Julehygge

Maya 8 Måneder

Maya er nu 8 måneder (og 11 dage). I dag har sundhedsplejersken været forbi og Mor var meget spændt på hvor stor Maya var blevet og ligeledes at få sundhedsplejerskens vurdering af, hvor Maya rent motorisk ligger i forhold til sin alder. Da Ida var 8 måneder blev hun målt og vejet til 73 cm og 8520 gram af sundhedsplejersken. Maya er en større basse og måler 76 cm og 10580 gram. Mor troede faktisk Maya vejede mere for sidst hun blev vejet er snart 3 måneder siden og der blev hun vejet til 9950 gram. Maya er stadig tung i forhold til sin længde, men hun følger sin kurve, som så småt er begyndt at flade ud.

Derudover lavede sundhedsplejersken en BOEL prøve, hvor hun ringede med nogle klokker og legede med en rød pind for at teste om Maya skelede, og om hun derudover reagerede som hun skulle. Maya bestod!

Smukke Maya med de store brune øjne <3
Smukke Maya med de store brune øjne <3
Titte-bøh!
Titte-bøh!

Maya er inde i en periode hvor hun er utrolig ked af det nærmest hele tiden og vi har rigtig svært ved at finde ud af hvorfor. Er det mavsen? Er det ørerne? Er det (endnu flere) tænder? Det eneste der giver Mor en smule ro er at hun ved der ligger et stort udviklingsspring omkring de 8 måneder, hvor mange børn bliver kede af det og hvor det går udover nætterne. Og så også fordi Mor kan læse at Ida havde det helt på samme måde da Ida var 8 måneder gammel.

Maya vil helst sove i Mors armhule med babsen i munden hele natten. Mors krop er ved at være meget øm af at ligge på samme side hele natten, og så er Mor træt. Rigtig træt. De sidste 4-5 nætter har Maya været vågen hver time. Hele natten og det eneste der har kunnet få hende til at sove videre har været at give hende babsen i munden. For et par uger siden var vi forbi Sansemotorisk Klinik, hvor vi er startet til træning med Maya. Sundhedsplejersken, der driver klinikken fortalte, at det er et typisk mønster hos mange babyer i denne alder, og at det nemt bliver en ond cirkel, hvor baby spiser sig mæt hele natten så baby ikke er sulten til rigtig mad næste dag og dermed ikke er mæt nok til at sove igennem. Hun fortalte at det eneste der er at gøre, er at tage en kold tyrker – en nat uden mad, hvor Maya blot tilbydes vand af en kop og så ellers trøstes på bedste vis – uden babs. Den kolde tyrker tog Mor og Maya så i nat. Maya fik ikke noget mad, men blev trøstet og fik en tår vand af en kop og så måtte hun ellers klare sig igennem natten uden mad. Det gik også nogenlunde. Mor måtte gå rundt med Maya på armen og trøste i nogle timer, men der var ikke meget gråd. Far synes dog Mor skulle give efter og lade Maya få noget mælk ved midnat, men Mor havde nået et punkt, hvor enten hun eller Maya røg ud af vinduet, hvis der ikke snart sker en ændring og nu er vi i gang. Så håber vi på at det ikke tager alt for mange nætter før Maya vænner sig til at det altså er om dagen at man skal spise og om natten sover man.
Sundhedsplejersken bakkede Mor op i dag og sagde at det var den eneste måde at gøre det på og i de svære tilfælde kunne det være nødvendigt at Mor simpelthen tager på weekendtur og Far tager over i et par dage. Det vil dog betyde at amningen helt hører op og det synes Mor ikke der helt er grund til endnu, men en voldsom nedtrapning hvor Maya kun bliver ammet max 3 gange om dagen er nødvendigt for at give plads til rigtig mad som kan holde hende mæt hele natten.

Maya spiser stadig nærmest ingenting om dagen – allerhøjst en lille portion grød og en kvart bolle – resten skal man virkelig kæmpe for at få i hende. Formentlig som sundhedsplejersken hos Sansemotorik sagde, fordi tanker om natten. Ida er den bedste underholdning når Maya skal spise, for så er Maya så optaget af at se på, hvad hun laver og glemmer egentlig at hun spiser.

Julekort-foto-session

I går benyttede Mor sig af foto-klovnen Mormor, som altid er god for underhold når der skal smile-billeder i hus. Lidt sent kom billederne til årets julekort i hus, men julekortene er nu bestilt så de forhåbentlig kan nå at blive skrevet og komme afsted før jul!

Herunder ses et par af pletskuddene, strikkjolerne er (selvfølgelig!!) produceret af vores eget strikke-geni Farmor.

Juletutterne charmeret af Mormor
Juletutterne charmeret af Mormor
Julenissen Maya
Julenissen Maya
Julenissen Ida, som måtte bestikkes med en slikkepind for at få nissehuen på <I:)
Julenissen Ida, som måtte bestikkes med en slikkepind for at få nissehuen på <I:)

Jule-logerende og besøgende

Efter vi er hjemvendt fra bryllupsrejse har vi haft rigtig mange besøg. Både Mormor og Farmor har været forbi og hjulpet Mor mens Far har jobbet med overnatning i Sverige og været til julefrokost. Det har været skønt med ekstra hænder og begge bedstemødre har været med i Tivoli og se årets juleudstilling. Vi takker for hjælp og besøg!

Derudover har vi også haft en masse venner og veninder på besøg – de fleste bare til kaffeaftaler, men det har været super dejligt med de mange besøg og undskyldninger for at spise æbleskiver!

I går var vi til advents-hygge hos Anne og René, hvor den stod på Annes hjemmelavede æbleskiver og lækker frokost. Begge piger havde en fest med leg og hygge, og Mor og Ida fik tegnet et par kravlenisser, som blev monteret i stuen som hjemmets eneste julepynt.

Duoen Anne og Ida på guitar og ukulele, spiller på loftet sidder nissen
Duoen Anne og Ida på guitar og ukulele, spiller på loftet sidder nissen

Maya 7 måneder

Maya 7 måneder

7 måneder = 7 tænder. Måske snart 8. Sådan fungerer Mayas tandlogik åbenbart. Tand nummer 7 har været meget længere undervejs end de tidligere tænder, og det har betydet flere smerter for Maya-musen. Nu er den dog ved at være helt igennem og det glæder vi os over. Så er der kun 13 igen indenfor de næste 1½ år! Udover Maya er der en dreng i mødregruppen, som har 3 tænder, ellers er de alle tandløse endnu.

Maya er en stor (vores vægt er gået i udu, så præcis status må vente, men vi taler +10 kg og str. 80/86) og glad starut, som lige skal se folk an før hun smiler over hele femøren. Hun er meget glad for Mor og babserne og når hun først har sat sig for at hun skal have en tår mælk er der ingen vej tilbage. Maya nægter stadig både sut og sutteflaske. Hun er begyndt at spise mere fast føde, men det meste ryger stadig på gulvet, i ørerne eller bliver mast ud imellem fingrene. Mor gør dog alt hvad hun kan for at få Maya til at spise sig så mæt som muligt i håb om at hun snarligt vil sove igennem. Favoritmad er rejer, ostehaps, sveskemos, mariekiks og sempers grødpouches.

Mmmmmmariekiks!
Mmmmmmariekiks!

Mor har forsøgt sig med at ændre på vores putteritual for Maya – i dag er vi på dag #9 og allerede efter 3 dage var der store fremskridt at spore. Maya sover nu hele natten i sin egen seng og er kun forbi Mors seng for at spise 3-4 gange pr. nat. Typisk kl. 22.30/2.30/5.30. Maya burde efterhånden kunne undvære måltidet midt på natten, men bare det, at Mor nu kan have sin seng i fred så hun ikke skal sove i ske med Maya hele natten er store fremskridt! Mor kan endda nøjes med at give Maya mad 10 min. pr. gang og kan så ligge Maya tilbage i sin egen seng helt uden brok. Mor har dog også gjort en indsats for at Maya skal falde i søvn i sin egen seng og ikke med brystet i munden i håb om at Maya kan lære selv at falde i søvn igen når hun vågner i løbet af natten. Det er hårdt arbejde og kræver, at Mor lægger Maya ned og tager hende op igen 10 gange hver aften indtil tidspunktet er helt rigtigt og Maya er tilpas træt til at hun blot lægger sig til at sove, men Mor er sikker på at det nok skal give pote og Ida glæder sig til at hun får en ny sovemakker på værelset.

Det går også rigtig godt med lurene ude i klapvognen om dagen. Typisk sover Maya fra 10-11.30/12 og igen fra 15-15.35. Hun skal stadig køres med for at falde i søvn, men det er mor sikker på bare er en vanesag – og om ikke andet så skal vuggestuen nok få lært hende selv at falde i søvn til lur 🙂

Den bedste leg er ‘kuk kuk bøøøh’ og så er Maya ellers tosset med at vinke 🙂 Maya er bagud motorisk pga. sin skadede arm. Hun er ikke meget for at ligge på maven i mere end et par minutter af gangen og hun skal helst have selskab på gulvet. Hun kan dog godt dreje sig rundt med armene så hun er lidt mobil – dog kun på et glat gulv. Der er stadig meget lang vej til, at Maya kravler og Mor er faktisk ikke sikker på, at Maya har styrke nok i armen til, at hun nogensinde kommer til det. Mor tror nærmere at Maya kommer til at gumpe sig frem på rumpen eller begynder at rejse sig og gå i stedet (om laaaang tid).

Sygdomstut 1 og 2!

Oveni tandsmerter har Maya fået en god omgang racer-rumpe, som nu har stået på i 4 dage med hyppige, vandige bleer dag OG nat. Derudover er Maya-musen dog ikke mærket af, at mavsen er i uorden, og humøret er i top! Mor ringede til lægen i dag for lige at høre om der var noget at være bekymret over, men han sagde, at så længe hun ellers trives, spiser og har våde bleer så skal vi først reagere, hvis det bliver værre eller hvis det er uændret om 3 dage.

Ida har fået sig en grim forkølelse som toppede i weekenden, hvor hun måtte sove siddende op af Far natten til søndag for at få bare lidt søvn. I morges var Ida stadig ret mærket af forkølelsen, så Mor besluttede at beholde Ida hjemme i dag, når der nu var mulighed for det. Det synes Ida var en fest og humøret var da også i top allerede efter morgenmaden, hvor Mor og Ida aftalte at tage på legepladsen under Mayas lur. Dagen er gået rigtig godt, selvom det er benhårdt ikke at have 5 minutter for sig selv i løbet af dagen (pigerne sover på skift) og Ida kommer i vuggestuen igen i morgen.

Maya 6 måneder

Specs

I går rundede Lille My 6 måneder. I sidste uge målte doktoren Maya til 70,5 cm og 9,95 kg. Ida målte på samme tid 8,2 kg og 71 cm. Maya holder altså sit forspring fra fødslen endnu.

Humør

Maya er en dejlig tyk grinebidder, som er opmærksom og en værre selskabspony. Hun eeelsker når folk i bussen eller i Netto tager sig tid til at sige hej til hende, men hun kan også godt blive bange for nye mennesker – især mænd virker det til. Maya har et iltert temperament og kan råbe meget højt når tingene ikke passer hende. Hun kan gå fra 0-100 på grådskalaen på 1 sekund – som oftest i det øjeblik, hvor Mor har lagt Maya til rette før en amning, men stadig lige skal have lukket mælkebaren ud. Det kan bare ikke gå hurtigt nok! Til gengæld er hun lykkelig igen i det øjeblik, hvor hun får babsen, og så er der fred for en stund.

Motorikken

Maya er motorisk udfordret på grund af sin arm, som fik en nerveskade ved fødslen. Armen var helt lam ved fødslen og kun fingrene kunne bevæge sig. Heldigvis er der efterhånden kommet rigtig godt gang i Mayas arm, men hun har stadig ikke så meget kraft i armen som hun burde have, og på grund af nogle svækkede muskler kompenserer hun ved at bruge andre muskler og har derfor en forkert rotation i armen. Maya er dog en knokler, som finder alternative måder at gøre tingene på og man skal ikke vise hende hvordan hun kommer videre fra en fastlåst position mange gange, før hun selv kan gøre det. Men Maya ER bagud motorisk. Hun kan ikke ligge på maven ligeså længe som hendes mødregruppe-kammerater og det frustrerer Maya når hun bare ligger på ryggen og ikke kan være med. Maya bliver hurtigt utålmodig når hun skal ligge selv og så er der ikke andet for Mor at gøre, end at komme hende til undsætning. Mor er derfor i fuld gang med at øve i at få Maya til at kunne sidde selv så hun ikke er så låst uden Mor. Mayas balance er der ikke helt endnu, men hun kan godt sidde et par sekunder selv før hun tilter. Mor tror faktisk Maya er på samme niveau her som Ida var.

Mad

Maya har altid været glad for babser og kunne sagtens undvære alt det andet, som Mor prøver at lokke i hende. Mos har mildt sagt aldrig været et hit, men Mor har efterhånden fundet ud af at Maya er et tag-selv-barn, som gerne vil smage på tingene, hvis bare hun selv får lov at styre det. Maya vil gerne spise æble, pære, banan, avocado, kogte kartofler og gulerødder – og seneste skud på stammen er rugbrødsmadder, som hun har fået lov at begi sig i kast med de sidste to dage. Rugbrød virker faktisk til at være røget ind på en suværen 1. plads i Mayas madhjerte. Øllebrød kan til nøds gå. I dag har hun for første gang smagt rugbrød med leverpostej og det faldt også i god jord. Det er dog stadig MEGET små portioner hun spiser. Vi taler måske 1½ teskefuld eller 1/16 af en rugbrød pr. måltid. Men det er en start, og nu hvor både Maya, Jane og Mor overlevede brylluppet så er Mor fortrøstningsfuld. Mor har stadig ikke hørt om nogen, der skulle starte i skole og som stadig kun fik babs :p

Maya spiser vist stadig oftere end gennemsnittet på hendes alder, men hun kan godt klare sig 4-5 timer uden babs, hvilket vi fik afprøvet i forbindelse med bryllupsplanlægningen, hvor Farmor måtte underholde Maya imens Mor var til frisør og på barselsvisit hos en veninde. Både Farmor og Maya klarede den 🙂

Amningen er dog så meget mere end bare mad for Maya. Maya nægter stadig at tage en sut og suttekluden har ikke rigtig nogen trøsteeffekt endnu, så amningen er også hygge, tryghed og trøst. Lige til at blive dejlig tyk af 🙂

Søvn

Maya sover stadig rigtig dårligt. Hun vågner konsekvent efter 35 min. Dag og nat, og skal hjælpes videre i søvnen for ikke at vågne helt op. Om dagen sover Maya lure i slyngevuggen, som er det eneste sted, hvor Maya kan lokkes til at sove videre efter de 35 min., hvis man vel og mærke vugger hende indtil hun sover igen, og som regel kræver det en del vugninger i løbet af en hel lur for at få hende til at sove 1½-2 timer. I klapvognen vågner Maya helt op efter de 35 min. og det samme er tilfældet i Mor og Fars seng, hvor hun heller ikke længere er til at få til at sove videre. Med undtagelse af om natten dog. Om natten sover Mor og Maya som regel i ske. Maya vil ammes alt mellem 4 og 10 gange på en nat og hvis hun først har sat sig for at hun vil have mad er der ingenting at gøre. Nogle nætter forsøger Mor at tage kampen op for at få Maya til at sove videre uden mad og andre nætter er Mor ALT for træt og ruller bare over til Maya i håb om at kunne sove videre uden for meget bøvl.

Dertil er Maya begyndt at vågne kl 4 om morgenen og tænker at det er morgen. Det tænker Mor ikke og det eneste der virker endnu er at ligge Maya op i slyngevuggen og vugge hende i søvn der. Så kan hun engang imellem lokkes til at sove helt frem til kl 6 eller endda 6.30!

Natten til i dag forsøgte Mor og Far med en ny strategi: “Fjern Maya fra mælkeduften i soveværelset”. Den gik ud på at Far sov på en madras i stuen under Maya i slyngevuggen, imens Mor sov i soveværelset. Det var dog ikke nogen succes og Maya ville da også spise hver 1½-2 timer, så da kl. var 2.30 og Mor havde ammet Maya tre gange siden kl 20 gav Mor op og tog Maya med i seng.

Tænder

Ida fik sine to første tænder da hun var 7 måneder gammel, så her er da et område, hvor Maya er foran 🙂 Maya har længe haft sine to nederste fortænder og har hendes højre fortand i overmunden på vej. Mor synes også det ligner at den sidste fortand er på vej, men Maya vil ikke rigtig lade Mor se efter. Maya er meget plaget af tænder og det virker som om det gør ondt på hende at blive ammet ind imellem. Man ved, at den er helt gal med Maya når hun ikke engang kan trøstes ved babsen og så er der ikke andet at gøre end at give hende lidt panodil til at falde til ro på. Stakkels lille bitte My.

Maya 0-6 mdr.
Maya 0-6 mdr.

Ida 6 Måneder

Mor har læst sit indlæg igennem fra da Lilletutten blev 6 måneder og selvom Mor husker det som om Ida var langt nemmere er det heldigvis ikke lutter idyl fra dengang heller 🙂 Mor brokker sig i hvert fald over at skulle ind til Ida helt op til 15 gange på en nat for at give Ida sin sut fordi hun taber den og ikke selv kan finde den igen – det er der heldigvis styr på i dag 🙂

Derudover sov Ida kun om natten, hvis hun blev svøbt så hun ikke vækkede sig selv med armene og det stod faktisk på helt frem til Ida var et halvt år gammel, hvor hun efterhånden lærte selv at tage sin sut om natten når hun havde tabt den og fik styr på armene.

Til sammenligning havde Ida også i lang tid kunnet rulle fra ryg til mave og møvede sig rundt på trægulvet i cirkler og skubbede sig baglæns. Hun havde lige lært at hive sig selv helt op og stå når hun havde Mor i hænderne og hun kunne næææææsten sidde selv. Der mangler Maya lidt endnu for at kunne følge i storesøsters rekord-fodspor.

Mayas Tredje Tand På Vej

5 Måneders Undersøgelse

I går var Maya til en forsinket 5 måneders undersøgelse hos lægen (hun bliver 6 måneder på lørdag). Lægen bemærkede (surprise, surprise!), at Maya var noget over gennemsnittet vægtmæssigt, men sagde ‘Ja, ja, hun er jo også lang’… Mor tænker på, hvad lægen ellers ville have gjort. Nægte hende adgang til babserne? Held og lykke doc…

Maya vejede 9,95 kg (ikke helt 10 kg endnu!!) og målte 70,5 cm. Lægen synes desuden, at Maya var enormt opmærksom og kontaktsøgende. Derudover fortalte lægen også, at Maya var flot symmetrisk i skuldre og ryg i betragtning af hendes skade på armen, og roste ligeledes hendes kranieform, ligesom det tidligere er blevet. Kranieformen er relevant at nævne fordi Maya ligger rigtig meget på ryggen på grund af hendes arm, som gør det hårdere at ligge på maven i længere tid af gangen.

Mor fik også lægen til at kigge i Mayas ører igen da vi stadig har problemer med, at Mayas venstre øre løber hver gang hun har været i bad. Lægen kunne berette, at Maya danner en del ørevoks, men, at det ser helt fint og uproblematisk ud. Maya har været temmelig ked af det de sidste dage og Mor har været meget i tvivl om det har skyldtes ørerne eller armen. Mor har kigget i Mayas mund et utal af gangen for at se om der skulle være en tredje tand på vej, men uden at kunne se noget.

I aftes kunne Mor dog fornemme, at det gjorde ondt i babsen da Mor ammede Maya og sidst det var tilfældet kom der to tænder ud af det. Og sørme om der ikke var bid igen i morges! Et stk. øvre fortand tittede frem igennem tandkødet. Tanden er stadig ikke helt igennem og Maya er stadig temmelig irriteret af den. Mor lægger hende til brystet ligeså tit hun vil i håb om at det kan lindre lidt når man nu ikke vil tage en sut.

Her til aften blev Mor og Far dog enige om at give Lille My lidt panodil at sove på, da hun (0g Mor) har haft to hårde nætter, hvor hun har været meget ked af det og har villet ammes mange gange hver nat. Nu håber vi bare på en rolig nat og en skinnende ny flot tand i morgen tidlig.

Fys

I dag har Mor og Maya været til fys. Det er efterhånden en del uger siden vi sidst har været der og fyssen var meget imponeret over hvor aktiv Maya efterhånden er blevet. Vi er nu helt rykket ud af det lille kontor, hvor vi plejer at være og opholdt os udelukkende i en gymnastiksal med måtter, udstyr og legetøj til træning. Her træner vi med Maya og lader Maya selv vise hvad hun kan. Mor har de sidste dage haft en fornemmelse af, at Maya bliver begrænset af at ligge på ‘skumgummi-brikkerne’ så i stedet har Mor prøvet blot at ligge Maya direkte på vores trægulv for at se om hun er mere mobil der. Og det er hun. På skumgummi-brikkerne kan Maya trille fra ryg til mave, men hun gør det kun sjældent. I løbet af de sidste dage har hun trillet frem og tilbage fra ryg til mave og mave til ryg og ligeledes drejet sig selv rundt i cirkel på gulvet.

Farmor har brugt den forgangne uge på at træne Maya i at kravle, og på trods af at der stadig er lang vej endnu så tror Maya selv at hun kravl

Det ene øjeblik på maven...
Det ene øjeblik på maven…
...det næste på ryggen
…det næste på ryggen
Farmors strik er kommet frem fra gemmeren igen og er stadig ligeså skønt!
Farmors strik er kommet frem fra gemmeren igen og er stadig ligeså skønt!
Det er hårdt med al den træning
Det er hårdt med al den træning

er. Hun skyder rumpen i vejret og skubber sig frem med benene. Hun kommer dog ikke så langt.

Maya får dog point for ihærdighed herfra 🙂

Klar til bryllupsrejse

Vi er så småt ved at gøre klar til at tage på bryllupsrejse om nogle uger. Vi skal allesammen have lavet nye pas så Mor og Maya var i går forbi en fotograf for at få taget pasfoto af Maya-mus, da de ikke vil tage billeder af børn under 2 år på pas-kontoret. Maya fik ros af fotografen. Maya sad smilende og pludrede til fotografen som hurtigt var tilfreds og trykkede print.

Maya har fået taget pasfoto
Maya har fået taget pasfoto

I dag har vi også fået vores vielsesattest med de nye navne, så Mor og Far også kan få udstedt nye pas. Mor gnækkede dog lidt over at de havde skrevet de ‘gamle’ navne udenpå kuverten 🙂

Søde Sabbe fra Saltum har desuden været sød at fremsende et par bryllupsbilleder, så dem får I også her:

Der knæles
Der knæles
Den toplækre kage, som vi kun fik spist den nederste del af
Den toplækre kage, som vi kun fik spist den nederste del af

Ny vuggestue, ny mad og nyt trick!

Idas nye vuggestue

Sidste mandag startede Ida i sin nye vuggestue. Mandag var Ida bare forbi en times tid sammen med Mor og Maya, og så er vi ganske langsomt trappet op i tid og aktiviteter hver dag siden. Tirsdag blev Ida afleveret kl 9, vinkede til Mor, deltog i samling, leg, frokost og sov lur i vuggestuen før Mor hentede hende igen kl 14.15. Det var SÅ fint og Ida var glad.

I går kunne Ida dog ikke falde til ro dernede så efter en times venden og drejen i krybben ringede Camilla (Idas indkøringspædagog) og bad Mor hente Ida så hun kunne komme hjem og sove lur i stedet. Mor og Ida nåede da også kun at køre få minutter i klapvognen før Ida sov sødeligt.

Ida har været meget forsigtig her i opstarten hos den nye vuggestue. Hun har ikke grædt en eneste dag når Mor er gået, men hun har givet udtryk for at hun synes det var lidt svært ‘Ia ked’ og det har også påvirket hendes nattesøvn en smule så hun vågner allerede ved 6tiden om morgenen i stedet for 7-8tiden som hun plejer.

Camilla fortalte dog i går, at Ida begynder at være mere og mere på dupperne dernede og de sidste par dage har fjollet med de andre børn og er begyndt at bevæge sig lidt længere væk fra det kendte og trygge. Seje Ida 🙂

Den smukkeste Lilletut <3
Den smukkeste Lilletut <3

Mor har en rigtig god mavefornemmelse for det nye sted og er sikker på at hele familien bliver rigtig glad for det nye sted. Mor er også allerede helt tosset med at det kun tager 3 minutter at gå derover hjemmefra.

Ida til tandlæge og til 2 års undersøgelse hos doktoren

I forbindelse med Idas 2 års fødselsdag har hun fået indkaldelse til både tandlæge og til 2 års undersøgelse. Ida var über-sej hos tandlægen, hvor hun blot åbnede munden og lod tandlæge-Jytte tælle alle tænderne og se hvor fint de var børstede. Ida fik lov at vælge en ting bagefter, og valgte en fin sommerfugle-magnet, som straks skulle med i vuggestuen og vises frem.

Ida har 18 tænder og mangler blot de to sidste hjørnetænder i overmunden
Ida har 18 tænder og mangler blot de to sidste hjørnetænder i overmunden

I går morges var Ida så til 2 års tjek hvor hun blev målt og vejet, blev kigget i ørerne og øjnene, lyttet på og lyttet til 🙂 Ida måler nu 91 cm og vejer 12,3 kg (med tøj på). Hun er blevet en ordentlig krabat, men hun er stadig meget lang og meget spinkel.

Lægen synes hun var dygtig til at tale og var ikke det mindste bekymret for hende 🙂 Mor og doktoren talte lidt om Idas børneeksem, som hun stadig døjer med i perioder, og ligeledes blev der talt om Idas forstoppelse, som stadig driller. Ida er tilbage på Movicol-vognen hver dag, så Mor og doktoren aftalte at tales ved om Ida om ca. 3 måneder for at se om status er uændret og ellers ville doktoren sende hende til ‘udredning’ hos en børnelæge og undersøge om det kan være mælkeallergi eller glutenallergi, der er årsagen til Idas forstoppelse. Doktoren sagde dog, at det er en voldsom undersøgelse at skulle igennem for en 2-årig, så derfor vil hun ikke bare sende hende afsted, hvis det kan undgås.

Maya har lært et nyt trick

Maya vokser selvsagt også og har med Farmors intensive træning over de sidste 10 dage, hvor vi har været heldige at have Farmor logerende, tillært sig et nyt sejt trick.

http://youtu.be/6NNPTx7zY8E

Bemærk i øvrigt, at Maya triller synkront med pingvinen 😉

Maya ligger fin og rank og undersøger hvad Farmor og Ida laver
Maya ligger fin og rank og undersøger hvad Farmor og Ida laver
Et kækt smil fra den lille frøken
Et kækt smil fra den lille frøken

Maya har også været en tur forbi Karen-fys i denne uge, hvor vi fik en masse gode tips til hvordan vi kan gøre træningen med Mayas arm mere alsidig, for Maya gider bestemt ikke længere bare ligge på ryggen og observere.

Hvor længe skal jeg egentlig ligge her Mor?
Hvor længe skal jeg egentlig ligge her Mor?

Til november åbner der en ny sansemotorisk klinik herovre, hvor vi regner med at tilmelde os så vi kan få endnu mere fokus på træningen – både nye træningsmetoder, men også bare hjælp til træning af en professionel. Den sansemotoriske klinik bliver en del af den kæde, som er ejet af Mors venindes mor, som vi tidligere har været forbi for at få sparring vedr. Mayas arm.

Kom nu her dumme fus!
Kom nu her dumme fus!

På torsdag (d. 4.) skal vi desuden til Odense igen for at få Maya undersøgt på Odense Universitetshospital af ham, der er specialist i Danmark indenfor Mayas fødselsskade (Duchenne Erbs Parese). Da vi var der sidst (den 11. juni) kunne Maya ikke selv bøje sin arm og det var derfor vi skulle tilbage til Odense for at undersøges igen. Det kan Maya heldigvis nu, men Mor og Far er alligevel spændte på at høre hvad status nu er fra en, som ved rigtig meget om det.

Lækre lille My
Lækre lille My
Ida er stadig tosset med Maya <3
Ida er stadig tosset med Maya <3

Maya og mos

Maya er begyndt at få mos. Mor havde egentlig tænkt at vente et par uger endnu, men da Mor pludselig blev high-jacket til polterabend sidste lørdag måtte Far og Mormor tage de kreative evner i brug for at få Maya til at spise noget. Maya nægtede pure at tage flaske og drikke mælk af kop så Mormor prøvede med noget frugtmos, som Mor havde frosset ned til senere brug, og det ville Maya heldigvis gerne have. Så var vi ligesom i gang, og så tænkte Mor at vi ligeså godt kunne fortsætte så Maya er vant til andet end bryst på vores snarlige bryllupsdag den 27. september.

Mayas debut med andet end brystmælk
Mayas debut med andet end brystmælk
Indtil videre er kartoffelmos favoritten, men gulerodsmos og sweet-potato-mos er også ok! Grød - nej tak!
Indtil videre er kartoffelmos favoritten, men gulerodsmos og sweet-potato-mos er også ok! Grød – nej tak!
Mayas helt egen fryser-skuffe fyldt med forskellige slags mos
Mayas helt egen fryser-skuffe fyldt med forskellige slags mos
Maya eeeelsker bare mad <3
Maya eeeelsker bare mad <3

Ida 2 år

Den 3. august fejrede Ida sin 2. fødselsdag. Det var en stor dag og vi havde valgt at fejre fødselsdagen sammen med Mayas barnedåb og holde en vældig fest.

Vi startede dagen med fødselsdagssang for Ida da hun vågnede kl. 7. Det synes Ida ærlig talt var noget underligt noget, og hun sad da også bare pænt og ventede på at vi blev færdige med at synge. Så skulle Ida med Farfar ud og hejse flaget og derefter var der fødselsdagsmorgenmad.

Ida hjælper Farfar med at hejse flaget
Ida hjælper Farfar med at hejse flaget

Ida er en glad og livlig pige. Ida er en ude-pige og en rigtig selskabsløve. Ida vågner som regel ved 7tiden hver morgen og så er der ellers tryk på indtil kl 20 hvor hun bliver puttet. Dog lige med 2 timers middagslur fra 12-14, hvor batterierne lades op. Ida har temperament og har en mening om tingene. Ida taler efterhånden rigtig fint, men af og til kan hun godt blive ked af det og frustreret når hun ikke formår at udtrykke sig eller hvis tingene ikke lige helt sker som hun gerne vil have det. Små ting kan ødelægge Idas verden på få sekunder, hvis hun havde tænkt tingene anderledes og så skal man krammes, kysses og trøstes – og gerne distraheres lidt for at komme i godt humør igen.

Ida, 2 år
Ida, 2 år

Højde og Drøjde

Ida vejer 11,5 kg (hvilket hun har gjort i laaaaaang tid efterhånden) og måler 88 cm hvilket betyder, at hun efterhånden er en rigtig lang og slank pige med masser af stumpende bukser og ærmer 🙂

Søvn

Ida sover for tiden rigtig fint om natten. Hun har brug for at der sidder en (som oftest er det Far) på hendes værelse hos hende mens hun falder i søvn, men så hører vi til gengæld sjældent noget til hende før næste morgen.

Tid til fordybelse
Tid til fordybelse

Leg

Ida vil helst have nogen at lege med og leger generelt bedst når hun er udendørs, hvor hun kan bruge oceaner af tid på at tusse rundt og kigge på alt og intet.

Ida elsker at lege med kaffestel (især udendørs eller i badet, hvor man må lege med vand), Ida elsker at tegne og allermest elsker Ida at lege med Maya. Lillesøster er Idas bedste ven, og før Ida overhovedet når at sige hej til Mor, når Mor henter Ida i vuggestuen, råber Ida ‘Maya! Krammer Maya‘ og så skal Maya både kysses og krammes. Ida synes dog det er lidt strengt når Maya er i gang med at lege med et stykke legetøj og man ikke bare må tage det, men vi øver at man skal komme med et andet stykke legetøj så Maya også har noget at legetøj. Det fungerer ikke helt endnu, men Mor er meget obs på at Ida ikke skal blive en lille bisse, der ikke vil dele, så her er der ingen kære Mor.

Tid til kaffepause!
Tid til kaffepause!
Ida + Farmor = Total symbiose!
Ida + Farmor = Total symbiose!
Søstre
Søstre <3

Selvom Ida er en fræk, frisk og udadgående pige, bliver hun til tider utryg og vil gerne op i en favn. Det kan være hvis der kommer en stor hund eller hvis der pludselig kommer en motorcykel forbi, som larmer. Ida er også helt afhængig af hendes sut og hendes Ninus, og kan slet ikke falde i søvn uden begge dele. Ida skal til sit første tandlægebesøg i næste uge og Mor er noget spændt på hvad tandlægen siger til sutte-bisserne…

Ninus
Ninus

Mad

Ida spiser alt og er altid sød til at smage på maden. Der er aldrig noget, der er ad og hvis der er noget, som ikke smager hende den ene dag kan det være livretten den næste. Mor nåede lige at fortælle Morfar og Bedste Grete i ferien, at det eneste Ida ikke gider spise er hakkebøffer, og dagen efter slugte Ida 1½ hakkedreng som en anden sulten slagterhund hjemme hos Farmor og Farfar. Ida spiser ikke oliven, men det gør Mor heller ikke, så det tæller ikke med 🙂

Ida ELSKER kage!
Ida ELSKER kage!

Ida er en sukkergris og kunne spise kage, slik og is hver dag, hvis hun fik lov. Dog spiser Ida sjældent særlig store portioner af gangen og levner gerne en halv is som Mor må få eller gemmer noget af kagen til senere.

Livretten er pt alt, der kan hældes sovs på. Gerne med ris ved siden af. Boller i karry er et stensikkert hit. Pasta er Ida også stor fan af og spiser ligeså store portioner, som Mor og Far.

Ida er desuden rigtig sød til at dele sin mad – også selvom det er kage eller slik – og Maya har da også fået lov at smage rosiner og havrefras-snacks når hun nu alligevel bare ligger der på ryggen med åben mund 🙂

Mavsen

I løbet af ferien i Jylland er det lykkedes os at trappe Ida ud af hendes Movicol (afføringsmiddel) som hun har fået siden december. Før Movicol fik Ida lactulose, som hun startede på allerede da hun var 2 uger gammel og begyndte at få problemer med forstoppelse da hun begyndte at få sutteflaske. Mor har forsøgt at trappe ned flere gange, men hver gang har det resulteret i en ked-af-det Ida, som fik meget hård mave og blev ked af det.

Mor er stadig meget opmærksom på hvordan Idas mave klarer det, og indtil videre går det fint, så længe vi holder os fra havregrød, som straks går i mavsen og så længe vi sørger for at Ida får rigeligt med væske. Mor har efterfølgende givet Ida en halv dosis Movicol to gange, hvor hun har haft lidt hård mave, men generelt går det faktisk rigtig fint. Det er så skønt for Ida-musen.

Hverdagen som vuggestue-barn

Ida har siden januar gået i vuggestuen Eventyrhaven. Det er hun rigtig glad for. Hun har et særligt bånd til to af pædagogerne på stuen samt hendes bedste veninde Joanna, som får et kram hver morgen og eftermiddag. De er SÅ søde sammen.

Efter Maya er kommet til verden er det blevet Fars tjans at få Ida op om morgenen, at få Ida i tøjet, spist af, børstet tænder og så afsted i vuggestuen. Ida er tit morgensur. Virkelig morgensur! og det på trods af, at hun selv vågner og kalder, at hun vil op af sengen.

Ca. 7.30-8 ruller Far og Ida afsted og så leger, hygger, spiser og sover Ida ellers frem til at Mor og Maya eller Jane henter Ida igen kl 15. Ida er næsten altid glad for at blive afleveret, men hun har som regel brug for at komme over i en favn hos en af pædagogerne mens Far smutter afsted – det er heldigvis også vuggestuens politik, at der altid skal være en åben favn ved aflevering, så det fungerer helt fint.

Ida er glad når hun bliver hentet og er næsten altid klar til at komme med hjem – hvis man ellers lige er leget færdig.

På fredag har Ida sidste dag i vuggestuen Eventyrhaven og på mandag starter hun så på Solstuen i vuggestuen Carlsvognen i stedet. Det gør hun fordi vi har fået en plads til hende i Carlsvognen, som er en af de institutioner vi ønskede hende i allerede da hun blev opskrevet få uger gammel.

Carlsvognen ligger lige om hjørnet fra hvor vi bor, og Mor har målt at det tager 3 minutter og 33 sekunder at gå fra dør til dør (Mor-tempo), hvor det i dag tager 30 minutter hver vej (Mor-tempo) når Ida skal hentes til fods i Eventyrhaven. Det bliver en kæmpe fordel for Mor når Ida skal hentes da Mor så ikke længere behøver at planlægge en længere udflugt med Maya hver dag. Mor håber også, at Ida bliver rigtig glad for det når hun lige er vænnet til det nye sted. Heldigvis har vi Farmor til rådighed i næste uge så Mor kan være en del timer med Ida i vuggestuen og køre hende ind, imens Farmor passer Maya. Den nye vuggestue er mindre og har en helt og aldeles fantastisk legeplads (Mors mødregruppe-veninder betegner det som Frederiksberg kommunes bedste vuggestue legeplads!) så det håber vi også Ida synes.

Tid til en tænkepause
Tid til en tænkepause for skønne, dejlige, smukke Ida

Maya 4 Måneder

Den 4. august rundede Maya 4 måneders milepælen.

Maya er en glad pige, som elsker kontakt og som synes det er smadder-kedeligt at skulle ligge og lege selv. Hun er dog vældig glad for legetøj – især det med lyd og lys, så Idas aktivitetscentre får nogle ordentlige ture med både arme og ben.

Maya leger
Maya leger

Højde og Drøjde

Maya er en tyk basse, som elsker mad og som bruger brystet som trøst. Hverken sut eller sutteflasker dur. Maya vil kun have bryst. Og gerne masser af det. Maya er da også allerede rundet 9 kg, men er også en lang basse på 69 cm.

Ida var næsten et år gammel før hun nåede 9 kg, men Maya har fart på 🙂 Ida målte 65 cm og vejede 7,1 kg da hun var 4 måneder. Maya er en tung basse, som gerne vil sidde på armen – Mor trøster sig med at det giver flotte arme til brudekjolen, men det er altså hårdt for ryggen at bære rundt på sådan en tyk mus. Maya er da også både 2 og 3 kg foran de andre i mødregruppen, og Mor bliver også ofte spurgt om hun er rent brystbarn, hvortil Mor stolt kan svare ‘Jeps!’ 🙂

Mødregruppe-hygge
Mødregruppe-hygge

Det har dog også sine fordele at Maya er så stor. F.eks. kan pigerne nu bruge samme størrelse bleer, så vi kun skal have een slags med når vi er på tur 🙂 Og der går da heller ikke lang tid før Maya kan overtage tøjet direkte fra Ida. Ida er nu en størrelse 92/98 og Maya en størrelse 74/80.

Tykke bassen :)
Tykke bassen 🙂

Motorikken

Maya er klart hæmmet af hendes nerveskadede arm i forhold til motorikken. Børn i Mayas alder skal helst ligge på maven så meget som muligt, men det er rigtig svært for Maya pga. armen. Derfor øver vi det stadig så mange gange om dagen vi overhovedet kan, selvom det ikke altid er så lang tid. Maya kan sagtens ligge på maven og støtte på armene, men efterhånden som hun udvikler sig vil hun gerne bruge armene på at nå legetøjet foran sig, men det er endnu kun den raske, højre arm, hun kan få frem. Maya har et par enkelte gange trillet fra mave til ryg, men det er ikke motiveret endnu. Ida trillede både fra mave til ryg og fra ryg til mave på dette tidspunkt, men der kommer til at gå noget tid før Maya kan det endnu. Ida havde dog også den fordel at hun ikke var så bred som Maya, så det var lidt nemmere at komme rundt når man ikke skulle have så meget med. Men det skal nok komme for Maya efterhånden som hun får styrket musklerne i sin venstre arm, og det træner vi hver eneste dag.

Hov, kan jeg nu selv trille fra mave til ryg?!
Hov, kan jeg nu selv trille fra mave til ryg?!

Maya er dog nu ved at være så stærk i resten af kroppen at hun godt kan hive sig selv op fra liggende til siddende position når vi tager hende i hænderne. Det har ellers hidtil været det eneste vi ikke har måtte pga. armen, men når hun selv kan trække sig op uden at vi trækker i den venstre arm er det fin træning.

Mødregruppe-hygge
Mødregruppe-hygge

Maden

Når man er 4 måneder gammel må man gerne starte op på at få grød og mos. Mor har dog ikke travlt med at få Maya i gang med fast føde, for hun får jo øjensynligt masser af næring via babserne endnu 🙂 Vi har en del eksem og allergi i familien og derfor tilrådes det at man fuldammer til baby er 6 måneder for at mindske risikoen for at videregive dette til baby. Ida blev jo hurtigt flaskebarn og hun lider desværre også en del af børneeksem samt mellemørebetændelse, der også kan være en følgeeffekt af den ‘manglende’ amning. Mor startede dog på lidt mos-produktion i går så de første 10 bøtter med kartoffel og gulerodsmos er nedfrosset og klar til at blive slugt at Maya. Det glæder Mor sig nu også til at se hvad bassen siger til.

3 elastikker på lårene er vi oppe på
3 elastikker på lårene er vi oppe på
Lækre Maya
Lækre Maya
Mor er ved at gøre klar til opstart af mad med Maya
Mor er ved at gøre klar til opstart af mad med Maya

Søvnen

Ligeså god som Maya er til at spise, ligeså dårlig er hun til at sove. Man kan stille sit ur efter Maya – præcis 35 minutter går der fra man har fået hende til at sove og til hun vågner igen. Den eneste måde man kan få hende til at sove videre er enten ved at vugge hende i slyngevuggen eller – surprise, surprise! – at give hende en babs i munden. Nætterne er lidt bedre, men stadig rigtig dårlige. Mor er efterhånden så nedslidt efter 4 måneder uden søvn (de stræk Maya har sovet på 4 timer og derover i hele hendes liv kan stadig tælles på to hænder!) at hun har måtte droppe den liggende amning fordi Maya simpelthen så vil sutte hele natten så Mor slet ikke får sovet. I stedet for er Mayas slyngevugge blevet hængt op over Mor og Fars seng så hun kommer deri når hun er færdig med at spise og får hun sov at sove videre i vuggen så hun ikke ligger lige klods op af mælkebaren. Det fungerer ikke optimalt, men det er bedre end at blive vækket hver halve til hele time hele natten(!) af en lilleput, der gerne vil låne en babs.

Søvnen har været så dårlig den sidste tid at Mor i går var ved ørelægen med Maya for at få tjekket hende for væske i mellemøret, som godt kan være en medvirkende faktor til den korte lure. Derudover har Maya af og til haft væske løbende ud af det venstre øre, men heldigvis var ørerne fine. Mor synes det ville være rart med en forklaring på den manglende søvn, men er samtidig lettet over at vi ikke har endnu et ørebarn (endnu i hvert fald!).

Nu arbejder Mor på at få Maya kørt ind i en rytme hvor hun sover en formiddagslur, en middagslur og en kort eftermiddagslur (sådan som de kloge siger børn på 4 mdr. bør sove), men Mor synes det er svært, da det kræver at vi er hjemme hver gang Maya skal sove for at holde hende sovende i mere end de 35 minutter.

Maya napper under den nye bondegårds-uro
Maya napper under den nye bondegårds-uro

Vi lader tiden arbejde for os 🙂

Maya 3 Måneder

Maya 3 Måneder

I morgen er det 3 måneder siden Maya kom til verden. Maya er en (mad-)glad pige, som elsker at spise, lege og pludre. Hun er til gengæld ikke stor fan af det der søvn, med mindre man da kan være heldigvis at have en babs i munden. De sidste par nætter har Maya spist hver 1½ time (og her taler vi 1½ time fra start af et måltid til start af det næste) så Mor er ved at være træt. Godt nok kan Mor ligge ned og amme Maya så det gør det lidt nemmere, men Mors ryg er ved at være godt smadret af at sove i en aparte positur sådan lidt halvvejs sidelæns indover Maya. Mors eneste trøst er at hun ved at det er en fase og at det bliver bedre lige pludselig. Ida sov på dette tidspunkt fra 22-7 uden nogen opvågninger. Bom!

Mor kan dog godt være temmelig misundelig på de andre mødre i mødregruppen, som fortæller, at børnene sover fra 21-7 🙁 Men pyt. Så kan Maya så meget andet. Spise f.eks. Og det er hun god til. Faktisk så god at hun nu har taget føringen som den suverænt tykkeste i mødregruppen – endda foran Albert som er en god uge ældre og som har haft førstepladsen indtil i dag. Mor og Maya var til mødregruppe-møde med en sundhedsplejerske på sundhedsplejerskens kontor i dag, så her fik vi lejlighed til at få børnene målt og vejet.

Maya måler nu 64 cm (54 cm ved fødslen) og vejer intet mindre end 7,9 kg (3,8 kg ved fødslen) (dog røg vægten ned på 7,85 kg efter akut bleskifte kort tid efter første vejning 😉 ).

Da Ida var 3 måneder målte hun 63,5 cm (52 cm ved fødslen) og vejede 7,2 kg (3,195 kg ved fødslen). Mor husker dog slet ikke Ida som så stor en basse, og flere af børnene i mødregruppen ligger da også stadig omkring de 5 kg. Ida var på dette tidspunkt rent flaskebarn mens Maya fuldammes og elsker det 🙂

En tommelfingerregel er (ifølge nettet), at babyer skal fordoble deres vægt inden de er 5 måneder gamle og det har Maya altså klaret på under 3 måneder. Super flot!

Mor har stadig ikke opgivet at få Maya til at tage en sut… men der er stadig ikke noget, der tyder på, at Maya synes den er top-lex!

Tid til status

I et af de mange nyhedsbreve Mor modtager var der en liste over nogle af de ting et barn på 3 måneder bør kunne og der er Maya heldigvis fint med.

Nogle vigtige milepæle for dit barn på 3 måneder er:

 Grovmotorik:

  • Dit barn vil nu kunne løfte hovedet når det ligger på maven (Det kan Maya godt, men hun synes det er benhårdt!)
  • Dit barn vil snart kunne støtte på armene når det ligger på maven (Det går der nok lige noget tid med endnu pga. armen)

Finmotorik:

  • Dit barn vil kunne få hænderne til midtlinjen (samle dem) (Maya samler hænderne og putter dem i munden så tit hun kan komme til det)
  • Dit barn vil snart gribe efter genstande (Her er Maya meget godt med, hun griber efter ting og fanger dem ofte – det er tydeligt at se at det er bevidst, og derefter føres tingene op til munden)

Sprogudvikling:

  • Dit barn reagerer på lyd (Maya bliver skræmt af selv de mindste lyde, men elsker samtidig legetøj med lyd og lys og begynder at sprælle for at fange det vi holder op foran hende)
  • Dit barn begynder at pludre (Mor og Maya har lange dybe samtaler og hygger med pludring)

Social udvikling:

  • Dit barn smiler til ansigter (Maya kan næsten altid lokkes til at smile, hvis man snakker til hende og holder øjenkontakt – Maya har de fiiiineste smilehuller i sine tykke kinder <3 )
  • Dit barn begynder at smile spontant” (Maya smiler til både mennesker, legetøj og babserne. Alt det gode 🙂 )

Da Ida var 3 måneder gammel var hun allerede i gang med at trille fra mave til ryg. Der er dog lang vej endnu med Maya grundet den dumme arm, men Mor spurgte sundhedsplejersken i dag og hun sagde, at det forventes de først at kunne når de er mellem 4 og 6 måneder så Maya og Mor har masser af tid til at træne endnu.

Ida 3 måneder gammel
Ida 3 måneder gammel
Maya 3 måneder gammel
Maya 3 måneder gammel

Mayas udvikling – 2½ måned

Maya hos Fys

I dag har vi været forbi Karen-fys på Hvidovre Hospital igen. Maya skal de næste par år gå der ca. hver 14. dag for at få hjælp til træningen og for at gøre status engang imellem.

I dag gik det rigtig godt. Maya startede med at svinge armen op forbi ansigtet og helt op over hovedet. Det er første Mor har set Maya løfte armen højere end til skulder-niveau, så det er SÅ dejligt at se der stadig sker fremskridt.

Maya viste også, at hun er blevet bedre til at ligge på maven, selvom hun stadig ikke er helt tosset med det. Nu kan hun dog efterhånden ligge der et par minutter før hun bliver utilfreds. Øvelse, øvelse, øvelse!

Al den træning gør træt!
Al den træning gør træt!

I dag fik vi også bekræftet at Maya selv kan bruge sin biceps. De sidste to gange har vi set at hun har kunnet bruge bicepsen excentrisk – dvs. holde underarmen lodret (når vi har løftet den op for hende) – og det var den muskel, som lægen i Odense ikke kunne se Maya bruge, så det var skønt at se hvor meget hun brugte den i dag. I dag for første gang så vi også Maya bruge den koncentrisk – dvs. hun selv bøjede armen ind mod kroppen fra lodret position – og det er smaddervigtigt at hun kommer til at kunne bruge den så hun f.eks. kan spise med kniv og gaffel.

Alt i alt var det et super positivt fys-visit, hvor vi igen så store fremskridt.

Mayas hænder

Maya har fundet sine hænder i dag. Eller nok mest sin højre hånd, men med hjælp fra den også sin venstre.

Maya har grebet fat i legetøjet de sidste par dage – særligt hendes grønne bold er et stort hit – og i dag fandt hun så ud af, at hun kunne putte sine hænder i munden.

Maya med den grønne bold
Maya med den grønne bold

Det er primært hendes højre hånd, der bliver puttet i munden, men det er da også lykkedes Maya at tage fat i den venstre hånd med højre hånd og på den måde få ført begge hænder op til munden. Babyer finder typisk deres hænder når de er 3-5 måneder siger Hr. Google så her er Maya altså fint med (Maya er 2½ måned).

Udover det motoriske sker der også ting og sager med snakketøjet, som også er i fin udvikling.

http://youtu.be/YO7JwIzRyRs

Over de sidste 1½ uge er Maya gået fra at have en bæ-ble efter hvert måltid (dvs. ca. 10 i døgnet) til kun at producere en ble hver 2.-3. dag. Det har betydet en væsentlig besparelse i bleer og vådservietter, men det betyder også at Maya indimellem får lidt mavekneb og laver prutter med en helt særlig aroma ala rådne æg…

Maya nægter stadig at tage sutten efter vi måtte droppe at bruge den da hun var få uger gammel for at få styr på amningen. Mor har af flere gange siden forsøgt at genindføre den men Maya er mildest talt ikke begejstret trods det, at Mor har forsøgt med mange forskellige mærker og former. Mor gør nu et sidste forsøg med den sut vi brugte i starten og Maya gør ikke heeelt så stor modstand længere, men hun formår stadig ikke at få skabt vakuum med den i munden så hun får noget ud af den. Mor giver det et par dage endnu før hun giver helt op.

Far har været på tur med arbejdet de sidste to dage, så Mor havde igen Farmor til hjælp så hun ikke selv skulle stå med de to tutter til putning, nat og klargørelse til vuggestuen. Det var endnu engang en fornøjelse for alle 4!

Hyggestund i sofaen; "Maya sia Ia" (Maya skal sidde hos Ida)
Hyggestund i sofaen; “Maya sia Ia” (Maya skal sidde hos Ida)

Mødregruppe

Mor og Maya har mødtes med mødregruppen nogle gange efterhånden og det er altid super hyggeligt. Der er kæmpe stor forskel på børnene trods det, at de næsten er lige gamle. Nogle er store, nogle er små. Nogle sover, andre ikke. Vi har allesammen nogle småting vi kæmper med, men vi synes allesammen også at det trods alt er nemmere at blive Mor anden gang end det var første gang.

Mødregruppen eeeelsker kaffe!
Mødregruppen eeeelsker kaffe!
Albert, Asger og Maya
Albert, Asger og Maya 

Jordbærdragten

Maya vokser som ukrudt. Både i højden og i drøjden. Mor har derfor været i gang med at sortere ud i garderoben så str. 50 (som hun aldrig nåede i), str. 56 og str. 62 er pakket væk og snart bliver sendt videre til et hold nyfødte  tvillingebabyer, som kom lidt uplanlagt og, som trænger til mere tøj

Tøj på vej til tvillingerne
Tøj på vej til tvillingerne

Mor synes det er lidt vemodigt at pakke tøjet ned og vide, at man aldrig skal have det i brug igen, men samtidig glæder Mor sig over at åbne kasser med Idas aflagte tøj og gode minder, og føre det videre til Maya.

Herunder ses Ida og Maya i den samme natdragt. Ida er 4 måneder da billedet blev taget. Maya er 2½ 🙂

Ida og Maya i jordbærdragten
Ida og Maya i jordbærdragten

Maya 2 måneder

I dag er Maya præcis 2 måneder gammel.

Vækst

 

Sundhedsplejersken har netop været forbi og konstaterede, at Maya nu måler 61 cm (stadig en lang pige – dog 1 cm kortere end Ida på dette tidspunkt) og vejer 6,8 kg (500 gram mere end Ida på dette tidspunkt)! Dvs. at Maya har taget 1,1 kg på siden 15. Maj, hvor hun sidst blev vejet. I snit siger man, at hun minimum skal tage 200 gram på pr. uge så Maya mangler bestemt ikke noget.
Det var vi nu heller ikke i tvivl om, for Maya har fine elastikker på både arme og ben 🙂 Man siger, at modermælk indeholder 50% fedt og det passer vist meget godt på Maya. Mor har god fløde, som Maya spiser massere af!

Glade My!
Glade My!

Til sammenligning vejer Ida, som er 22 måneder 11 kg :O
Der er snart mulighed for at dele garderobe 🙂 Maya bruger PT str. 68 og Ida er lige rykket videre til str. 92.

Maya er mørk og buttet, mens Ida er lys og spinkel. Det er svært at tro, at de er søskende trods det, at de begge ligner deres far rigtig meget.

"Åååårh, yndlings lillesøster!"
“Åååårh, yndlings lillesøster!”

Mad

Hvis Maya fik lov ville hun spise hele dagen. Mors babser er det bedste hun ved – kun til nød kan sutteflasken bruges og sut gider Maya absolut ikke have – kun hvis hun sidder i bæreselen og er spist godt af, og sutten holdes på plads i mors kavalergang 🙂

Maya spiser mange gange i løbet af en dag, og Mor har slet ikke tal på hvor mange gange hun ammer Maya i døgnet. I og med Maya ikke bruger sut kommer hun af og til også til brystet bare for at få trøst og tryghed, eller blot for at få slukket tørsten.

Mor synes det er hyggeligt at amme, og synes det er fantastisk let i forhold til at skulle have sutteflasker med rundt hele tiden. Det gør det lidt lettere at tage på en spontan legeplads-tur med Ida, men det betyder jo også at Maya er afhængig af Mor og skal med hvor Mor går hen. I værste tilfælde kan Maya tage en flaske med modermælkserstatning, men hun vil langt hellere have den ægte vare 🙂

Motorik

Maya er en glad pige der altid kan lokkes et smil ud af – også selvom hun er midt i et måltid 🙂 Maya er ikke så glad for at lægge på maven, men det er altså også lidt besværligt når man har en dum arm, som ikke giver megen støtte. Mor hjælper derfor med at holde armen på plads så Maya kan øve sig i at holde hovedet selv. Sundhedsplejersken mente dog at Maya var ret god til at holde hovedet i betragtning af den ekstra udfordring armen giver, og sagde også at vi ikke skal sammenligne hendes motorik med andre børns.

Søvn

Maya sover primært små lure af 35 minutters varighed, men efter indkøb af slyngevuggen kan hun som regel lokkes til at sove lidt længere. Meget over en time bliver det dog sjældent, med undtagelse af når hun trilles i klapvognen eller om natten, hvor hun godt kan sove 3-4 timer i streg. Oftest søger hun dog efter babsen i løbet af natten og hun kan da også snildt få møflet sig halvvejs over sengen i søgen efter lidt hyggespisning.

Ida

I dag er penicilinen begyndt at virke på Idas ører og vi har fået den glade og søde Ida tilbage med en glubende appetit 🙂 Ida har ingen appetit haft de sidste tre uger, men i dag er den kommet tilbage med al kraft!

De sidste to dage har Ida været pjevset, ked af det og af og til helt udenfor rækkevidde. Hun har slået, sparket og skreget i afmagt af smerte og selv panodilen har ikke kunnet tage smerten fra den dumme mellemørebetændelse. Heldigvis er båden vendt i dag hvor Mor er alene med begge piger. Ida har været glad og har leget selv og Mor har nydt at have fået sin dejlige Lilletut tilbage.

Frækketutten!
Frækketutten!