Tiden løber!

Tiden løber afsted så vi dårligt kan nå at følge med. Ida har været syg af to omgange på de sidste 1½ uge så Farmor har været på besøg en uges tid for at hjælpe til. Det har været skønt!

Ny Vuggestue-plads

Vi har takket ja til en vuggestueplads i vuggestuen Carlsvognen, som ligger 3½ minut til fods herfra. Institutionen er integreret og har dermed også børnehave som børnene automatisk fortsætter i. Det var en af de institutioner vi oprindeligt havde opskrevet Ida til netop pga. beliggenheden, men vi havde faktisk ikke nået at besøge stedet da vi jo hurtigt rejste til Amsterdam. I lørdags var vi derfor omkring legepladsen og kigge ind af vinduerne og vi synes det så rigtig hyggeligt ud – især legepladsen er rigtig hyggelig. Børnehaven er indrettet i en gammel villa og de to vuggestue-stuer ligger i en tilbygning. Det er dermed en gammel villahave med frugttræer og masser af hyggeligt hule-kroge at gemme sig i. Bestemt noget andet end Idas nuværende institution, som ligger i bunden af en etageejendom med asfalteret legeplads 🙂

Ida har fået pladsen fra 16. august og Mor og Far er spændte på at se hvad Ida siger til at skulle starte et nyt sted.

Mayas Arm

Over de sidste par dage er Maya begyndt at bruge sin skulder på den arm der blev skadet under fødslen. Både Mor og Far havde undret sig et par gange hvor Mayas arm lå et andet sted end vi mente selv at have placeret den, men vi skød det begge hen som ønsketænkning.

I går prøvede Mor så at lægge Mayas arm ovenpå et stykke legetøj så hun kunne stimulere fingrene mens hun lå og kiggede på legestativet, og da Mor kom tilbage for at se til hende havde hun flyttet armen længere op. I løbet af aftenen fik hun virkelig gang i skulderen og lå og fægtede med den og kunne løfte den fra bag ryggen og om på maven og retur igen. Det er KÆMPE fremskridt i forhold til før hvor den bare lå fladt og det kun var hånden der virkede og ‘strækkemusklerne’ i armen.

I dag var Maya og Mor til fysioterapeut og hun bemærkede det også straks og synes det var ganske imponerende så pludseligt det var kommet. Mor og Far var SÅ glade da vi så hvor meget Maya pludselig kunne bruge armen. Nu er det (i grove træk) kun albuen vi mangler at se funktion i – og så mangler hun stadig rigtig meget styrke i alle dele af armen.

Herunder ses det hvordan Maya nu kan ‘flage’ med sin venstre arm.

Billede-update

Resten af de sidste par uger får I kun som billedekavalkade så indlægget ikke bliver aaaalt for langt.

Maya fortæller Farmor røvere...
Maya fortæller Farmor røvere…
Maya i hele sin hærlighed med skønne elastikker på arme og ben. Yndlings-tyksak!
Maya i hele sin hærlighed med skønne elastikker på arme og ben. Yndlings-tyksak!
Søsterkærlighed!
Søsterkærlighed!
Søsterkærlighed!
Søsterkærlighed!
Maya er ikke meget for at ligge på maven. Det kan dog lade sig gøre et par minutter af gangen på ammepuden
Maya er ikke meget for at ligge på maven. Det kan dog lade sig gøre et par minutter af gangen på ammepuden
Ida er blevet tosset med 'havr' (havregrød) efter besøg af Farmor
Ida er blevet tosset med ‘havr’ (havregrød) efter besøg af Farmor
Lidt træt!
Lidt træt!
Frækketutten!
Frækketutten!
Maya og Ellinora. 11 dages forskel
Maya og Ellinora. 11 dages forskel
Søstre, der ser 'Mimi' (Mickey Mouse)
Søstre, der ser ‘Mimi’ (Mickey Mouse)
"Åååårh, yndlings lillesøster!"
“Åååårh, yndlings lillesøster!”
Syge Ida holder hyggestund med Farfar
Syge Ida holder hyggestund med Farfar
"Farmor er bare den sjoveste i verden!"
“Farmor er bare den sjoveste i verden!”
Smukke Mayamus
Smukke Mayamus

Hoftescanning og Kontrolvejning

Hoftescanning

I dag har vi været til hoftescanning på Hvidovre Hospital for at sikre, at Maya ikke havde hoftedysplasi, da man er 6 gange mere disponibel overfor den slags når man er født i sædeleje og ikke har vendt sig i løbet af graviditeten (siger google 🙂 ).

Undersøgelsen tog kun få minutter og Maya brokkede sig kun en anelse over at blive vækket af sin lur og moslet rundt med af scanne-manden.

Undersøgelsen foregår med ultralyd ligesom når man får scannet maven under en graviditet. Det gør ikke ondt, men scanne-manden mosler lidt med baby for at få hende til at ligge rigtigt så han kan få de nødvendige billeder.

Efter få minutter kunne scanne-manden dog konstatere, at Mayas hofter var lige som de skulle være, så ingen ble-skinne de næste 6 uger til os! 🙂 Dejligt med lidt medgang!!

Kontrolvejning

I eftermiddag har vi haft sundhedsplejersken forbi for at kontrolveje Maya ovenpå alle vores amme-problemer. Vægten viste 5,7 kg, så uanset om vi medregner de seneste to vejninger hos henholdsvis lægen (5,2 kg) eller den anden sundhedsplejerske, som har en anden vægt, (5,6 kg) har Maya taget på. For to uger siden blev Maya vejet til 4,9 kg på samme vægt som i dag og hun har dermed taget 800 gram på, på 2 uger, hvilket er mere end forventet. Sundhedsplejersken synes derfor også bare, at vi skulle fortsætte med amningen som nu – og tilføjede, at Maya da heller ikke så ud til at mangle noget 🙂

Mors egen lille tyksak :-*
Mors egen lille tyksak :-*

Appetitspring

Alle de kloge ammeskribenter beretter om et såkaldt appetitspring når baby er omkring 3 uger, 6 uger, 3 måneder og 6 måneder. Et appetitspring vil sige, at baby ammer nærmest i døgndrift et par dage for at øge mælkeproduktionen så mængden tilpasser sig babys øgede behov. Maya er 6 uger i morgen og Mor er ret sikker på, at Maya tager sådan et appetitspring lige i øjeblikket for de seneste to døgn har Mor nærmest konstant haft en 5,7 kg’s brystforlænger – dag og nat 🙂

Mor synes godt snart det må være slut så Mor kan få lov at sove lidt i fred om natten igen. Mor priser sig dog stadig lykkelig over, at amningen endelig kører da det er langt nemmere end alt sutteflaskeriet med vaske, sterilisere, koge og afkøle vand, tælle skefulde, ryste, varme i microovn, hælde i baby… og så forfra igen! Modermælk er sundere, billigere og altid tempereret og klar til brug 🙂

Godt vi har fået lov af Farfar at låne Farmor i disse dage så der kan blive lavet mad og leget med Ida når Mor agerer yver for Mindste-Myen!

Hverdagshygge og Familie-idyller

Hverdagen er ved at have sænket sig over os. Det er efterhånden blevet fast rutine, at Far står op med Ida om morgenen og giver hende morgenmad og afleverer hende i vuggestuen inden Far triller videre på job. Ida kommer dog som regel ind og siger farvel til Mor og Maya inden Far og Ida kører og så står Mor som regel op alligevel. Dagene er for tiden fyldt op med fysioterapeut- og kiropraktoraftaler, 5-ugers undersøgelse hos lægen, besøg hos sundhedsplejersken og mødregruppe-aftaler, så der er ikke mange frie stunder til bare at slappe af og nyde barslen og Maya.

Mor nyder stilheden mens Maya tager sin første lur i strækviklen
Mor nyder stilheden mens Maya tager sin første lur i strækviklen

To dage om ugen henter ‘Jæj’ (Jane) Ida i vuggestuen og tager på tur med hende, hvis vejret er til det. I går var vejret ikke til det men de tog alligevel på tur og så fik Ida testet sit nye regntøj af 🙂

Ida tester sit nye regntøj
Ida tester sit nye regntøj

Når Jane og Ida er tilbage fra deres færden går Jane i køkkenet og kreerer skønne og sunde måltider som hun serverer for os før hun igen smutter hjem. Jane er en kæmpe hjælp – altid glad og smilende – og med det overskud vi selv mangler for tiden. Hun er guld værd for Mor og Far – og vigtigst af alt er Ida rigtig glad for hende og nævner hende troligt som en del af familien når vi synger om Mor, Far, Ida, Maya, alle bedsterne – og ‘Jæj’.

Maya har endnu ikke fundet sin rytme, men Mor tænker det kommer så småt nu, hvor flaskerne helt er droppet (siden i torsdags!) og der ikke er så store udsving i hvor længe der går imellem at Maya er sulten. Maya bliver ammet ca. 9 gange om dagen – omtrent hver 2.-3. time, bliver skiftet og sover så alt mellem ½ og 2 timer, med undtagelse af om natten, hvor hun sover nogle lidt længere stræk – formentlig fordi hun ligger helt tæt op af Mor og er tryg.

Maya er – modsat Ida da hun var baby – heldigvis god til at sove i klapvognen. For det meste lægger hun sig til at sove så snart hun pakkes i liften og vi er på vej ned af trappen.

Siden vi gik væk fra flaskerne har Maya døjet med mavekneb faktisk hver dag ca ½-1 time. Mor har prøvet med skiftende ammestillinger og har forsøgt at bøvse Maya virkelig godt af – vi har cyklet med benene og hun har fået sukkervand og noget ‘prutte-mikstur’ fra Holland, men alt sammen uden held. Mor er nu så småt ved at kigge hendes kost igennem og i dag er således ‘koffein-fri-dag’. Mor kan dog ikke rigtig se noget mønster i hvornår prutte-timen kommer, men tænker vi må forsøge os lidt frem, selvom det er rigtig hårdt at opleve Maya have så ondt og være så ked af det. En ting er dog sikkert – Maya døjer ikke med forstoppelse! Tværtimod fylder hun minimum een ble pr måltid, så vi bærer mange bleposer ned hver dag 🙂

Herunder ses et par glimt fra vores hverdag:

Ude på ballade!
Ude på ballade!
Tuttebassen med Minnie-trøjen og det lyserøde lyn
Tuttebassen med Minnie-trøjen og det lyserøde lyn
Lillesøster er bare yndlings at putte med!
Lillesøster er bare yndlings at putte med!
Maya er allerede efter bare 5 uger en ordentlig krabat
Maya er allerede efter bare 5 uger en ordentlig krabat
Maya drømmer søde drømme
Maya drømmer søde drømme
Ida synes altså også Mor skulle være med
Ida synes altså også Mor skulle være med
Ida hjælper Mor med at bade Maya
Ida hjælper Mor med at bade Maya
Ida er alletiders bade-hjælper
Ida er alletiders bade-hjælper
Hey, det her bad er da ikke så tosset!
Hey, det her bad er da ikke så tosset!

5-ugers undersøgelse og Kiropraktorvisit

I dag har vi været til 5-ugers tjek hos lægen. Alt så fint ud – dog meldte vægten 400 gram mindre end hvad sundhedsplejerskens sagde i torsdags, men Mor er nu ret overbevist om, at det skyldes, at det er en anden vægt og ikke fordi Maya rent faktisk har tabt sig så meget. På torsdag skal Maya kontrolvejes igen hos sundhedsplejersken så der regner Mor med, at vi får et lidt mere korrekt billede.

Lægen mente dog stadig, at 5,2 kg (som hendes vægt viste i dag) var en rigtig fin vægt for en ung dame på 5½ uge. Lægen synes det var voldsomt, at Maya var 58 cm lang indtil Mor fortalte, at Maya målte 54 cm ved fødslen – så var lægen mere rolig. Mor kan dog se, at Ida også målte 58 cm ved sit 5-ugers tjek og tænker at det så ikke kan være sååå usædvanligt.

Lægen spurgte også meget indtil hvordan det generelt gik med os efter den voldsomme fødsel. Hun ville være sikker på at Mor fik hvilet sig så hun kunne komme til hægterne igen – både fysisk og mentalt, og hun var glad for at høre at vi havde Jane til at hjælpe et par gange om ugen og at vi var så heldige at være velsignede med gode bedsteforældre, som gerne kommer nogle dage og hjælper til.

Efter lægebesøget fortsatte Mor og Maya til kiropraktoren, hvor Maya skulle tjekkes igennem efter torsdagens voldsomme justering. Maya var helt rolig og afslappet og kiropraktoren synes det så rigtig fint ud. Kiropraktoren trykkede Maya lidt på ryggen ligesom torsdag og justerede også nakken kort, og mente derefter ikke der var mere at komme efter. Maya var en smule utilfreds under selve justeringen, men allerede da Mor tog hende op igen efterfølgende var der ikke mere brok og da Mor stod hos sekretæren for at betale sov Maya roligt igen.

Baby-bonding

I går var Mor og Maya i Ringsted og besøge Sabrina og Ellinora. Maya er 11 dage ældre, men allerede 1 kg tungere og rundere 🙂

Maya til venstre og Ellinora til højre
Maya til venstre og Ellinora til højre

Mor og Sabrina havde et par skønne timer med frokost, sladder og dikke-dikke før Mor og Maya igen satte kursen hjemad.

Ammeferie og Farmor forbi

Ammeferie

I dag er Far og Ida taget på tur i ‘Den Blå Planet’ (Danmarks Akvarium) så Mor og Maya kan få ro til at amme hele dagen i håb om, at vi kan få boostet mælkeproduktionen så Maya kan nøjes med at blive ammet. Maya fik sin seneste flaske torsdag aften (for ca. 36 timer siden) og har både sovet fint og været i højt humør – se selv 🙂

Amme-damen på amme-ambulatoriet sagde, at med Mayas størrelse i betragtning burde vi sagtens kunne droppe flaskerne med det samme og blot amme hende så ofte hun efterspørger det – Mor vil dog hellere give Maya en flaske af og til, hvis hun stadig er sulten når babserne er tømte, så både Mor og Maya kan få et par timers søvn i streg i løbet af natten.

Som tommelfingerregel skal nyfødte mindst tage 200 gram på om ugen, så Mor har tænkt sig at veje Maya hver dag  frem til på onsdag, hvor hun igen skal vejes af sundhedsplejersken, så vi er sikre på at hun får nok at spise.

I går erfarede Mor, at Maya får ondt i maven når Mor har spist jordbær, så det må Mor desværre holde sig fra de næste måneder så vi undgår endnu en skrigetur af den type vi havde i går 🙁

Maya med store øjne og en let bekymret mine
Maya med store øjne og en let bekymret mine

Farmor Forbi

I går sendt vi Farmor hjem til Farfar efter at have nydt godt af hendes selskab og madlavning siden tirsdag. Farmor har hentet og bragt Ida i vuggestuen, handlet ind, ryddet op og lavet mad – og allervigtigst leget med Ida. Det har været SÅ skønt og en kæmpe hjælp.

Idas nye hat... som i virkeligheden er en cykelkurv
Idas nye hat… som i virkeligheden er en cykelkurv
Ida tager en slapper efter hård leg med Farmor :)
Ida tager en slapper efter hård leg med Farmor 🙂

Tak for besøget og kom snart igen Farmor!

Barselsbesøg & Barselsgaver

Barselsbesøg & Barselsgaver

Vi har efterhånden haft en del barselsgæster forbi, og forventer flere endnu i løbet af ugen.

Farmor og Farfar

Farmor og Farfar var naturligvis de første barselsgæster da de allerede ankom før Lillesøster. Vi ’tilkaldte’ Farmor og Farfar kl 2.30 natten til fredag, hvor Lillesøster blev født fredag aften. Farmor og Farfar skulle nemlig tage sig af Ida mens vi var på hospitalet. Vi havde jo regnet med, at det blot blev et par timer vi var væk, og så kunne vi komme hjem og hygge med Ida, Farmor og Farfar, men i stedet blev det jo til et længere besøg på Hvidovre Hospital, så Farmor og Farfar agerede forældre i et par dage indtil vi kunne vende hjem igen.

Farmor og Farfar havde købt en spilledåse-bamse til Lillesøster og et sæt tøj til Idas dukke-Sally, så Ida kunne give dukke-Sally tøj på ligesom Mor og Far gav Lillesøster tøj på.

Nederst gaven spilledåsen fra Farmor og Farfar, Øverst bamsen fra Kenneth
Nederst spilledåsen fra Farmor og Farfar, Øverst bamsen fra Kenneth

Tak for gaverne til pigerne, men allermest tak for hjælpen da det brændte på! :*

Onkel René

Onkel René har efterhånden allerede været forbi 3 gange og hilse på Lillesøster. Onkel René var i London da Lillesøster kom til verden og havde købt en Storesøster-gave til Ida, en sej oppustelig frisbee-tingest med Nasa-rum-teknologi, som kan svæve lidt ala en vægtløs fidus. Den skal ses i aktion 🙂

Onkel René viser store-søstergaven frem til Ida
Onkel René viser storesøstergaven frem til Ida

Onkel René har også været forbi med hjemmelavede pandekager – bare fordi! Det synes Ida var et kæmpe hit – særligt med banan og nutella!

Tak for gave og forplejning 🙂

Sabrina

Sabrina har også været forbi og hilse på Lillesøster. Sabrina & Co. afventer selv en lillesøster om 13 dage så hun kunne bruge maven som Lillesøster-holder 🙂

Tykke Sabrina med Mors to prinsesser
Tykke Sabrina med Mors to prinsesser

Sabrina havde taget fine gaver med både til Ida og Lillesøster.

Giraf bidering til Lillesøster og puslespil til Storesøster
Giraf bidering til Lillesøster og puslespil til Storesøster

Tak for gaverne til pigerne! Vi glæder os til at kunne dele ud af vores erfaringer om #2 denne gang og ønsker held og lykke med en forhåbentlig snarlig fødsel!

Krølle og Sidsel

Krølle og Sidsel kom forbi til morgenmad og havde medbragt hjemmelavede kanelsnegle til alle, som blot skulle bages i ovnen. De havde også taget den fineste kjole med til Lillesøster og en forkælelsesgave til Mor!

Den fineste kjole med blebukser til Lillesøster og lækker scrub til Mor :)
Den fineste kjole med blebukser til Lillesøster og lækker scrub til Mor 🙂

Tak for gaver, bagværk og godt selskab 🙂

Mormor

Mormor er blevet tilkaldt i en uges tid som underhold til Ida, der er hjemme fra vuggestuen i dag mandag, tirsdag og onsdag, så vuggestuen kan spare lidt personale.

Mormor kom i fredags og tager hjem på torsdag. Mormor og Ida hygger og leger på livet løs, og samtidig er Mormor eminent til at få Lillesøster til at falde i søvn, så Mor og Far overvejer at ansætte Mormor som au-pair 🙂

Mormor havde købt et fint sæt tøj til Lillesøster og en rygsæk til Ida i storesøstergave. Lillesøster fik også et pænt tilskud til at åbne sin børneopsparing – Mor og Far skal bare lige først have besluttet sig for et navn 🙂

Et fint sæt til Lillesøster fra Mormor
Et fint sæt til Lillesøster fra Mormor

Tak for gaver og allermest tak for hjælp og underhold Mormor 🙂

Sanne

Sanne var forbi et kort visit i går og hilse på Lillesøster. Sanne havde en gave med fra hende og Mors andre to veninder Merete og Marie; En kyllingeagtig bamse som kan pippe når man klapper den på hovedet.

Gaven fra Sanne, Merete og Marie
Gaven fra Sanne, Merete og Marie

Tak for besøget og tak for pipper 🙂

Kenneth

Fars buddy Kenneth kom forbi med den røde bamse-ko, der ses på billedet herunder. Kenneth havde aftalt med Far at Kenneth skulle komme forbi og lave mad til os allesammen, og det gjorde han. Kenneth spurgte hvad vi havde lyst til at spise og Mor fik i spøg sagt entrecote, og det skulle man kun sige een gang – så stod der entrecote på bordet til aften 🙂

Nederst gaven spilledåsen fra Farmor og Farfar, Øverst bamsen fra Kenneth
Nederst gaven spilledåsen fra Farmor og Farfar, Øverst bamsen fra Kenneth

Tak for ko og entrecote Kenneth 🙂

Morfar og Bedste Grete

Morfar og Bedste Grete har endnu ikke været forbi, men de har været betænksomme og sendt en påske-/storesøster gave til Ida – 1 påskeæg fyldt med snolder og 4 nye Pixibøger, som altid er et stensikkert hit hos Ida. Morfar og Bedste Grete har også sendt en tillykke-blomst, som vi også takker for.

Ida fik et påskeæg med snolder og Pixibøger!
Ida fik et påskeæg med snolder og Pixibøger!

Lisa

Mors australske veninde Lisa, som tidligere har lavet en traktor til Ida, har sendt en lignende traktor til Lillesøster – blot i en anden farve og med andet mønster.

Gaven fra Mors veninde Lisa i Australien
Gaven fra Mors veninde Lisa i Australien

Thanks a bunch Lisa!

Flere hilsner

Olde-Ellen og Fars kolleger har sendt fine blomsterbuketter for at gratulere med Minitutten, og Olde-Tove har givet et fint bidrag til Lillesøsters kommende børneopsparing.

Tak for det hele!

Opmuntrende nyt fra jordemoderen! 41+2

Jubii!

Endelig kom der gode nyheder om, at Lillesøster så småt er på vej! 🙂

Hun har hovedet godt nede i bækkenet, der er næsten ikke mere livmoderhals tilbage (og det der er tilbage er meget blødt og modent) og Mor er (hold nu fast!) 4-5 cm åben!!!
Da Mor og Far tog på fødemodtagelsen for at få Ida til verden var Mor 4 cm åben efter 10 timer med veer og blev med det samme lagt på en fødestue fordi 4 cm åben og veer betød aktiv fødsel. Så nu mangler vi bare veerne.

Omvendt skal hun heller ikke komme alt for hurtigt ud, for vi skal jo også lige nå at have Farmor og Farfar herover til at passe Ida før vi smutter mod Hvidovre og henter Lillesøster 😉

Status Lillesøster

Det var en ny jordemoder i dag, da hende Mor plejer at gå ved ikke havde nogen tider i denne uge. Mor fik målt mavsen (det der kaldes symfyse fundusmål) til 35 cm, hvilket er så gennemsnitligt som det kan være. Jordemoderen skønnede Lillesøster til 3500-3600 gram og altså en god del større end Ida var (3200 gram) selvom hun også var 11 dage ‘forsinket’.

Mor fik igen lavet hindeløsning, hvilket slet ikke gjorde så ondt denne gang som sidste torsdag (formentlig fordi Mor er langt mere ‘moden’ denne gang) og derefter blev Mor beordret ud at trave lidt før hun gik hjem og smed stængerne op, for at vente på veerne. Traveturen var intet problem for Mor skulle i forvejen gå hjem fra jordemoderen, men Mor forlængede turen med et par omgange rundt i kvarteret for lige at være på den sikre side :). Mor kan da også stolt berette, at hun og Ida stadig cykler til og fra vuggestuen hver dag (2 x 2 ture over Valby bakke 🙁 ) selvom Mor synes det er død-hårdt og til tider ser prikker for øjnene 🙂

Jordemoderen kunne i øvrigt berolige Mor med, at det nu er udelukket, at Mor skal have igangsættende piller for at sætte fødslen i gang fordi der ikke er mere livmoderhals tilbage. Nu satser vi bare på at veerne kommer (og bliver!) af sig selv så Mor også kan undgå ve-drop denne gang.

Nå, nu vil Mor sætte sig til rette med en af Onkel Renés hjemmelavede flødeboller og en kop kaffe og vente på, at der (forhåbentlig!!) kommer veer liiiiige om lidt. Til Farmor og Farfar: I kan godt gøre Jer klar 😉

Onkel Renés hjemmelavede flødeboller fra i går
Onkel Renés hjemmelavede flødeboller fra i går
"Naaaarj, jeg har ikke spist de flødeboller, der stod på bordet Moar!"
“Naaaarj, jeg har ikke spist de flødeboller, der stod på bordet Moar!”
Forhåbentlig det sidste graviditets-selfie af Mor!
Forhåbentlig det sidste graviditets-selfie af Mor!

Kom nu ud Lillesøster, vi er klar!

Termin

I morgen rammer vi terminsdatoen – 25. marts. 2014. Der er dog ingen tegn på at Lillesøster er på vej ud. På onsdag skal Mor til akupunktør igen – denne gang med henblik på at sætte lidt gang i fødslen…. meeeen lad os nu se 🙂 Torsdag har Mor en aftale hos jordemoderen til at lave status på om Lillesøster snart vil ud – og om hun vender rigtigt.

Vi venter i spænding 🙂

Projekt pigeværelse: Done!

Lillesøster kan dog godt se at smutte sydpå. Nu er vi nemlig helt klar. I weekenden satte Mor Far og Farfar i arbejde så pigeværelset nu er helt færdigt (…hvis det kan blive det 🙂 ). Og det er blevet SÅ fint – se selv her!

Puslepladsen er klar til både Lillesøster og Ida
Puslepladsen er klar til både Lillesøster og Ida

Om et par måneder når Lillesøster og Mor er klar til det er det meningen at puslebordet bliver rykket hen ved siden af Idas seng og så skal Lillesøsters seng stå der hvor puslebordet står i øjeblikket.

Værelset set fra puslepladsen
Værelset set fra puslepladsen
Idas corner
Ida’s corner
Mor har syet en stor pude til Idas seng i stedet for sengeranden
Mor har syet en stor pude til Idas seng i stedet for sengeranden

Efter Idas indkøringsperiode i vuggestuen, hvor hun har haft problemer med at falde i søvn, har vi fjernet hendes sengerand fra sengen så hun kan se ud. I stedet har Mor syet en stor pude, der passer i sengen så Ida stadig har et par bløde hjørner at krybe op i i løbet af natten. På sigt når Ida ikke længere vil finde sig i at sove i tremmeseng er det planen, at vi fjerner gitteret så hun selv kan gå i og ud af sengen, og så kan pude også fungere som ryglæn når der skal læses godnathistorier.

Ida har fået sin egen zoo i ae-højde
Ida har fået sin egen zoo i ae-højde

Ida er stadig tosset med dyr og især ‘graffer’ (giraffer) er i høj kurs! Ida har igen i dag været med Jane i zoo. Det er et stort hit lige meget, hvor ofte Ida er forbi. Fra d. 1. april udvider zoo åbningstiden frem til kl 17 mod kl 16 i dag, så Ida og Jane kommer til at kunne nå lidt længere rundt end på den time de omtrent når efter vuggestuen i dag.

De nye bogkasser, som Mor har tapetseret, er blevet hængt op
De nye bogkasser, som Mor har tapetseret, er blevet hængt op

Far og Farfar blev sat i fuld sving med at skrue bogkasserne fast på væggen efter nøje instrukser fra Mor – og de to håndværkere klarede det super godt! Mor er MEGET tilfreds med indsatsen og ikke mindst resultatet 🙂 Bogkasserne har kostet ca. 330 kr. + lidt lim og papir, som Mor havde i forvejen, så det er en billig løsning, der nemt kan bygges videre på, hvis vi synes vi får brug for mere plads til Lillesøsters ting 😉

Det eneste hængeparti vi nu har på pigeværelset er at få sat et gardin op. Der er ganske vist et rullegardin med mørklægning i, men da det ikke slutter tæt til vinduet er der meget lyst inde hos Ida tidligt om morgenen, hvilket har resulteret i, at hun er stået op kl 6 om morgenen den sidste uge. I går lavede Mor og Far en midlertidig lappeløsning og den virkede heldigvis efter hensigten for Ida sov helt til kl 7.15 i morges! 🙂 Luksus…

Det nye gardin er bestilt efter mål hos en stof-butik, men det har en leveringstid på 3-4 uger, så vi må leve med lappeløsningen lidt endnu – og ellers ser vi blot frem til skiftet til sommertid på søndag så vi vinder en time igen 🙂

Pre-Barsels-Besøg

Lidt spontant aftalte vi i sidste uge et besøg af Farmor og Farfar i weekenden. De dukkede op lørdag formiddag og smuttede igen søndag eftermiddag. Det var SÅ hyggeligt og de havde bilen fyldt op med små gaver til os alle – vi nævner i flæng: En ny strikket kjole til Ida, et strikket tæppe til dukke-Sally, nye suttesnore til Lillesøster, 2 bøtter med vanillekranse, hjemmesyltede rødbeder mv. Som tak satte vi Farmor til at underholde Ida og Farfar blev sat i sving sammen med Far. Udover pigeværelset var der nemlig også et par andre projekter i lejligheden der skulle fikses, så der var nok at se til og tiden blev brugt flittigt!

Tiden gik lynhurtigt, så vi er glade for at vi snart ser Farmor og Farfar igen…. hvis hende Lillesøster da ellers har tænkt sig at komme ud en dag!

I næste weekend kommer Mormor på besøg fra fredag til søndag så her står den igen på aflastning, leg og hygge for hele familien. Skønt!

Intet nyt…

Intet nyt er godt nyt… eller… nå… men, status Lillesøster er i hvert fald uændret. Mor tror Lillesøster er fast besluttet på at være april-barn ligesom Mormor, og ikke marts-barn som Farmor og Farfar. Og netop i dag er det faktisk Farfars fødselsdag!

Hurraaaaa Farfar!
Hurraaaaa Farfar!

Akupunktur

I dag har Mor været til ‘modning’ hos en akupunktør for at hjælpe kroppen lidt i gang. Eileen, som akupunktøren hedder, er en af Farmors veninder og Farmor har også selv fået akupunktur af hende mens de begge boede i Oman.

Eileen er uddannet jordemoder og akupunktør så hun kendte aaaalt til unge damer, som er højgravide, gerne vil have baby ud og som har ondt alverdens steder på grund af graviditeten.

Formålet med dagens aftale var dog ikke at skubbe baby ud, men blot at aktivere kroppen så den så småt kan begyndt at overveje at smide sin lejer ud – gerne i næste uge som aftalt 🙂 Mor vil helst undgå at skulle sættes i gang medicinsk igen da det kan gøre fødslen både længere og hårdere, så derfor prøver tænker hun, at det er et forsøg værd med de mere naturlige metoder. Mor har fået en ny aftale hos Eileen på onsdag og Mor har også en aftale med Sabrina om at hun kan forsøge at udøve Zone-terapi-mirakler på Mor d. 31. hvis Lillesøster stadig hænger i derinde.

Hygge på soaen for de tre tøser mens vi venter!
Hygge på soaen for de tre tøser mens vi venter!

Mor har aldrig prøvet at få akupunktur før, så hun var lidt spændt på hvordan det ville være. Smertemæssigt var der intet i selve det at få nålene sat i. Kun lige da Eileen satte en i ved Mors haleben, som er temmelig ømt. Eileen gav også Mor noget massage på ryggen og lænden og det gik ret hurtigt op for Mor at hun havde ondt andre steder end i halebenet, men smerten fra halebenet overskygger åbenbart de andre smerter, så Mor ikke tænker over det. Eileen mente da også at Mors smertetærskel var temmelig høj når hun kunne mærke hvor spændt kroppen var flere steder, og Mor stadig ikke rigtig brokkede sig.

Udover nålene har Mor fået sat 5-6 små kugle-plastre fast i ørene på de steder har forbindelse til bækken og halebensområdet så det er meningen at Mor skal trykke på de små kugler nogle gange i løbet af dagen for at aktivere kroppen til at bearbejde smerterne i områderne. Mor synes det er lidt noget spacy noget, men synes alligevel også det er ret fascinerende at kroppen er opbygget på denne måde.

Eileen mærkede og lyttede også på maven og hun synes også det var svært at vurdere om Lillesøster har hovedet eller rumpen nedad, men hun troede nu også at Lillesøster lå som hun skulle, men at hun havde nogle ret faste baller fordi numsen er ligeså hård som hovedet når man trykker på begge områder på en gang.

‘Modningen’ i dag har ikke haft til hensigt at sætte fødslen i gang, så Mor forventer ikke, at der sker noget de næste par dage. Dermed også sagt, at vi nok skal holde Jer utålmodige sjæle opdateret derude så snart der er optræk til noget.

Ventetid

Ventetiden bruger vi nu så konstruktivt som muligt. Mor er gået i gang med at få skibet de første bryllupsinvitationer afsted, efterhånden som hun får dem færdigproduceret, Mor har også været på shopping efter nye sko til Ida så hun ikke skal gå foråret i møde med klemte fusser. Ida synes selv de er SÅ seje med de pink snørebånd og man vil gerne have dem på indenfor også.

Idas nye forårssko
Idas nye forårssko

Mor får også fikset et par projekter i lejligheden – blandt andet har hun fået tapetseret bogkasser til Ida og Lillesøsters værelse som Far og Farfar kan få lov at sætte op i weekenden så pigeværelset efterhånden er helt hyggeligt. Mor glæder sig til at få hængt bogkasser og billeder op derinde så det snart kan blive færdigt og fint.

Mor har tapetseret bogkasser ind til pigeværelset
Mor har tapetseret bogkasser ind til pigeværelset

Forældresamtale i Vuggestuen

I eftermiddag har vi været til forældresamtale i vuggestuen. Vi havde egentlig aftalt med Jane, at hun skulle passe Ida imens, men Jane var blevet syg så det endte med at vi tog Ida med til samtalen så både Mor og Far kunne deltage.

Pædagogerne havde primært positive ting at sige om Ida – glad, dygtig og velfungerende var nøgleordene. Dog synes de hun har en meget gennemtrængende stemme og snakker meget når hun skal falde i søvn og vågne igen, så de må tysse lidt på hende og være hurtige til at hente hende ind så hun ikke vækker alle de andre 🙂

Vi fik også en god snak om indkøringsperioden og Mor og Far fik stillet et par spørgsmål til ‘normen’ i vuggestuen – f.eks. hvornår man forlader et måltid, da Ida er begyndt at skubbe sig væk og gå midt i maden – og vi kunne hurtigt konkludere, at den slags ikke er noget hun har lært eller gør i vuggestuen, så det må være ren grænse-prøvning herhjemme fra Lilletutten 🙂

Ida er fanget et kort øjeblik ved spisebordet før hun stikker af for at lege
Ida er fanget et kort øjeblik ved spisebordet før hun stikker af for at lege

Om graviditeter og børn

Farmor på Besøg

I weekenden havde vi fornøjelsen at have Farmor på besøg. Farmor og Ida legede for fulde drøn og var nede i gården og lege i sandkassen og med alle legesagerne flere gange om dagen. Mor nød stilheden imens og fik slappet af med benene oppe.

Ida har fundet en bil nede i gården som man kan køre på
Ida har fundet en bil nede i gården som man kan køre på

Farmor lavede også mad og nåede sågar at svinge støvsugeren inden smuttede hjem til Farfar igen mandag formiddag.

Farmor er i gang med at strikke et tæppe til dukke Sally og viser her fremskridtet
Farmor er i gang med at strikke et tæppe til dukke Sally og viser her fremskridtet

Nedtælling til Lillesøster

I går var der 4 uger til termin. Mor har fået samlet Lillesøsters Tripp Trapp stol og fået pakket tøj til Lillesøster til hospitalet så vi nu hurtigt kan komme afsted når tiden er inde. Så mangler vi kun at pakke tøj til Mor, underholdning til evt. ventetid på hospitalet og masser af snacks til Mor og Far 🙂

Lillesøsters Tripp Trapp stol med newborn sæt
Lillesøsters Tripp Trapp stol med newborn sæt

I skrivende stund sidder Mor på Hvidovre Hospital til glukosebelastningstest. Kl 8.23 var den halve liter sukkervand indtaget og Mor venter nu på klokken slår 10.23 så hun kan få taget en blodprøve, få resultatet af testen og så ellers komme hjemad igen.

I går var Mor også forbi Hvidovre Hospital – i går var det på ammeambulatoriet, hvor Mor havde en aftale med en amme-ekspert for at tale amme-forløbet med Ida igennem og forhåbentlig være lidt bedre klædt på til Lillesøsters ankomst. Amme-Lone var mægtig sød og fortalte på livet løs om bryster, mælk, børn og andre spændende sager. Mor fik et par gode konkrete fif, som hun ville ønske hun havde vist da hun skulle amme Ida, men er nu ellers bare fortrøstningsfuld og håber vi får en bedre amme-start med Lillesøster. Nok er der mange fordele ved at kunne give flaske i stedet for bryst, men det er altså nemmere altid at have 2 fyldte og opvarmede ‘mælkebeholdere’ med rundt, som ikke skal vaskes og steriliseres før brug 🙂

MinTicker.dk Ticker

Sygdomstutten

I nat vågnede vi op ved at Ida pludselig kastede op. Hun var naturligvis forvirret og ked af det og synes det var underligt, at man pludselig skulle i bad midt om natten når man nu hellere ville sove. Hun tog det dog meget pænt og faldt hurtigt til ro igen. Far badede Ida og Mor skiftede sengetøj og gjorde sengen ekstra ‘opkast sikker’ (da det nok ikke var en engangs ting) og satte vaskemaskinen i gang. Mor nåede nærmest kun lige at sige godnat til Ida og Far (som sov på madrassen hos Ida) før Ida kastede op igen, så på med nyt nattøj og frem med endnu flere stofbleer til at polstre sengen med. Ida fik kastet op udover begge Ninus’er i nat så mens de er sendt til vask og tørring har Ida fået en af Lillesøsters Ninus’er som erstatning. Lillesøsters Ninus er helt magen til men blå i stedet for lyserød. Hold nu op for et forundret blik Ida gav Ninus i nat da hun opdagede at Ninus var blevet blå. Det grinte Mor og Far en del af midt i al natterenderiet 🙂

Efter 8-10 opkastninger faldt Ida i søvn igen og var helt og aldeles frisk kl 6.30 i morges (i modsætningen til Far og Mor 🙁 ) og drønede rundt i nattøj på sin cykel. Mor må desværre ikke sove mens glukosebelastningstesten står på, hvilket ellers havde været optimalt ovenpå sådan en nat…

I dag er Ida således hjemme hos Far, som har ændret planer og arbejder hjemme, mens Mor er til test på hospitalet. Ida har ikke kastet op siden 3.30 i nat, men Mor og Far er noget spændte på om det holder stik så Ida kan komme i vuggestue igen i morgen eller om det kræver en hjemmedag mere. Vuggestuen har dog ikke nogen regler om, at hun ikke må komme, hvis hun har kastet op, så længe hun er frisk nok til at deltage i hverdagen dernede. Vi ser hvad der sker og håber det var en hurtig mavevirus, der kom forbi.

Nytår og flyttenusseri!

Flyttenusseri

Vi er efterhånden ved at være kommet på plads. Det er kun Lillesøsters sager, som stadig står i flyttekasser og så en enkelt kasse som Far skal have med på arbejde når han starter på tirsdag i Sverige (i morgen er det nemlig Hellig Trekonger-fridag i Sverige). Ellers er vi faktisk ved at være kommet meget godt på plads. Der er stadig lidt småting, som skal flyttes rundt men nu er det ved at ligne et hjem og vi er SÅ glade for at være vendt tilbage. Især køkken og badeværelse er en sand fornøjelse at besøge!

Ida midt i flyttevirvaret!
Ida midt i flyttevirvaret!

Mor har lavet en kraftig oprydning i især vores køkkenting og håndklæde-/sengetøjsbeholdning og Far har været sendt ned i genbrugsbutikken en del gange for at aflevere alt det vi ikke har plads til eller ikke kommer til at bruge mere. De sagde pænt tak – og vi gjorde ligeså.
Det har givet en dejlig masse plads i skabene så vi har kunnet fået ryddet op og efterhånden lavet lidt plads til Idas sager (som jo var noget begrænset i antal da vi forlod Frederiksberg i forhold til nu!) og til Lillesøsters ting. Vi mangler dog stadig at få lavet børneværelse ud af pulterkammeret, men det kommer lige til at kræve en tur i Ikea først, så vi kan få omarrangeret lidt i værelset og smidt et stort skab ud. Mange bække små…

Midt i al omrokeringen og oprydningen bliver der dog også tid til leg og hygge. I går gik vi ned til cykelhandleren som fik Mors cykel til låns et par dage så den kan få en omgang service-kærlighed og ikke mindst få monteret et barnesæde til Ida (julegave fra Mormor). Cyklen kan vi hente igen på tirsdag og så skal Mor og Ida ellers ud og drøne omkring. Det bliver første gang Ida skal ud og cykle (udover trækketurene i Farmors cykelkurv 🙂 ) og er sikker på hun kommer til at synes det bliver skønt!

Derefter gik vi videre op i Zoo, hvor vi fik fornyet vores årskort så vi kan komme lige så tit vi vil. Ida ELSKER dyr og synes det var fantastisk at være deroppe, trods masser af mennesker og en kort tur. Mor og Ida kommer til at bruge rigtig mange eftermiddage deroppe og det glæder Mor sig til. Skønt med en Zoo lige i baghaven 🙂

Tutterne i Zoo
Tutterne i Zoo
Far og Ida hilser på isbjørnen Ivan
Far og Ida hilser på isbjørnen Ivan

Leg og spas!

Idas yndlingsbeskæftigelser lige i øjeblikket er at cykle rundt i lejligheden på hendes løbecykel (julegave fra Farmor og Farfar) og at tegne. Hun bruger megen koncentration og mange timer på at sidde og tegne små krusseduller og hun stopper ikke før papiret er fyldt. Ida synes dog også det er ret spændende at smage på farvekridt, blyanter og kuglepenne og i går fik hun sig en god henna-kuglepens-tattovering på hele den ene hånd – så man er nødt til lige at have et øje på hende. Det havde vi ikke i formiddags, hvor Mor og Far var i gang med noget oprydning på badeværelset, og pludselig havde Ida fundet en blyant og var i gang med at dekorere de hvide vægge i entreen. Heldigvis var det kun med blyant så vi håber det kan viskes af…..hvis man ellers havde et viskelæder 🙂

Ida laver både store og små kunstværker
Ida laver både store og små kunstværker
Idas flotte kunstværk!
Idas flotte kunstværk!

Nytår

Vi fejrede nytår hos Liv og hendes forældre (Pernille og Mathias (som Far kender fra soldatertiden)) nær Hillerød – samme sted og gode selskab som sidste år.

Pernille er sygeplejerske og skulle møde kl 8 den 1. januar og Mor var tyk og alkohol-kedelig så i kombination med 2 små tøser (Liv er 3 uger yngre end Ida), som sætter dagsordenen, var vi enige om at holde en stille og rolig aften med god mad og børnehygge i højsædet. Det var en skøn eftermiddag og aften – Pernille og Mathias havde købt lækker mad som de serverede i løbet af aftenen og Far havde sørget for champagne og cigarer til herrerne…..for det hører sig jo til….åbenbart…

Ida og Liv hyggede sig i hinandens selskab og var meget høflige og gav hinanden legetøj og sagde pænt “Taaaaak”. Det var SÅÅÅÅ hyggeligt!

Vi tog en masse billeder på Pernille og Mathias’ kamera så når vi får billederne derfra skal vi nok fremvise et par stykker – indtil da må I nøjes med et af vores nabos julegave, som næsten er nytårsfyrværkeri i sig selv:

Vores nabo har fået sig en anti-depressionslampe. Den nyder vi også glæde af! Gæt selv hvilken lejlighed der er tale om...
Vores nabo har fået sig en anti-depressionslampe. Den nyder vi også glæde af! Gæt selv hvilken lejlighed der er tale om…

Vaccinationer

Mor og Ida har også nået at være til lægen i ugens løb og er begge blevet vaccineret. Mor og Ida kom ind til hver sin læge samtidig, så det blev Far, der gik med Ida ind til undersøgelse og vaccination.
Ida har fået en forsinket 12 måneders vaccine og Mor har fået en influenzavaccination. Begge damer tog vaccinationerne rigtig flot og har ikke haft gener – Ida fik endda to skud og kneb ikke en tåre! Ida blev også målt og vejet (12 måneders tjek) og måler nu 82,5 cm og vejer 10,5 kg. Det passer meget godt med det Mor har målt og vejet Ida til herhjemme.

Idas hoved er en smule større end gennemsnittet, men indenfor normalen, Ida er noget højere end gennemsnittet og vejer mindre i forhold til højden.

Store tutten!
Store tutten!

 

Lægen gav os også en recept på noget Movicol til Idas mave (en anden slags afførende middel end lactulosen som vi ikke har meget held med). Indtil videre har vi dog ikke set de store resultater så i dag har vi optrappet dosen en smule for at se om det giver bedre resultater. Idas mave var ellers fin i et par måneder, hvor Ida ikke var forstoppet, men det vendte pludselig tilbage og Ida bliver meget ked af det når hun skal på potten – måske fordi det gør ondt – måske fordi hun er bange for, at det skal gøre ondt. Det kan Ida desværre ikke fortælle os 🙁

Institution

I morgen er det blevet tid til at sende Ida i vuggestue for første gang! Det bliver første gang vi kommer ud og ser stedet og møder pædagogerne så det glæder vi os til. Det passer jo så fint, at Far har fridag så vi tager alle tre afsted i morgen til kl 9 og et par timer frem. Mor er meget spændt på at se, hvad Ida siger til alle børnene og især til den megen larm. Ida elsker andre børn, men hun kan godt blive lidt betuttet over for meget larm, men det vænner hun sig nok hurtigt til – det bliver hun i hvert fald nødt til 😉

Vi skal nok give en status på hvordan det er gået når vi har været afsted.

Glædelig søndag herfra!