Ida 6 måneder

Så rundede Ida et halv-skarpt hjørne. For præcis 6 måneder siden kom Lilletutten til verden og sikke en fantastisk rejse hun har taget sine forældre med på.

Glade tutten

Hvem vi end har på besøg og hvorend vi kommer er den kommentar vi oftest får: “Er hun altid sådan her? (red. nem og glad)” og ja det er hun faktisk. Hvis man sørger for at holde Idas spise- og sovetider så er hun altid bare en lille grinebidder som synes hendes forældre er de bedste i verden som laver sjov med hende og får hende til at grine hver dag.

Den glade tut!
Den glade tut!

Sultne tutten

Hun spiser fint – 4-5 flasker på en dag og får 3-4 måltider grød, mos eller andet spændende og vand til. Maven er der stadig ikke styr på så hun er stadig på lactulose-vognen, men hun har ikke gener af forstoppelsen.

Den lille terrorist

Ida har ændret sit søvnmønster en del gange: De første 6 uger sov hun praktisk talt ikke. Hun ville kun sove på mor eller far og vågnede så snart man prøvede at lægge hende ned i liften. Da Ida var 6 uger gammel var hun udelukkende på flasken da mælkeproduktionen var gået helt i stå efter mors brystbetændelse. Ida synes dog flasken var dejlig og var blot glad for endelig at blive ordentlig mæt. Så røg Ida på sit eget værelse og Mor fandt ud af at Ida kunne sove igennem helt fra 21 aften til 8 morgen hvis man bare ‘pølsede’ hende (red. svøbte hende stramt i dynen så hun ikke vækkede sig selv med armene). Den første gang troede mor hun havde kvalt Lilletutten da hun vågnede efter 11 timers søvn og slet ikke havde hørt et kvæk fra hende, men hun sov bare sødeligt. Det gjorde hun frem hun var 3 måneder gammel, hvor vi flyttede til Amsterdam og Ida var blevet for stærk og snildt kunne tage sine arme ud af pølsningen.

Den næste måned var et cirkus hvor Ida var svær at få til at falde i søvn om natten og vi måtte til sidst overgive os og give hende sutten som hun fint kunne falde i søvn med. Dog betød det at hun vågnede et utal af gange om natten når sutten var faldet ud og sådan er status faktisk stadigvæk. De nætter hvor det er værst er mor oppe 15 gange(!) og give hende sutten. Andre gange kan man være heldig at det kun er en enkelt eller to gange Ida skal have sutten.

Houdini

Vi har ligeledes eksperimenteret med forskellige løsninger til at holde Idas arme fast så hun ikke vækker sig selv med de flagrende arme. Først brugte vi som nævnt pølsningen med stor succes. Snart blev Ida dog for stor til den og så købte mor og far ‘spændetrøjen’ til Ida. Spændetrøjen var en lille pubbe-agtig sovepose, som man kunne lyne helt op så Ida ikke kunne få hænderne ud. Den var også et ret stort hit, men desværre voksede Ida allerede ud af den efter 1-1½ måned. Næste løsning var en almindelig natdragt med påsyede bomuldsluffer så hun ikke kunne bruge fingrene. Det var ikke en god løsning da hun stadig vækkede sig selv med armene og sagtens kunne slå sutten ud alligevel. Derefter kørte vi et par nætter med en alternativ svøbning hvor man pakkede Ida ind i et stræklagen så armene kunne bevæge sig lidt, men stadig ikke komme op til ansigtet. Den løsning fik Ida dog snart forpurret fordi hun sprællede så meget at hun fik sig møflet ud af svøbningen. Den sidste løsning som vi bruger for øjeblikket er en sovepose med ærmer i hvor mor har syet et bånd i fra hofte til ærme så armene ikke kan komme op til ansigtet. Ida har dog allerede regnet ud at hun kan sno sig på en måde så hun formår at få armene op til ansigtet alligevel.

Mor og far har pt ikke flere idéer til hvordan vi kan pakke armene væk, og tænker at vi måske i stedet skal intensivere putte-selv-sutten-i-munden-træningen så Ida selv kan lære at tage sutten om natten. Mor forudser ikke at det bliver en kæmpe succes 🙂

Store tutten!

Idas specs da hun blev født:

Vægt: 3195 gram

Længde: 52 cm

Vægtmæssigt er det lidt under gennemsnittet, mens det længdemæssigt er en smule over. Så en lang slank baby konkluderede jordemorderen. Der gik dog ikke lang tid før Ida begyndte at tage godt på og nu 6 måneder gammel måler hun 71 cm og vejer 8,2 kg.

Op og dåååå!

Ida ligger nærmest aldrig på ryggen efter hun har lært sig at vende fra ryg til mave. Hun synes det er så meget sjovere at man kan følge med i tingene når man ligger på maven og man er mere mobil. Den sidste måneds tid har hun kunnet skubbe sig rundt i en cirkel og en smule bagud når hun ligger på et glat trægulv. Det synes hun er en fest og tager gerne et par cirkler om sig selv i træk. Vi prøver også at øve i at stå på alle fire og så man kan få fornemmelsen af hvad det kræver at kravle, men der er Ida altså ikke helt endnu 🙂

Den sidste uge har mor og Ida øvet i at Ida trækker sig op og sidde når mor holder hende i hænderne. Det tog ikke mange dage før Ida fangede teknikken og kunne hive sig op. Det synes hun var SÅ tilfredsstillende og giver et kæmpe smil fra sig hver gang hun kommer op og sidde “tænk det var MIG der gjorde det – hvor er jeg bare sej!”. De sidste par dage har vi taget den et skridt yderligere så Ida nu trækker sig selv helt op og stå. Det er ikke altid det lykkedes hvis man lige er lidt for træt, for det kræver mange kræfter! Ida er meget selvtilfreds når hun står der og balancerer med mors fingre i hånden.

Derudover øver vi i at sidde selv. Mor har en gang sneget sig væk fra Ida for at tage et billede af hende mens hun sad og var meget fokuseret på legetøjet hun sad med, dog med det resultat at da kameraet sagde klik kiggede Ida op, væltede bagover og knaldede hovedet ned i gulvet bagved….ups dumme mor….men det blev et fint billede – se selv!

Ida sidder selv....et kort stykke tid i hvert fald...
Ida sidder selv….et kort stykke tid i hvert fald…

Og så må det være tid til en lille billed-kavalkade at slutte af med! I kan klikke Jer ind på billederne for at se dem i større udgave og klikke Jer videre inde fra hvert billede.

MinTicker.dk Ticker

Gråvejrstorsdag

Havregrød dag 2

Mor prøvede at lave havregrød til Ida (og mor) til morgenmad i dag med lidt større succes end i går. Ida spiste et par skefulde og så ikke ud som om mor var helt retarderet 🙂

Havregrød igen!
Havregrød igen!

Det blev dog ikke til det store på trods af mor havde blandet nogle frosne bær i for at give det mere smag. I morgen prøver vi at putte endnu flere bær i grøden! Mor synes dog det var meget lækkert og undrer sig over, at hun ikke har prøvet at lave havregrød til sig selv noget før.

Fars deller

I går fik Ida kød for første gang. Det var fars deller, der blev testet (dog blev Idas kogt i stedet for stegt), men det var et kæmpe hit hos Ida. Dellen blev most sammen med gulerods-/kartoffel-/squashmos som mor havde lavet i massevis til Lilletutten og igen fyldt fryseren med. Ida lavede en masse nydningslyde som det ellers kun plejer at være sveskemosen, der lokker frem. Mor glæder sig til at vise Ida at hun skal have det samme til frokost i dag 🙂

Youtube kanal

Mor har besluttet sig for at bruge hendes Youtube kanal lidt mere aktivt og har oprettet en afspilningsliste kun med Ida-film. Mor tænker løbende at tilføje nogle videoer af vores hverdag hernede med Lilletutten. Mor har også besluttet at hun ikke gider bruge en masse krudt på at redigere videoerne for så får hun det ikke gjort – så det bliver en dogme kanal med lange og korte videoer i god og dårlig kvalitet i en pærevælling, men så er der lidt til bedsteforældrene udover de 10 sekunders klip vi af og til sender over mobilen. I kan finde Ida afspilningslisten ved at klikke på Youtube ikonet ude til venstre på hjemmesiden her.

Youtube kanalen markeret med rødt
Youtube kanalen marke-ret med rødt

Kravlegård i stuen

Mor har prøvet at flytte Idas seng ind i stuen så hun selv kan ligge og kigge ud af vinduet på kanalen, bilerne, fuglene og sporvognene. Mor bliver træt i ryggen af at stå i længere tid med en 8½ kg basse på armen så mor tænkte at Ida måske ville være okay med selv at ligge og kigge lidt af tiden i stedet for. Indtil videre går det rigtig fint. Eneste minus er at Ida ikke får trænet sig i at skubbe sig rundt på gulvet da sengen er for smal til at Ida rigtigt kan komme rundt. Hvis det bliver en succes med havudsigt fra sengen tænker mor at vi køber en kravlegård så Ida har lidt mere plads og så sengen ikke skal flyttes frem og tilbage hver dag.

Ida hostemus

Ida er blevet en lille hostemus. Hun har hverken feber eller er snottet og virker ikke synderligt irriteret over hosten – med undtagelse af når hun sover hvor hun vækker sig selv. Mor har hævet sædet i klapvognen en smule så hun ikke ligger helt ned når hun sover lur om dagen og har ligeledes hævet hovedenden af sengen med et par bøger.

Ida har hostet knap så meget i nat, men vågnede til gengæld op lidt forvirret nede i fodenden af sengen i morges, hvor hun havde fået sig sprællet ned i løbet af natten.

Ida vækker også stadig sig selv med flagrende arme om natten og sparker dynen af sig så hun bliver kold. Hun er en lille Houdini, som vikler sig ud af diverse svøbninger og Mor tror det er derfor Ida har fået lidt ondt i halsen, så nu har mor købt en lille sovepose med lange ærmer i så Ida ikke får sprællet dynen af om natten. Mor har bundet en sløjfe stramt på hvert ærme så Ida ikke kan få hænderne ud og det virkede til at være en ok løsning i nat (dragten er så stor, at Ida sagtens kan strække armene på trods af sløjfen). Mor har planlagt en plan B, hvis Ida ikke sover bedre de næste dage.

Plan B bliver at sy ærmerne til så hænderne ikke kan komme ud og så sy sløjferne fast mellem hofte og ærme så Ida ikke kan få ærmerne op til hovedet og vriste sutten ud, men stadig kan bevæge armene lidt. Vi afventer spændt 🙂

Kaffe i løbetøj

Mor har siddet hele formiddagen i løbetøjet og drukket kaffe, mens Ida napper og mens det regner og regner udenfor. Mor besluttede sig i går for at det var tid til den første løbetur, og da der intet er på programmet i dag besluttede mor at det måtte være tid nu! Mor synes dog ikke det er så smart at tage klapvognen ud i øs-pøs-regnvejr på trods af regnslag, da det er den selv samme vogn Ida jo skal sove lur i senere. Lige nu afventer mor derfor at regnvejret stopper så vi kan komme på tur. Vi afventer spændt 🙂

Have og Havregrød

Haven

I går stod den på ‘have-dag’. Det indebar at mor fik plantet nye krydderurter ud – sneen er endelig forsvundet og temperaturen er pludselig på 11-12 grader – crazy vejrskifte! Vi har vist helt glemt at nævne at I Holland fjerner man ikke sne fra fortovene. Overhovedet! Der bliver ryddet på vejene og på cykelstierne, men fortovene får lov at passe sig selv. Det er HELT absurd. Håbløst at køre med klapvogn og umuligt at komme frem hvis du er i kørestol. Mor spurgte en hollænder hvorfor de ikke fjerner sne på fortovene og han kunne slet ikke se hvordan det skulle kunne lade sig gøre med lygtepæle og alt muligt….han skulle prøve at komme til Danmark skulle han. Tossede hollændere….

Nå tilbage til haven.

Far havde forsvoret at det ville være umuligt at få sat altankasserne op fordi de var lavet til at hænge på en firkantet overflade og gitteret på altanen var rundt – ergo ville altankasserne komme til at hænge skråt. Det ville mor dog ikke acceptere, så hun benyttet sin fristund mandag mens der var babysitning på til at gå i byggemarked og finde en løsning. Og det fandt hun.

Der blev lavet arbejdstegning
Der blev lavet arbejdstegning

Mor lavede en prototype for at teste systemet og den virkede super fin, så dem lavede vi tre yderligere af. Mor måtte dog både have gang i hammer, skruetrækker, sav, boremaskine og diverse tænger – men op det kom de! Løsningen bestod i 1 meter PVC rør Ø32 mm 🙂 og en masse, masse tykke strips så altankasserne ikke ryger ned i hovedet på nogen nede på gangstien nedenfor.

Så er 'haven' blevet hængt op
Så er ‘haven’ blevet hængt op

Mor galdt også over et par solcellelamper, som også røg ned i kurven. Vi har ingen strøm på altanen så mor tænkte at solcellelamperne kunne være en nem løsning til at få bare en smule lys derud uden at trække en masse kabler igennem vinduerne.

Nu mangler vi bare at det er slut med nattefrost så vi kan få plantede rigtige ting i altankasserne og i krukkerne så der kan blive fin urtehave til sommer. Indtil videre nyder mor dog at have friske krydderurter lige udenfor døren, som ikke visner efter få dage og som ikke tiltrækker en masse fluer. Og så er der selvvander system på mens det regner 🙂

Soveværelset

Mor fandt også et par billige wallstickers til soveværelset som ikke havde noget på væggene. De blev også sat op – næste projekt bliver at finde nogle puder og lidt andet ‘hygge’ derind til så det ikke kun er hvide vægge og en seng.

Lidt deko til soveværelset
Lidt deko til soveværelset

Havregrød

I dag har vi forsøgt os med havregrød. Det var bestemt ikke noget hit. Nu hvor Ida snart er 6 måneder begynder vi så småt at trappe måltiderne op så Ida får flere og større måltider – og måltider hvor ingredienserne ikke er helt blendede. Mor tror primært det var konsistensen af den noget tykkere grød Ida ikke brød sig om for smagen er svær ikke at kunne lide da den jo ikke just er gennemtrængende. Mor prøvede endda at lokke med lidt sveskemos i grøden men den bed Ida ikke på. Næste gang prøver vi med lidt mosede bær i grøden så den får lidt mere smag.

Ida ved ikke helt hvad hun synes om det der havregrød
Ida ved ikke helt hvad hun synes om det der havregrød
...men glad det er hun!
…men glad det er hun!

Fødselsdag hos naboen

Og så har vores nabo tilsyneladende fødselsdag – der var i hvert fald god stemning derinde i aftes og balloner på døren 🙂

Naboen blev 70
Naboen blev 70

Besøg, besøg, besøg!

Legestue for både voksne og børn

Fredag var en oplevelsesrig dag. Om formiddagen var vi på besøg hos Norske Lili (6½ måned) og Lilis mor Mari. Vi havde mødt Mari og Lili på den første kaffedate vi var på og aftalte at holde en playdate med de to tøser. Lili synes det var lidt grænseoverskridende at der pludselig var en anden baby, som gerne ville lege med hendes legetøj, mens Ida synes det var en fest og grinede og pludrede derudad. Der gik dog ikke lang tid før begge pigerne var i højt humør og synes det var fornøjeligt at røre ved hinanden og holde i hånd. De to piger var så søde sammen!

Fredag eftermiddag fik vi besøg af mors kollega Henriette og hendes to døtre Elisabeth og Juliane. Pigerne havde glædet sig rigtig meget til at se baby Ida igen og de nød at lege med hende og finde legetøj til hende. Ida nød det mindst lige så meget og var helt i hopla og opmærksom på hvad de to piger nu havde fundet på.

Ida underholdes af de to krudtugler
Ida underholdes af de to krudtugler

Da far kom hjem fra arbejde kørte mor med Henriette og co. i lufthavnen for at hente veninde Julie som mor kender tilbage fra folkeskolen. Henriette og co. skulle hente deres farmor som kom med samme fly som Julie så det kunne lige passe med at vi kunne følges ud til ankomsthallen.

Fredag aften lavede vi dejlig mad og nød lidt øl og rødvin herhjemme. Lørdag stod den på sightseeing for mor og Julie, imens far passede Ida hjemme. Da vi havde shoppet os helt matte tog vi hjem og lavede mad sammen med far og så tog mor og Julie ellers i byen og dansede til kl 5 næste morgen. Pyyyyh det var hårdt søndag synes mor og Julie, for Ida er ikke typen, der tager hensyn til tømmermænd 🙂 men hyggeligt var det.

Julie introducerede Ida til bananmos
Julie introducerede Ida til bananmos

Barnepige og succes

I dag har barnepigen Daniella været forbi igen. Denne gang kom hun så hun lige kunne være med til at putte Ida til lur i håb om at Ida så ville være mere fortrolig med Daniella når hun tog hende op fra lur igen. Det gik heldigvis rigtig godt og Ida havde været glad og smilende hele tiden mens mor var væk. Daniella kommer igen på fredag og passer Ida mens mor tager på tur.

Mere besøg

I næste uge får vi også besøg – denne gang af Farmor og Farfar. Det glæder vi os rigtig meget til og vi ved de også glæder sig. Nu har vi dog lige en weekend uden besøg og uden planer hvilket er tiltrængt efter de mange skønne besøg over de sidste måneder hernede.

Ugen der gik…

Vi har haft travlt! Derfor er bloggen ikke blevet opdateret den sidste uge, men vi har haft det godt 🙂

Vi gennemløber ugen med et lille galleri så dagens post ikke bliver alt for lang – du kan trykke dig ind på et af billederne og se dem i stor størrelse og trykke dig videre til det næste billede:

 

Ida og de andre babyer

International mødregruppe

I dag har mor og Ida været til “Newborn coffee” med 8-10 andre mødre i Amsterdam. Mor har fundet en gruppe med internationale mødre på Facebook da det endnu ikke er lykkedes at mødes med nogle af de danske piger.

Alle mødre og babyer var super søde og det var i sandhed en international gruppe repræsenteret fra både Norge, Danmark, Holland, England, Australien og et par andre steder. Børnene må være op til 7 måneder gamle, så ryger man over i gruppen for 7-12 måneder.

Mor kunne konkludere at selvom hun ikke altid synes Ida sover særlig godt i løbet af en dag (2×1½ time + 1×1 time) så er det altså væsentligt bedre end hvad de andre børn kunne præstere. De fleste sover ca. 2×45 min i løbet af en hel dag 😮 Måske de skulle prøve at lade deres børn sove udenfor 😉

Stemningen var god og afslappet og Ida fik sig en lille norsk veninde. Mor har ikke lavet andre aftaler med disse mødre endnu, men har lavet en aftale med nogle andre internationale mødre i samme ende af byen næste onsdag. Det glæder vi os også til.

I morgen kommer der en dansk pige forbi, Daniella, som vi regner med at bruge som barnepige et par gange om ugen så mor kan få lidt alene-tid og til når mor og far skal have kæreste-fri. Fredag kommer lege-onkel Wazz herned og bliver til mandag. Så skal mor og Wazz ud og smage lidt på Amsterdam og far skal lege med Ida alene.

Den nye klapvogn

I går kom Idas nye klapvogn – og lad det være sagt med det samme – den kører som en drøm!

Se lige min nye seje vogn!
Se lige min nye seje vogn!

Den vejer en brøkdel af hvad barnevognen vejer og har større hjul så den er meget nemmere at komme rundt med – også i sne som vi har for tiden.

Vintermorgen i Amsterdam
Vintermorgen i Amsterdam

Så når Lilletutten skal udenfor bliver det i Voksiposen så man ligger godt og varmt. Vi har tilpasset den til så Ida kan blive spændt fast med klapvognsselen inde i Voksiposen – der var nogle områder som man kunne klippe i så selen kunne komme igennem og det virker super fint. Dejligt at man ikke skal tænke på om Ida hopper ud af vognen.

Ida tester Voksiposen
Ida tester Voksiposen

Heldigvis har Farmor strikket en ny halsedisse med matchende vanter og hue så man kan være farlig fancy-smart i en fart når man skal ud og nappe!

Ida i nye Design by Farmor sæt
Ida i nye Design by Farmor sæt

Et par af de internationale mødre var da også ret misundelige på Idas garderobe – det kan vi godt forstå 🙂

Ellers slapper vi bare af i disse dage og venter på at sneen forsvinder så vi kan komme ud og løbe med klapvognen. Ida holder lige øje med om sneen snart er væk – der er nemlig fyldt med sjap og is på fortovet så det skal vi ikke risikere at falde på. Ida øver sig stadig i at skubbe sig bagud rundt og er begyndt at udforske diverse bord- og stoleben så nu begynder man at skulle holde øje med om der er noget i nå-højde, som skal pakkes væk.

Gå nu væk sne!
Gå nu væk sne!
Jeg er klar mor - løb bare!
Jeg er klar mor – løb bare!
Hej med Jer!
Hej med Jer!

Idas nye grej

Idas nye legekammerat

Ida har fået en ny legekammerat. Mor synes efterhånden det er lidt ulækkert med al det tilsavlede legetøj, som kun må overfladevaskes så nu har Ida fået en lille grim mus, som har så tynde lemmer, at Ida kan få godt fat med både hænder og mund – og så må musen komme i vaskemaskinen!

Idas nye legekammerat
Idas nye legekammerat
...og den virker efter hensigten
…og den virker efter hensigten

Hverdag

Det er ved at være hverdag efter julen hernede og de fleste har nu pillet julepynten ned – der hænger dog stadig en del rundt omkring. Dertil har de fleste kasseret deres juletræer og som det ses herunder foregår det som med alt andet affald ved at smide det i nærheden af en skraldespand – og pyt så med at det blokerer hele fortovet.

Juletræs-masakre
Juletræs-massakre

Vi besluttede os til at holde lidt dansker-hverdag med hjemmebag rugbrød med stegt torskerogn med hjemmelavet remoulade. Mor havde dog ikke tænkt på konsekvenserne af at lave remoulade med rødløg, men festligt så det da ud!

Stegt torskerogn med lilla remoulade
Stegt torskerogn med lilla remoulade

Mor prøver af og til at udfordre Ida med små baby-programmer på vores Tab. I øjeblikket foregår det med et program hvor man skal trykke på nogle små balloner så de eksploderer, hvilket hun er overraskende god til (øje-hånd koordination) og så med et tegneprogram. Herunder ses resultatet af Idas første møde med tegneprogrammet.

Idas første tegning
Idas første tegning

Derudover øver mor og Ida også at læse bog. Pudsigt nok har vi kun billed-bøger på hollansk og svensk, men så får både mor og Ida øvet det hollanske sprog.

Mor og Ida øver hollandsk
Mor og Ida øver hollandsk med olifanter og andre dyr

Nyt udstyr til Lilletutten

I går var vi afsted og kigge på en klapvogn til Lilletutten. Ved siden af babybutikken ligger denne oliebollen kiosk som mor blev nødt til at tage et billede af da hun syntes hele situationen var vældig ‘metropolsk’ med Ajax stadion i baggrunden og byskiltet foran oliebolle-baren.

Oliebollen by night
Oliebollen by night

Der går ikke mange måneder før Ida vokser ud af barnevognen og ganske vist følger der en klapvognsdel med, som kan sættes på barnevogns-stativet, men mor er ved at være træt af ikke at kunne komme rundt med barnevognen i diverse butikker fordi den er for stor og bred. Derfor havde mor lokket far med ud og se på en klapvogn. Mor havde sat sig grundigt ind i to muligheder hjemmefra (Mountain Buggy +one og Phil & Teds Navigator).

Et af kriterierne for klapvognen var, at der skulle kunne monteres et søskende-sæde når der en gang kommer en lillebror/lillesøster så vognen var lidt fremtidssikret. Det begrænser mulighederne en del da de fleste søskendevogne har sæderne ved siden af hinanden, hvilket gør vognen endnu bredere end barnevognen.

Mountain Buggy’en viste sig dog at være virkelig upraktisk da der praktisk talt ikke var noget ben plads overhovedet til det bagerste barn. Desuden var Ida allerede for lang til at kunne lægge ned i vognen så den sorterede vi ret hurtigt fra.

Navigatoren (som Ida ses i herunder) var langt bedre, dog var der kun den smule benplads til en liggende baby, som ses under Idas numse.

Ida tester klapvogn
Ida tester klapvogn

I stedet fandt vi storebror-modellen Vibe fra Phil & Teds, som var lidt dyrere, men til gengæld virkelig lækker!

Vognen ses på billedet herunder med to børn i. Mor forventer desuden, at mor-kropsformen på billedet følger med!

Phil & Teds Vibe2
Phil & Teds Vibe

Mor havde naturligvis checket priser i DK vs. Holland og kunne glad konkludere at der er ca. 1000 kr. at spare ved at købe hele moletjavsen i Holland frem for i Danmark. Desuden sparede vi 1500 kr. ved at købe vognen over nettet frem for i butikken, mor var dog fast besluttet på at ville teste vognen med Ida i før hun købte noget og heldigvis for det, da vi jo netop endte ud med en helt anden model end vi havde forventet pga. for lidt benplads og andre små detaljer.

I den valgte model kan Ida komme helt ned at ligge så hun stadig kan få en lille lur når vi er på tur uden at det går ud over ryggen.

Klapvognens muligheder
Klapvognens muligheder

Nu afventer vi blot spændt levering af klapvognen så den kan komme i brug.

Mor har desuden lavet en lille aftale med far og farfar om at de vil bygge en krybbe/udendørs sove-mulighed til Ida når farmor og farfar kommer på besøg om en måneds tid så Ida stadig kan brede sig når hun vokser ud af barnevognen inden længe. Mor tænker at når hun nævner byggeprojektet her på siden forpligter det 🙂

Mor har desuden vist far og farfar dette linktil en side med den slags ‘baby-huse’ man bruger i Holland til de få, som vælger at lade deres børn sove udendørs – bare til inspiration 🙂

Ida har også fået en bakke til sin stol så legetøjet ikke falder på gulvet hele tiden når hun sidder i Tripp Trappen mens mor og far spiser. Desuden bliver den praktisk når Ida selv skal begynde at spise – og så er der kant på så mælken ikke løber på gulvet hvis man kommer til at vælte sin kop 🙂

Ida med den nye bakke
Ida med den nye bakke

Som en lille ‘fodnote’ kan jeg fortælle at det er mors nye sutsko, der står i baggrunden på billedet. Dem fik hun i julegave fra Helgrenerne og de er ganske fantastiske. Mor har dem på fra morgen til aften og vil anbefale dem til alle som gerne vil have lækre hjemmesko! Tøflerne kan ses her.

Pyha – med alt det nye grej kan man da ikke andet end at være helt glad – en glad mor og en glad Lilletut!

Mor og Ida
Glade Mor og Ida

Ha’ en skøn dag derude!

Ida Globetrotter

Stor-indkøb
Stor-indkøb

Mor har længe pønset på at få en ordentlig levering af dagligvarer som sagtens kan stå ‘på lager’ og som fylder og vejer i barnevognen når vi er på indkøb. I går lykkedes det så som det ses herover – og det er vel og mærket foruden køle- og frysevarerne samt øl og vin, som kom i kasser for sig selv. Nu er reserverne fyldt med modermælkserstatning, køkkenrulle, dåsetomater og alt muligt andet godt. Skønt – og iiiih hvor skulle vi have fået leveret sådan en omgang lige da vi flyttede så vi slap for at slæbe tunge poser med vaskepulver, staniol, krydderier og alt muligt andet basis hjem.

Nu kan vi i stedet handle alt det sjove når vi er afsted og måske slippe for at skulle handle ind så tit så vi i stedet kan blive hjemme og lege og hygge!

Glad lille tut
Glad lille tut

Idas Sovekammerater

De sidste par dage har mor og Ida hygget hjemme og slappet af da mor har haft ondt i ryggen. Der er dog blevet tid til et par små-projekter – bl.a. har Ida fået sat små sovekammerater i sin barnevogn så der er lidt at kigge på når vi er på tur.

Mor fik ideen til at sætte fingerdukker i kalechen fra et baby-blad hvor en dame havde syet dem fast. Mor synes dog det var smartere at sætte dem fast med tryklåse så de kan flyttes rundt og så man kan hænge andre små ting på efterhånden. Det tog ikke meget mere end 15 minutter og Ida synes det er ret interessant at der nu er andre end sælerne, som kigger på hende når hun sover.

Ida, som synes de nye sovekammerater er top-skønne
Ida, som synes de nye sovekammerater er top-skønne

Ida Globetrotter

Ida er ved at blive en lille  globetrotter som triller og møver sig frem. Hun ligger stort set aldrig på ryggen mere, men triller om på maven med det samme. De sidste par dage har Ida fundet ud af, at hvis hun kommer uden for legetæppet (de ru puslebriller i baggrunden) kan hun skubbe sig rundt og lidt frem og tilbage på det glatte trægulv. Mor er begyndt at lægge ‘lokkemad’ i form af legetøj ud så Ida har noget at vende sig rundt efter og snart efter er Ida henne ved legetøjet.

Møve-musen
Møve-musen som for få min. siden lå midt på lege-tæppet

Vi taler stadig små distancer i form af 10-20 cm, men inden længe er Ida helt sikkert over det hele og mor kommer til at fortryde at hun pacede Ida 🙂

Ida i Zoo

I den forgange weekend har vi haft Søndagsklubben (Thomas, Krølle og Sidsel) på besøg. De ankom fredag aften, hvor vi blot hyggede i lejligheden med tapas og lidt vin – og vigtigst af alt så havde de medbragt 3xleverpostej til det Stryhns-sultne-folk  – det var et STORT hit 🙂

Ægte dansk leverpostej
Ægte dansk leverpostej

Lørdag stod den på sightseeing i byen, men da de tre gæster alle havde været i Amsterdam før endte det mere i bar-seeing end med turist-attraktioner. Mor og Ida var med på tur men trillede hjemad midt på eftermiddagen da Ida endnu ikke havde sovet sin middagslur.

Søndagsklubben på vej på bar
Søndagsklubben på vej på bar

De 4 andre kom inden længe og så blev der ellers hygget med hjemmelavede burgere og film. Ida synes det var en fest med de tre gæster som allesammen dikke-dikkede med Ida – særligt Thomas havde hun et godt øje til 🙂

Søndag tog vi i Zoologisk have (Natura Artis Magistra) da Ida havde sovet sin formiddagslur. Det var rigtig hyggeligt, men når man er vant til Zoo i København kunne denne her altså ikke måle sig. Ida synes heller ikke den var noget særligt men kunne trods det ikke falde til ro og nåede at blive overtræt før hun endelig faldt i søvn, dog kun for at vågne igen en halv time efter. Ida er ikke en ørn til at sove når vi er på tur – nu har hun vænnet sig til at barnevognen står stille når hun tager hendes lure og så fungerer det altså ikke at man pludselig går rundt med den.

Man skal selvfølgelig op og sidde så man kan følge med når man er i Zoo
Man skal selvfølgelig op og sidde så man kan følge med når man er i Zoo

Mor og Ida skyndte sig ret hurtigt igennem krybdyrs-bygningerne da luften var ekstrem tung og ildelugtende – mor var ikke sikker på Ida synes det var særlig rart, men hun tog det egentlig meget pænt.

Vi nåede dog lige at få et billede af ham her på vejen…

En kæmpe alligator...fy for pyffer!
En kæmpe alligator…fy for pyffer!

Og ligeledes kom vi forbi de store skildpadder…

Vi skulle hilse Farmor!
Vi skulle hilse Farmor!

Og pludselig måtte vi bakke med barnevognen da der gik kæmpestore øgler frit rundt på gulvet – og de havde bestemt ikke tænkt sig at flytte sig!

Halløj med dig øgle!
Halløj med Jer øgler!

De næste par dage skal vi bare slappe af så Ida kan få sovet ud efter en weekend med meget lidt søvn og i næste weekend har vi den første familieweekend længe uden besøgende så der påtænker vi at tage Ida med i svømmehallen – det glæder vi os til!

Ida-mus og Ida-mos

Mos-produktion

I dag har mor været i fuld gang med at koge mos til Lilletutten – der er blevet kogt blomkålsmos, broccolimos og sveskemos.  Hidtil har Ida kun prøvet kartoffel- og gulerodsmos (+ diverse frugtmos) så mor var lidt spændt på om Ida ville synes om det nye mos – mor har nemlig prøvet at give Ida en købe-mos med bønner, gulerødder og blomkål som smagte afskyeligt og som Ida var ved at kaste op over.

Ida fik en portion blomkålsmos før hun røg ud til dagens 2. lur og det synes hun var rigtig lækkert så mor er fortrøstningsfuld.

Nu er mor løbet tør for bøtter og fryseren er fyldt til bristepunktet med blomkålsmos, broccolimos, gulerodsmos, sveskemos, pæremos og æblemos, og Ida har sin helt egen skuffe i fryseren så mor nu kan holde mos-produktions-fri i et par uger og Lilletutten kan blive fyldt godt op før hun ryger i seng så hun forhåbentlig sover igennem 🙂

Køkkenrod efter mos-én-masse-kogning
Køkkenrod efter mos-én-masse-kogning

Idas legekammerat

Vi fejrede nytår hos Pernille og Mathias i Hillerød. P+M har en datter, Liv, som er 3½ uge yngre end Ida og vi tænkte det var den perfekte sammensætning til at holde voksen-nytår. Liv og Ida hyggede sig og nød den konstante opmærksomhed fra 2xmor og 2xfar, og var vældig interesserede i hinandens legetøj og i at røre ved hinanden i øvrigt.

To nytårs-gavtyve
To nytårs-gavtyve

 

Da kl. var 18 var Liv blevet lagt i seng mens Ida synes hun skulle have lidt mere af nytårsaften med, så hun nåede lige at se Dronningens nytårstale og sad ligeledes med til forretten før hun også røg i seng. Begge basser sov mere eller mindre igennem til kl 7 næste morgen, hvor de var klar på leg igen. Det var SÅ hyggeligt og mor er en smule ærgerlig over at vi bor så langt fra Liv og hendes forældre.

Godt nytår fra familien Helgren-Nielsen / Gade Helgren / Pedersen!
Godt nytår fra familien Helgren-Nielsen / Gade Helgren / Pedersen!