Vi har fået en lille fætter. Fætter Peter. Han er det smukkeste vi har set nogensinde – lige siden vi så Nanna – og så Maya før det og så Ida…. Altså han er i hvert fald smuk!
Vi fik lov til at komme op og besøge ham 9 timer efter han var blevet født og allerede var hjemme igen og pigerne var super dygtige til at høre efter, hvordan Mor havde sagt man skulle opføre sig når man besøgte nogen, som lige havde fået en baby: Vaske hænder, være rolige, ikke råbe og gå efter kort tid igen så baby og dens forældre kunne få noget ro.
Ida fik hurtigt lov at sidde med Peter og hun havde ikke
siddet med ham i mange sekunder før hun konstaterede: ”Mor Jeg elsker bare
Fætter”. Mor smeltede <3
Maya var lidt mere nervøs for at sidde med den lille bebs,
mest fordi hun var bange for at gøre ham fortræd, men ret hurtigt fik hun også
aet Peter og fik ham på skødet så hun kunne sidde på ham. Og hun forelskede sig
også straks.
Mor er fantastisk fascineret af at betragte forskellen på
hvordan storesøster Nanna på 2 år agerer overfor lillebror ifht. Maya på 4 og
Ida på 6 år. Der er helt klart et niveau til forskel for hver af pigerne, og
Ida vokser da også en halv meter bare i stolthed når hun får lov at sidde med
Peter.
Mor er naturligvis også blown away over den følelse man får til sådan en lille skabning som man ikke engang kender endnu, alene af den årsag at han er en del af familien. Ubetinget kærlighed <3
Ida tilbage på astma medicinen
Ida er, ligesom sidste vinter, kommet på astma medicin. Ida hoster ofte og meget, og sundhedsplejersken som vi besøgte på skolen i efteråret mente vi skulle få hende tjekket hos lægen igen, baseret på de symptomer Mor og Far beskrev. På dagen hvor Ida skulle til lægen fortalte hun da også Mor, at hun synes det var træls i frikvarteret når hun ikke kunne være med til at lege løbelege uden at måtte stoppe op og hoste når hun blev forpustet og fik ondt i halsen. Mor fik Ida til at fortælle det samme til lægen og han var ikke i tvivl om at Ida skulle have astma medicinen igen ligesom sidste år, hvor hun responderede rigtig godt på den.
Ida skal have medicinen i en maske morgen og aften, og så
har hun også fået en akut-spray som hun kan bruge hvis hun pludselig begynder
at hoste meget – f.eks. når hun bevæger sig imellem temperaturskift som inde
til ude eller omvendt. Der er medicin til 60 dage og så skal vi evaluere
derefter om hun skal fortsætte eller om hun kan nøjes med at få det henover
vinteren.
Hun er heldigvis ikke ked af at skulle tage medicinen og kan
godt se at det er for at hjælpe hende så hun får det bedre og ikke hoster så
meget.
I torsdags var vi endnu engang forbi Odense Universitetshospital for at få lægens vurdering af Mayas arm. Det gik som forventet – ikke meget nyt, men en bekræftelse af vores egen opfattelse:
Mayas arm bliver aldrig ‘normal’, men hun vil kunne leve et normalt liv med en arm, som hun måske vil bruge på en anden måde for at opnå samme resultat.
Smukke Maya-mus, som slet ikke ved, at hun ikke er en helt almindelig baby
Maya har fået bicepsfunktion i armen siden vi var til tjek midt juni, hvilket var afgørende for om hun skulle igennem en voldsom operation. Det slipper hun heldigvis for i denne omgang da nerverne selv er vokset sammen og har givet hende den funktion igen. Det er dog ikke udelukket, at Maya vil skulle opereres senere for at løsne op for evt. spændinger, der måtte opstå, eller for at flytte nogle muskler fra et andet sted i kroppen for at give Maya mere styrke i armen.
Udsigterne
Maya vil måske aldrig komme til at kunne løfte hendes venstre arm ligeså langt op som den højre, og der vil måske blive enkelte ting, som hun ikke kan med den venstre arm, hvor hun i stedet vil bruge den højre. Vi håber blot, at Maya slipper for smerter, hvilket vi kan læse os frem til er den del af hverdagen for mange med den samme fødselsskade fordi man vil kompensere og bruge nogle omkringliggende muskler i stedet. Det fører i nogle tilfælde til slidgigt, diskusprolapser og lignende.
Træning
Vi skal fortsat afspænde og træne med Maya hver evig eneste dag for at sikre at hun bliver ved med at have samme passive bevægelighed – dvs. at når/hvis hun får mere nervefunktion og gang i flere muskler, så har hun forudsætningerne for at kunne komme til at bruge disse. Vi træner med Maya mange gange hver dag og prøver at gøre det til en leg for Maya – Mor har også fundet en ‘metode’ til at afspænde armen under amning, hvor Maya er helt afslappet og dermed lettest at afspænde da hun så ikke bruger kontra-musklerne.
Målet med afspændingen er at Maya stadig frit kan bevæge sin arm efterhånden som hun får mere muskelkraft i den
Vi talte også med lægen omkring fys, svømning og sansemotorisk træning, og vi gav udtryk for at vi gerne vil modtage endnu mere træning end Maya er berettiget til i dag. Det mente lægen var en god idé, og noterede dette i Mayas journal så vi nu kan gå i gang med at søge om vederlagsfri (gratis) træning igennem vores læge. Vi skal også i gang med at søge om tilskud til transportomkostninger i håb om at få betalt en taxa til træning så Mor og Maya ikke skal bruge 1 time på transport hver vej hver gang. Derudover skal vi have søgt om tilskud til træningsudstyr. Pyyyyyh, Mor og Far synes det er uoverskueligt og irriterende når man i stedet kunne bruge tiden på at lege og træne, men vi må hænge i så Maya får de bedste forudsætninger overhovedet for fremtiden.
En anden pige med ‘drille-arm’
I venteværelset mødte vi en anden pige på 4 år, med en ‘drille-arm’ ligesom Mayas. Vi var godt klar over at der skulle komme 2 andre familier med børn med samme skade, da vi er medlem af en Facebook-gruppe vedr. skaden. Det var rigtig rart at komme til at tale med pigens Mor og se hvordan pigen alligevel klarede sig med armen da hun tussede rundt i venteværelset. Omvendt var det enormt trist at høre moderen fortælle, at denne pige havde smerter hver dag og hvilke gener hun har af armen. Det eneste vi kan gøre er at vende det til noget konstruktivt og blive ved med at træne, træne, træne, mange gange, hver dag indtil Maya selv kan overtage træningen, som efterhånden vil blive en del af dagligdagen. Det er benhårdt, men det er den eneste måde vi kan hjælpe Maya med at få så god en arm som overhovedet muligt.
I dag har vi været til hoftescanning på Hvidovre Hospital for at sikre, at Maya ikke havde hoftedysplasi, da man er 6 gange mere disponibel overfor den slags når man er født i sædeleje og ikke har vendt sig i løbet af graviditeten (siger google 🙂 ).
Undersøgelsen tog kun få minutter og Maya brokkede sig kun en anelse over at blive vækket af sin lur og moslet rundt med af scanne-manden.
Undersøgelsen foregår med ultralyd ligesom når man får scannet maven under en graviditet. Det gør ikke ondt, men scanne-manden mosler lidt med baby for at få hende til at ligge rigtigt så han kan få de nødvendige billeder.
Efter få minutter kunne scanne-manden dog konstatere, at Mayas hofter var lige som de skulle være, så ingen ble-skinne de næste 6 uger til os! 🙂 Dejligt med lidt medgang!!
Kontrolvejning
I eftermiddag har vi haft sundhedsplejersken forbi for at kontrolveje Maya ovenpå alle vores amme-problemer. Vægten viste 5,7 kg, så uanset om vi medregner de seneste to vejninger hos henholdsvis lægen (5,2 kg) eller den anden sundhedsplejerske, som har en anden vægt, (5,6 kg) har Maya taget på. For to uger siden blev Maya vejet til 4,9 kg på samme vægt som i dag og hun har dermed taget 800 gram på, på 2 uger, hvilket er mere end forventet. Sundhedsplejersken synes derfor også bare, at vi skulle fortsætte med amningen som nu – og tilføjede, at Maya da heller ikke så ud til at mangle noget 🙂
Mors egen lille tyksak :-*
Appetitspring
Alle de kloge ammeskribenter beretter om et såkaldt appetitspring når baby er omkring 3 uger, 6 uger, 3 måneder og 6 måneder. Et appetitspring vil sige, at baby ammer nærmest i døgndrift et par dage for at øge mælkeproduktionen så mængden tilpasser sig babys øgede behov. Maya er 6 uger i morgen og Mor er ret sikker på, at Maya tager sådan et appetitspring lige i øjeblikket for de seneste to døgn har Mor nærmest konstant haft en 5,7 kg’s brystforlænger – dag og nat 🙂
Mor synes godt snart det må være slut så Mor kan få lov at sove lidt i fred om natten igen. Mor priser sig dog stadig lykkelig over, at amningen endelig kører da det er langt nemmere end alt sutteflaskeriet med vaske, sterilisere, koge og afkøle vand, tælle skefulde, ryste, varme i microovn, hælde i baby… og så forfra igen! Modermælk er sundere, billigere og altid tempereret og klar til brug 🙂
Godt vi har fået lov af Farfar at låne Farmor i disse dage så der kan blive lavet mad og leget med Ida når Mor agerer yver for Mindste-Myen!
Den 4. maj var det præcis en måned siden Maya kom til verden. Maya er en stor, madglad pige, som både ammes og får flaske for at blive mæt – og som Mormor siger: “Hvor der er indtægter er der udgifter” og Maya leverer da også minimum 5 bæ-bleer hver dag plus en masse tissebleer. Mavsen fejler i den grad ikke noget, selvom al den mad af og til resulterer i mavekneb og prutter.
Maya er ret god til at sove og tager som regel et par gode lure på et par timer hver dag og nat. Hun vågner dog tit når hun flyttes efter at være faldet i søvn på armen eller ved brystet og så er det forfra 🙂
Maya er ikke glad for at ligge på maven – nok fordi hun altid lige har spist 🙂 så vi forsøger med et par minutter her og der flere gange i løbet af en dag så hun stille og roligt kan vænne sig til det.
Maya er allerede vokset ud af str. 56 – og det tøj Ida brugte i str. 50 var Maya for stor til allerede ved fødsle, så 1½ kasse er allerede pakket væk igen og bliver snart sendt i mødrehjælpen og andet solgt.
Maya har nogle fællestræk med Ida, da Ida var på den alder, men allermest ligner hun sin Far da han var spæd. Se selv 🙂
Far & Maya
Mayas arm
Maya kom til verden ved en meget voldsom fødsel, hvor hun blev taget med tang og trukket en masse i, i forsøg på at få hende ud da resten af kroppen var født og hovedet sad fast. Det har desværre betydet, at Maya har fået beskadiget nogle nerver i den venstre overarm så hun ikke selv kan løfte armen og bøje albuen.
Den skade Maya har hedder ‘Duchenne Erbs Parese’. Ingen ved hvor længe der går før Maya får gang i nerverne i armen igen. Det kan tage uger, måneder eller år – og enkelte må leve hele livet uden fuld funktion. En del børn opereres for denne skade, men det tages der formentlig tidligst stilling til når Maya nærmer sig 1½ år. Maya kan dog sagtens bruge hånden og fingrene og Mor og Far kan mærke dag for dag, at hun får mere styrke i hele armen.
Lille, lækre Maya med den slappe venstre arm
Maya går hos en fysioterapeut på Hvidovre Hospital 1 time hver anden uge, hvor fyssen laver afspænding og øvelser for armen så muskler og nerver stadig aktiveres – også ud i de funktioner som Maya ikke selv kan få armen sådan at når(/hvis) der kommer funktion i alle nerver igen så vil armen ikke være låst. Fyssen giver også Mor og Far instruktioner i hvordan vi skal træne med hende flere gange dagligt for at give Maya de bedste forudsætninger for at armen bliver god igen.
I mandags blev Maya undersøgt af en børnelæge, hvor Mor og Far håbede at få nogle flere svar, men han kunne desværre ikke sige så meget andet end det vi vidste i forvejen. Om et par måneder skal Maya tilses af en læge i Odense, som er specialiseret lige præcis indenfor denne skade og så håber Mor og Far at få lidt mere information om udsigterne.
Mor og Far synes det er rigtig trist, at Maya har fået denne fødselsskade, men i betragtning af, hvor sort det så ud i minutterne efter fødslen priser vi os blot lykkelige over at hun overhovedet er i live – og at det trods alt ‘kun’ er nedsat funktion i en arm og ikke iltmangel eller lignende hun blev ramt af.
Lillesøster har stadig ikke fået et navn. Mor og Far har hver især masser af forslag, men mangler stadig at finde et navn som begge er glade for og som lige passer til Lillesøster. Hvis nogen har gode forslag til et navn på 3-4 bogstaver som også kan udtales udenfor Danmark og som passer godt til Idas navn er vi meget lydhøre 🙂
Hvad skal Jeg mon hedde?!
Amning
På trods af den hårde start på livet er Lillesøster en pige med masser af appetit. Hun spiser i døgndrift, hvis hun får lov, og afbryder kun spisningen af nogle lure.
Mor med sine 2 ud af 3 guldklumper
Lillesøster brugte Mor som sut mens vi har på barselshotellet så det lykkedes desværre Lillesøster at sutte hul på begge Mors babser så de stadig er godt ømme. Heldigvis havde Mor og Far både sut og ammebrikker klar hjemme i lejligheden så begge dele blev taget i brug så snart vi kom hjem og det har hjulpet så Mor ikke er helt så øm mere, og så Lillesøster kan gå lidt længere imellem amningerne.
Lillesøster er allerede introduceret for sutten, men skal stadig have hjælp til at holde den på plads
Mor var spændt på om der ville være nok mælk til Lillesøster, men det virker til, at der er masser af mælk og at Lillesøster får masser at spise. Vi fik da også vejet Lillesøster inden vi forlod barselshotellet, hvor Lillesøster måtte have tabt op til 10% af sin kropsvægt (dvs. 380 gram). Lillesøster vejede dog stadig 3710 gram og havde derfor kun tabt 90 gram i forhold til sin fødselsvægt, hvilket var superflot. Da Lillesøster blev vejet og målt af sundhedsplejersken i torsdags var vægten oppe på 3860 gram og Lillesøster målte 55 cm. Det var sundhedsplejersken godt tilfreds med.
Mor har stadig meget ømme babser når Lillesøster lige bliver lagt til og sutter hårdt når hun er sulten, men Mor er begyndt at tage ammebrikkerne af engang imellem for lige så stille at vænne både babser og Lillesøster til at amme uden dem igen. Lillesøster får desuden en del luft i maven af at amme med ammebrikkerne på, fordi de af og til lukker luft med ned, så vi vil helst af med dem så hurtigt som muligt.
Lillesøster har det med at falde i søvn under amningen, så det kan snildt tage op til en time at få hende mæt. Mor må nemlig både bøvse hende af undervejs og skifte hende eller på andre måder forsøge at få liv i hende så hun kan spise noget mere. Ellers sover Lillesøster nemlig kun ½-1 time før hun vågner og vil spise igen. Den første mælk der kommer ud når Lillesøster ammer er meget tynd og slukker primært tørsten, hun skal helst spise i minimum 20-30 minutter pr. måltid før hun får nok af den tykkere mælk til at blive mæt nok til at tage en lang lur og til at vokse som hun skal. Når det lykkes at gøre Lillesøster helt mæt kan Mor og Far også være heldige at få 3-3½ times søvn i et stræk imellem at Lillesøster vil have mad. Far har pillet den ene side af Lillesøsters seng og skubbet den helt op af Mor og Fars seng så Lillesøster kan ligge i sin egen seng, men stadig være tæt på Mor og babserne uden at Mor og Far skal være bange for at klemme Lillesøster i deres seng.
Mor er rigtig lettet over at amningen ser ud til at fungere denne gang efter 6 ugers forsøg med Ida afbrudt af brystbetændelse og mælk, som bare ikke rigtig ville løbe til. Mor nyder virkelig de små stunder med Lillesøster under amningen, selvom det er benhårdt arbejde.
Lillesøster glad og tilfreds efter en god gang mælk!
Mor ved ikke om det skyldes, at Lillesøster spiser så meget, men i hvert fald går det lynhurtigt med Mors vægttab. Mor havde, ligesom graviditeten med Ida taget 13 kg på, og Mor har allerede smidt de 9 kg. så der nu kun mangler 4 kg. før Mor er tilbage på sin før-vægt.
Mor nærmer sig sin start-vægt
Storesøster
Ida er SÅ glad for Lillesøster. Lillesøster skal hele tiden aes, krammes og nusses med Ninus eller have Idas sut hvis hun græder. Ida siger hele tiden ‘baby’ og skal ofte finde Lillesøster og lige kigge om hun har det godt, hvis hun sover eller Mor er ved at give hende mad.
Den stolte storesøster siger hej til Lillesøster
Der er visse ligheder, men også store forskelle på vores to piger
Far optog Idas første møde med Lillesøster på barselshotellet, og hvor var det fint 🙂
Født: 04-04-14 kl 18.14
Vægt: 3800 gram
Længde: 54 cm
Lillesøster
Fødslen
Mor fik veer d. 3-4 kl 19.15. Mor tog tid på veerne og troede flere gange at det var tid til at tage på fødegangen, men vi kørte først kl 9 d. 4-4. Da Mor allerede dagen før var 4-5 cm åben regnede Mor og Far ikke med det skulle tage mange timer før vi igen kunne vende hjem med Lillesøster. Men det gjorde det.
Mor var stadig 5 cm åben da hun blev undersøgt på fødegangen, så Mor og Far blev sendt ud og gå en tur for at se om det kunne sætte skred i sagerne. Det gjorde det, og en time senere var Mor 7 cm åben.
Mor kom ind på en fødestue, hvor veerne fortsatte regelmæssigt. Mor kom i fødekar (et kæmpe badekar), hvilket lindrede ve-smerterne en smule. Da der efter et par timer med veer stadig ikke var sket mere, besluttede Mor at jordemoderen skulle prikke hul på fosterhinden så vandet gik, hvilket formentlig ville sætte lidt skub i tingene. Det blev gjort, og så tog tingene ellers en helt anden drejning end forventet.
Jordemoderen konstaterede at Lillesøster havde snydt 3 jordemødre plus hende selv, og stadig havde rumpen nedad. Hun kaldte på en læge som kom med det samme. Lægen havde en ultralydsscanner med så de kunne dobbelttjekke, hvordan Lillesøster lå, og ganske rigtigt. Hun havde ikke vendt sig.
Mor og Far skulle derfor tage stilling til om de ville have Lillesøster ud ved et akut kejsersnit eller om Mor ville føde Lillesøster i sædestilling, altså med rumpen først. Man havde skønnet Lillesøster til 2900 gram tidligere på dagen og med den ukomplicerede graviditet for øje fik Mor og Far at vide at de var de perfekte kandidater til en sædefødsel, og hvis vi fortrød kunne vi sadle om til det sidste og bede om et akut kejsersnit.
Mor og Far var enige om at en sædefødsel var at foretrække frem for et kejsersnit, og valgte derfor dette. Vi blev derfor overført til en fødestue, hvor der blev kørt alverdens udstyr ind i tilfælde af at det ikke gik som forventet. Vi blev også introduceret til alverdens læger, jordemødre og andet godtfolk undervejs, som alle havde hver sin rolle i fødslen i tilfælde af det ikke gik som planlagt. Mor fik desuden tilsluttet ve-drop forebyggende fordi veerne ikke må gå i stå under en sædefødsel da det kan have konsekvenser for barnet.
Ved en sædefødsel må man først presse med på presseveerne til allersidst. Det tog derfor et par timer yderligere før Mor fik lov at presse med.
På en nyfødt er hovedet større i omfang end resten af kroppen. Derfor er man nødt til at lægge et klip i forbindelse med en sædefødsel for at sikre at der er plads til hovedet når det skal ud. Ved en normal fødsel laver hovedet selv den plads det har brug for på vejen ud, men det er ikke tilfældet ved en sædefødsel. Så da Lillesøsters rumpe, ben, mave og til slut arme var ude blev der lagt et klip for at hjælpe hovedet på vej. Mor var dog så langt væk i veer og smerter at hun slet ikke opdagede det. Mor havde takket nej til en epiduralblokade tidligt i forløbet, hvor vi stadig troede det var en almindelig fødsel og nu var det for sent, så Mor kæmpede helt uden smertelindring.
Mor fik hjælp af en læge til at få Lillesøsters krop ud og der blev aset og maset, trukket og revet i Lillesøsters krop for at få hende ud så hurtigt som muligt. Da hovedet skulle ud sad det fast. Lægerne prøvede med forskellige tricks i bogen og efter 5 minutters kamp(!) lykkedes det lægerne at få Lillesøsters hoved ud ved hjælp af en tang. Det var tydeligt at mærke på stemningen på stuen at det var på et hængende hår de havde fået Lillesøster ud.
Lillesøster blev straks flyttet over på et ‘arbejdsbord’ hvor lægerne gik gav hende iltmaske på da hun ikke selv trak vejret og var helt slap. Der gik dog ikke lang tid før de fik gang i hendes åndedræt så hun selv trak vejret. Hun blev derefter suget da hun havde fået en del blod i lungerne fordi Mor var temmelig medtaget og havde blødt meget (Mor tabte 1100 ml blod under fødslen). Lillesøster blev undersøgt på kryds og tværs før hun fik lov at komme over til Mor og derefter blev lagt videre over til far. Mor skulle syes temmelig meget så hun var ikke tryg ved at holde Lillesøster imens og derfor fik Far lov at hilse på Lillesøster i den første time af hendes liv.
Langsomt blev fødestuen tømt for folk så det efterhånden kun var jordemoderen, Mor, Far og Lillesøster, der var tilbage.
Stor ros til personalet på Hvidovre Hospital for deres kompetencer og empati. Mor og Far følte sig i trygge hænder hele vejen, især jordemoderen Maiken var medvirkende til at Mor ikke fik lov at give op undervejs som hun ellers var godt på vej til da alting bare gjorde ondt og var helt uudholdeligt.
Efter et par timer blev vi overflyttet til barselshotellet, hvor vi skulle være i noget tid fordi både Mor og Lillesøster skulle undersøges på kryds og på tværs for at sikre at vi begge var som vi skulle være. Endelig faldt der ro på og Mor og Far kunne nyde deres nye lille mirakel, som havde kæmpet sig tilbage efter en alt for hård start på livet.
Mor og Lillesøster blev udskrevet mandag eftermiddag, hvor vi endelig kunne vende hjem til en MEGET stolt storesøster, men den fortælling kommer en anden dag.
Mor og Lillesøster har det efter omstændighederne godt og nu forsøger vi bare at få etableret en hverdag igen med både en storesøster og en lillesøster i hytten med hver deres rytme og humør.
Velkommen Lillesøster.
Lillesøster så lidt makaber ud i starten med blod over det hele
Mor og Lillesøster putter i mors seng
Far og Lillesøster napper
Lille lækkerpind
Storesøster ser Lillesøster for første gang
Far giver Lillesøster rent tøj på
Lillesøster har en smule gulsot og ser derfor ekstra eksotisk ud
Endelig kom der gode nyheder om, at Lillesøster så småt er på vej! 🙂
Hun har hovedet godt nede i bækkenet, der er næsten ikke mere livmoderhals tilbage (og det der er tilbage er meget blødt og modent) og Mor er (hold nu fast!) 4-5 cm åben!!!
Da Mor og Far tog på fødemodtagelsen for at få Ida til verden var Mor 4 cm åben efter 10 timer med veer og blev med det samme lagt på en fødestue fordi 4 cm åben og veer betød aktiv fødsel. Så nu mangler vi bare veerne.
Omvendt skal hun heller ikke komme alt for hurtigt ud, for vi skal jo også lige nå at have Farmor og Farfar herover til at passe Ida før vi smutter mod Hvidovre og henter Lillesøster 😉
Status Lillesøster
Det var en ny jordemoder i dag, da hende Mor plejer at gå ved ikke havde nogen tider i denne uge. Mor fik målt mavsen (det der kaldes symfyse fundusmål) til 35 cm, hvilket er så gennemsnitligt som det kan være. Jordemoderen skønnede Lillesøster til 3500-3600 gram og altså en god del større end Ida var (3200 gram) selvom hun også var 11 dage ‘forsinket’.
Mor fik igen lavet hindeløsning, hvilket slet ikke gjorde så ondt denne gang som sidste torsdag (formentlig fordi Mor er langt mere ‘moden’ denne gang) og derefter blev Mor beordret ud at trave lidt før hun gik hjem og smed stængerne op, for at vente på veerne. Traveturen var intet problem for Mor skulle i forvejen gå hjem fra jordemoderen, men Mor forlængede turen med et par omgange rundt i kvarteret for lige at være på den sikre side :). Mor kan da også stolt berette, at hun og Ida stadig cykler til og fra vuggestuen hver dag (2 x 2 ture over Valby bakke 🙁 ) selvom Mor synes det er død-hårdt og til tider ser prikker for øjnene 🙂
Jordemoderen kunne i øvrigt berolige Mor med, at det nu er udelukket, at Mor skal have igangsættende piller for at sætte fødslen i gang fordi der ikke er mere livmoderhals tilbage. Nu satser vi bare på at veerne kommer (og bliver!) af sig selv så Mor også kan undgå ve-drop denne gang.
Nå, nu vil Mor sætte sig til rette med en af Onkel Renés hjemmelavede flødeboller og en kop kaffe og vente på, at der (forhåbentlig!!) kommer veer liiiiige om lidt. Til Farmor og Farfar: I kan godt gøre Jer klar 😉
Onkel Renés hjemmelavede flødeboller fra i går
“Naaaarj, jeg har ikke spist de flødeboller, der stod på bordet Moar!”
Forhåbentlig det sidste graviditets-selfie af Mor!
Mens vi venter på Lillesøster udnytter vi ventetiden og får fikset småting. Skønt der torsdag aften var masser af veer skete der ikke mere end det. Fredag ved middagstid gik slimproppen, så veerne må have arbejdet lidt på livmoderhalsen. Slimproppen sørger for at baby ikke ‘ryger ud før tid’ og går som regel når livmoderhalsen er helt væk. Efterfølgende er der dog ikke sket mere og vi venter stadig….
Ventetiden er blevet brugt til at få de sidste bryllupsinvitationer sendt
Fredag kom Mormor på besøg og lørdag formiddag tog Mor, Mormor og Ida på en legeplads i Valby og nød det skønne forårsvejr. Ida elsker at have Mormor med på legeplads for hun er lidt mere adræt end Mor for tiden og vil gerne være med til at gynge og rutsche.
Pas på dernede!
Ida ville absolut rutsche på maven
Søndag inden Mormor igen blev sendt mod Jylland gik vi en laaaang tur i Søndermarken, hvor vi spillede bold, kiggede på egern og hunde, plukkede blomster og legede på en af træningspladserne, som har trampoliner mv.
Se lige en fin blomst jeg har fundet!
Mmmmm, den dufter dejligt!
Ida viser Mormor blomsterne
Et lille egern kom forbi…
Ida spillede bold i Søndermarken
Ida fremviser sin nye forårsjakke
Det er godt med en hånd når man går på en høj kant
Ida og Mormor hopper på trampolin
Mor forsøgte også at hoppe Lillesøster ud, men desværre uden virkning 🙁
Mormor giver Ida svingetur
Mor og Far kan ikke helt forstå hvor tiden og vores lille baby-Ida er blevet af!
Uddrivelses-programmet
Lillesøster-uddrivelses-programmet for den næste uges tid ser ud som følger:
-Mandag: Zoneterapi-igangsættelse hos Sabrina
-Onsdag: Akupunktur-igangsættelse hos Eileen
-Torsdag: Hindeløsning igen hos jordemoderen
-Lørdag: Tjek på Hvidovre Hospital for at lave status på Lillesøster og måske tage fostervandet
-Mandag: Hvis vandet ikke tages lørdag bliver der prikket hul på det mandag på hospitalet, da Lillesøster helst skal ud senest tirsdag.
Vi ser hvad der sker og venter i spænding – vi satser dog på at hun kommer ud før d. 1. april kl 00.00 da vi ellers må vente 3 måneder længere med første omgang børnepenge 😉
I dag har Mor været til jordemoder. Status var, at der stadig er 1½-2 cm livmoderhals tilbage, men den er meget blød og ‘moden’ så den bliver måske ved med at være der helt frem til veerne starter.
Jordemoderen kunne sagtens få 2 fingre op på Lillesøsters hoved og løsnede hinderne rundt om Lillesøsters hoved for at skabe mere plads til at lokke hende ud. Hindeløsning kan nogen gange sætte gang i fødslen og andre gange gør det bare nas og så sker der ikke mere. Jordemoderen sagde at hinderne var meget spændte, hvilket åbenbart var et godt tegn 🙂
Mor fik en ny tid til jordemoder og hindeløsning på torsdag såfremt Lillesøster ikke selv er dukket op endnu. Derudover fik hun en tid til besøg på fødegangen lørdag den 5. april, hvor der skal tjekkes op på om baby stadig har det godt med hjertestrimmel osv. Hvis livmoderen er moden til det vil de så måske prikke hul på fosterhinden ved samme lejlighed og tage fostervandet, og alternativt gøres det senest mandag d. 7. april da Lillesøster helst skal være ude tirsdag den 8., hvor Mor ellers vil være 42+0 uger henne i graviditeten.
Jordemoder skønnede Lillesøster til 3200-3300 gram på nuværende tidspunkt, men synes hun føltes meget lang… det må skyldes de usandsynligt høje forældre Lillesøster har sig…
Lillesøster står stadig ikke fast, men har hovedet nedad som hun skal. Jordemoderen sagde også at for flergangsfødende er det helt normalt, at hovedet ikke kommer til at stå fast før fødslen går i gang.
Men hvornår, kære læsere, tror I, at Lillesøster har tænkt sig at komme ud? Giv dit bud herunder!
[poll id=”4″]
Mor tror det bliver den 1. april for det er sådan en fin dato passer med at Sabrina får sat gang i kroppen med en omgang zoneterapi dagen før (ikke noget pres Sabbe 😉 ).
Idas ordbog
Ida øver og øver på nye ord. Hun gentager ALT hvad man siger – men holder det for det meste til en-stavelses-ord. De mest brugte ord er stadig: Hej, Det, Hov, Ja og Nej. Derudover er Ida begyndt at bruge et par andre lyde flittigt:
Sys eller Sya = Sut
Sia = Sidde her
Baar = Far
Mere = Mere mad! Flere rosiner! Flere vanillekranse…nuuuu!
Cyyy = Cykel
Cyyy (mens man klapper sig på hovedet) = Cykelhjelm
I går forsøgte Mor sig med et gammelt husmorråd for at sætte fødslen i gang: Spis en hel ananas. Årstiderne havde tilfældigvis været så flinke at levere en ananas så Mor tænkte, at det måtte være et tegn og Mor gik i fuld gang med ananasen. Det lykkedes da også Mor at spise det hele i løbet af dagen, men der kom hverken veer eller baby ud af det. Men godt smagte det og ganske harmløst var det jo også 🙂
Mors formiddagssnack: En halv ananas og et par friske jordbær. Mums!
Igangsættelse hos Akupunktør
For en uge siden var Mor til ‘fødsels-modning’ hos Eileen og i dag har hun været til endnu en aftale – denne gang med henblik på at få Lillesøster ud!
Sidste gang var en stille og rolig omgang, hvor Mor fik et par nåle i hist og pist, og hvor Eileen mærkede på og undersøgte Mor. Mor fik også nogle små kugler i ørerne, som hun skulle trykke på 3 x 10 gange hver dag for at afhjælpe smerter i halebenet og et par andre steder. Mor har slet ikke haft ligeså ondt i halebenet siden besøget hos Eileen og ligeledes har Mor haft færre bækkensmerter end tidligere, så et eller andet rigtigt har hun i hvert fald gjort 🙂
I dag fik Mor en noget mere heftig omgang med mange nåle fra top til tå (bogstavlig talt: En i hver lilletå, en på toppen af hovedet i hårbunden og en masse nåle derimellem). Eileen gav også Mor noget massage forskellige steder og satte igen kugler og magneter i ørerne så Mor selv kan behandle lidt videre. Lillesøster var temmelig urolig under hele seancen – Mor tror godt hun kunne mærke, at Eileen var i fuld gang. Eileen mærkede også efter hvordan Lillesøster lå og Eileen synes Lillesøster var kommet længere ned i bækkenet end i sidste uge, så det var jo positivt. Eileen sagde dog også at det ikke er sikkert at Lillesøster kommer til at stå mere fast før Mor går i fødsel – dels kan det skyldes at der ikke er så meget fostervand og ligeledes kan det også skyldes, at det er så forholdsvist kort tid siden Mor fødte Ida (knap 20 måneder) og derfor er bækkenet bare mere løst end, hvis der var gået længere tid.
Mor synes allerede hun kunne fornemme maven trække mere nedad da hun gik fra Eileen og Mor fik da også et par plukkeveer med på vejen. Efter at have prøvet akupunktur er Mor overbevist om, at det kan sætte gang i en fødsel, men det kræver jo, at kroppen er klar og det er Mor ikke helt sikker på, at hendes er endnu. Det får vi måske svar på i morgen eftermiddag, hvor Mor skal til jordemoder.
Oldemors Fødselsdag
Mor synes ellers det ville være så fint hvis Lillesøster kom ud i dag – det er nemlig hendes Oldemor Anes 92 års fødselsdag, og det er jo hende som Lillesøster får mellemnavn efter (Gade) ligesom Ida har det.
