel om, at der var konstateret et tilfælde af skoldkopper. I dag hang der så en ny seddel om at der var konstateret 1 tilfælde af lus. Vi venter i spænding på at se om vi får nogle af delene med hjem :s

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *