Ida-musen i Amsterdam

Så glad bliver man når man lige har været i bad og er blevet smurt ind i creme så man er toplækker.

image
Lækre Ida efter bad

Ida har fået lidt arp i hovedbunden så vi har været til kamp med babyolie, tættekam og babybørste de sidste par dage men nu hjælper det vist også på det.

Weekenden har stået i Ikea-kasse-udpakning-og-møbel-samlingens tegn så alt nu kl 20 søndag aften er samlet og har fået en foreløbig plads. Farmand har båret adskillige læs pap i containeren og et utal af skruer er sat i. Nu mangler kun den sidste oprydning så skal vi nok uploade billeder af det hele.

Selvom man har fået en fin seng kan man godt lige nappe lidt i badekarret 🙂

image
Ida napper i badekarret

Ida er selv faldet i søvn mens hun har ligget i badekarret og kigget på far og mor samle møbler 2 gange hernede hvilket aldrig er sket før uden hun har siddet på armen eller har fået flaske imens. På billedet putter Ida med hendes nusseninus. Ida startede ellers godt ud med at sove i sin nye seng og tog den hidtil længste skraber fra 21-9. 12 timer bom!

Idas værelse tager form

Så har Ida sovet i sin nye seng to nætter og er netop blevet lagt i den for tredje gang. Den første nat efter sengen og hun var blevet installeret på Idas værelse hernede sov Ida 11 timer i træk for første gang nogensinde. Bom! 2. nat sov Ida næsten 9 timer i træk så det tyder absolut godt. Herunder ses Ida første gang hun prøvede at ligge i sin nye seng.

Ida prøver sin nye seng
Ida prøver sin nye seng

I baggrunden af billedet ses Idas puslebord som også er blevet samlet og indviet. Det vækker ikke den store glæde endnu som puslebordet derhjemme men vi har heller ikke nået at få dekoreret området omkring endnu så hun har noget at kigge på. Der er dog bestilt diverse underholdningselementer på nettet som gerne skulle lægge i postkassen når vi kommer hjem til DK igen og som kan installeres når vi vender tilbage om et par uger.

Idas puslebord i DK
Idas puslebord i DK

Vi har også købt et supertjekket skab til Idas værelse som hendes tøj skal være i. Det har vi dog ikke nået at samle endnu, men det skal vi bruge weekenden på sammen med tre andre Ikea møbler, som også stadig lægger i deres kasser på gulvet og bare venter på at blive samlet. Moderen har været i fuld gang med at få ryddet op, gjort rent og sat lidt billeder og blomster op så det efterhånden begynder at ligne et hjem mellem Ikea-kasserne.

Når de sidste ting er kommet på plads på Idas værelse skal vi nok lave et indlæg med billeder. Indtil da må I ‘nøjes’ med et billede af smuksakken!

Ida med et skævt smil
Ida med et skævt smil

Idas 2 måneders fødselsdag

Hurra!

Så blev ‘Lillepigen’ 2 måneder! Hun kan dog snart ikke betegnes som Lillepigen mere da hun er ved at være rigtig stor – i dag er hun for første gang i en str. 74 bodystocking som passer i længden på kroppen men som stadig er meget lang i ærmerne – Ida må have meget lange ben (hvilket dog undrer både moderen og faderen som begge har hobbit-ben) for hun kan næsten ikke strække dem i str. 68 dragter mere. For god ordens skyld så er str. 68 2-4 måneder mens 74 er 4-6 måneder.

Ida 2 måneder
Ida 2 måneder – med lange ben og lange ærmeopsmøg!

Fra lejlighed til ‘hjem’

I går tog den lille familie på en megt velkoordineret tur til Ikea med en indkøbsseddel på 7 sider (lavet på Ikeas hjemmeside så der automatisk påføres lagernumre) og kom hjem med alt på nær 2 ting på listen. Eller det vil sige alt blev købt og betalt i går men leveres først i eftermiddag hvor vi så går i ‘samle-mode’.

Førsteprioriteten bliver at få samlet Idas nye seng og puslebord så alle tre slipper for ondt i ryggen 🙂 Udover seng og puslebord rummer leverancen også 1 skab og 2 kommoder samt diverse løsdele (kvitteringen var 1 meter lang og beløbet i Euro var 4 cifret!).

Vi afventer også et tørrestativ, som ankommer med de resterende ting i aften – indtil da klarer vi os med alternative tørremuligheder og hyppige udluftninger 🙂

Ida hjælper mor med vasketøjet og holder øje med det ikke falder ned - naboerne må tro vi gør klar til halloween med spøgelsesdragter i vinduet :)
Ida hjælper mor med vasketøjet og holder øje med det ikke falder ned – naboerne må tro vi gør klar til halloween med spøgelsesdragter i vinduet 🙂 (bemærk i øvrigt den lækre udsigt til kanalen!)

Indtil videre har det regnet siden Ida og mor stod op så alle udendørs projekter er udskudt da vi jo ikke har barnevognen med og Ida ikke har regntøj til at have på i bæreselen. Der er dog masser af rengøringsprojekter at tage fat på indendørs 🙂

Første visit i Amsterdam

image
Idas skråstol

Så er vi kommet til Amsterdam og er i fuld gang med at lave måske verdens længste Ikea indkøbsliste. Indtil vi bliver helt etablerede tager vi til takke med det vi allerede har i lejligheden. Idas skråstol som ses på billedet herover består af et badekar, et par puder og hendes dyne mens hun pt sover i en stol. Dygtig som hun er brokker hun sig dog ikke men er stadig ligeså glad som hun plejer at være. Herunder ses Idas seng.

image
Idas seng

Barnedåb

Ida Gade Helgren

Ida i dåbskjolen
Ida i dåbskjolen

Så blev det tid til at få lille Ida døbt. For at undgå at skulle stresse over at få holdt barnedåb når vi er hjemme i forbindelse med julen blev forældrene enige om at holde barnedåben før den lille familie tager til Amsterdam.

Da familien på begge sider er fra Jylland var det nemmest at holde selve dåben i Jylland ligeledes. Mor ville gerne have Ida døbt hos den præst hun selv var konfirmeret hos og således blev det besluttet at holde barnedåben hos morfar og Grete d. 23. September 2012.

Hverken mor eller far går meget op i traditioner og ville gerne holde dåben så uformel og ukompliceret som muligt. Maden blev derfor bestilt udefra – med undtagelse af kagen som en af mors bekendte lavede (se billede længere nede) – kjolen blev lånt af de mormors moster, som havde hæklet en kjole, der tidligere var blevet brugt i familien og inviteret blev kun den nærmeste familie for at holde selskabet så småt som muligt. 20 personer + Ida var vi samlet.

Ida med far og gudfar
Ida med far og gudfar

Onkel René bar Ida op da han skulle være Idas gudfar. Derudover stod mormor og farmor fadder. Onkel var lidt nervøs for at bære Ida da det var første gang han skulle holde hende og mildt sagt ikke har megen erfaring med spædbørn. Ida blev spist af i våbenhuset før vi skulle ind og så sov hun sig ellers igennem hele dåben og ænsede end ikke, at hun fik vand i håret. Hun kiggede blot op en enkelt gang da der blev spillet højt musik, men blev hurtigt vugget i søvn igen i onkels arme.

Ida med sin gudfar og de to faddere
Ida med sin gudfar og de to faddere
4 generationer kvinder
4 generationer kvinder
4 generationer Helgren'er
4 generationer Helgren’er
Misserne skulle også mærke der var fest - her fortærer Bo og Ea 2 hummere
Misserne skulle også mærke der var fest – her fortærer Bo og Ea 2 hummere
Ida bliver døbt
Ida bliver døbt

Dåben faldt sammen med høstgudstjeneste og kirken var derfor fuld og pyntet med halm og sæsonens grøntsager i dagens anledning.

Familien samlet foran kirken
Familien samlet foran kirken

Efter selve ceremonien gik turen videre ud til morfar og Grete hvor der blev budt på frokost og kaffe – og ikke mindst Ida-kagen som mors bekendte Winni havde lavet. Kagen smagte mindst ligeså godt som den ser ud.

Idas kage
Idas kage

Herunder ses de stolte forældre med lille Ida udenfor kirken.

Den lille familie
Den lille familie

Dåbsgaver

Frk. Gade Helgren fik selvfølgelig en masse dåbsgaver som det ses herunder. Derudover fik hun en masse penge som hun havde ønsket sig og som skal gå til indkøb af seng, puslebord og Tripp Trapp stol i Amsterdam. Udover dette fik hun også en opsparingskonto med 5000 kr. så hun er godt på vej mod den første million.

Tak til alle for gaverne og for en dejlig dag!

Bukser og bodystocking
Bukser og bodystocking
Kjole og cardigan
Kjole og cardigan
Dagmarkors og kæde
Dagmarkors og kæde
Jørgen Clevin kop, tallerken og skål & H.C. Andersens eventyr
Jørgen Clevin kop, tallerken og skål & H.C. Andersens eventyr
Sparegris
Sparegris
Duplo hospital
Duplo hospital

Ida viser garderoben frem

I går var Ida med ude og blive vist frem på fars arbejde i Glostrup. Ved den lejlighed blev hendes nye plys-flyverdragt med bamseører og hale indviet. Flyverdragten er en str. 68 og stadig noget lang i ærmer og ben, men mor ville ikke risikere at Ida vokser ud af den om et par uger – og varm det var den 🙂

Idas nye bamsedragt
Idas nye bamsedragt

Ida har også prøvet den fine uldsweater som fars moster Anny har strikket til hende. Den er en smule lang i ærmerne, men med et opsmøg er den helt perfekt og lækker varm nu hvor vi går efteråret i møde.

Idas fine uldsweater fra fars moster Anny
Idas fine uldsweater fra fars moster Anny. “Yes, den er god” siger Ida!

Herunder ses et af de sjældnere billeder af en utilfreds Ida som altså synes mor skal blive færdig med at tage billeder så Ida kan få noget mad i stedet for…

En lettere utilfreds Ida, som ikke synes fotosessionen var sjov længere
En lettere utilfreds Ida, som ikke synes fotosessionen var sjov længere

…heldigvis bliver man hurtigt glad igen når man har fået sin formiddagsbajer og kan tage en lur. Ida sov fra 22-6.15 i nat – fik så en flaske og puttede så igen en time i mors og fars seng. Her til formiddag har Ida sovet 2½ time på fars bryst mens mor har været i byen og fået en HPV-vaccine (mod livmoderhalskræft) og sørme om Ida nu ikke også napper på mor i bæreselen. Ida er ved at blive en rigtig sovetryne, men med den fart hun vokser med er der også brug for noget søvn.

Lækre lille Ida - godt mæt og træt og med gode runde kinder :)
Lækre lille Ida – godt mæt og træt og med gode runde kinder 🙂

God weekend kære læsere 🙂

MinTicker.dk Ticker

Flyvetur og 5 ugers tjek

Idas første flyvetur

Da farmand skulle afsted til Amsterdam fra søndag til onsdag besluttede mor at hun og Ida skulle tage en tur på besøg hos mormor i Jylland da mormor alligevel gik hjemme hele ugen pga. sygemelding efter en operation. Søndag morgen blev der således impuls indkøbt billetter og arrangeret at farmor og farfar kunne aflevere autostolen hos mormor så mormor kunne hente Ida og mor i Karup lufthavn senere samme dag.

Mor og far var spændte på hvordan flyveturen skulle gå, men var fortrøstningsfulde med den nye bæresele. Oveni havde mor og far arrangeret billetterne således at mor kunne følges med far til og fra lufthavnen så hun havde lidt hjælp noget af vejen.

Ida blev sat i bæreselen uden for indgangen til lufthavnen og mor fik arrangeret bagagen og så var det afsted mod terminalen. Ida var utilfreds og stortudede fra da mor trådte ind i terminalen og selvbetjeningsautomaten til at printe boarding passene meldte fejl på mors kort – så var gode råd dyre. Mor forsøgte at slå koldt vand i blodet og prøvede at give Ida sutten selvom det sjældent er den store succes da hun normalvist blot spytter den ud med det samme. Denne gang var heldet dog med mor; Ida suttede to gange på sutten og faldt så i den dybeste søvn som varede hele vejen op i flyet (og det endda inkl. 1½ times ventetid i lufthavnen da vi ville være der i god tid af hensyn til security osv.).

Ida og mor i lufthavnen
Ida og mor i lufthavnen

Personalet i lufthavnen var virkelig hjælpsomme hvad enten det gjaldt at bære mors bagage op og ned af trapper, at sørge for mor og Ida fik deres egen række på flyet så der var masser af plads og med varmt vand til at varme Idas aftenbajer til flyveturen.

Ida skulle tages ud af bæreselen og spændes fast i en sele udenpå mors sele i flyet. Det var ret besværligt at spænde sin Idas sele fast i mors egen sele samtidig med hun med en hånd skulle holde Ida. Det gik dog og Ida opførte sig heldigvis eksemplarisk selvom hun blev moslet lidt med. Da flyet begyndte at køre fik Ida sin aftenbajer i munden og så var hun underholdt den halve time flyveturen tog. Mor havde dog været lige nærig nok med mælk i flasken så hun måtte forsøge at holde Ida hen med sutten lidt af vejen så der var nok mælk til landingen. Det gik dog fint og på vejen hjem igen havde mor sørget for at have langt mere mad med end Ida overhovedet ville kunne spise for at være på den sikre side.

Ida og mor kom ud af flyet med hjælp til bagagen af flypersonalet og så ventede mormor ellers i ankomsthallen i Karup lufthavn hvor Ida igen fik en aftenbajer så hun kunne sove hele vejen hjem i bilen hvilket også fik fint.

Ida på vej hjem til mormor
Ida på vej hjem til mormor

Ida klarede også flyveturen hjem igen i stiv arm; Hun kvalte en god del af sutteflasken allerede før vi lettede og sov så ellers indtil vi landede igen hvor mor kunne montere Ida i bæreselen igen og liste ud af lufthavnen hvor hun mødtes med far for at køre hjem.

Besøg hos bedsterne og olderne

Der var ikke noget formål med turen til Jylland udover at hygge med mormor nu hvor far alligevel ikke var hjemme. Det lykkedes dog også at få besøgt 2/3 older (Anne og Tove), som endnu ikke havde fået hilst på Ida, så de var selvfølgelig henrykte for at møde vidunderet som de øjensynligt var meget stolte af at have produceret gener til i sin tid. Vi fik også tid til at få besøgt farmor og farfar i Malling i løbet af dagene og sørme om vi ikke også nåede at få prøvet dåbskjolen på Ida før turen igen gik mor København.

Vi havde nogle super dejlige dage hos mormor og Ida nød virkelig at blive dikke-dikket og sunget for (selvom mormor vist ikke altid kunne huske teksten til sangene rigtigt).

Ida og olde Anne som Ida har fået mellemnavn efter
Ida og olde Anne som Ida har fået mellemnavn efter

I det hele taget klarede Ida hele turen super flot både med fly-og bilture, at blive kastet fra arm til arm og at skulle tilvænne sig og sove i helt nye omgivelser. Seje Ida-mus!

5 ugers tjek hos doktoren

Torsdag var det blevet tid til Idas 5 ugers tjek hos doktoren. Her blev hun vejet, mærket- lyttet og trykket på samt målt rundt om hovedet og i højden.

Ida er nu 58 cm høj (6 cm længere ved fødslen) og vejer 4680 gram (ca. 1500 gram mere end ved fødslen) og er både længere og tungere end gennemsnitsbabyen. Så er der ikke noget at sige til at vi synes hun er ved at være stor. Ida bruger nu str. 68 i heldragter med fødder i da hun ellers ikke kan strække tæerne ud.

Store Ida-musen - næsten 6 uger gammel
Store Ida-musen – næsten 6 uger gammel

Ved besøget hos doktoren fik mor ved samme lejlighed en recept på nogle øjendråber da hun vågnede op med øjenbetændelse i morges – det tager åbenbart hårdt på hende at blive mor. Ligesom man troede kroppen skulle til at tilbage til sin normale tilstand efter graviditeten bliver den udsat for den ene ting efter den anden. Gamle mor… Vi håber dog med den hurtige behandling at Ida går fri af øjenbetændelsen.

MinTicker.dk Ticker

Ida 5 uger

Ida-mus er forkølet

Den lille Ida-mus er blevet en smule forkølet så for at undgå, at hun bliver kold om fusserne har vi taget de strikkede futsko fra Oldemor Tove i brug. De er stadig lidt store, men med bindebåndene til at holde dem på plads går det fint.

Ida er lidt snottet og raller lidt når hun lige har spist, men lader sig ellers ikke mærke af forkølelsen så vi regner med at klodse hendes lift en smule op i hoved-enden når hun skal i seng i aften så hun har lidt lettere ved at få vejret og ellers bare sørge for, at hun er godt pakket ind og ikke bliver kold. Idas humør og energi er ikke berørt af forkølelsen så vi regner med det går væk indenfor kort tid.

Ida med hjemmefutter
Ida med futskoene fra Oldemor Tove

Bæresele

Vi har lånt en bæresele af mors veninde Sabrina som skønne lille Kornelia er vokset ud af. Så kan vi teste om det er noget Ida gider være i før vi selv investerer i en. Ida er nemlig ikke så vild med at være i den strækvikle mor har købt og mor tror det er fordi Ida synes den er lidt for varm og stram så det skal vi helst undgå med den bæresele vi ender med at købe.

Den bæresele vi har lånt er Ida stadig lige i det mindste til at bruge da den ikke giver så god støtte til hendes ryg, som endnu ikke er udviklet nok til at kunne bære sin egen vægt i for lang tid af gangen. Mor har dog brugt den de sidste to dage til, at Ida kan tage en af sine lure i den da den gør det muligt for mor at klare lidt vasketøj, få noget frokost og lignende imens. Mor tænker, at så længe hun sidder ned, hvor Ida hviler op af mors bryst det meste af tiden er belastningen på Idas ryg væsentligt mindre og Ida har indtil videre taget et par gode lure på et par timer i bæreselen (hvilket hun også gør mens dette indlæg skrives).

Vi håber på at finde en rigtig god bæresele til Ida før d. 19. september, hvor mor og Ida skal ud og flyve første gang, hvor Ida holder barnedåb i det jyske og barnevognen ikke skal med. Ved samme lejlighed får vi også tjekket hvad Ida generelt synes om at flyve. Forhåbentlig kan hun godt lide det så vi primært kan flyve til og fra Amsterdam når vi skal hjem på visit og slipper for at skulle afsted i bil. Det afhænger dog lidt af om Idas ører og trommehinder er udviklede nok til det så hun ikke får smerter i forbindelse med tryk. Vi håber på det bedste.

Ida napper i bæreselen
Ida napper i bæreselen

Nætterne

De sidste to nætter har Ida kun været oppe og få tør ble og flaske een gang(!!!), hvor vi tidligere nemt har kunnet være oppe 3-4 gange på en enkelt nat. Mor har været alene hjemme med Ida mens far har været i Amsterdam og mor har forsøgt at eksperimentere lidt med at svøbe Ida stramt i hendes dyne før hun puttes så hun ikke ligger og spræller ukontrolleret med arme og ben mens hun sover som mange små børn ellers gør og derved vækker sig selv. Det har medført, at Ida har sovet fra kl. 21-3 og igen fra ca. kl. 4-7.30 de sidste to dage, hvilket Idas mor er særdeles godt tilfreds med 🙂

Vi håber på, at den gode stime fortsætter de næste mange dage ligeledes!

Ida med hendes godnatbajer
Ida med hendes godnatbajer

Idas 1 måneds fødselsdag

Hurra for Ida!

Mandag var det 1 måned siden Ida pigen kom til verden. Siden da er der løbet meget vand i åen – hun er begyndt at kunne lide at være i sin barnevogn (mor og Ida triller 2 timer  hver formiddag mens Ida sover – Ida har også taget en enkelt trilletur på 45 minutter i vågen tilstand UDEN at brokke sig – det kræver dog hun er helt mæt og træt – men falde i søvn i barnevognen vil hun stadig ikke), hun er begyndt at grine og smile og nærmer sig at have en personlighed (hun har arvet en vis mængde stædighed og ivrighed fra sin mor og oldemor, hvilket  straks viser sig hvis maden ikke står på bordet når Ida er sulten) og så er hun vokset ud af størrelse 50 og 56 og har ligeledes allerede arkiveret en del dragter i størrelse 62 fordi de ikke er lange nok til hun kan strække fødderne ud, så mor har været ude og købe nye dragter i størrelse 68 da der kun var ganske få af dem i garderoben i forvejen.

Lege og pusletid

Ida elsker at blive puslet og leget med på puslebordet og ligger som regel og smiler og griner så snart hun får bleen af og får lov at strutte lidt med numsen. Det startede da mormor var på besøg for et par uger siden hvor mormor og Ida brugte lang tid på at hygge på puslebordet og siden da har Ida elsket puslebordet – vi håber vi kan skabe samme glæde for at blive puslet når vi rykker til Amsterdam hvor vi skal have et andet puslebord.

Ida er også helt tosset med sælerne på indtrækket i hendes lift som hun sover i. Sælerne har store sorte øjne som Ida kan stirre på i lang tid før hun bliver utålmodig. Billedet herunder viser Ida i liften, hvor hun snakker med sælerne.

Ida 1 måned
Ida 1 måned

 

…og som kronen på værket får I også et nyt lille klip af Ida som hygger med sælerne og smiler og griner. Så har bedsterne lidt nyt at vise frem 🙂

[media id=16 width=400 height=320]

 

MinTicker.dk Ticker

Ida 4 uger

Så er Ida 4 uger gammel i dag. Moderen kan slet ikke forstå der allerede er gået så lang tid siden hun kom ud. 28 søvnløse nætter 🙂

Morgenfriske Ida - 4 uger gammel
Morgenfriske Ida – 4 uger gammel

Garderoben

Det kan ses på Idas garderobe, at hun er vokset da hun er ved at få vældig lange ben (hvilket hun hverken har fra sin mor eller far!) og vokser ud af den ene sparkedragt efter den anden hvor benene ikke kan strækkes ud. I dag har mor pakket den første kasse med tøj, som Ida er vokset ud af, væk og Ida er nu begyndt at bruge størrelse 62 i de fleste ting og 68 i enkelte ting. I dragter uden fødder kan hun dog stadig passe nogle enkelte i størrelse 56 ligeledes.

Første kasse med tøj pakkes væk
Første kasse med tøj pakkes væk

Moderen spørger sig selv hvor tiden blev af?!

Farmor på visit

Imens far er i Amsterdam for at åbne biksen dernede er Farmor på visit og hjælper med at passe Ida så mor også får lidt tid til at lave praktiske ting. Ida og Farmor hygger sig rigtig med at pludre og sove middagslure (Ida sover – Farmor betragter 🙂 ) og mor er lidt i tvivl om hvem af de tre der nyder det mest!

Ida og Farmor hygger
Ida og Farmor hygger

Barnevognen

De sidste tre dage er det lykkedes at få Ida til at sove en god lur på 2-2,5 timer i barnevognen. Det synes mor er helt fantastisk da det betyder, at hun ikke længere er låst til sofaen. Kl. 10 når Ida har fået tør mås og sin formiddagsbajer er hun blevet lullet i søvn for derefter at blive sneget ned i liften og ud i barnevognen. Hun er ganske vist vågnet et par gange undervejs – har kigget sig omkring – for derefter at lægge sig til at sove igen. Først efter 2-2,5 time er hun blevet utålmodig og gider ikke længere ligge i barnevognen.

MinTicker.dk Ticker