Farmor to the rescue!

Mellemørebetændelse

Ida er stadig syg 🙁

Nu på tredje uge har Ida feber (op til knap 39,7), er snottet og hoster og er generelt bare utilpas og har virker til at have ondt. For to uger siden var vi afsted til læge, som blot kunne konkludere, at det var en eller anden dum virus, men i dag var vi så afsted igen. De sidste 3 uger har Ida kun været i vuggestue 2-3 dage, ellers har hun været hjemme hos Mor.

Lægen startede med at veje Ida, da Mor fortalte, at Ida har manglet appetit og tørst de sidste uger. Ida vejede 11 kg og har dermed kun taget 0,5 kg på siden jul, hvor hun sidst blev vejet hos lægen, hvilket lægen ikke syntes var særlig meget. Lægen lyttede på Idas ryg og mave, trykkede hende på halsen og på maven og kiggede hende i ørerne. Lægen målte også trykket i ørerne og kunne konstatere at hun havde tryk og betændelse i mellemøret og at hun derfor skulle have penicilin. Mor og lægen aftalte derefter at, hvis Ida ikke har det bedre på fredag skal hun ind og tjekkes igen og have lavet en blodprøve så hendes infektionstal kan blive tjekket, og så bliver hun sendt videre i systemet og skal måske ses af en øre-næse-halslæge.

Mor, Farmor, Maya og Ida drønede straks på apoteket for at komme i gang med penicilinkuren, men lægen havde endnu ikke lagt recepten op på serveren. Mor prøvede efterfølgende at ringe til lægehuset for at få dem til at komme i sving, men da var telefonerne allerede lukket for i dag 🙁 Mor måtte derfor trække på hendes gode veninde Julie, som er læge, og få hende til at udskrive en recept på penicilien til Ida så Ida kunne komme i gang så hurtigt som muligt. Det lykkedes heldigvis og Ida tog pænt første dosis medicin uden brok – men med en noget ‘bwadr’-agtig mine efterfølgende 🙂

Farmor to the rescue!

Heldigvis har vi igen igen fået lov at låne Farmor nogle dage så Mor ikke står alene med de to tutter. Mor ved ikke hvad hun skulle have gjort uden Farmor de sidste par uger. Det havde i hvert fald været endnu mindre sjovt for alle at Ida var syg.

Ida og Farmor leger på den nye vuggestues legeplads
Ida og Farmor leger på den nye vuggestues legeplads (Ida starter først til august)
Maya er klar til at overtage sommerlandet
Maya er klar til at overtage sommerlandet

Ida er frisk fra morgenen af, men når hun kommer op fra sin eftermiddagslur er hun utrøstelig og siger ‘av av av’. Ofte har hun også haft 38 i feber. Det eneste. der hjælper er et skud panodil som Ida heldigvis gerne indtager. Det kræver derfor sin Mor at tage sig af Maya og holde Ida underholdt i formiddagstimerne, hvor hun som regel er frisk nok, og især i eftermidddagstimerne, hvor Ida er rigtig ked af det og bare hænger mangler Mor arme. Godt vi har kunnet låne Farmor en del, selvom Ida i øjeblikket er i en Mor-fase, hvor Mor helst skal gøre det hele. Maya er heldigvis også rigtig glad for Farmor så når Mor har fyldt Mayas mælkedepoter op kan Farmor og Maya lege lidt og Ida kan få lidt Mor-tid.

Farmor og Farfar var på besøg her i weekenden og Farfar har været så venlig at lade Farmor blive et par dage ekstra så vi ikke er helt så hårdt spændt for. Tak begge to 🙂

Far og Farfar er gået i gang med at bygge legehus i Andelsforeningens gårdhave
Far og Farfar er gået i gang med at bygge legehus i Andelsforeningens gårdhave
Farfar og Maya øver i at ligge på maven
Farfar og Maya øver i at ligge på maven
Tre generationer badmintons-talenter!
Tre generationer badmintons-talenter!

Mor, Maya og Ida havde Farmor med nede på legepladsen i den nye vuggestue i lørdags, hvor den ellers er lukket. Farmor synes også den så rigtig hyggelig ud. Herunder ses den røde barak som de to vuggestue-stuer er placeret i. Bagved lægger den gule villa, som huser vuggestuegrupperne.

Der er masser af grønne områder rundt om den nye vuggestue (og børnehave)
Der er masser af grønne områder rundt om den nye vuggestue (og børnehave)
Når man er syg og det er godt vejr må man ud og lege med vand
Når man er syg og det er godt vejr må man ud og lege med vand
Stuen er omdannet til kunstzone med voksdug så Ida kan lege og tegne alene, mens Mor ammer Maya
Stuen er omdannet til kunstzone med voksdug så Ida kan lege og tegne alene, mens Mor ammer Maya
Maya sover i sin nye slyngevugge, som har været Mors redning de dage hun har været alene med Ida og Maya
Maya sover i sin nye slyngevugge, som har været Mors redning de dage hun har været alene med Ida og Maya
Ida er stadig rigtig glad for Maya og krammer og kysser så tit hun kan komme til det
Ida er stadig rigtig glad for Maya og krammer og kysser så tit hun kan komme til det
Glade My!
Glade My!
Ida underholdes af lidt Mickey Mouse imens Mor og Maya træner armen
Ida underholdes af lidt Mickey Mouse imens Mor og Maya træner armen
Tænk sig at Ida engang kunne ligge heri :)
Tænk sig at Ida engang kunne ligge heri 🙂

Ida er utilpas og vil hverken spise eller drikke. Mor kan til nøds lokke lidt vand i Ida ved at lade hende lege med vand i dukke-kaffestellet i stuen, men mad bliver der ikke indtaget meget af. Mor har prøvet med alle Idas livretter, men selv kage og is afviser hun. Stakkels Ida.

Selv de lækreste hapse-retter fra Jane kan ikke få Ida til at spise :(
Selv de lækreste hapse-retter fra Jane kan ikke få Ida til at spise 🙁

 Tivoli

Efter lægebesøg tog Mor og Helgren-slænget en tur i Tivoli, hvor vi spiste frokost, legede i Rasmus Klump legeland og hvor Ida og Farmor kørte i Tivoli-tog før vi igen drønede hjemad. Det var rigtig hyggeligt, selvom Ida ikke var på toppen.

Farmor og Ida indtog 2. række under Rasmus Klump showet
Farmor og Ida indtog 2. række under Rasmus Klump showet
Tuuuut Tuuut! Ida og Farmor ombord på Linje 8
Tuuuut Tuuut! Ida og Farmor ombord på Linje 8

Tiden løber!

Tiden løber afsted så vi dårligt kan nå at følge med. Ida har været syg af to omgange på de sidste 1½ uge så Farmor har været på besøg en uges tid for at hjælpe til. Det har været skønt!

Ny Vuggestue-plads

Vi har takket ja til en vuggestueplads i vuggestuen Carlsvognen, som ligger 3½ minut til fods herfra. Institutionen er integreret og har dermed også børnehave som børnene automatisk fortsætter i. Det var en af de institutioner vi oprindeligt havde opskrevet Ida til netop pga. beliggenheden, men vi havde faktisk ikke nået at besøge stedet da vi jo hurtigt rejste til Amsterdam. I lørdags var vi derfor omkring legepladsen og kigge ind af vinduerne og vi synes det så rigtig hyggeligt ud – især legepladsen er rigtig hyggelig. Børnehaven er indrettet i en gammel villa og de to vuggestue-stuer ligger i en tilbygning. Det er dermed en gammel villahave med frugttræer og masser af hyggeligt hule-kroge at gemme sig i. Bestemt noget andet end Idas nuværende institution, som ligger i bunden af en etageejendom med asfalteret legeplads 🙂

Ida har fået pladsen fra 16. august og Mor og Far er spændte på at se hvad Ida siger til at skulle starte et nyt sted.

Mayas Arm

Over de sidste par dage er Maya begyndt at bruge sin skulder på den arm der blev skadet under fødslen. Både Mor og Far havde undret sig et par gange hvor Mayas arm lå et andet sted end vi mente selv at have placeret den, men vi skød det begge hen som ønsketænkning.

I går prøvede Mor så at lægge Mayas arm ovenpå et stykke legetøj så hun kunne stimulere fingrene mens hun lå og kiggede på legestativet, og da Mor kom tilbage for at se til hende havde hun flyttet armen længere op. I løbet af aftenen fik hun virkelig gang i skulderen og lå og fægtede med den og kunne løfte den fra bag ryggen og om på maven og retur igen. Det er KÆMPE fremskridt i forhold til før hvor den bare lå fladt og det kun var hånden der virkede og ‘strækkemusklerne’ i armen.

I dag var Maya og Mor til fysioterapeut og hun bemærkede det også straks og synes det var ganske imponerende så pludseligt det var kommet. Mor og Far var SÅ glade da vi så hvor meget Maya pludselig kunne bruge armen. Nu er det (i grove træk) kun albuen vi mangler at se funktion i – og så mangler hun stadig rigtig meget styrke i alle dele af armen.

Herunder ses det hvordan Maya nu kan ‘flage’ med sin venstre arm.

https://www.youtube.com/watch?v=vMMdBBQJdCI

Billede-update

Resten af de sidste par uger får I kun som billedekavalkade så indlægget ikke bliver aaaalt for langt.

Maya fortæller Farmor røvere...
Maya fortæller Farmor røvere…
Maya i hele sin hærlighed med skønne elastikker på arme og ben. Yndlings-tyksak!
Maya i hele sin hærlighed med skønne elastikker på arme og ben. Yndlings-tyksak!
Søsterkærlighed!
Søsterkærlighed!
Søsterkærlighed!
Søsterkærlighed!
Maya er ikke meget for at ligge på maven. Det kan dog lade sig gøre et par minutter af gangen på ammepuden
Maya er ikke meget for at ligge på maven. Det kan dog lade sig gøre et par minutter af gangen på ammepuden
Ida er blevet tosset med 'havr' (havregrød) efter besøg af Farmor
Ida er blevet tosset med ‘havr’ (havregrød) efter besøg af Farmor
Lidt træt!
Lidt træt!
Frækketutten!
Frækketutten!
Maya og Ellinora. 11 dages forskel
Maya og Ellinora. 11 dages forskel
Søstre, der ser 'Mimi' (Mickey Mouse)
Søstre, der ser ‘Mimi’ (Mickey Mouse)
"Åååårh, yndlings lillesøster!"
“Åååårh, yndlings lillesøster!”
Syge Ida holder hyggestund med Farfar
Syge Ida holder hyggestund med Farfar
"Farmor er bare den sjoveste i verden!"
“Farmor er bare den sjoveste i verden!”
Smukke Mayamus
Smukke Mayamus

‘Syyyyy’

Date-night

Trods mellemørebetændelse tog Mor og Far afsted på aftale date-night i går med lækker mad på Madklubben og derefter film i biografen. Selvfølgelig foregik det hele aftenen med mobilen lige ved hånden så Jane kunne ringe eller skrive, hvis Ida blev ked af det eller dårligere.

Far er helt klar til bio tur med 0,8 liter cola og 5,6 liter popcorn (+ en slikpose i lommen)
Far er helt klar til bio tur med 0,8 liter cola og 5,6 liter popcorn (+ en slikpose i lommen)

Ida havde dog været SÅ nem hele aftenen. Hun havde slet ikke været ked af det og havde bare siddet og puttet sig ind til Jane i sofaen mens de så Disney Show. Ida havde været helt udkørt kl 19.30 så der havde Jane puttet hende og Ida var faldet i søvn på 2 min.

‘Syyyyyy’

I dag er temperaturen stadig på 39, Ida er stadig slukøret og har ondt i øret, men er i stand til at grine af TV’et og i stand til at lave numre og være sur når man ikke får lov til alt selvom man er ‘syyyyyy’ 🙂

Ida måler lige sin temperatur. 39 siger termometret
Ida måler lige sin temperatur. 39 siger termometret
Ninus' temperatur skal også måles. Ida måler og aflæser og siger efterfølgende 'syyyyy'
Ninus’ temperatur skal også måles. Ida måler og aflæser og siger efterfølgende ‘syyyyy’

(Og ja, det er Lillesøster, som hilser på i venstre side af skærmen 🙂 )

Mellemørebetændelse

Øv bøv, Ida har fået mellemørebetændelse. Idas temperatur steg til 38,8 i aftes og i morges var den igen på 38,9 så Mor ringede til lægen i morges og fik en akuttid kl 12, som lægen havde sagt vi skulle da vi var forbi i tirsdags. Og heldigvis for det, for Idas venstre øre var nu ‘højrødt’ og hun blev betegnet som ‘højfebril’.

Mor havde Ida med på biblioteket i formiddags indtil vi skulle til lægen, men Ida havde for ondt til hun synes det var rigtig sjovt. Vi fik dog samlet et par puslespil, leget lidt med bamse og kylling og læst et par bøger før vi cyklede videre hen til lægen.

Hos lægen sad Ida SÅ fint på Mors skød og blev først kigget i øret og derefter målt i øret. Hun sagde ikke en lyd selvom måleapparatet drillede lidt og lægen måtte gentage målingen et par gange før han fik et ordentligt resultat. Han lyttede også lige på Idas lunger igen for at sikre, at der stadig ikke sad noget der, og igen sad Ida helt stille uden at sige en lyd. Hun var SÅ sej og havde bestemt fortjent den lille snurretop hun valgte fra lægens kurv med ting til børn.

Lægen ordinerede penicilin og Mor susede på apoteket så hurtigt hun kunne mens Far tog sig af Ida så Ida kunne nå at få første dosis penicilin før hun skulle sove lur. Ida drak pænt penilicilinen og blev derefter puttet i sin seng, hvor hun faldt i søvn på 2 minutter. Helt træt og sløj.

Stakkels Lilletut. Nu håber vi bare Idas helbred bliver ‘nulstillet’ før Lillesøster melder sin ankomst så vi er færdige med al den sygdom for nu.

Bak-tutten

Sygdomstutten

Hold nu op for en omgang baktusser Ida har fået tiltrukket sig. Siden natten til fredag i sidste uge har vi været ramt af: Snot, hoste, opkast, nye tænder, ondt i ørerne, feber og nu lidt diarré oveni (5 ud af 10 børn på Idas stue er ramt af mavetamtam pt 🙁 )

På den ene side er det fint at få det hele overstået før Lillesøster kommer ud – omvendt synes Mor det er ved at være lige rigeligt på een gang, Ida har da også kun været i vuggestuen mandag siden i torsdags.

I går blev Ida ellers afleveret i vuggestuen 8.30 i højt humør, men Mor nåede kun lige at handle ind i netto og få pakket varerne ud før der blev ringet fra Eventyrhaven, at Ida havde 37,8 i feber og var en slatten pige, som gerne ville hentes. Så måtte mor afsted igen og droppe resten af dagens planer. Idas humør har heldigvis været højt det meste af ugen trods skravleriet og med det gode vejr har vi sagtens kunnet få tiden til at gå med tur i Zoo, på besøg hos Onkel René, som har ferie, indkøb, leg i gården og ikke mindst en tur på børnebiblioteket, hvilket Ida var HELT tosset med. På biblioteket er der både puslespil, legetøj og selvfølgelig masser af bøger, så Ida var godt underholdt i de 2 timer vi nåede at være der før vi igen drog hjemad. Herunder ses hun i fuld gang med lege med røvere og soldater på en borg på biblioteket.

Ida i fuld gang med at lege med den store borg
Ida i fuld gang med at lege med den store borg

Ida var til tjek hos doktoren i tirsdags, da Mor synes hun har hostet længe og gerne ville være sikker på, at der ikke sad noget på lungerne. Lægen konstaterede heldigvis, at lungerne var fine. Resten af kroppen blev også tjekket da Ida ikke rigtig har haft nogen appetit og ikke har villet drikke så meget, men der var heldigvis ikke noget at se. Lægen sagde dog, at vi måtte lokke hende med noget juice og saftevand for at få noget mere væske i hende, så det var vi gjort til Idas fornøjelse 🙂

Jane og Ida var i Zoo i går så der stadig skete lidt selvom man ikke var helt på toppen
Jane og Ida var i Zoo i går så der stadig skete lidt selvom man ikke var helt på toppen

Lægen påpegede desuden, at Idas venstre øre var temmelig rødt og Ida har da også taget sig en del til øret. Der er dog ikke noget væske at se ude fra og lægen sagde også, at der heller ikke var tegn på væske i øregangen. Dog forklarer det hvorfor Ida har været noget utilpas og ked af det ind imellem. Så længe Ida ikke får feber over 39 grader skal vi dog ikke gøre andet end at give hende lidt panodil, hvis hun virker til at have ondt.

I skrivende stund er Idas temperatur igen oppe på 38 grader og hun er lidt slatten. Det lugter lidt af endnu en dag hjemme i morgen.

Stakkels Lilletut.

Jordemoderbesøg

Børnene skal have været feberfri i 24 timer før de må afleveres i vuggestuen så Ida måtte også blive hjemme hos Mor i dag torsdag, hvor Mor havde et jordemoderbesøg. Mor havde dog på forhånd allieret sig med Onkel René, så Ida kunne lege lidt med ham imens Mor var inde hos jordemoderen.

Både Mor og René var lidt spændte på hvad Ida ville sige til det, men udstyret med papir, farveblyanter, Rasmus Klump film på Tab’en og vindruer gik det dog uden problemer. Ida havde lige haft Onkel René med ude og gå en tur rundt i venteværelset for at se om hun kunne finde Mor, men da hun blot kunne konstatere, at Mor var væk var Ida og Onkel gået tilbage og havde tegnet videre. Ingen brok, bare lidt undren 🙂

Jordemoderen havde, ligesom sidste gang, en jordemoderstuderende med, som fik lov at måle og mærke på Mor før den ‘rigtige’ jordemoder gik i gang. Begge jordemødre havde dog meget svært ved at finde ud af hvordan Lillesøster vendte – om hun havde hovedet op eller nedad. Det krævede da også en indvendig undersøgelse af Mor før jordemoderen kunne konstatere, at hun var RET sikker på det var Lillesøsters hoved hun lige havde prikket til. Jordemoderen fortalte desuden, at livmoderhalsen var blød, men stadig var ca. 3 cm lang, hvilket betyder, at der stadig er lang vej til Lillesøster kommer ud 🙁

Jordemoderen skønnede Lillesøster til at veje ca. 2700-2800 gram på nuværende tidspunkt, men sagde at jo mindre børnene var, jo sværere var det også at vurdere om det var 2500 eller 3000 gram. Mor og Far skulle dog igen ikke forvente, at det var en kæmpe basse, der kom ud. Det synes Mor nu stadig er helt fint, og med op til næsten en måned i mavsen endnu kan Lillesøster også nå at blive en del større. 2700-2800 gram er dog ikke helt skævt i forhold til hvad Lillesøster burde veje på nuværende tidspunkt.

I dag er Mor 38(uger)+2(dage) henne. Til sammenligning da Mor var til jordemoderbesøg på samme dag i graviditeten med Ida blev Lillesøster skønnet til 2700-2800 gram mens Ida var lidt mindre, nemlig 2600 gram. Ida stod dog fast i bækkenet på dette tidspunkt, hvilket Lillesøster ikke gør. Maven blev i dag målt til 34 cm fra skamben til toppen af livmoderen, mens Mors mave med Ida i var 36 cm på dette tidspunkt. Det kan dog godt snyde lidt når Ida stod fast og Lillesøster ikke gør da maven så har en anden facon.

Mor fik desuden ros med på vejen for at have en rigtig fin mave, hvor det hele sidder liiiige midt på mavsen, og hvor man bestemt ikke kunne se, at Mor trods alt havde taget 12 kg på (det samme som ved graviditeten med Ida på dette tidspunkt). Tak for det jordemoderdame 🙂

Mor iført joggingtøj og 2700 gram baby
Mor iført joggingtøj og 2700 gram baby

Tillykke Farmor!

I dag er det Farmors fødselsdag, og det fejrer vi naturligvis helt herovre med flag på bordet.

Hurraaaaa!
Hurraaaaa!

Hænderne fulde…

Gæt en mave!

Nedenstående billede viser fotos af Mors mave 37+2 fra de to graviditeter. Stem med under billedet – hvilken en af maverne tror du Mor løber rundt med nu? og hvilken en gemte Ida sig i? Svaret får du nederst i indlægget, men husk lige at stemme først alligevel 🙂

To maver som er 37(uger)+2(dage) henne
To maver som er 37(uger)+2(dage) henne

[poll id=”3″]

Begyndende veer / Kraftige plukkeveer

I løbet af den sidste uges tid er Mor begyndt at have kraftigere plukkeveer og af og til føles de som begyndende rigtige veer. Særligt da Mor og Ida var i Netto tidligere på ugen fik Mor kun med nød og næppe bakset sig hjem med pose, Ida og sig selv – på trods af at distancen kun er 100 meter+2 etager. Mor ringede med det samme til Far som kørte mod DK selvom vi godt vidste at der formentlig ikke ville ske mere når først Mor kom ind og sidde lidt, men vi synes ikke vi ville tage chancen. Mor har også vågnet et par gange med ve-lignende smerter, men der kommer kun et par enkelte så forsvinder de igen.

Måske hende Lillesøster alligevel ikke er lige så skidt til at møde til tiden som Ida var. Vi får at se! Farmor og Farfar er i hvert fald på standby og er så småt begyndt at pakke så de kan drøne øst-på og tage sig af Ida når det rigtig sker.

Sygdomstutten (igen, igen….!)

Den sidste uges tid har Ida været forkølet og hostet og fredag måtte hun igen måtte have en sygedag hjemme da hun havde kastet op natten til fredag og igen fredag morgen. Hun fik det heldigvis bedre i løbet af dagen og stoppede med at kaste op, men hun var en sløv og træt banan.

Selvom man er syg kan man godt løbe rundt og danse iført nissehue
Selvom man er syg kan man godt løbe rundt og danse iført nissehue

Ida hoster stadig en del og næsen løber så hun forstyrres lidt når hun sover lur og nattesøvnen har også lidt under det. Vi håber hun er helt på højkant igen i morgen.

Ny uro til Lillesøster

Mor har haft overskud til at lave en ny uro til puslebordet til Lillesøster (og Ida). Kuglerne er fra Søstrene Grene, musetrappe-cirklerne har Mor selv lavet og stjernen har Mor bundet sammen af nogle fine røde pinde som Ida og Mor fandt en dag i Søndermarken.

Lillesøsters nye uro
Lillesøsters nye uro
Mor og Ida har fundet de fine røde grene i Søndermarken på en gåtur
Mor og Ida har fundet de fine røde grene i Søndermarken på en gåtur
Sådan bliver Lillesøsters view fra puslebordet
Sådan bliver Lillesøsters view fra puslebordet

Weekendhygge!

Lørdag og søndag har Mor haft et par veninder fra Jylland på besøg. De overnattede dog hos en anden veninde som også bor i København. Mor og tøserne var inde og spise på Michelin restauranten Kong Hans’ Kælder, hvor de fik SÅ lækker mad, derefter gik turen til ballet på Det Kongelige Teater og søndag formiddag stod den på brunch og rundtur på Nationalmuseet.

De fire damer
De fire damer
En tur på Det Kongelige Teater
En tur på Det Kongelige Teater
Pludselig rejste alle sig og Dronning Magrethe og Prinsgemalen satte sig ind i Kongekabinen. Fint skal det være!
Pludselig rejste alle sig og Dronning Magrethe og Prinsgemalen satte sig ind i Kongekabinen. Fint skal det være!
Sanne i fuld gang med brunch på Nationalmuseet
Sanne i fuld gang med brunch på Nationalmuseet
Marie og Merete...
Marie og Merete…

Da damerne igen havde vendt næsen mod Jylland tog Mor hjem til Far og Ida og vi besluttede at gå en tur ud og nyde det skønne forårsvejr.

Forår i Søndermarken!
Forår i Søndermarken!

Ida var dog hverken i gå-lang-tur eller køre-i-klapvogns-humør så vi gik hurtigt hjem igen og gik i stedet om i gården for at lege i sandkassen. Her tog fanden ved Far, som pludselig gik i gang med at rive og fjerne blade i gården, og så var han ellers beskæftiget de næste par timer, imens Mor og Ida legede og hjalp en lille bitte smule.

Far river blade sammen
Far river blade sammen
Ida hjælper Far med at feje
Ida hjælper Far med at feje
De små nødder, som Ida fandt skulle selvfølgelig også over i trillebøren
De små nødder, som Ida fandt skulle selvfølgelig også over i trillebøren
Bladene skal samles i trillebøren og køres væk
Bladene skal samles i trillebøren og køres væk
Dyb koncentration i sandkassen!
Dyb koncentration i sandkassen!
Pyyyyyha, en tung skovl!
Pyyyyyha, en tung skovl!
Dyyyt, dyyyyt siger næsen!
Dyyyt, dyyyyt siger næsen!

Mor og Ida nåede også at kigge på vintergækker, krokus og erantis nede i gårdhaven og konstatere, at det nu var rigtigt forår!

Ta-da-daaaaah!

Herunder får du svaret på mave-quizzen:

Til venstre: Lillesøster. Til højre: Ida
Til venstre: Lillesøster. Til højre: Ida

Krudtuglen Ida

2 x Raske Tutter

Som opfølgning fra sidste indlæg må vi hellere nævne at både Ida og Mor er raske. Mors glukosebelastningstest var negativ så heldigvis ikke noget graviditetssukkersyge til os. Ida nøjedes også med at kaste op i løbet af natten til onsdag og var så ellers på toppen igen onsdag morgen – dog tog hun lige en ekstra lur i løbet af dagen efter al natterenderiet.

Når man er syg må man gå i nattøj hele dagen, blive madet med boller i sofaen og se tv hele dagen!
Når man er syg må man gå i nattøj hele dagen, blive madet med boller i sofaen og se tv hele dagen!

Ida var også så sød at sove igennem både natten til torsdag og fredag, hvor Far kunne nøjes med et hurtigt visit i løbet af natten for derefter at vende tilbage til sin egen seng. Vi håber det er en ny sove-tendens hos den unge dame…selvom det ikke var tilfældet i nat.

Ida har endelig fået 2 nye bisser – de to hjørnetænder i højre side. De har været rigtig, rigtig længe undervejs og har drillet mange gange, så vi er alle sammen glade for at de nu endelig er brudt igennem så de ikke skal gøre ondt på Ida længere. Nu mangler vi bare, at de to hjørnetænder i venstre side også bryder helt igennem så er det kun de sidste 4 kindtænder Ida mangler for at have alle de bisser hun skal have omkring denne alder.

De dumme bisser kan gøre så hulans ondt!
De dumme bisser kan gøre så hulans ondt!

Fuld Fart på Ida

Ida elsker at lege – især når Mor eller Far også leger med. Hendes favorit legetøj er stadig Dukke Sally og dukkevognen, Duplo og hendes cykel. Værktøjskassen fra Morfar og Bedste Grete er dog også fremme hver dag, for med al den cyklen skal man lige huske at spænde efter og af og til skal dukkevognen jo også fikses!

Ida har gang i værktøjskassen så cyklen lige kan blive fikset...
Ida har gang i værktøjskassen så cyklen lige kan blive fikset…
Så er den i vinkel du!
Så er den i vinkel du!
Man skal dog altid huske lige at tage en test-køretur!
Man skal dog altid huske lige at tage en test-køretur!
Ida er en god dukkemor... dog af og til lidt hårdhændet...
Ida er en god dukkemor… dog af og til lidt hårdhændet…
Ida ELSKER at bygge med Duplo
Ida ELSKER at bygge med Duplo

Fastelavn i vuggestuen

På mandag holder vuggestuen fastelavn. Ida skal være tiger. I den anledning har alle børnene i vuggestuen lavet deres eget fastelavnsris. Eller det vil sige pædagogerne har lavet fastelavnsriset og Ida har tegnet og fedtet med lim og små figurer, der således er klistret på.

Ida var meget stolt da hun fik fastelavnsriset med hjem fredag og svingede så vildt med det at halvdelen af klister-fætrene faldt af riset.

Se lige mit flotte fastelavnsris som jeg har lavet nede i vuggeren!
Se lige mit flotte fastelavnsris som jeg har lavet nede i vuggeren!
Fastelavn er mit navn!
Fastelavn er mit navn!

I morgen bliver der også afholdt fastelavnsfest i andelsforeningen som vi regner med at skulle deltage i.

Bølle-tutten

Pædagogerne har flere gange fortalt Mor og Far ved aflevering eller afhentning af Ida, at hun er ved at være en værre røver, som hurtigt lærer tricksene fra de andre børn. En dag var det dog gået lidt over gevind: Pædagog Henriette var ude og skifte en ble på et af de andre børn da hun pludselig hørte en meget ked-af-det dreng. Da hun kom ind fandt hun Ida siddende overskrævs på drengen med en legetøjs-hammer som Ida var i gang med at slå drengen lige i hovedet med flere gange. Henriette flyttede Ida og forklarede, at det måtte man altså ikke. Kort tid efter var den dog gal igen – så havde Ida fundet sig et nyt offer – endnu en dreng var i gang med at få samme behandling. Så tog Henriette hammeren fra Ida, og så var Ida færdig med at sætte sig i respekt hos drengene for denne omgang.

Om graviditeter og børn

Farmor på Besøg

I weekenden havde vi fornøjelsen at have Farmor på besøg. Farmor og Ida legede for fulde drøn og var nede i gården og lege i sandkassen og med alle legesagerne flere gange om dagen. Mor nød stilheden imens og fik slappet af med benene oppe.

Ida har fundet en bil nede i gården som man kan køre på
Ida har fundet en bil nede i gården som man kan køre på

Farmor lavede også mad og nåede sågar at svinge støvsugeren inden smuttede hjem til Farfar igen mandag formiddag.

Farmor er i gang med at strikke et tæppe til dukke Sally og viser her fremskridtet
Farmor er i gang med at strikke et tæppe til dukke Sally og viser her fremskridtet

Nedtælling til Lillesøster

I går var der 4 uger til termin. Mor har fået samlet Lillesøsters Tripp Trapp stol og fået pakket tøj til Lillesøster til hospitalet så vi nu hurtigt kan komme afsted når tiden er inde. Så mangler vi kun at pakke tøj til Mor, underholdning til evt. ventetid på hospitalet og masser af snacks til Mor og Far 🙂

Lillesøsters Tripp Trapp stol med newborn sæt
Lillesøsters Tripp Trapp stol med newborn sæt

I skrivende stund sidder Mor på Hvidovre Hospital til glukosebelastningstest. Kl 8.23 var den halve liter sukkervand indtaget og Mor venter nu på klokken slår 10.23 så hun kan få taget en blodprøve, få resultatet af testen og så ellers komme hjemad igen.

I går var Mor også forbi Hvidovre Hospital – i går var det på ammeambulatoriet, hvor Mor havde en aftale med en amme-ekspert for at tale amme-forløbet med Ida igennem og forhåbentlig være lidt bedre klædt på til Lillesøsters ankomst. Amme-Lone var mægtig sød og fortalte på livet løs om bryster, mælk, børn og andre spændende sager. Mor fik et par gode konkrete fif, som hun ville ønske hun havde vist da hun skulle amme Ida, men er nu ellers bare fortrøstningsfuld og håber vi får en bedre amme-start med Lillesøster. Nok er der mange fordele ved at kunne give flaske i stedet for bryst, men det er altså nemmere altid at have 2 fyldte og opvarmede ‘mælkebeholdere’ med rundt, som ikke skal vaskes og steriliseres før brug 🙂

MinTicker.dk Ticker

Sygdomstutten

I nat vågnede vi op ved at Ida pludselig kastede op. Hun var naturligvis forvirret og ked af det og synes det var underligt, at man pludselig skulle i bad midt om natten når man nu hellere ville sove. Hun tog det dog meget pænt og faldt hurtigt til ro igen. Far badede Ida og Mor skiftede sengetøj og gjorde sengen ekstra ‘opkast sikker’ (da det nok ikke var en engangs ting) og satte vaskemaskinen i gang. Mor nåede nærmest kun lige at sige godnat til Ida og Far (som sov på madrassen hos Ida) før Ida kastede op igen, så på med nyt nattøj og frem med endnu flere stofbleer til at polstre sengen med. Ida fik kastet op udover begge Ninus’er i nat så mens de er sendt til vask og tørring har Ida fået en af Lillesøsters Ninus’er som erstatning. Lillesøsters Ninus er helt magen til men blå i stedet for lyserød. Hold nu op for et forundret blik Ida gav Ninus i nat da hun opdagede at Ninus var blevet blå. Det grinte Mor og Far en del af midt i al natterenderiet 🙂

Efter 8-10 opkastninger faldt Ida i søvn igen og var helt og aldeles frisk kl 6.30 i morges (i modsætningen til Far og Mor 🙁 ) og drønede rundt i nattøj på sin cykel. Mor må desværre ikke sove mens glukosebelastningstesten står på, hvilket ellers havde været optimalt ovenpå sådan en nat…

I dag er Ida således hjemme hos Far, som har ændret planer og arbejder hjemme, mens Mor er til test på hospitalet. Ida har ikke kastet op siden 3.30 i nat, men Mor og Far er noget spændte på om det holder stik så Ida kan komme i vuggestue igen i morgen eller om det kræver en hjemmedag mere. Vuggestuen har dog ikke nogen regler om, at hun ikke må komme, hvis hun har kastet op, så længe hun er frisk nok til at deltage i hverdagen dernede. Vi ser hvad der sker og håber det var en hurtig mavevirus, der kom forbi.

Sludretutten

Bar bå arb

Idas yndlingsord for tiden er ‘Bar’ som betyder Far. Ida kalder tit på Far, til Fars stolthed 🙂 Når Ida kommer op om morgenen og skal have tøj på er det første hun siger ‘Bar bå arb’ som betyder ‘Far er på arbejde’ – og det er Far jo som regel. Ida kan også godt sige Mor (Mmmmmmuar), men det sker langt sjældnere end hun siger Far.

http://www.youtube.com/watch?v=7YHBGG6buYA&feature=youtu.be

Kornelia på besøg

I går eftermiddags havde Mor og Ida besøg af Kornelia og Sabrina. Ida og Kornelia er nu ved at være så store at de begynder at lege sammen og de formåede rigtig at gejle hinanden op med grin, fjol og fangeleg.

Værs'go! Taaaak!
Værs’go! Taaaak!

Kornelia synes Ida havde rigtig meget fint legetøj og Ida var sød til at dele sine sager med Kornelia…det meste af tiden.

Fællesspil på babyklaveret
Fællesspil på babyklaveret

Kornelia er ca. 9 måneder ældre end Ida og det kan tydeligt høres på Kornelias sprog og ses på hendes motorik. Mor glæder sig til at Ida bliver lige så selvhjulpen som Kornelia, som selv tager tøj på og taler så fint.

Hov, hvor blev den af?
Hov, hvor blev den af?

Status: Nattesøvn og Mavsen

Vi kæmper stadigvæk med Idas nattesøvn. Hun vil ikke selv falde i søvn på sit værelse som hun ellers altid har gjort så i øjeblikket ligger Far på en madras på gulvet ved siden af når Ida skal puttes. Det giver Ida ro, men hun skal hele tiden lige op og se om Far nu stadig ligger der. Det tager stadig ½-1 time at putte Ida hver aften, og hun græder hvis vi forlader rummet før hun er faldet i søvn.

Det samme gentager sig når hun vågner i løbet af natten. Det kan være alt mellem kl 22 og 03, så nu er Mor og Far på skift begyndt at tage dyne og pude med ind på madrassen når Ida vågner, og så sover en af os videre på Idas værelse. Ida sover dog langt mere roligt i sin egen seng på værelset end i Lillesøsters seng inde hos Mor og Far, hvor hun mosler rundt. Mor sover også langt bedre når hun ikke har en Ida liggende på hovedet….
Vi håber stadig på at Idas søvn når at blive normaliseret inden Lillesøster dukker op om en god måneds tid!

Idas mavse er igen blevet helt forstoppet så vi er afhængige af Movicol (afføringsmiddel i pulverform, som blandes i noget vand). Heldigvis smager Movicol’en ikke af noget så Ida drikker den uden at vide at hun får den. Det kræver lidt opsyn med at Ida får drukket al sit vand (og ikke vælter glasset) så vi ved hvor stor en dosis hun har fået, men ellers fungerer det helt fint. Ida kan som regel overtales til at drikke det sidste i glasset ved at vi blander en smule Ribena i eller ved at give hende et sugerør, hvilket Ida synes er fantastisk sjovt at drikke med – og nogen gange puste lidt i 🙂

Ida elsker at drikke med sugerør
Ida elsker at drikke med sugerør

Ida får 1½ brev Movicol pr. dag (hvilket svarer til hvad hun skal have qua hendes vægt). I sidste uge prøvede Mor at give Ida 1 brev pr. dag for at se om maven kunne nøjes med det, men straks var der rod i maven og Ida blev forstoppet igen, så nu holder vi os til de 1½ brev den næste tid og lader maven få ro.

Det er bare yndlings at træske rundt indenfor i støvler og sko!
Det er bare yndlings at træske rundt indenfor i støvler og sko!

Skoldkopper og lus i Vuggestuen

I går da Mor hentede Ida i vuggestuen hang der en seddel om, at der var konstateret et tilfælde af skoldkopper. I dag hang der så en ny seddel om at der var konstateret 1 tilfælde af lus. Vi venter i spænding på at se om vi får nogle af delene med hjem :s

Vuggestue-sygdom

Vuggestue-sygdom

Efter 3 uger blev vi ‘endelig‘ ramt af en god omgang vuggestue-sygdom. I fredags begyndte Idas næse at løbe og lørdag, søndag, mandag, tirsdag og onsdag har Ida været været ramt af snot, hoste og feber. Oveni har Ida nye hjørnebisser på vej og er meget øm og ked af det, så Ida har fået en del børne-panodil mikstur den sidste uge for at hjælpe hende med at falde til ro.

Ida har været hjemme hos Mor mandag, tirsdag og onsdag, hvor hun har været en ked-af-det-tut, som bare ville hænge på Mor og kun har haft få gode og glade øjeblikke. I dag kom Ida i vuggestue fra 10-13.30 og i morgen får hun ca. samme dag, så hun ikke helt glemmer hvordan det er med den der vuggestue.

De sidste par dage har Mor også stået for tur og er blevet godt snottet. Vi håber vi snart er friske igen…. før vi bliver ramt af næste omgang Vuggestue-sygdom 🙂

MinTicker.dk Ticker

Farmor til undsætning

Far har været i Sverige på forretningsovernatning de sidste par dage, så vi har importeret Farmor direkte fra det mørke Jylland som erstatning og underholdning. Farmor kom i tirsdags og bliver til i morgen fredag, så Mor har haft god opbakning til sygdoms-Tutten mens Far har været væk. Ida har dog ikke været helt så god en legekammerat for Farmor som hun plejer at være, men der er vanen tro indtaget masser af kaffe, tegnet, leget med bondegård og masser af andre sager.

Ida og Farmor spiller kort
Ida og Farmor spiller kort
Riiiimelig chilleren high-tech toddler!
Riiiimelig chilleren high-tech toddler!

Farmors Nyeste Kreationer

Farmor har overgået sig selv – igen igen!

Herunder ses de nyeste kreationer, som Farmor har produceret efter Mors bestillinger 🙂

Slå-om trøje til Lillesøster
Slå-om trøje til Lillesøster
Ny vest til Ida
Ny vest til Ida
Ny varm trøje til Ida (som Farmor har strikket på uden opskrift kun ud fra et billede som Mor sendte hende!!)!
Ny varm trøje til Ida (som Farmor har strikket helt uden opskrift kun ud fra et billede som Mor sendte hende!!)!

Hun er sej hende Farmor 🙂

Mor på Bornholm

Fra fredag til søndag holdt Mor Ida-fri et par dage og tog et par dages afslapning på Bornholm hos hendes veninde Julie. Programmet stod på ren afslapning, hygge, god mad, spa-dag og en smule shopping. Mors krop trængte i den grad til at slappe af og til at få sovet efter nogle hårde uger med Ida efter institutions opstart.

Mor og Julie havde en super hyggelig weekend mens Far kæmpede med Idas snot og hoste derhjemme.

Lækker hjemmelavet brunch på solskinsøen!
Lækker hjemmelavet brunch på solskinsøen!
Hvide huer er SÅ in på Bornholm!
Hvide huer er SÅ in på Bornholm!

Tak for en hyggelig weekend Jules!

Lillesøster Forberedelser

Vi er så småt gået i Lillesøster-forberedelses-mode herhjemme – maven vokser, og det samme gør fryserbeholdningen af retter lige til at varme op i de første uger efter Lillesøsters ankomst. Beholdningen står nu på suppe, gryderetter og Farmors boller-i-karry.

Mor var til uge 32 graviditetstjek hos lægen i tirsdags og Lillesøster ser ud til at være stor og fin – hun har dog ikke vendt sig og står ikke fast i bækkenet endnu – men det har hun også 2½ uge til endnu. Derefter står den på vendingsforsøg, men mon ikke hun selv når at komme på plads før tid er. Det håber vi 🙂

Næste uges to-do-liste indeholder vask af babytøj og pakning af barselstasken til hospitalet og så skulle vi så småt være klar til at Lillesøster bliver bagt færdig.

MinTicker.dk Ticker