Ida morgen-fis

Morgenfrisk

Ida er begyndt at vågne ca. kl 6. Så er hun frisk og klar til mad og leg. Det er hendes forældre ikke helt. Engang imellem kan hun lokkes til at putte videre en halv times tid med sutten og andre gange er der ikke andet at gøre end at gå med på hendes galej.

I morges vågnede hun 5.50 og kunne ikke stilles med sutten så kl 6.30 var hun i tøjet og spist af. Derefter kan Ida så sagtens ligge og lege selv i en halv times tid mens mor får tid til at få morgenmad og få tøj på.

Når man er så tidligt oppe kan man ligeså godt bare komme i gang så nu hvor kl. er 12 og Ida netop er lagt ud til sin anden lur for i dag har mor allerede nået at være i bad og få morgenmad, tømme opvaskemaskinen, fået bagt rugbrød, ordnet 2 maskiner vasketøj (vasket/tørret/lagt sammen/lagt på plads), kogt risgrød og sveskemos til lilletutten og selvfølgelig leget og plejet Ida-musen.

Det er utroligt så meget energi man har når lilletutten nu for 3. nat i træk sover igennem 🙂

Dejlige musen med nissen fra morfar og Grete. Den er et stort hit for tiden
Dejlige musen med nissen fra morfar og Grete. Den er et stort hit for tiden

Vi er begyndt at give Ida en stor flaske vælling før hun skal i seng ved 19.30-tiden. Den vil hun nemlig langt hellere spise end den almindelige modermælkserstatning og på den måde sikrer vi at hun ikke vågner og er sulten om natten. Så sover Ida til omkring kl. 23 hvor hun vågner og får et såkaldt ‘drømmemåltid’. Her kan vi heldigvis stadig lokke mælk i hende så her tømmer hun en stor flaske mælk i mere eller mindre sovende tilstand og når den er tom kommer hun ind og sover videre uden brok. En nat er hun vågnet kl 4.30 hvor hun fik sutten og så sover hun ellers videre til omkring kl 6-7 stykker. Skønt!

Resten af dagen skal mor og Ida bruge på et visit i byggemarked hvor det forhåbentlig lykkes at finde en sæk jord på mindre end 40 liter så mor ‘komme i haven’ i eftermiddag.

Ida-kylling

Ida er generelt ikke bange af sig. Hvis der er en høj lyd eller andet hun kan blive forskrækket af kigger hun lige over på mor eller far for at se om det er ok – hvis mor eller far smiler, smiler Ida igen og så er alt godt. I går havde mor gang i strygejernet og det var mildest talt ikke nogen succes hos Ida. Da mor ville folde strygebrættet ud havde hun ikke fået fat i håndtaget så det larmede og det var Ida ikke glad for. Mor kiggede over på Ida som ganske rigtigt sad med bævrende underlæbe og røde øjne, og der gik ikke mange øjeblikke før sirenen lød og mor måtte trøste lilletutten.

Da Ida var glad igen tænkte mor at hun kunne fortsætte strygningen. Strygejernet var dog lige så farligt synes Ida så da det begyndte at dampe med de lyde det nu giver lavede Ida samme nummer med bævrende underlæbe. Mor prøvede ellers alt hvad hun kunne for at overbevise Ida om at det ikke var farligt, men Ida var ikke helt overbevist og sad blot meget betuttet og kiggede på at mor strøg færdigt før det farlige strygejern kunne blive sat væk så faren fordrev.

Ida bliver nok ikke nogen god hausfrau.

Den lille kylling
Den lille kylling

Mere om Mos

Mere om Mos

Vi tester stadig en masse forskellige smage både indenfor grød og mos. I idag har Ida prøvet gulerods-/ærte-/blomkåls mos(købemos), hvilket mildest talt ikke var noget hit. Sød som Ida er sad hun dog pænt og åbnede munden når mor kom med skeen,  spiste mosen mens hun rynkede gevaldigt på brynene men kom så med et høfligt lille ‘Tak’-smil. Efter 5-6 skefulde begyndte Ida dog at lave opkast-agtige lyde hvilket mor ikke synes var nødvendigt, så resten af mosen røg ud og bliver ikke købt igen.

Mor havde selv testet smagen af mosen før Ida fik noget og mor var mildest talt heller ikke begejstret 🙂

I stedet fik Ida resten af den hjemmelavede sveskemos fra i går blandet op med noget æble-/fersken mos. Det var straks bedre.

Mor havde gemt lidt kartofler fra aftensmaden i går, som hun havde lavet til kartoffelmos og blandet lidt gulerodsmos i. Mosen var dog ikke noget hit hos Ida da klumperne i kartoffelmosen tilsyneladende var for store på trods af, at mor havde prøvet at purere mosen med en blender. Endnu engang begyndte Ida på at lave opkastagtige lyde så det droppede vi også hurtigt igen. Mor tænker vi må ud og købe en si så vi kan få klumperne helt ud af den hjemmelavede mos så Ida ikke kløjs i dem.

Ida er efterhånden ikke synderligt begejstret for at få sutteflaske og mor tænker det formentlig er fordi hun synes smagen er lidt kedelig når man har fået det i lang tid efterhånden. Mor overvejer en løsning…

Hvorfor spise mos når man bare kan spise sin hånd?!
Hvorfor spise mos når man bare kan spise sin hånd?!

Ida sutter stadig ivrigt på sine hænder og alt andet hun kan komme i nærheden af – det resulterer ofte i at hun får hænderne så langt ned i halsen at hun laver opkastlyde og bliver helt rød om øjnene. Det synes Ida dog kun er sjovt og fortsætter lystigt.

Tøj

Ida er en lille sprællebasse og er efterhånden ved at være svær at give tøj på da hun griber fat i alting med hendes små hænder. Ida er qua hendes størrelse en stærk pige så det er ikke altid til at få hende til at slippe igen. Derfor er det heller ikke nemt at give hende tøj på da hun griber fat i ærmerne når armene skal igennem. Ida er også begyndt at blande sig når hun får en ny ble og ville hive den helt op til halsen hvis hun kunne.

Haven aka. altankasserne

Mor er med babysteps gået i gang med at anlægge have på altanen (læs: klargøre altankasser). Vi taler dog haveanlægning for dummies så da mor stolt kom hjem med 10 breve med frø til udplantning viste det sig at ingen af dem må plantes før til foråret. Nedtur. Det er dog lykkedes at finde et par alternativer så der snart kan komme noget i altankasserne.

Mor har boret huller i altankasserne og lagt grus i som dræn – det siger internettet nemlig man skal for at undgå oversvømmelse.

Altankasser med det fineste dræn
Altankasser med det fineste dræn

Pt står projektet dog stille igen da mor kun kunne finde jord i 40 liters sække hvilket barnevognen ikke kunne klare.

Nye indtryk

Ida er så småt ved at være stor nok til at kunne klare flere indtryk. I går bar mor Ida fremadvendt i bæreselen mens hun lavede mad og dækkede bord og det synes Ida var suuuuuper spændende. Lad os bare sige vi er glade for at vi ikke har fluer for Idas mund stod på vidt gab i al den tid det stod på. Også i barnevognen får Ida af og til lov at få ryglænet eleveret en smule – bare i 10-15 minutter – så hun lige kan følge med i hvad der sker. Når Ida lægges ned igen efter 10-15 minutter falder hun typisk i søvn med det samme fordi hun er blevet bombarderet med nye indtryk.

Ida følger med fra barnevognen
Ida følger med fra barnevognen

Underholdning

Der skal helst hele tiden ske noget med lilletutten. Ida kan stadig godt ligge længe og lege på sit legetæppe alene, men når hun først har sat sig for at hun skal ud på eventyr så er hun ikke til at stoppe. Og med 7 kg. er det altså begrænset hvor længe man kan holde til at løfte rundt på hende.

I øjeblikket er Ida stærkt fascineret af at have opdaget at hun har fødder. Og hvis hun kunne så tog hun dem i munden, det er helt sikkert. Ida bøjer benene når hun ligger på ryggen og lader sig så trille om på siden. Det betyder også at man virkelig skal holde øje med hende på puslebordet når man finder tøj frem til hende da hun efterhånden godt kan få benene ud over kanten.

Ida øver sig i at få fødderne op til munden
Ida øver sig i at få fødderne op til munden

Som alternativ underholdning forsøgte mor i dag at underholde Ida med et baby-klaver på vores Tab (en iPad agtig sag). Det synes Ida var rigtig skægt og spillede på livet løs. Det var bestemt også et hit til at få hende til at blive liggende lidt længere tid på maven hvor hun ellers ville have givet op tidligere. Mor prøvede også at vise Ida lidt Teletubbies fra Youtube på Tabben for at se hvad hun sagde til det, og det var ligeledes et hit. I ca. 10 min. i hvert fald.

Ida er også ihærdigt ved at øve sig på at rulle fra maven til ryggen og gør det ofte flere gange i træk når mor vender hende tilbage på maven. Det går dog af og til lidt for stærkt og så ender Ida udenfor legetæppet og er helt forvirret over hvordan hun dog kom derud. Ida får også nogle gange møflet sig udenfor tæppet når hun bare ligger på ryggen ved at bøje benene, rulle om på siden og så videre derfra. Hun er en ægte lille gymnast.

 

Sveskemos og julepynt

Mormor

Mormor fik lov at komme hjem til Danmark igen søndag som planlagt. Det viser sig at det vi kalder en snestorm i Holland og lukker lufthavnen ned for svarer til ‘noget fistelværk’ i Danmark, så trods en rigtig dansk snestorm landede flyet kun en smule forsinket i Danmark. Turen hjem fra lufthavnen i bil var eftersigende en større udfordring 🙂

Tak for besøget Mormor 🙂

Sveskemos

I dag har mor benyttet sig Mormors trick og kogt sveskemos til Ida-musen. Mor tænker, at det kan være et fint supplement til lactulosen for at få laven lidt på gled og så er det formentlig lidt sundere for mavsen.

Ida synes det var lidt en klistret fornøjelse så mor påtænker at blande noget æble i næste gang mosen koges. Nu venter vi blot og ser hvordan maven reagerer.

Ida i gang med sveskemosen
Ida i gang med sveskemosen

HEM Hotel

Farmor og Farfar overnattede på et hotel kun 3-400 meter fra hvor vi bor mens de var hernede og de har således sikkerhedsgodkendt hotellet. Hotellet er gammelt og bærer præg heraf, men der er rent og pænt, og for 507 DKK for 2 personer 3 nætter kan man vist ikke bede om mere. Ja vi gentager lige. 507 DKK for 2 personer 3 nætter (mandag-torsdag)

Der er restaurant på hotellet så man også kan få sig lidt at spise og der er fri wi-fi. Så når nogen af Jer kommer forbi hernede kan vi roligt anbefale Jer at checke ind på HEM Hotel.

Julepynt

Det viser sig, at mors teori om at hollændere ikke pynter op til jul slet ikke holder. Som i overhovedet ikke. Det her er vores nabos dør, som blev dekoreret i weekenden. Dør-oppyntningen er dog ingenting sammenlignet med det lys-mekka, der er blevet sat op på deres altan. Vores lyskæde på altanen er nu så snoldet, at der kommer mere lys inde fra naboen om aftenen end der kommer fra vores egen lyskæde. Hollændere pynter åbenbart blot først op til jul efter pakjesavond hvor Zwarte-Piet-pynten pilles ned og udskiftes med næsten traditionel julepynt – dog i noget mere spraglet slags end vi er vant til i Danmark, men pyt – det er dog lidt mere julet end neger-dukker 🙂

Naboens dør
Naboens dør

Mormor på julevisit

Det lykkedes mormor at komme frem til Amsterdam trods snestorm. Det blev dog med en forsinkelse på ca. 1½ time – men frem det kom hun.

Fredagen gik hurtigt med mad og dikke-dikke før Ida blev lagt i seng. I dag har mor og mormor været på sightseeing og shopping-tur i byen, fået købt et par julegaver og fået lidt lækkert frokost. Ida og far hyggede sig derhjemme imens så det var lidt nemmere at komme rundt i byen.

Der er efterhånden kommet en del julepynt op i byen – Zwarte Piet-figurerne er pillet ned og der er kommet mere proper pynt op. Det ser faktisk helt julet ud nu.

Rådhuspladsen med juletræ
Rådhuspladsen med juletræ
Juletræ i stormagasin
Juletræ i stormagasin

Ida har været en lille røver i nat, som kun har sovet ganske kort tid af gangen og været meget vågen, så alle er trætte i dag og håber hun sover bedre i nat.

I morgen er skal mormor allerede hjem igen – vel og mærket hvis ikke lufthavnen i Aalborg lukker ned på grund af snestorm. I såfald beholder vi mormor hernede som au-pair 🙂

Ida og mos

Ida får efterhånden mos hver dag og er blevet ret skrap til at spise det. Det er stadig lidt et cirkus med mos udover det hele, men hun er glad og åbner munden på vidt gab så snart en mundfuld er slugt.

Gulerodsmos er stadig favoritten hos Ida men vi prøver så mange forskellige slags som supermarkedet rummer så hun kan vænne sig til lidt forskellige smage. Ida er nu efterhånden så god til at spise mos at vi håber på snart at kunne erstatte et par af dagens flasker helt med mos.

Mos er bare det bedste!
Mos er bare det bedste!

Pålægschokolade

En af de ting man ikke bruger i Holland er pålægschokolade. I stedet bruger man chokoladekrymmel på sine madder. Det smager meget mere af sukker end det chokolade vi er vant til og er generelt ikke et stort hit her i hybelen, men sjovt ser det da ud.

Pålæg-chokolade-krymmel smagsprøver i 'brugsen'
Pålæg-chokolade-krymmel smagsprøver i ‘brugsen’

Juleforberedelser og julebesøg

Hmmm…

Mor troede egentlig at hun havde uploaded dette indlæg i mandags men det var tilsyneladende ikke sket så hvis det er skrevet lidt mærkeligt og er blevet lidt langt er det derfor.

I dag er der erklæret snestorm i Holland, hvilket mor ikke er stor fan af da mormor forventes med et fly kl 15.50. Derfor sidder både mor og mormor og følger med på diverse websites for at holde øje med om flyet bliver aflyst. Det er nu stoppet med at sne og mor kan høre at der er mere flyaktivitet udenfor så hun krydser fingre!

Mor rekognoscerer vejret i Amsterdam
Mor rekognoscerer vejret i Amsterdam
Snestorm i Amsterdam
Snestorm i Amsterdam

Besøg af Farmor og Farfar

Mandag ankom Farmor og Farfar til Amsterdam. Farmor og Farfar havde en hel kuffert med bare med forsyninger af alt det man ikke kan købe i Amsterdam til os – vi nævner i flæng: Groft mel, rugbrødsblandinger, græskarkerner, pålægschokolade, skifteunderlag til Ida osv. Der var også blevet plads til en hel dåse af Farmors fantastiske vanillekranse i kufferten.

Farmors fantastiske vanillekranse
Farmors fantastiske vanillekranse

Derudover havde Farmor og Farfar en ordentlig bunke tøj med til Ida musen. Farmor og Farfar er netop kommet hjem fra Oman og havde medbragt halvdelen af butikkernes indhold dernede fra.

Sommersko og vinterstøvler til lillemusen
Sommersko og vinterstøvler til lillemusen

Tirsdag tog Ida og mor farfar og farmor med ind til byen og viste lidt af den frem og onsdag holdt vi ‘pakjesavond’ (pakkeaften) som er den hollandske juleaften hvor Sinterklaas kommer med gaver. Vi twistede den en smule så den blev lidt mere dansk med dans om juletræet. Ida, mor og far skal holde jul hos mormor i år så vi tog forskud på julen og brugte anledningen til at holde en lille for-jul med farmor og farfar.

Sinterklaas havde sørget for, at der var en lille gave til alle og farmor havde sørget for lækker mad.

Herunder lidt stemningsbilleder fra pakjesavond:

Farmand arbejder mens familien gør klar til pakjesavond
Farmand arbejder mens familien gør klar til pakjesavond
(Plastik-)juletræet med sin pynt og gaver
(Plastik-)juletræet med sin pynt og gaver
The Helgren's klar til pakjesavond
The Helgren’s klar til pakjesavond
Ida ved ikke helt hvad hun skal synes om det der jul
Ida ved ikke helt hvad hun skal synes om det der jul
Far hjælper Ida med at åbne hendes gave
Far hjælper Ida med at åbne hendes gave
Ida med sine nye natdragter
Ida med sine nye natdragter
Traditionelle hollandske chokoladebogstaver. I for Ida
Traditionelle hollandske chokoladebogstaver. I for Ida

Glædelig Sint!

Idas spændetrøje

De sidste dage har Ida sovet meget bedre end i de sidste uger. Det skyldes formentlig, at vi har købt en sovepose til hende, som mest af alt minder om en spændetrøje så hun ikke ligger og blafrer med armene og vækker sig selv på den måde. Da hun var mindre kunne vi svøbe hende i hendes dyne så armene ikke kunne komme fri, men det er Ida nu blevet alt for stor og stærk til så vi har måtte tage stærkere midler i brug. Spændetrøjen/soveposen er købt i en babybutik og har intet med børnemishandling at gøre – bare rolig 🙂

Tripp Trapp Stol

Nu har vi også fået indkøbt en Tripp Trapp stol til Ida så hun kan komme med til måltiderne så snart hendes ryg er stærk nok til at sidde i den. Tripp Trapp stolen kunne sagtens findes brugt, men da vi ved at det er en stol hun kan bruge i mange år fremad har vi prioriteret at købe den fra ny.

Idas nye stol
Idas nye stol

Juledekorationer

Endelig er det også lykkedes mor at få lavet de årlige juledekorationer. Det er første gang i mors erindring at de ikke har stået klar til 1. december, men sådan er det åbenbart at være blevet mor 🙂

Den lille julemus, som tager al mors tid
Den lille julemus, som tager al mors tid

Det har desuden været lidt af en udfordring at finde gran og andre remedier, og juledekorationerne er da også langt fra så fine som de plejer at være – men de er der og er selvfølgelig indviede.

Adventskrans anno 2012
Adventskrans anno 2012
Kalenderlys anno 2012
Kalenderlysdekoration anno 2012

Selve kalenderlyset købte vi på det danske julemarked for et par uger siden til den svimlende sum af 10€ (75 kr.!). Da Holland fejrer jul d. 5. december var det jo ikke muligt at finde et kalenderlys hernede ellers. Det må vist være den dyreste dekoration til dato, men hvad gør man ikke for at få det lidt hjemligt og holde fast i traditionerne.

Skype

Så er det lykkedes os at få Skype op at køre hernede så vi nu kan modtage video-opkald. Vi forsøger altid at have Skype kørende på en computer så prøv bare at give os et kald. Tilføj os med brugernavnet ‘Moegkragen’ så tales vi ved 🙂

Skype kan downloades gratis her og så snart du har oprettet en profil kan du tilføje andre brugere og ringe gratis via internettet. Med skype er det også muligt at lave video-opkald så vi kan se hinanden mens vi taler. Så har I muligheden for at følge lidt med ‘live’ i hvordan Ida vokser og trives.

Ida 4 måneder

Så blev Ida-musen 4 måneder gammel.

Smukke Ida
Smukke Ida

Ida er en stor og kvik pige med et stort temperament og knap så stor tålmodighed. Ida er en glad tøs med mod på livet og styr på motorikken, hun er stærk og selvstændig.

Ida er for alvor begyndt at pludre – højt! – og længe, og Idas mor og far er lettere nervøse for at hun bliver et værre sludrechatol.

Ida har stadig sine store mørkeblå øjne og som oftest et kæmpe smil på læben.

Ida vejer nu 7100 gram og måler 65 cm. Det er stadig et godt stykke over WHO-standarden for baby-piger og svarer til en pige på 5½ måned, hvilket også er det de fleste, som ikke kender Ida skyder hende til at være.

Ida, det lange hyl
Ida, det lange hyl

Mor har samlet de bedste videoklip fra Idas liv indtil nu og har sat dem sammen til en video. Filmen varer knap 9 minutter så snup en kop kaffe, sæt dig godt til rette og nyd skønne Ida fra hun er 12 timer gammel og indtil i dag.

Besøg af Morfar og Bedste Grete

Besøg

I går havde vi besøg af Morfar og bedste Grete. Vi havde planlagt den store sightseeing tur, men måtte kapitulere lidt da regnede hele eftermiddagen. Vi nåede dog at se en del ting (Leidseplein, Bloemenmarkt (blomstermarked), Kalverstraat (=strøget), Red Light District, China Town mfl.) før vi måtte tage hjem i tørvejr. Vi nåede også lige at svinge forbi Beijenkopf, som svarer til det danske Magasin. Her hilste vi på et par Zwarte Pieter.

2 x Zwarte Piet og Sinterklass' hest
2 x Zwarte Piet og Sinterklass’ hest

Efter et par timers vandring fandt vi en hyggelig lille argentinsk restaurant med masser af plads til barnevognen (i Amsterdam skal man op af trapper for at komme ind på mange restauranter så stueplans steder foretrækkes).
Da vi var godt igennem vores spareribs synes Ida det var tid til at lave plads til mere mad i mavsen og lavede en af hendes berømte bleer hvor der mildt sagt er til både gården og gaden (= op af ryggen og ud af benene :s ). Som tidligere nævnt er det mildest talt umuligt at finde steder med pusleborde i Amsterdam så mor spurgte tjener-damen om hun måtte skifte Ida nede på gulvet på toilettet, men tjeneren insisterede på at det var for koldt så hun ryddede et bord i restauranten og så blev Ida skiftet der.
Mor var ikke sikker på det var en god idé i forhold til de andre gæster, men tjeneren var hverken til at hugge eller stikke i så Ida så snart efter helt splitter-ragendes på et restaurant bord og blev godt og grundigt etagevasket. Tjeneren blev ved med at sige ‘It’s better for the baby’ og det havde hun jo ret i. Ida fik rent tøj på fra top til tå og tjeneren fik sig en god gang drikkepenge da vi forlod stedet lidt senere.

Det var faktisk første gang Ida har lavet bommelum ude i ‘offentligheden’ (det er fordelen ved forstoppelse 🙂 ), men hun synes det var vældig interessant med nye omgivelser.

Ida med Morfar og bedste Grete
Ida med Morfar og bedste Grete

Ida er blevet en lille modigfrans og synes det er sjovt at få flyveture – og jo vildere jo bedre, så det var et stort hit at blive fløjet rundt af morfars stærke arme, som kunne holde til nogen flere flyveture end mors arme.

I morgen kommer Farmor og Farfar på besøg frem til torsdag – så er der igen masser af dikkedikke og opmærksomhed til lille tutten. Det glæder vi os vist allesammen til 🙂

Ida

I nat har Ida sovet igennem for første gang i 3 uger. Hun faldt selv i søvn med sutten kl 21.30 og først kl 6.30 igen. Mor var dog vågen et par gange i nat hvor Ida lå og moslede, men hun sov pænt videre. Natten til lørdag var mor kun oppe ved Ida en gang så nu har mor besluttet at Ida igen skal sove på sit eget værelse i nat – så vi krydser fingre for Ida også synes det – og at hun evt. sover lidt længere end til kl 6.30 i morgen 🙂

Ida havde masser af energi efter en god nats søvn og var i højt humør fra morgenen af.

Den lille kravleabe i gang med at bestige sit aktivitetsstativ
Den lille kravleabe i gang med at bestige sit aktivitetsstativ

Den lille djævel

Ida går for tiden under tilnavnene ‘den lille djævel’ eller ‘den lille terrorist’ herhjemme.

Mig, en lille djævel?! Na-harj!
Mig, en lille djævel?! Na-harj!

Hun spiser stadig ikke så meget som hun burde og sover mildest talt rigtig dårligt. Dertil har hun for alvor skruet op for temperamentet og for stemmelejet, så hvis tingene ikke lige går som Ida synes eller i Idas tempo får man det at høre.

Sundhedsplejerskens tips

Mor har været i kontakt med sundhedsplejersken, som sagde at vi ikke behøves at være nervøse for hendes nedsatte appetit og bare skal holde øje med at Ida stadig er frisk, glad og trives og at hun stadig vokser. Sundhedsplejersken sagde også at vi ikke må presse Ida til at tage flasken, men blot skal stole på at hun selv siger til hvis hun er mere sulten. Det var rart at høre for så kan vi da lægge den bekymring på hylden.

Ida har også stadig fine elastikker både på arme og særligt på lårene så vi er ret overbeviste om, at hun ikke mangler mad 🙂

Ida med fine elastikker
Ida med fine elastikker

Mht. søvnen mente sundhedsplejersken at det eneste vi kan gøre er at lade tiden arbejde for os. Det er åbenbart ret normalt at børn omkring de 4 måneder begynder at være mere vågne om natten og begynder på en ny rytme. Sundhedsplejersken sagde også at vi ikke kunne forvente at et barn under 6 måneder sover igennem så vi blot skulle være glade for at Ida har været så god til at sove indtil nu, hvilket vi godt vidste og også har sat stor pris på (husk det Pernille 🙂 ).

Ida er de sidste tre dage selv faldet i søvn med sutten i hendes egen seng omkring kl. 21.30 og har sovet til 02.30 eller 03.30 uden at vågne. Derefter sover hun til gengæld stort set ikke. Ind imellem kan mor nøjes med at lægge en hånd på Idas mave for at berolige hende når hun begynder at mosle rundt og andre gange er hun nødt til at give Ida sutten. Sutten er ofte nok til at hun falder i søvn igen med det samme, men så vågner hun desværre nærmest med det samme hun taber sutten og når dermed aldrig rigtig ned i den dybe søvn igen. Sundhedsplejersken mente vi skulle blive ved med at give Ida sutten når hun så fint selv falder i søvn med den og på et tidspunkt vil Ida enten selv lære at fange sutten igen om natten eller hun vil finde ud af at hun sagtens kan sove uden den. Lige nu synes mor dog det har lange udsigter – godt kaffen er billig i Holland 🙂

Endelig sagde sundhedsplejersken også at vi for vores egen skyld skulle undgå at begynde at give Ida mad om natten, hvilket hun ikke har fået siden vi stoppede med amningen, da vi så bare skulle vænne Ida af med nat-flasken igen om 2 måneder. Derudover sagde hun også at vi skulle undgå at tage Ida op om natten for at trøste hende når hun vågner, men i stedet fortsætte med at vise hende at om natten sover man i sin egen seng og at man ikke skal op og lege.

En glad lille ulv i fåreklæder
En glad lille ulv i fåreklæder

Den nye døgnrytme som vi har forsøgt at køre Ida ind i har ikke rigtig givet pote. Ida kan ikke holde sig vågen i mere end 2 timer af gangen om dagen uden at blive meget pylret (med undtagelse af om aftenen før hun skal i seng). Så lige nu kører vi lidt uden system og tager en dag af gangen for at se om vi kan få søvnen til at fungere bedre både for Ida og mor og far.

Ida med operatalent?!

Ida er i den grad begyndt at udforske sit stemmeregister og hvor hun tidligere primært har brugt de dybe toner er hun nu for alvor begyndt at eksperimentere med de høje toner. Det gælder både i glad og mindre glad tilstand. Herunder ses en kort video af Ida og hendes nye lyde – i dette klip er hun glad hvis nogen skulle være i tvivl 🙂

[media id=17 width=400 height=320]

MinTicker.dk Ticker

Weekend besøg af Onkel René og Daniel

I denne weekend har vi haft besøg af Idas gudfar René og hans kammerat Daniel. René og Daniel skulle til koncert lørdag aften i Amsterdam.

René og Daniel ankom fredag aften hvor Ida og mor hentede dem på stationen og derefter tog hjem og lavede mad. Fredagen var dedikeret til afslapning med mad, snak og Scrabble.

Sinterklaas og Zwarte Piet

Lørdag formiddag kl 11 havde mor set at Sinterklaas skulle ankomme ved en af kanalerne lige i nærheden af hvor vi bor, så det havde vi besluttet at vi skulle ned og se.

Sinterklaas og hans sorte slaver (Zwarte Piet'er)
Sinterklaas og hans sorte slaver (Zwarte Piet’er)

Herover ses et billede af nogen af Zwarte Piet’erne som var en del af Sinterklaas’ slæng. Der blev danset, sunget og kastet pebernødder i vildskab før skibet lagde til kaj og Sinterklass kom ind til børnene, som stod og ventede. Sinterklaas havde sin egen dj med ombord og der blev spillet en hollandsk juleversion af ‘Boten Anna’ og ‘Gangnam style’. Ikke just hvad vi forbinder med julen i Danmark, men underholdende var det.

Sightseeing og pubcrawl

Derfra tog vi videre ind i byen hvor vi gik langs et af indkøbsstrøgene, passerede et par sights og besøgte et par pubs – deriblandt hollands ældste bar ‘Hoppes’. Ida sov en stor del af tiden, men synes det var vældig interessant at være med på tur og nød at gå fra arm til arm hos både mor og far samt Daniel og René. På Hoppes smagte vi på et par af de hollandske traditioner bl.a. Bitterballen og Croquetten.

En tallerken med Bitterballen klar til at blive indtaget
En tallerken med Bitterballen klar til at blive indtaget af far og René

Vi erfarede også at det er tilnærmelsesvist umuligt at finde et puslebord rundt omkring i Amsterdam så Ida blev skiftet et par mindre prominente steder, men synes heldigvis bare det var spændende med nye omgivelser. Godt vi havde et pusleunderlag med!

Ida, onkel René og mor på café
Ida, onkel René og mor på café

Lørdag aften tog vi på restaurant Red og fik steak and lobster – super lækkert – og derfra tog Ida, mor og far hjem mens René og Daniel fortsatte til koncert.

Søndag ved middagstid gik vi ind til byen med diverse svinkeærinder og fik set en god del af byen og fik en masse km i benene. Her travede vi rundt i mange timer indtil Daniel og René blev sat på et tog mod lufthavnen og mor, far og Ida tog en sporvogn hjem.

Det har været en skøn weekend med masser af hygge og oplevelser og Ida har klaret de mange timer i barnevognen SÅ flot. Derudover har hun bare nydt den ekstra opmærksomhed med to lege-onkler og de ekstra arme. Ikke et eneste øjeblik har Ida været ked af det, men har tværtimod bare grinet og charmeret de to gutter, som også blev lidt bløde overfor den lille frøken.

Tak for besøget René og Daniel – kom snart igen!

Ida og søvnen

Fredag, lørdag og søndag har Ida sovet inde ved mor og far – dog i sin egen seng. Torsdag nat var mor oppe 8 gange før kl 3.30 fordi Ida ikke kunne falde til ro, så kl 3.30 kom Ida med ind i mor og fars seng. Det synes mor ikke var særlig interessant så fredag nat, hvor hun ellers skulle have sovet i stuen mens der var gæster på besøg i hendes værelse, besluttede mor at Ida kunne sove i soveværelset for at se om det kunne gøre natten mere rolig.

Ida faldt rigtig fint i søvn selv (dog med hjælp fra sutten, hvilket hun ikke plejer at få om natten fordi hun taber den og bliver utilfreds). Fredag nat sov Ida ok, dog med en del opvågninger og skulle have sutten. Natten mellem lørdag og søndag var langt bedre – her vågnede Ida først kl 3.30 og skulle have sutten igen, og natten mellem søndag og mandag var rigtig god hvor Ida først vågnede kl 5.30 og moslede lidt rundt en lille times tid. Mor og far er ved at prøve at vende Ida til at hun selv skal kunne sove videre om natten når hun vågner, så når Ida begynder at være urolig ligger mor en arm på Idas mave så hun ved mor og far er i nærheden og det er i de fleste tilfælde nok til at Ida kan sove videre igen uden sut og uden at skulle op og trøstes. Mor kan tydeligt mærke at Ida er blevet mere og mere tryg over de tre nætter og selv er faldet i søvn flere og flere gange som dagene er gået. Nu afventer vi blot hvordan det går over de næste par nætter før vi prøver at flytte Ida ind på sit eget værelse igen. I øjeblikket er det dog et bedre kompromis at hun sover i soveværelset og mosler en smule frem for på sit eget værelse og mor så må løbe frem og tilbage for at undgå at Ida vågner og skal vugges i søvn igen.

Morgenfrisk trold efter en god nats søvn
Morgenfrisk trold efter en god nats søvn

Ida og maden

Ida har over weekenden fået mos hver dag og hun synes det er helt fantastisk. Særligt gulerodsmos synes hun smager skønt. Mor blev magelig og besluttede at give Ida færdiglavet købe-mos frem for at stå og koge grød så længe vi blot kører smagsprøver hvor Ida kun får et par enkelte skefulde, mens smagsløg og mavsen vænner sig til den nye menu.

Lækker mus med lækker bananmos i hovedet!
Lækker mus med lækker bananmos i hovedet!

Ida øver sig stadig i at sluge maden og skal lige vænne sig til at tungen skal bruges på en anden måde end med sutteflasken, men hun synes det er spændende og smager dejligt. Som altid har Ida ikke meget tålmodighed og spræller og klynker så snart hun har spist en bid og er klar til en ny. Når den nye bid så kommer byttes spræl og klynk dog med det samme ud med store smil og grin.

Idas mavse ser også ud til at trives langt bedre på det nye modermælkserstatning (selvom hun stadig prutter på livet løs hvilket hun også imponerede Daniel og René med). Det ser dog ud til, at der er leverandørproblemer i supermarkedet på denne type modermælkserstatning i øjeblikket så mor skal snart på togt og finde et nyt sted hvor det kan købes så vi kan få opbygget et lille lager hjemme.

Idas morgengrød

Idas grød-debut

Så fik Ida sin grød-debut! Vi har ventet på at se hvordan Idas mave reagerede på den nye modermælkserstatning den sidste uges tid og det ser ud som om den er langt bedre til hendes mave da der hun nu har bummelum-bleer hver 2. dag i stedet for hver 4. eller 5. dag. Der er dog to ulemper ved den nye modermælkserstatning – dels er den noget dyrere (hvilket dog er underordnet hvis den er bedre for Idas mavse) og dels får den hendes prutter til at lugte enormt fælt. Og her taler vi altså VIRKELIGT fælt. Ikke engang en voksen mand kan være med på Idas niveau. Det er så slemt, at folk vender sig om i supermarkedet og kigger på en når man kommer forbi med barnevognen hvis hun lige har hygget lidt under dynen fordi det lugter så slemt. Ida virker ikke som om hun selv har nogen gener af det, men bliver af og til forskrækket ved lyden af sine egne prutter og kigger anklagende på mor og far.

Da der var styr på mavsen ville mor forsøge at give Ida lidt grød for at se om hun kan sove længere på det, når hun lige har vænnet sig til grøden og begynder at få mere af den. De første par gange her er det kun smagsprøver hun får for lige at vænne sig til smag og konsistens – og ligeledes for at vænne maven til den nye mad.

Grøden var baseret på majsmel med lidt pæremos blandet i for at give den en bedre smag.

Ida synes det var lidt mærkeligt at få grød. Hun åbnede fint munden når skeen kom, lukkede sammen om skeen og kørte så tungen lidt rundt derinde. Spiste lidt og skubbede lidt ud af munden igen. Kiggede på mor med et ‘Er det nu ok det her mor?’-blik og grinte så højlydt. Sådan hyggede vi med ca. 10 mundfulde før Ida kom ud til sin middagslur og sov en lang skraber.

Besøgs-maraton

I går startede ugens besøgs-maraton med besøg af Åsa (Allans chef). Vi var lidt spændte på hvordan Ida ville reagere på nye gæster efter hun blev lidt betuttet ved Trines besøg i weekenden, men Ida synes det var skønt og var helt i sit charme-es. Åsa er super god til børn og det smitter af på Ida, som føler sig tryg i hendes selskab, hvilket mor og far er glade for da vi har aftalt at med Åsa at bruge hende som reserve-bedste til pasning når mor og far skal lidt ud.

I dag har vi haft besøg af mors kollega Henriette og hendes døtre Juliane og Elisabeth. Henriette og familien er udstationeret i Rotterdam (1 times kørsel herfra) frem til maj og Henriette går hjemme med pigerne mens hendes mand arbejder hernede.

Vi havde en super hyggelig eftermiddag hvor det blev leget, tegnet, spist kage og aet en masse. Juliane og Elisabeth synes Ida var rigtig sød og ville gerne holde hende i hånden og hjælpe med at give Ida sutten når hun tabte den. Ida synes de to krudtugler larmede lidt og blev lidt betuttet og ville helst sidde hos mor. Efter et par timer tøede Ida dog lidt mere op og man kunne lokke et smil ud af hende. Da Henriette og pigerne var kørt fik Ida en flaske og røg ud i barnevognen og 2 min. efter sov hun. Ida synes bestemt det var hårdt at have besøg men mor synes det var helt fantastisk 🙂

Henriette og pigerne havde en lille gave med til Ida, som kommer svært belejligt i forbindelse med morgenens grød-debut 🙂

Gaver fra Henriette & co.
Gaver fra Henriette & co.

Elisabeth nåede også at tegne en fin tegning til Ida i løbet af besøget.

Elisabeths fine tegning til Ida
Elisabeths fine tegning til Ida

Tak for besøget og gaverne alle tre! Håber snart vi ses igen, hvor den der baby har lært lidt flere tricks 😉

I morgen formiddag skal vi muligvis mødes med Nathalia og hendes to drenge på 18 måneder og 2 måneder. Nathalia har mor mødt via en Facebook gruppe og mor glæder sig til lidt kaffeslabberas med en ‘ligesindet’ 🙂

I morgen eftermiddag lander morbror René og Daniel, som skal være her i weekenden. Det glæder vi os også til.

Så hold da op en tæt pakket kalender vi runder ugen af med – men dejligt med noget selskab!