31+2 (21. maj 2012)

Lillepigen er en livlig lille sag, som sparker på livet løs – både dag og nat – så moderen får ikke sovet så meget for tiden. Derudover har Lillipigen hikke flere gange om dagen fordi hun øver sine små lunger i at trække vejret og derved sluger en smule fostervand. Hikken får også maven til at hoppe så der er masser af bevægelse for tiden – vældig hyggeligt, men ikke altid så behageligt.

Barselstasken er så småt ved at være pakket med det nødvendige til fødselsopholdet. Det føles helt surrealistisk at pakke Lillepigens bitte små bodystockinger ned og vide, at næste gang de findes frem så er det for at give hende dem på.

Med kun tre mangler tilbage på den store indkøbsliste og 2 måneder (+1 dag – men hvem tæller!!) til termin er vi ved at være home-safe – så nu kan Lillepigen bare komme an og komme ud til os! 🙂