Ida og de andre babyer

International mødregruppe

I dag har mor og Ida været til “Newborn coffee” med 8-10 andre mødre i Amsterdam. Mor har fundet en gruppe med internationale mødre på Facebook da det endnu ikke er lykkedes at mødes med nogle af de danske piger.

Alle mødre og babyer var super søde og det var i sandhed en international gruppe repræsenteret fra både Norge, Danmark, Holland, England, Australien og et par andre steder. Børnene må være op til 7 måneder gamle, så ryger man over i gruppen for 7-12 måneder.

Mor kunne konkludere at selvom hun ikke altid synes Ida sover særlig godt i løbet af en dag (2×1½ time + 1×1 time) så er det altså væsentligt bedre end hvad de andre børn kunne præstere. De fleste sover ca. 2×45 min i løbet af en hel dag 😮 Måske de skulle prøve at lade deres børn sove udenfor 😉

Stemningen var god og afslappet og Ida fik sig en lille norsk veninde. Mor har ikke lavet andre aftaler med disse mødre endnu, men har lavet en aftale med nogle andre internationale mødre i samme ende af byen næste onsdag. Det glæder vi os også til.

I morgen kommer der en dansk pige forbi, Daniella, som vi regner med at bruge som barnepige et par gange om ugen så mor kan få lidt alene-tid og til når mor og far skal have kæreste-fri. Fredag kommer lege-onkel Wazz herned og bliver til mandag. Så skal mor og Wazz ud og smage lidt på Amsterdam og far skal lege med Ida alene.

Den nye klapvogn

I går kom Idas nye klapvogn – og lad det være sagt med det samme – den kører som en drøm!

Se lige min nye seje vogn!
Se lige min nye seje vogn!

Den vejer en brøkdel af hvad barnevognen vejer og har større hjul så den er meget nemmere at komme rundt med – også i sne som vi har for tiden.

Vintermorgen i Amsterdam
Vintermorgen i Amsterdam

Så når Lilletutten skal udenfor bliver det i Voksiposen så man ligger godt og varmt. Vi har tilpasset den til så Ida kan blive spændt fast med klapvognsselen inde i Voksiposen – der var nogle områder som man kunne klippe i så selen kunne komme igennem og det virker super fint. Dejligt at man ikke skal tænke på om Ida hopper ud af vognen.

Ida tester Voksiposen
Ida tester Voksiposen

Heldigvis har Farmor strikket en ny halsedisse med matchende vanter og hue så man kan være farlig fancy-smart i en fart når man skal ud og nappe!

Ida i nye Design by Farmor sæt
Ida i nye Design by Farmor sæt

Et par af de internationale mødre var da også ret misundelige på Idas garderobe – det kan vi godt forstå 🙂

Ellers slapper vi bare af i disse dage og venter på at sneen forsvinder så vi kan komme ud og løbe med klapvognen. Ida holder lige øje med om sneen snart er væk – der er nemlig fyldt med sjap og is på fortovet så det skal vi ikke risikere at falde på. Ida øver sig stadig i at skubbe sig bagud rundt og er begyndt at udforske diverse bord- og stoleben så nu begynder man at skulle holde øje med om der er noget i nå-højde, som skal pakkes væk.

Gå nu væk sne!
Gå nu væk sne!
Jeg er klar mor - løb bare!
Jeg er klar mor – løb bare!
Hej med Jer!
Hej med Jer!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *