Lillesøster

Endelig. Lillesøster er ankommet.

Ikke helt som planlagt, men hun er her.

Specs

Født: 04-04-14 kl 18.14
Vægt: 3800 gram
Længde: 54 cm

Lillesøster
Lillesøster

Fødslen

Mor fik veer d. 3-4 kl 19.15. Mor tog tid på veerne og troede flere gange at det var tid til at tage på fødegangen, men vi kørte først kl 9 d. 4-4. Da Mor allerede dagen før var 4-5 cm åben regnede Mor og Far ikke med det skulle tage mange timer før vi igen kunne vende hjem med Lillesøster. Men det gjorde det.

Mor var stadig 5 cm åben da hun blev undersøgt på fødegangen, så Mor og Far blev sendt ud og gå en tur for at se om det kunne sætte skred i sagerne. Det gjorde det, og en time senere var Mor 7 cm åben.

Mor kom ind på en fødestue, hvor veerne fortsatte regelmæssigt. Mor kom i fødekar (et kæmpe badekar), hvilket lindrede ve-smerterne en smule. Da der efter et par timer med veer stadig ikke var sket mere, besluttede Mor at jordemoderen skulle prikke hul på fosterhinden så vandet gik, hvilket formentlig ville sætte lidt skub i tingene. Det blev gjort, og så tog tingene ellers en helt anden drejning end forventet.

Jordemoderen konstaterede at Lillesøster havde snydt 3 jordemødre plus hende selv, og stadig havde rumpen nedad. Hun kaldte på en læge som kom med det samme. Lægen havde en ultralydsscanner med så de kunne dobbelttjekke, hvordan Lillesøster lå, og ganske rigtigt. Hun havde ikke vendt sig.

Mor og Far skulle derfor tage stilling til om de ville have Lillesøster ud ved et akut kejsersnit eller om Mor ville føde Lillesøster i sædestilling, altså med rumpen først. Man havde skønnet Lillesøster til 2900 gram tidligere på dagen og med den ukomplicerede graviditet for øje fik Mor og Far at vide at de var de perfekte kandidater til en sædefødsel, og hvis vi fortrød kunne vi sadle om til det sidste og bede om et akut kejsersnit.

Mor og Far var enige om at en sædefødsel var at foretrække frem for et kejsersnit, og valgte derfor dette. Vi blev derfor overført til en fødestue, hvor der blev kørt alverdens udstyr ind i tilfælde af at det ikke gik som forventet. Vi blev også introduceret til alverdens læger, jordemødre og andet godtfolk undervejs, som alle havde hver sin rolle i fødslen i tilfælde af det ikke gik som planlagt. Mor fik desuden tilsluttet ve-drop forebyggende fordi veerne ikke må gå i stå under en sædefødsel da det kan have konsekvenser for barnet.

Ved en sædefødsel må man først presse med på presseveerne til allersidst. Det tog derfor et par timer yderligere før Mor fik lov at presse med.

På en nyfødt er hovedet større i omfang end resten af kroppen. Derfor er man nødt til at lægge et klip i forbindelse med en sædefødsel for at sikre at der er plads til hovedet når det skal ud. Ved en normal fødsel laver hovedet selv den plads det har brug for på vejen ud, men det er ikke tilfældet ved en sædefødsel. Så da Lillesøsters rumpe, ben, mave og til slut arme var ude blev der lagt et klip for at hjælpe hovedet på vej. Mor var dog så langt væk i veer og smerter at hun slet ikke opdagede det. Mor havde takket nej til en epiduralblokade tidligt i forløbet, hvor vi stadig troede det var en almindelig fødsel og nu var det for sent, så Mor kæmpede helt uden smertelindring.

Mor fik hjælp af en læge til at få Lillesøsters krop ud og der blev aset og maset, trukket og revet i Lillesøsters krop for at få hende ud så hurtigt som muligt. Da hovedet skulle ud sad det fast. Lægerne prøvede med forskellige tricks i bogen og efter 5 minutters kamp(!) lykkedes det lægerne at få Lillesøsters hoved ud ved hjælp af en tang. Det var tydeligt at mærke på stemningen på stuen at det var på et hængende hår de havde fået Lillesøster ud.

Lillesøster blev straks flyttet over på et ‘arbejdsbord’ hvor lægerne gik gav hende iltmaske på da hun ikke selv trak vejret og var helt slap. Der gik dog ikke lang tid før de fik gang i hendes åndedræt så hun selv trak vejret. Hun blev derefter suget da hun havde fået en del blod i lungerne fordi Mor var temmelig medtaget og havde blødt meget (Mor tabte 1100 ml blod under fødslen). Lillesøster blev undersøgt på kryds og tværs før hun fik lov at komme over til Mor og derefter blev lagt videre over til far. Mor skulle syes temmelig meget så hun var ikke tryg ved at holde Lillesøster imens og derfor fik Far lov at hilse på Lillesøster i den første time af hendes liv.

Langsomt blev fødestuen tømt for folk så det efterhånden kun var jordemoderen, Mor, Far og Lillesøster, der var tilbage.

Stor ros til personalet på Hvidovre Hospital for deres kompetencer og empati. Mor og Far følte sig i trygge hænder hele vejen, især jordemoderen Maiken var medvirkende til at Mor ikke fik lov at give op undervejs som hun ellers var godt på vej til da alting bare gjorde ondt og var helt uudholdeligt.

Efter et par timer blev vi overflyttet til barselshotellet, hvor vi skulle være i noget tid fordi både Mor og Lillesøster skulle undersøges på kryds og på tværs for at sikre at vi begge var som vi skulle være. Endelig faldt der ro på og Mor og Far kunne nyde deres nye lille mirakel, som havde kæmpet sig tilbage efter en alt for hård start på livet.

Mor og Lillesøster blev udskrevet mandag eftermiddag, hvor vi endelig kunne vende hjem til en MEGET stolt storesøster, men den fortælling kommer en anden dag.

Mor og Lillesøster har det efter omstændighederne godt og nu forsøger vi bare at få etableret en hverdag igen med både en storesøster og en lillesøster i hytten med hver deres rytme og humør.

Velkommen Lillesøster.

Lillesøster så lidt makaber ud i starten med blod over det hele
Lillesøster så lidt makaber ud i starten med blod over det hele
Mor og Lillesøster putter i mors seng
Mor og Lillesøster putter i mors seng
Far og Lillesøster napper
Far og Lillesøster napper
Lille lækkerpind
Lille lækkerpind
Storesøster ser Lillesøster for første gang
Storesøster ser Lillesøster for første gang
Far giver Lillesøster rent tøj på
Far giver Lillesøster rent tøj på
Lillesøster har en smule gulsot og ser derfor ekstra eksotisk ud
Lillesøster har en smule gulsot og ser derfor ekstra eksotisk ud
Ro over feltet
Ro over feltet

Opmuntrende nyt fra jordemoderen! 41+2

Jubii!

Endelig kom der gode nyheder om, at Lillesøster så småt er på vej! 🙂

Hun har hovedet godt nede i bækkenet, der er næsten ikke mere livmoderhals tilbage (og det der er tilbage er meget blødt og modent) og Mor er (hold nu fast!) 4-5 cm åben!!!
Da Mor og Far tog på fødemodtagelsen for at få Ida til verden var Mor 4 cm åben efter 10 timer med veer og blev med det samme lagt på en fødestue fordi 4 cm åben og veer betød aktiv fødsel. Så nu mangler vi bare veerne.

Omvendt skal hun heller ikke komme alt for hurtigt ud, for vi skal jo også lige nå at have Farmor og Farfar herover til at passe Ida før vi smutter mod Hvidovre og henter Lillesøster 😉

Status Lillesøster

Det var en ny jordemoder i dag, da hende Mor plejer at gå ved ikke havde nogen tider i denne uge. Mor fik målt mavsen (det der kaldes symfyse fundusmål) til 35 cm, hvilket er så gennemsnitligt som det kan være. Jordemoderen skønnede Lillesøster til 3500-3600 gram og altså en god del større end Ida var (3200 gram) selvom hun også var 11 dage ‘forsinket’.

Mor fik igen lavet hindeløsning, hvilket slet ikke gjorde så ondt denne gang som sidste torsdag (formentlig fordi Mor er langt mere ‘moden’ denne gang) og derefter blev Mor beordret ud at trave lidt før hun gik hjem og smed stængerne op, for at vente på veerne. Traveturen var intet problem for Mor skulle i forvejen gå hjem fra jordemoderen, men Mor forlængede turen med et par omgange rundt i kvarteret for lige at være på den sikre side :). Mor kan da også stolt berette, at hun og Ida stadig cykler til og fra vuggestuen hver dag (2 x 2 ture over Valby bakke 🙁 ) selvom Mor synes det er død-hårdt og til tider ser prikker for øjnene 🙂

Jordemoderen kunne i øvrigt berolige Mor med, at det nu er udelukket, at Mor skal have igangsættende piller for at sætte fødslen i gang fordi der ikke er mere livmoderhals tilbage. Nu satser vi bare på at veerne kommer (og bliver!) af sig selv så Mor også kan undgå ve-drop denne gang.

Nå, nu vil Mor sætte sig til rette med en af Onkel Renés hjemmelavede flødeboller og en kop kaffe og vente på, at der (forhåbentlig!!) kommer veer liiiiige om lidt. Til Farmor og Farfar: I kan godt gøre Jer klar 😉

Onkel Renés hjemmelavede flødeboller fra i går
Onkel Renés hjemmelavede flødeboller fra i går
"Naaaarj, jeg har ikke spist de flødeboller, der stod på bordet Moar!"
“Naaaarj, jeg har ikke spist de flødeboller, der stod på bordet Moar!”
Forhåbentlig det sidste graviditets-selfie af Mor!
Forhåbentlig det sidste graviditets-selfie af Mor!

Ingen børnepenge og ingen baby – 41+1

Akupunktur igen

Mor er netop hjemvendt fra endnu en omgang akupunktur med henblik på at sætte fødslen i gang. Mor fik sat 17 nåle i fra top til tå, nogle af nålene satte Eileen endda strøm til for at gøre dem endnu mere virksomme. Det føltes lidt som at holde fast i et el-hegn med små strøm-impulser, der blev sendt afsted igennem kroppen. Ikke synderligt behageligt, men hvad gør man ikke for at uddrive hende Lillesøster!

Mor fik også sat nye kugler i ørerne til smertelindring og til at sætte hormonerne i gang (ved ikke om Far synes vi skal trykke for meget på dem 😉 ). Det var sidste gang hos Eileen, hun nævnte dog at vi altid var velkomne til et efterfødselsforløb for både Mor og Lillesøster, hvis der opstår problemer med noget.

Zoneterapi

I mandags var Sabrina forbi for at give hendes ‘uddrivelses besyv’ med på vejen. Sabrina gav Mor zoneterapi over 3 timer med små pauser ind imellem – igen med henblik på at få Lillesøster ud! Sabrina trykkede og trykkede det bedste hun havde lært og stoppede først da både Mors fusser og Sabrinas fingre var helt ømme 🙂

Tak for indsatsen Sabbe – også selvom det hverken blev til baby eller La Glace denne gang 😉

Regelmæssige plukkeveer

Mor har flere gange (senest i aftes) haft regelmæssige plukkeveer med 8-9 minutters interval over flere timer. I torsdags efter hindeløsning begyndte plukkeveerne endda at bide som begyndende rigtige veer, men da Mor tænkte at det var bedst at samle kræfter og gik i seng stoppede veerne 🙁

I morgen er det igen tid til hindeløsning hos jordemoderen, så vi krydser fingre for at det igen sætter gang i veer og at de denne gang fører Lillesøster med sig så vi slipper for at skulle forbi fødemodtagelsen til yderligere undersøgelse på lørdag.

Mor er fortrøstningsfuld…. men efterhånden lettere utålmodig 🙂

Ugens program:

-Torsdag: Hindeløsning hos jordemoder
-Lørdag: Tjek på Hvidovre Hospital for at lave status på Lillesøster og måske tage fostervandet
-Mandag: Hvis vandet ikke tages lørdag bliver der prikket hul på det mandag på hospitalet, da Lillesøster helst skal ud senest tirsdag.

Mens vi venter

Mens vi venter

Mens vi venter på Lillesøster udnytter vi ventetiden og får fikset småting. Skønt der torsdag aften var masser af veer skete der ikke mere end det. Fredag ved middagstid gik slimproppen, så veerne må have arbejdet lidt på livmoderhalsen. Slimproppen sørger for at baby ikke ‘ryger ud før tid’ og går som regel når livmoderhalsen er helt væk. Efterfølgende er der dog ikke sket mere og vi venter stadig….

Ventetiden er blevet brugt til at få de sidste bryllupsinvitationer sendt
Ventetiden er blevet brugt til at få de sidste bryllupsinvitationer sendt

Fredag kom Mormor på besøg og lørdag formiddag tog Mor, Mormor og Ida på en legeplads i Valby og nød det skønne forårsvejr. Ida elsker at have Mormor med på legeplads for hun er lidt mere adræt end Mor for tiden og vil gerne være med til at gynge og rutsche.

Pas på dernede!
Pas på dernede!
Ida ville absolut rutsche på maven
Ida ville absolut rutsche på maven

Søndag inden Mormor igen blev sendt mod Jylland gik vi en laaaang tur i Søndermarken, hvor vi spillede bold, kiggede på egern og hunde, plukkede blomster og legede på en af træningspladserne, som har trampoliner mv.

Se lige en fin blomst jeg har fundet!
Se lige en fin blomst jeg har fundet!
Mmmmm, den dufter dejligt!
Mmmmm, den dufter dejligt!
Ida viser Mormor blomsterne
Ida viser Mormor blomsterne
Et lille egern kom forbi...
Et lille egern kom forbi…
Ida spillede bold i Søndermarken
Ida spillede bold i Søndermarken
Ida fremviser sin nye forårsjakke
Ida fremviser sin nye forårsjakke
Det er godt med en hånd når man går på en høj kant
Det er godt med en hånd når man går på en høj kant
Ida og Mormor hopper på trampolin
Ida og Mormor hopper på trampolin

Mor forsøgte også at hoppe Lillesøster ud, men desværre uden virkning 🙁

Mormor giver Ida svingetur
Mormor giver Ida svingetur
Mor og Far kan ikke helt forstå hvor tiden og vores lille baby-Ida er blevet af!
Mor og Far kan ikke helt forstå hvor tiden og vores lille baby-Ida er blevet af!

Uddrivelses-programmet

Lillesøster-uddrivelses-programmet for den næste uges tid ser ud som følger:

-Mandag: Zoneterapi-igangsættelse hos Sabrina
-Onsdag: Akupunktur-igangsættelse hos Eileen
-Torsdag: Hindeløsning igen hos jordemoderen
-Lørdag: Tjek på Hvidovre Hospital for at lave status på Lillesøster og måske tage fostervandet
-Mandag: Hvis vandet ikke tages lørdag bliver der prikket hul på det mandag på hospitalet, da Lillesøster helst skal ud senest tirsdag.

Vi ser hvad der sker og venter i spænding – vi satser dog på at hun kommer ud før d. 1. april kl 00.00 da vi ellers må vente 3 måneder længere med første omgang børnepenge 😉

Stadig ingen baby / Jordemodervisit 40+2

Jordemodervisit 40+2

I dag har Mor været til jordemoder. Status var, at der stadig er 1½-2 cm livmoderhals tilbage, men den er meget blød og ‘moden’ så den bliver måske ved med at være der helt frem til veerne starter.

Jordemoderen kunne sagtens få 2 fingre op på Lillesøsters hoved og løsnede hinderne rundt om Lillesøsters hoved for at skabe mere plads til at lokke hende ud. Hindeløsning kan nogen gange sætte gang i fødslen og andre gange gør det bare nas og så sker der ikke mere. Jordemoderen sagde at hinderne var meget spændte, hvilket åbenbart var et godt tegn 🙂

Mor fik en ny tid til jordemoder og hindeløsning på torsdag såfremt Lillesøster ikke selv er dukket op endnu. Derudover fik hun en tid til besøg på fødegangen lørdag den 5. april, hvor der skal tjekkes op på om baby stadig har det godt med hjertestrimmel osv. Hvis livmoderen er moden til det vil de så måske prikke hul på fosterhinden ved samme lejlighed og tage fostervandet, og alternativt gøres det senest mandag d. 7. april da Lillesøster helst skal være ude tirsdag den 8., hvor Mor ellers vil være 42+0 uger henne i graviditeten.

Jordemoder skønnede Lillesøster til 3200-3300 gram på nuværende tidspunkt, men synes hun føltes meget lang… det må skyldes de usandsynligt høje forældre Lillesøster har sig…
Lillesøster står stadig ikke fast, men har hovedet nedad som hun skal. Jordemoderen sagde også at for flergangsfødende er det helt normalt, at hovedet ikke kommer til at stå fast før fødslen går i gang.

Men hvornår, kære læsere, tror I, at Lillesøster har tænkt sig at komme ud? Giv dit bud herunder!

[poll id=”4″]

Mor tror det bliver den 1. april for det er sådan en fin dato passer med at Sabrina får sat gang i kroppen med en omgang zoneterapi dagen før (ikke noget pres Sabbe 😉 ).

Idas ordbog

Ida øver og øver på nye ord. Hun gentager ALT hvad man siger – men holder det for det meste til en-stavelses-ord. De mest brugte ord er stadig: Hej, Det, Hov, Ja og Nej. Derudover er Ida begyndt at bruge et par andre lyde flittigt:

Sys eller Sya = Sut

Sia = Sidde her

Baar = Far

Mere = Mere mad! Flere rosiner! Flere vanillekranse…nuuuu!

Cyyy = Cykel

Cyyy (mens man klapper sig på hovedet) = Cykelhjelm

Kra = Kravle

Igangsættelse hos Akupunktør

I går forsøgte Mor sig med et gammelt husmorråd for at sætte fødslen i gang: Spis en hel ananas. Årstiderne havde tilfældigvis været så flinke at levere en ananas så Mor tænkte, at det måtte være et tegn og Mor gik i fuld gang med ananasen. Det lykkedes da også Mor at spise det hele i løbet af dagen, men der kom hverken veer eller baby ud af det. Men godt smagte det og ganske harmløst var det jo også 🙂

Mors formiddagssnack: En halv ananas og et par friske jordbær. Mums!
Mors formiddagssnack: En halv ananas og et par friske jordbær. Mums!

Igangsættelse hos Akupunktør

For en uge siden var Mor til ‘fødsels-modning’ hos Eileen og i dag har hun været til endnu en aftale – denne gang med henblik på at få Lillesøster ud!

Sidste gang var en stille og rolig omgang, hvor Mor fik et par nåle i hist og pist, og hvor Eileen mærkede på og undersøgte Mor. Mor fik også nogle små kugler i ørerne, som hun skulle trykke på 3 x 10 gange hver dag for at afhjælpe smerter i halebenet og et par andre steder. Mor har slet ikke haft ligeså ondt i halebenet  siden besøget hos Eileen og ligeledes har Mor haft færre bækkensmerter end tidligere, så et eller andet rigtigt har hun i hvert fald gjort 🙂

I dag fik Mor en noget mere heftig omgang med mange nåle fra top til tå (bogstavlig talt: En i hver lilletå, en på toppen af hovedet i hårbunden og en masse nåle derimellem). Eileen gav også Mor noget massage forskellige steder og satte igen kugler og magneter i ørerne så Mor selv kan behandle lidt videre. Lillesøster var temmelig urolig under hele seancen – Mor tror godt hun kunne mærke, at Eileen var i fuld gang. Eileen mærkede også efter hvordan Lillesøster lå og Eileen synes Lillesøster var kommet længere ned i bækkenet end i sidste uge, så det var jo positivt. Eileen sagde dog også at det ikke er sikkert at Lillesøster kommer til at stå mere fast før Mor går i fødsel – dels kan det skyldes at der ikke er så meget fostervand og ligeledes kan det også skyldes, at det er så forholdsvist kort tid siden Mor fødte Ida (knap 20 måneder) og derfor er bækkenet bare mere løst end, hvis der var gået længere tid.

Mor synes allerede hun kunne fornemme maven trække mere nedad da hun gik fra Eileen og Mor fik da også et par plukkeveer med på vejen. Efter at have prøvet akupunktur er Mor overbevist om, at det kan sætte gang i en fødsel, men det kræver jo, at kroppen er klar og det er Mor ikke helt sikker på, at hendes er endnu. Det får vi måske svar på i morgen eftermiddag, hvor Mor skal til jordemoder.

Oldemors Fødselsdag

Mor synes ellers det ville være så fint hvis Lillesøster kom ud i dag – det er nemlig hendes Oldemor Anes 92 års fødselsdag, og det er jo hende som Lillesøster får mellemnavn efter (Gade) ligesom Ida har det.

Ida og Olde Ane hygger (foto fra sidste sommer)
Ida og Olde Ane hygger (foto fra sidste sommer)

Kom nu ud Lillesøster, vi er klar!

Termin

I morgen rammer vi terminsdatoen – 25. marts. 2014. Der er dog ingen tegn på at Lillesøster er på vej ud. På onsdag skal Mor til akupunktør igen – denne gang med henblik på at sætte lidt gang i fødslen…. meeeen lad os nu se 🙂 Torsdag har Mor en aftale hos jordemoderen til at lave status på om Lillesøster snart vil ud – og om hun vender rigtigt.

Vi venter i spænding 🙂

Projekt pigeværelse: Done!

Lillesøster kan dog godt se at smutte sydpå. Nu er vi nemlig helt klar. I weekenden satte Mor Far og Farfar i arbejde så pigeværelset nu er helt færdigt (…hvis det kan blive det 🙂 ). Og det er blevet SÅ fint – se selv her!

Puslepladsen er klar til både Lillesøster og Ida
Puslepladsen er klar til både Lillesøster og Ida

Om et par måneder når Lillesøster og Mor er klar til det er det meningen at puslebordet bliver rykket hen ved siden af Idas seng og så skal Lillesøsters seng stå der hvor puslebordet står i øjeblikket.

Værelset set fra puslepladsen
Værelset set fra puslepladsen
Idas corner
Ida’s corner
Mor har syet en stor pude til Idas seng i stedet for sengeranden
Mor har syet en stor pude til Idas seng i stedet for sengeranden

Efter Idas indkøringsperiode i vuggestuen, hvor hun har haft problemer med at falde i søvn, har vi fjernet hendes sengerand fra sengen så hun kan se ud. I stedet har Mor syet en stor pude, der passer i sengen så Ida stadig har et par bløde hjørner at krybe op i i løbet af natten. På sigt når Ida ikke længere vil finde sig i at sove i tremmeseng er det planen, at vi fjerner gitteret så hun selv kan gå i og ud af sengen, og så kan pude også fungere som ryglæn når der skal læses godnathistorier.

Ida har fået sin egen zoo i ae-højde
Ida har fået sin egen zoo i ae-højde

Ida er stadig tosset med dyr og især ‘graffer’ (giraffer) er i høj kurs! Ida har igen i dag været med Jane i zoo. Det er et stort hit lige meget, hvor ofte Ida er forbi. Fra d. 1. april udvider zoo åbningstiden frem til kl 17 mod kl 16 i dag, så Ida og Jane kommer til at kunne nå lidt længere rundt end på den time de omtrent når efter vuggestuen i dag.

De nye bogkasser, som Mor har tapetseret, er blevet hængt op
De nye bogkasser, som Mor har tapetseret, er blevet hængt op

Far og Farfar blev sat i fuld sving med at skrue bogkasserne fast på væggen efter nøje instrukser fra Mor – og de to håndværkere klarede det super godt! Mor er MEGET tilfreds med indsatsen og ikke mindst resultatet 🙂 Bogkasserne har kostet ca. 330 kr. + lidt lim og papir, som Mor havde i forvejen, så det er en billig løsning, der nemt kan bygges videre på, hvis vi synes vi får brug for mere plads til Lillesøsters ting 😉

Det eneste hængeparti vi nu har på pigeværelset er at få sat et gardin op. Der er ganske vist et rullegardin med mørklægning i, men da det ikke slutter tæt til vinduet er der meget lyst inde hos Ida tidligt om morgenen, hvilket har resulteret i, at hun er stået op kl 6 om morgenen den sidste uge. I går lavede Mor og Far en midlertidig lappeløsning og den virkede heldigvis efter hensigten for Ida sov helt til kl 7.15 i morges! 🙂 Luksus…

Det nye gardin er bestilt efter mål hos en stof-butik, men det har en leveringstid på 3-4 uger, så vi må leve med lappeløsningen lidt endnu – og ellers ser vi blot frem til skiftet til sommertid på søndag så vi vinder en time igen 🙂

Pre-Barsels-Besøg

Lidt spontant aftalte vi i sidste uge et besøg af Farmor og Farfar i weekenden. De dukkede op lørdag formiddag og smuttede igen søndag eftermiddag. Det var SÅ hyggeligt og de havde bilen fyldt op med små gaver til os alle – vi nævner i flæng: En ny strikket kjole til Ida, et strikket tæppe til dukke-Sally, nye suttesnore til Lillesøster, 2 bøtter med vanillekranse, hjemmesyltede rødbeder mv. Som tak satte vi Farmor til at underholde Ida og Farfar blev sat i sving sammen med Far. Udover pigeværelset var der nemlig også et par andre projekter i lejligheden der skulle fikses, så der var nok at se til og tiden blev brugt flittigt!

Tiden gik lynhurtigt, så vi er glade for at vi snart ser Farmor og Farfar igen…. hvis hende Lillesøster da ellers har tænkt sig at komme ud en dag!

I næste weekend kommer Mormor på besøg fra fredag til søndag så her står den igen på aflastning, leg og hygge for hele familien. Skønt!

Intet nyt…

Intet nyt er godt nyt… eller… nå… men, status Lillesøster er i hvert fald uændret. Mor tror Lillesøster er fast besluttet på at være april-barn ligesom Mormor, og ikke marts-barn som Farmor og Farfar. Og netop i dag er det faktisk Farfars fødselsdag!

Hurraaaaa Farfar!
Hurraaaaa Farfar!

Akupunktur

I dag har Mor været til ‘modning’ hos en akupunktør for at hjælpe kroppen lidt i gang. Eileen, som akupunktøren hedder, er en af Farmors veninder og Farmor har også selv fået akupunktur af hende mens de begge boede i Oman.

Eileen er uddannet jordemoder og akupunktør så hun kendte aaaalt til unge damer, som er højgravide, gerne vil have baby ud og som har ondt alverdens steder på grund af graviditeten.

Formålet med dagens aftale var dog ikke at skubbe baby ud, men blot at aktivere kroppen så den så småt kan begyndt at overveje at smide sin lejer ud – gerne i næste uge som aftalt 🙂 Mor vil helst undgå at skulle sættes i gang medicinsk igen da det kan gøre fødslen både længere og hårdere, så derfor prøver tænker hun, at det er et forsøg værd med de mere naturlige metoder. Mor har fået en ny aftale hos Eileen på onsdag og Mor har også en aftale med Sabrina om at hun kan forsøge at udøve Zone-terapi-mirakler på Mor d. 31. hvis Lillesøster stadig hænger i derinde.

Hygge på soaen for de tre tøser mens vi venter!
Hygge på soaen for de tre tøser mens vi venter!

Mor har aldrig prøvet at få akupunktur før, så hun var lidt spændt på hvordan det ville være. Smertemæssigt var der intet i selve det at få nålene sat i. Kun lige da Eileen satte en i ved Mors haleben, som er temmelig ømt. Eileen gav også Mor noget massage på ryggen og lænden og det gik ret hurtigt op for Mor at hun havde ondt andre steder end i halebenet, men smerten fra halebenet overskygger åbenbart de andre smerter, så Mor ikke tænker over det. Eileen mente da også at Mors smertetærskel var temmelig høj når hun kunne mærke hvor spændt kroppen var flere steder, og Mor stadig ikke rigtig brokkede sig.

Udover nålene har Mor fået sat 5-6 små kugle-plastre fast i ørene på de steder har forbindelse til bækken og halebensområdet så det er meningen at Mor skal trykke på de små kugler nogle gange i løbet af dagen for at aktivere kroppen til at bearbejde smerterne i områderne. Mor synes det er lidt noget spacy noget, men synes alligevel også det er ret fascinerende at kroppen er opbygget på denne måde.

Eileen mærkede og lyttede også på maven og hun synes også det var svært at vurdere om Lillesøster har hovedet eller rumpen nedad, men hun troede nu også at Lillesøster lå som hun skulle, men at hun havde nogle ret faste baller fordi numsen er ligeså hård som hovedet når man trykker på begge områder på en gang.

‘Modningen’ i dag har ikke haft til hensigt at sætte fødslen i gang, så Mor forventer ikke, at der sker noget de næste par dage. Dermed også sagt, at vi nok skal holde Jer utålmodige sjæle opdateret derude så snart der er optræk til noget.

Ventetid

Ventetiden bruger vi nu så konstruktivt som muligt. Mor er gået i gang med at få skibet de første bryllupsinvitationer afsted, efterhånden som hun får dem færdigproduceret, Mor har også været på shopping efter nye sko til Ida så hun ikke skal gå foråret i møde med klemte fusser. Ida synes selv de er SÅ seje med de pink snørebånd og man vil gerne have dem på indenfor også.

Idas nye forårssko
Idas nye forårssko

Mor får også fikset et par projekter i lejligheden – blandt andet har hun fået tapetseret bogkasser til Ida og Lillesøsters værelse som Far og Farfar kan få lov at sætte op i weekenden så pigeværelset efterhånden er helt hyggeligt. Mor glæder sig til at få hængt bogkasser og billeder op derinde så det snart kan blive færdigt og fint.

Mor har tapetseret bogkasser ind til pigeværelset
Mor har tapetseret bogkasser ind til pigeværelset

Forældresamtale i Vuggestuen

I eftermiddag har vi været til forældresamtale i vuggestuen. Vi havde egentlig aftalt med Jane, at hun skulle passe Ida imens, men Jane var blevet syg så det endte med at vi tog Ida med til samtalen så både Mor og Far kunne deltage.

Pædagogerne havde primært positive ting at sige om Ida – glad, dygtig og velfungerende var nøgleordene. Dog synes de hun har en meget gennemtrængende stemme og snakker meget når hun skal falde i søvn og vågne igen, så de må tysse lidt på hende og være hurtige til at hente hende ind så hun ikke vækker alle de andre 🙂

Vi fik også en god snak om indkøringsperioden og Mor og Far fik stillet et par spørgsmål til ‘normen’ i vuggestuen – f.eks. hvornår man forlader et måltid, da Ida er begyndt at skubbe sig væk og gå midt i maden – og vi kunne hurtigt konkludere, at den slags ikke er noget hun har lært eller gør i vuggestuen, så det må være ren grænse-prøvning herhjemme fra Lilletutten 🙂

Ida er fanget et kort øjeblik ved spisebordet før hun stikker af for at lege
Ida er fanget et kort øjeblik ved spisebordet før hun stikker af for at lege

Bak-tutten

Sygdomstutten

Hold nu op for en omgang baktusser Ida har fået tiltrukket sig. Siden natten til fredag i sidste uge har vi været ramt af: Snot, hoste, opkast, nye tænder, ondt i ørerne, feber og nu lidt diarré oveni (5 ud af 10 børn på Idas stue er ramt af mavetamtam pt 🙁 )

På den ene side er det fint at få det hele overstået før Lillesøster kommer ud – omvendt synes Mor det er ved at være lige rigeligt på een gang, Ida har da også kun været i vuggestuen mandag siden i torsdags.

I går blev Ida ellers afleveret i vuggestuen 8.30 i højt humør, men Mor nåede kun lige at handle ind i netto og få pakket varerne ud før der blev ringet fra Eventyrhaven, at Ida havde 37,8 i feber og var en slatten pige, som gerne ville hentes. Så måtte mor afsted igen og droppe resten af dagens planer. Idas humør har heldigvis været højt det meste af ugen trods skravleriet og med det gode vejr har vi sagtens kunnet få tiden til at gå med tur i Zoo, på besøg hos Onkel René, som har ferie, indkøb, leg i gården og ikke mindst en tur på børnebiblioteket, hvilket Ida var HELT tosset med. På biblioteket er der både puslespil, legetøj og selvfølgelig masser af bøger, så Ida var godt underholdt i de 2 timer vi nåede at være der før vi igen drog hjemad. Herunder ses hun i fuld gang med lege med røvere og soldater på en borg på biblioteket.

Ida i fuld gang med at lege med den store borg
Ida i fuld gang med at lege med den store borg

Ida var til tjek hos doktoren i tirsdags, da Mor synes hun har hostet længe og gerne ville være sikker på, at der ikke sad noget på lungerne. Lægen konstaterede heldigvis, at lungerne var fine. Resten af kroppen blev også tjekket da Ida ikke rigtig har haft nogen appetit og ikke har villet drikke så meget, men der var heldigvis ikke noget at se. Lægen sagde dog, at vi måtte lokke hende med noget juice og saftevand for at få noget mere væske i hende, så det var vi gjort til Idas fornøjelse 🙂

Jane og Ida var i Zoo i går så der stadig skete lidt selvom man ikke var helt på toppen
Jane og Ida var i Zoo i går så der stadig skete lidt selvom man ikke var helt på toppen

Lægen påpegede desuden, at Idas venstre øre var temmelig rødt og Ida har da også taget sig en del til øret. Der er dog ikke noget væske at se ude fra og lægen sagde også, at der heller ikke var tegn på væske i øregangen. Dog forklarer det hvorfor Ida har været noget utilpas og ked af det ind imellem. Så længe Ida ikke får feber over 39 grader skal vi dog ikke gøre andet end at give hende lidt panodil, hvis hun virker til at have ondt.

I skrivende stund er Idas temperatur igen oppe på 38 grader og hun er lidt slatten. Det lugter lidt af endnu en dag hjemme i morgen.

Stakkels Lilletut.

Jordemoderbesøg

Børnene skal have været feberfri i 24 timer før de må afleveres i vuggestuen så Ida måtte også blive hjemme hos Mor i dag torsdag, hvor Mor havde et jordemoderbesøg. Mor havde dog på forhånd allieret sig med Onkel René, så Ida kunne lege lidt med ham imens Mor var inde hos jordemoderen.

Både Mor og René var lidt spændte på hvad Ida ville sige til det, men udstyret med papir, farveblyanter, Rasmus Klump film på Tab’en og vindruer gik det dog uden problemer. Ida havde lige haft Onkel René med ude og gå en tur rundt i venteværelset for at se om hun kunne finde Mor, men da hun blot kunne konstatere, at Mor var væk var Ida og Onkel gået tilbage og havde tegnet videre. Ingen brok, bare lidt undren 🙂

Jordemoderen havde, ligesom sidste gang, en jordemoderstuderende med, som fik lov at måle og mærke på Mor før den ‘rigtige’ jordemoder gik i gang. Begge jordemødre havde dog meget svært ved at finde ud af hvordan Lillesøster vendte – om hun havde hovedet op eller nedad. Det krævede da også en indvendig undersøgelse af Mor før jordemoderen kunne konstatere, at hun var RET sikker på det var Lillesøsters hoved hun lige havde prikket til. Jordemoderen fortalte desuden, at livmoderhalsen var blød, men stadig var ca. 3 cm lang, hvilket betyder, at der stadig er lang vej til Lillesøster kommer ud 🙁

Jordemoderen skønnede Lillesøster til at veje ca. 2700-2800 gram på nuværende tidspunkt, men sagde at jo mindre børnene var, jo sværere var det også at vurdere om det var 2500 eller 3000 gram. Mor og Far skulle dog igen ikke forvente, at det var en kæmpe basse, der kom ud. Det synes Mor nu stadig er helt fint, og med op til næsten en måned i mavsen endnu kan Lillesøster også nå at blive en del større. 2700-2800 gram er dog ikke helt skævt i forhold til hvad Lillesøster burde veje på nuværende tidspunkt.

I dag er Mor 38(uger)+2(dage) henne. Til sammenligning da Mor var til jordemoderbesøg på samme dag i graviditeten med Ida blev Lillesøster skønnet til 2700-2800 gram mens Ida var lidt mindre, nemlig 2600 gram. Ida stod dog fast i bækkenet på dette tidspunkt, hvilket Lillesøster ikke gør. Maven blev i dag målt til 34 cm fra skamben til toppen af livmoderen, mens Mors mave med Ida i var 36 cm på dette tidspunkt. Det kan dog godt snyde lidt når Ida stod fast og Lillesøster ikke gør da maven så har en anden facon.

Mor fik desuden ros med på vejen for at have en rigtig fin mave, hvor det hele sidder liiiige midt på mavsen, og hvor man bestemt ikke kunne se, at Mor trods alt havde taget 12 kg på (det samme som ved graviditeten med Ida på dette tidspunkt). Tak for det jordemoderdame 🙂

Mor iført joggingtøj og 2700 gram baby
Mor iført joggingtøj og 2700 gram baby

Tillykke Farmor!

I dag er det Farmors fødselsdag, og det fejrer vi naturligvis helt herovre med flag på bordet.

Hurraaaaa!
Hurraaaaa!

Hænderne fulde…

Gæt en mave!

Nedenstående billede viser fotos af Mors mave 37+2 fra de to graviditeter. Stem med under billedet – hvilken en af maverne tror du Mor løber rundt med nu? og hvilken en gemte Ida sig i? Svaret får du nederst i indlægget, men husk lige at stemme først alligevel 🙂

To maver som er 37(uger)+2(dage) henne
To maver som er 37(uger)+2(dage) henne

[poll id=”3″]

Begyndende veer / Kraftige plukkeveer

I løbet af den sidste uges tid er Mor begyndt at have kraftigere plukkeveer og af og til føles de som begyndende rigtige veer. Særligt da Mor og Ida var i Netto tidligere på ugen fik Mor kun med nød og næppe bakset sig hjem med pose, Ida og sig selv – på trods af at distancen kun er 100 meter+2 etager. Mor ringede med det samme til Far som kørte mod DK selvom vi godt vidste at der formentlig ikke ville ske mere når først Mor kom ind og sidde lidt, men vi synes ikke vi ville tage chancen. Mor har også vågnet et par gange med ve-lignende smerter, men der kommer kun et par enkelte så forsvinder de igen.

Måske hende Lillesøster alligevel ikke er lige så skidt til at møde til tiden som Ida var. Vi får at se! Farmor og Farfar er i hvert fald på standby og er så småt begyndt at pakke så de kan drøne øst-på og tage sig af Ida når det rigtig sker.

Sygdomstutten (igen, igen….!)

Den sidste uges tid har Ida været forkølet og hostet og fredag måtte hun igen måtte have en sygedag hjemme da hun havde kastet op natten til fredag og igen fredag morgen. Hun fik det heldigvis bedre i løbet af dagen og stoppede med at kaste op, men hun var en sløv og træt banan.

Selvom man er syg kan man godt løbe rundt og danse iført nissehue
Selvom man er syg kan man godt løbe rundt og danse iført nissehue

Ida hoster stadig en del og næsen løber så hun forstyrres lidt når hun sover lur og nattesøvnen har også lidt under det. Vi håber hun er helt på højkant igen i morgen.

Ny uro til Lillesøster

Mor har haft overskud til at lave en ny uro til puslebordet til Lillesøster (og Ida). Kuglerne er fra Søstrene Grene, musetrappe-cirklerne har Mor selv lavet og stjernen har Mor bundet sammen af nogle fine røde pinde som Ida og Mor fandt en dag i Søndermarken.

Lillesøsters nye uro
Lillesøsters nye uro
Mor og Ida har fundet de fine røde grene i Søndermarken på en gåtur
Mor og Ida har fundet de fine røde grene i Søndermarken på en gåtur
Sådan bliver Lillesøsters view fra puslebordet
Sådan bliver Lillesøsters view fra puslebordet

Weekendhygge!

Lørdag og søndag har Mor haft et par veninder fra Jylland på besøg. De overnattede dog hos en anden veninde som også bor i København. Mor og tøserne var inde og spise på Michelin restauranten Kong Hans’ Kælder, hvor de fik SÅ lækker mad, derefter gik turen til ballet på Det Kongelige Teater og søndag formiddag stod den på brunch og rundtur på Nationalmuseet.

De fire damer
De fire damer
En tur på Det Kongelige Teater
En tur på Det Kongelige Teater
Pludselig rejste alle sig og Dronning Magrethe og Prinsgemalen satte sig ind i Kongekabinen. Fint skal det være!
Pludselig rejste alle sig og Dronning Magrethe og Prinsgemalen satte sig ind i Kongekabinen. Fint skal det være!
Sanne i fuld gang med brunch på Nationalmuseet
Sanne i fuld gang med brunch på Nationalmuseet
Marie og Merete...
Marie og Merete…

Da damerne igen havde vendt næsen mod Jylland tog Mor hjem til Far og Ida og vi besluttede at gå en tur ud og nyde det skønne forårsvejr.

Forår i Søndermarken!
Forår i Søndermarken!

Ida var dog hverken i gå-lang-tur eller køre-i-klapvogns-humør så vi gik hurtigt hjem igen og gik i stedet om i gården for at lege i sandkassen. Her tog fanden ved Far, som pludselig gik i gang med at rive og fjerne blade i gården, og så var han ellers beskæftiget de næste par timer, imens Mor og Ida legede og hjalp en lille bitte smule.

Far river blade sammen
Far river blade sammen
Ida hjælper Far med at feje
Ida hjælper Far med at feje
De små nødder, som Ida fandt skulle selvfølgelig også over i trillebøren
De små nødder, som Ida fandt skulle selvfølgelig også over i trillebøren
Bladene skal samles i trillebøren og køres væk
Bladene skal samles i trillebøren og køres væk
Dyb koncentration i sandkassen!
Dyb koncentration i sandkassen!
Pyyyyyha, en tung skovl!
Pyyyyyha, en tung skovl!
Dyyyt, dyyyyt siger næsen!
Dyyyt, dyyyyt siger næsen!

Mor og Ida nåede også at kigge på vintergækker, krokus og erantis nede i gårdhaven og konstatere, at det nu var rigtigt forår!

Ta-da-daaaaah!

Herunder får du svaret på mave-quizzen:

Til venstre: Lillesøster. Til højre: Ida
Til venstre: Lillesøster. Til højre: Ida