31+2 (21. maj 2012)

Lillepigen er en livlig lille sag, som sparker på livet løs – både dag og nat – så moderen får ikke sovet så meget for tiden. Derudover har Lillipigen hikke flere gange om dagen fordi hun øver sine små lunger i at trække vejret og derved sluger en smule fostervand. Hikken får også maven til at hoppe så der er masser af bevægelse for tiden – vældig hyggeligt, men ikke altid så behageligt.

Barselstasken er så småt ved at være pakket med det nødvendige til fødselsopholdet. Det føles helt surrealistisk at pakke Lillepigens bitte små bodystockinger ned og vide, at næste gang de findes frem så er det for at give hende dem på.

Med kun tre mangler tilbage på den store indkøbsliste og 2 måneder (+1 dag – men hvem tæller!!) til termin er vi ved at være home-safe – så nu kan Lillepigen bare komme an og komme ud til os! 🙂

30+4 (16. maj 2012)

Så er et af de vigtigste køb gjort – pusletasken! Jojo, der fulgte ganske vist en pusletaske med barnevognen, men når man skal drøne rundt i Amsterdam og være hip i et års tid fungerer det altså ikke med en stor klodset taske, hvor alt bliver rodet sammen i et rum. Tasken herunder er af mærket byStroom (model Edel) og er en decideret pusletaske – bare med flot 🙂

Det vil sige, at den er lavet i materialer, der er tiltænkt formålet i forhold til bakterier og lignende – og så er den bare så meget lækrere at se på, så man rent faktisk gider rende rundt med den.  Med i prisen fik man også (som det ses på billedet) et pusleunderlag, en termopose til sutteflasken så den kan holde sig varm/kold, en toilettaske og et bleetui.

Tasken blev en pre-barselsgave fra Oldemor Tove så den siger vi tak for 🙂

Så mangler tasken bare at blive pakket så den er klar til Lillepigens ankomst.

30+3 (15. maj 2012)

Lillepigen vokser på livet løs – hun er ifølge statistikkerne omkring 40 cm lang og vejer ca. 1800 gram. Moderens mavse vokser også, men med 68 dage til termin måtte der efterhånden også snart ske noget! Lillepigen tager ca. 30-40 gram på om dagen i disse uger og det kan moderen godt mærke da hun er begyndt at blive træt midt på dagen igen ligesom i de første par uger.

Timelinen for læge- og jordemoderbesøg er ved at være kort:

29. Maj – Lægebesøg (uge 32)

30. Maj – Sundhedsplejerske på besøg (forberedende samtale om hvad der sker efter fødslen)

19. Juni – 4. besøg hos jordemoder

22. Juni – Heidis sidste arbejdsdag før barslen (4 uger før termin)

10. Juli – 5. besøg hos jordemoder

22. Juli – Termin

24. Juli – 6. besøg hos jordemoder – dette besøg aflyses selvfølgelig hvis lillepigen er kommet ud inden da

1. August – Igangsættelse – fødslen vil blive sat i gang på Rigshospitalet denne dag såfremt lillepigen ikke er kommet ud. Lillepigen skal nemlig ud inden vi går ind i 42. uge af graviditeten

29+5 (10. maj 2012)

Lillepigens mormor har købt en brugt Emmaljunga barnevogn på Den Blå Avis til den nette sum af 400 kr. så prinsessen nu har et ekstra køretøj og sengeplads i det Jyske til når den lille familie kommer forbi. Så er det ikke nødvendigt at pakke barnevognen sammen hver gang vi krydser bæltet. Det gør det også lidt nemmere hvis moderen og Lillepigen skal rejse alene med fly mens faderen skal arbejde.

 

29+4 (9. maj 2012)

Vi har været så heldige at overtage en skråstol og en autostol fra en af farmands kolleger så nu er der klar til at Lillepigen kan følge med i hvad der sker både indenfor og på køreture.

Herunder ses skråstolen…

 

 

 

 

 

 

 

 

….og herunder autostolen. Autostolen er kun egnet at bruge fra 0-3 måneder, men heldigvis har bedsterne i Malling sponseret en autostol, der kan bruges i længere tid – så nu er vi bare så heldige, at vi har en ekstra til den første tid.

 

 

 

 

 

 

 

 

Farmand er så småt begyndt at blive utålmodig og synes godt snart Lillepigen må komme ud og hilse på, hvilket han også fortæller hende hver dag. Moderen synes nu det er fint at hun venter lidt endnu så hun lige kan blive ‘bagt’ helt færdig.

29+3 (8. maj 2012)

Så har vi været afsted til 3. aftale hos jordemoder Karen-Marie, som synes det var skønt at høre, at mor og baby har det så godt. Hun fortalte, at baby ligger langt inde i maven og bliver holdt tilbage af moderens gode mavemuskler så det er derfor maven ikke syner mere. Det var rart at høre da der er mange, der har kommenteret på mavens størrelse som værende meget lille tidspunktet taget i betragtning. Vi har dog ikke været rigtig bekymrede da vi selv synes det hele går som det skal og der er masser af liv i Lillepigen, men det var nu alligevel dejligt at høre, at hun var helt perfekt – ‘super-standard’ som Karen-Marie kaldte hende.

Lillepigen blev skønnet til at være 1600-1700 gram, hvilket passer perfekt i forhold til gennemsnitsbabyen i 29. uge. Karen-Marie sagde desuden, at hvis alt fortsatte med at gå planmæssigt frem til termin vil vi kunne forvente at Lillepigen rammer 3500-3600 gram, hvilket igen er så standard som det bliver.

Skønt, skønt, skønt 🙂

Vi fik også at vide at Lillepigens blodtype er Rhesus-negativ ligesom moderens så det tyder på at faderen enten er Rhesus-negativ ligesom moderen eller at han er både Rhesus-negativ og positiv. Det gør det hele en lille smule nemmere til fødslen da det betyder at moderen slipper for en ekstra indsprøjtning med antistoffer.

28+4 (2. maj 2012)

Efter 10 timers fasten blev det tid til glukosebelastningstest. Jeg skulle møde op på Rigshospitalet kl. 8 i morges for at få serveret ca. ½ liter sukkervand tilsat lidt citron. Når det var skyllet ned skulle man sætte sig ud i venteværelset 2 timer for så at blive kaldt ind til en blodprøve. Smagen var ikke så slem som jeg havde forventet – nærmest som en vammel limonade som man bare fik lidt for meget af. Der var dog et par af de andre gravide, som skulle have lavet samme test, der ikke kunne holde til smagen og var ude og kaste op.

Jeg havde læst mig frem til at det var en god idé at tage noget underholdning med til de 2 timer så jeg havde medbragt min computer og et par høretelefoner og brugte ventetiden på at arbejde, så tiden fik forholdsvist hurtigt.

Da de 2 timer var gået kom vi hver især ind til en sygeplejerske, som tog en blodprøve fra det ene øre, da det kun var meget lidt blod der skulle bruges. Resultatet fik man med det samme og som forventet var der ikke nogen tegn på sukkersyge så jeg kunne gå derfra igen et par minutter efter for at konsumere min medbragte madpakke.

28+3 (1. maj 2012)

Så er der også kommet styr på puslebord. Da vi som bekendt kun skal bo i lejligheden i DK de første par måneder ville vi ikke bruge en formue på at indkøbe et puslebord for derefter at skulle bruge krudt på at få det fragtet til Amsterdam. Dog var det nødvendigt med en kommode eller lignende til lillepigens tøj som efterhånden fylder godt (tak for det mormor!) så lidt måtte der indkøbes. Efter mange overvejelser og måske verdens længste tur i Ikea (med adskillige ture frem og tilbage, op og ned) endte vi med at købe en Expedit reol til den nette sum af 179 kr. Dertil købte vi 4 kurve til tøjet samt to sæt hjul så kommoden nemt kan flyttes rundt i lejligheden alt efter hvor vi synes den står bedst og hvor det viser sig at være nemmest at skifte hende mht. vand, plads etc.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Barnevognen er også blevet gjort klar med prinsesse-sengetøj, den blødeste bamse, barnevogns uro og ikke mindst farmors hjemmestrikkede uldtæppe (tak farmor!)

Nu mangler vi efterhånden bare lillepigen – vi ser dog helst at hun bliver derinde et par uger endnu – trods alt

🙂

 

 

28+2 (30. april 2012)

Babymessen var vældig hyggelig og vi købt et par småting til lillepigen så vi nu snart er heeeelt klar. Vi købte en såkaldt vikle – en slags bæresele som bare er et 5 meter langt stykke stof, men vikler rundt om mave, ryg og skuldre –  så den vordende moder kan bruge hænderne på andet end at holde dem på babyen. Det tænker vi især bliver relevant hvis hun skal pendle en del mellem vennerne i København, familien i Midtjylland og manden i Amsterdam og have lillepigen med rundt. Eller hvis der bare skal ryddes lidt op mens baby gerne vil have nærhed.

På vejen hjem endte moderen og mormoren i en af Mødrehjælpens butikker som havde rigtig mange lækre ting til ingen penge. Den kommende moder er blevet bidt af at finde fine babyting til ingen penge og disse seks ting fik hun for under 200 kr. Tingene er ganske vist brugte men det kan man på ingen måde se og alt kommer en tur i vaskemaskinen hos Mødrehjælpen inden det bliver sat til salg. Det er virkelig et skønt koncept når man som Jeg synes det er tåbeligt at bruge flere hundrede kroner på et enkelt stykke tøj som lillepigen kan bruge i en måned for så at blive lagt væk. Alt hvad der ses på billedet herunder har kostet mellem 25 og 40 kr. og man kan overhovedet ikke se det har været brugt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er også lykkedes at fange et af de små spark på video – det er dog ikke et af de store så man skal kigge godt efter. Filmen er kun få sekunder men gentages 3 gange så man forhåbentlig kan nå at se det:

[media id=12 width=400 height=320]

Vi skal selvfølgelig nok lægge mere video op når vi får fanget nogle gode spark 🙂

27+7 (28. april 2012)

Så er det blevet tid til at den vordende moder og mormor skal på babymesse i København. Der er et par specifikke ting vi skal kigge efter og prøve – og så skal vi selvfølgelig bare se på alle de ting som man bare ikke KAN undvære til lillepigen.

Mormoren bragte i øvrigt alt det tøj med til København som hun afhentede for de vordende forældre for en måneds tid siden så det skal også pakkes ud og lægges på plads i weekenden. Så hyggeligt 🙂

Lillepigen er nu omkring 37 cm lang og vejer små 1300 gram. Der er heller ingen tvivl om at hun er ved at vokse sig stor med de spark hun engang imellem sender afsted. Statistisk set er der nu 80% chance for at hun vil overleve hvis hun kommer til verden på nuværende tidspunkt. Det er imponerende at tænke på 🙂