Ida morgen-fis

Morgenfrisk

Ida er begyndt at vågne ca. kl 6. Så er hun frisk og klar til mad og leg. Det er hendes forældre ikke helt. Engang imellem kan hun lokkes til at putte videre en halv times tid med sutten og andre gange er der ikke andet at gøre end at gå med på hendes galej.

I morges vågnede hun 5.50 og kunne ikke stilles med sutten så kl 6.30 var hun i tøjet og spist af. Derefter kan Ida så sagtens ligge og lege selv i en halv times tid mens mor får tid til at få morgenmad og få tøj på.

Når man er så tidligt oppe kan man ligeså godt bare komme i gang så nu hvor kl. er 12 og Ida netop er lagt ud til sin anden lur for i dag har mor allerede nået at være i bad og få morgenmad, tømme opvaskemaskinen, fået bagt rugbrød, ordnet 2 maskiner vasketøj (vasket/tørret/lagt sammen/lagt på plads), kogt risgrød og sveskemos til lilletutten og selvfølgelig leget og plejet Ida-musen.

Det er utroligt så meget energi man har når lilletutten nu for 3. nat i træk sover igennem 🙂

Dejlige musen med nissen fra morfar og Grete. Den er et stort hit for tiden
Dejlige musen med nissen fra morfar og Grete. Den er et stort hit for tiden

Vi er begyndt at give Ida en stor flaske vælling før hun skal i seng ved 19.30-tiden. Den vil hun nemlig langt hellere spise end den almindelige modermælkserstatning og på den måde sikrer vi at hun ikke vågner og er sulten om natten. Så sover Ida til omkring kl. 23 hvor hun vågner og får et såkaldt ‘drømmemåltid’. Her kan vi heldigvis stadig lokke mælk i hende så her tømmer hun en stor flaske mælk i mere eller mindre sovende tilstand og når den er tom kommer hun ind og sover videre uden brok. En nat er hun vågnet kl 4.30 hvor hun fik sutten og så sover hun ellers videre til omkring kl 6-7 stykker. Skønt!

Resten af dagen skal mor og Ida bruge på et visit i byggemarked hvor det forhåbentlig lykkes at finde en sæk jord på mindre end 40 liter så mor ‘komme i haven’ i eftermiddag.

Ida-kylling

Ida er generelt ikke bange af sig. Hvis der er en høj lyd eller andet hun kan blive forskrækket af kigger hun lige over på mor eller far for at se om det er ok – hvis mor eller far smiler, smiler Ida igen og så er alt godt. I går havde mor gang i strygejernet og det var mildest talt ikke nogen succes hos Ida. Da mor ville folde strygebrættet ud havde hun ikke fået fat i håndtaget så det larmede og det var Ida ikke glad for. Mor kiggede over på Ida som ganske rigtigt sad med bævrende underlæbe og røde øjne, og der gik ikke mange øjeblikke før sirenen lød og mor måtte trøste lilletutten.

Da Ida var glad igen tænkte mor at hun kunne fortsætte strygningen. Strygejernet var dog lige så farligt synes Ida så da det begyndte at dampe med de lyde det nu giver lavede Ida samme nummer med bævrende underlæbe. Mor prøvede ellers alt hvad hun kunne for at overbevise Ida om at det ikke var farligt, men Ida var ikke helt overbevist og sad blot meget betuttet og kiggede på at mor strøg færdigt før det farlige strygejern kunne blive sat væk så faren fordrev.

Ida bliver nok ikke nogen god hausfrau.

Den lille kylling
Den lille kylling

Mere om Mos

Mere om Mos

Vi tester stadig en masse forskellige smage både indenfor grød og mos. I idag har Ida prøvet gulerods-/ærte-/blomkåls mos(købemos), hvilket mildest talt ikke var noget hit. Sød som Ida er sad hun dog pænt og åbnede munden når mor kom med skeen,  spiste mosen mens hun rynkede gevaldigt på brynene men kom så med et høfligt lille ‘Tak’-smil. Efter 5-6 skefulde begyndte Ida dog at lave opkast-agtige lyde hvilket mor ikke synes var nødvendigt, så resten af mosen røg ud og bliver ikke købt igen.

Mor havde selv testet smagen af mosen før Ida fik noget og mor var mildest talt heller ikke begejstret 🙂

I stedet fik Ida resten af den hjemmelavede sveskemos fra i går blandet op med noget æble-/fersken mos. Det var straks bedre.

Mor havde gemt lidt kartofler fra aftensmaden i går, som hun havde lavet til kartoffelmos og blandet lidt gulerodsmos i. Mosen var dog ikke noget hit hos Ida da klumperne i kartoffelmosen tilsyneladende var for store på trods af, at mor havde prøvet at purere mosen med en blender. Endnu engang begyndte Ida på at lave opkastagtige lyde så det droppede vi også hurtigt igen. Mor tænker vi må ud og købe en si så vi kan få klumperne helt ud af den hjemmelavede mos så Ida ikke kløjs i dem.

Ida er efterhånden ikke synderligt begejstret for at få sutteflaske og mor tænker det formentlig er fordi hun synes smagen er lidt kedelig når man har fået det i lang tid efterhånden. Mor overvejer en løsning…

Hvorfor spise mos når man bare kan spise sin hånd?!
Hvorfor spise mos når man bare kan spise sin hånd?!

Ida sutter stadig ivrigt på sine hænder og alt andet hun kan komme i nærheden af – det resulterer ofte i at hun får hænderne så langt ned i halsen at hun laver opkastlyde og bliver helt rød om øjnene. Det synes Ida dog kun er sjovt og fortsætter lystigt.

Tøj

Ida er en lille sprællebasse og er efterhånden ved at være svær at give tøj på da hun griber fat i alting med hendes små hænder. Ida er qua hendes størrelse en stærk pige så det er ikke altid til at få hende til at slippe igen. Derfor er det heller ikke nemt at give hende tøj på da hun griber fat i ærmerne når armene skal igennem. Ida er også begyndt at blande sig når hun får en ny ble og ville hive den helt op til halsen hvis hun kunne.

Haven aka. altankasserne

Mor er med babysteps gået i gang med at anlægge have på altanen (læs: klargøre altankasser). Vi taler dog haveanlægning for dummies så da mor stolt kom hjem med 10 breve med frø til udplantning viste det sig at ingen af dem må plantes før til foråret. Nedtur. Det er dog lykkedes at finde et par alternativer så der snart kan komme noget i altankasserne.

Mor har boret huller i altankasserne og lagt grus i som dræn – det siger internettet nemlig man skal for at undgå oversvømmelse.

Altankasser med det fineste dræn
Altankasser med det fineste dræn

Pt står projektet dog stille igen da mor kun kunne finde jord i 40 liters sække hvilket barnevognen ikke kunne klare.

Nye indtryk

Ida er så småt ved at være stor nok til at kunne klare flere indtryk. I går bar mor Ida fremadvendt i bæreselen mens hun lavede mad og dækkede bord og det synes Ida var suuuuuper spændende. Lad os bare sige vi er glade for at vi ikke har fluer for Idas mund stod på vidt gab i al den tid det stod på. Også i barnevognen får Ida af og til lov at få ryglænet eleveret en smule – bare i 10-15 minutter – så hun lige kan følge med i hvad der sker. Når Ida lægges ned igen efter 10-15 minutter falder hun typisk i søvn med det samme fordi hun er blevet bombarderet med nye indtryk.

Ida følger med fra barnevognen
Ida følger med fra barnevognen

Underholdning

Der skal helst hele tiden ske noget med lilletutten. Ida kan stadig godt ligge længe og lege på sit legetæppe alene, men når hun først har sat sig for at hun skal ud på eventyr så er hun ikke til at stoppe. Og med 7 kg. er det altså begrænset hvor længe man kan holde til at løfte rundt på hende.

I øjeblikket er Ida stærkt fascineret af at have opdaget at hun har fødder. Og hvis hun kunne så tog hun dem i munden, det er helt sikkert. Ida bøjer benene når hun ligger på ryggen og lader sig så trille om på siden. Det betyder også at man virkelig skal holde øje med hende på puslebordet når man finder tøj frem til hende da hun efterhånden godt kan få benene ud over kanten.

Ida øver sig i at få fødderne op til munden
Ida øver sig i at få fødderne op til munden

Som alternativ underholdning forsøgte mor i dag at underholde Ida med et baby-klaver på vores Tab (en iPad agtig sag). Det synes Ida var rigtig skægt og spillede på livet løs. Det var bestemt også et hit til at få hende til at blive liggende lidt længere tid på maven hvor hun ellers ville have givet op tidligere. Mor prøvede også at vise Ida lidt Teletubbies fra Youtube på Tabben for at se hvad hun sagde til det, og det var ligeledes et hit. I ca. 10 min. i hvert fald.

Ida er også ihærdigt ved at øve sig på at rulle fra maven til ryggen og gør det ofte flere gange i træk når mor vender hende tilbage på maven. Det går dog af og til lidt for stærkt og så ender Ida udenfor legetæppet og er helt forvirret over hvordan hun dog kom derud. Ida får også nogle gange møflet sig udenfor tæppet når hun bare ligger på ryggen ved at bøje benene, rulle om på siden og så videre derfra. Hun er en ægte lille gymnast.

 

Sveskemos og julepynt

Mormor

Mormor fik lov at komme hjem til Danmark igen søndag som planlagt. Det viser sig at det vi kalder en snestorm i Holland og lukker lufthavnen ned for svarer til ‘noget fistelværk’ i Danmark, så trods en rigtig dansk snestorm landede flyet kun en smule forsinket i Danmark. Turen hjem fra lufthavnen i bil var eftersigende en større udfordring 🙂

Tak for besøget Mormor 🙂

Sveskemos

I dag har mor benyttet sig Mormors trick og kogt sveskemos til Ida-musen. Mor tænker, at det kan være et fint supplement til lactulosen for at få laven lidt på gled og så er det formentlig lidt sundere for mavsen.

Ida synes det var lidt en klistret fornøjelse så mor påtænker at blande noget æble i næste gang mosen koges. Nu venter vi blot og ser hvordan maven reagerer.

Ida i gang med sveskemosen
Ida i gang med sveskemosen

HEM Hotel

Farmor og Farfar overnattede på et hotel kun 3-400 meter fra hvor vi bor mens de var hernede og de har således sikkerhedsgodkendt hotellet. Hotellet er gammelt og bærer præg heraf, men der er rent og pænt, og for 507 DKK for 2 personer 3 nætter kan man vist ikke bede om mere. Ja vi gentager lige. 507 DKK for 2 personer 3 nætter (mandag-torsdag)

Der er restaurant på hotellet så man også kan få sig lidt at spise og der er fri wi-fi. Så når nogen af Jer kommer forbi hernede kan vi roligt anbefale Jer at checke ind på HEM Hotel.

Julepynt

Det viser sig, at mors teori om at hollændere ikke pynter op til jul slet ikke holder. Som i overhovedet ikke. Det her er vores nabos dør, som blev dekoreret i weekenden. Dør-oppyntningen er dog ingenting sammenlignet med det lys-mekka, der er blevet sat op på deres altan. Vores lyskæde på altanen er nu så snoldet, at der kommer mere lys inde fra naboen om aftenen end der kommer fra vores egen lyskæde. Hollændere pynter åbenbart blot først op til jul efter pakjesavond hvor Zwarte-Piet-pynten pilles ned og udskiftes med næsten traditionel julepynt – dog i noget mere spraglet slags end vi er vant til i Danmark, men pyt – det er dog lidt mere julet end neger-dukker 🙂

Naboens dør
Naboens dør

Mormor på julevisit

Det lykkedes mormor at komme frem til Amsterdam trods snestorm. Det blev dog med en forsinkelse på ca. 1½ time – men frem det kom hun.

Fredagen gik hurtigt med mad og dikke-dikke før Ida blev lagt i seng. I dag har mor og mormor været på sightseeing og shopping-tur i byen, fået købt et par julegaver og fået lidt lækkert frokost. Ida og far hyggede sig derhjemme imens så det var lidt nemmere at komme rundt i byen.

Der er efterhånden kommet en del julepynt op i byen – Zwarte Piet-figurerne er pillet ned og der er kommet mere proper pynt op. Det ser faktisk helt julet ud nu.

Rådhuspladsen med juletræ
Rådhuspladsen med juletræ
Juletræ i stormagasin
Juletræ i stormagasin

Ida har været en lille røver i nat, som kun har sovet ganske kort tid af gangen og været meget vågen, så alle er trætte i dag og håber hun sover bedre i nat.

I morgen er skal mormor allerede hjem igen – vel og mærket hvis ikke lufthavnen i Aalborg lukker ned på grund af snestorm. I såfald beholder vi mormor hernede som au-pair 🙂

Ida og mos

Ida får efterhånden mos hver dag og er blevet ret skrap til at spise det. Det er stadig lidt et cirkus med mos udover det hele, men hun er glad og åbner munden på vidt gab så snart en mundfuld er slugt.

Gulerodsmos er stadig favoritten hos Ida men vi prøver så mange forskellige slags som supermarkedet rummer så hun kan vænne sig til lidt forskellige smage. Ida er nu efterhånden så god til at spise mos at vi håber på snart at kunne erstatte et par af dagens flasker helt med mos.

Mos er bare det bedste!
Mos er bare det bedste!

Pålægschokolade

En af de ting man ikke bruger i Holland er pålægschokolade. I stedet bruger man chokoladekrymmel på sine madder. Det smager meget mere af sukker end det chokolade vi er vant til og er generelt ikke et stort hit her i hybelen, men sjovt ser det da ud.

Pålæg-chokolade-krymmel smagsprøver i 'brugsen'
Pålæg-chokolade-krymmel smagsprøver i ‘brugsen’

Weekend besøg af Onkel René og Daniel

I denne weekend har vi haft besøg af Idas gudfar René og hans kammerat Daniel. René og Daniel skulle til koncert lørdag aften i Amsterdam.

René og Daniel ankom fredag aften hvor Ida og mor hentede dem på stationen og derefter tog hjem og lavede mad. Fredagen var dedikeret til afslapning med mad, snak og Scrabble.

Sinterklaas og Zwarte Piet

Lørdag formiddag kl 11 havde mor set at Sinterklaas skulle ankomme ved en af kanalerne lige i nærheden af hvor vi bor, så det havde vi besluttet at vi skulle ned og se.

Sinterklaas og hans sorte slaver (Zwarte Piet'er)
Sinterklaas og hans sorte slaver (Zwarte Piet’er)

Herover ses et billede af nogen af Zwarte Piet’erne som var en del af Sinterklaas’ slæng. Der blev danset, sunget og kastet pebernødder i vildskab før skibet lagde til kaj og Sinterklass kom ind til børnene, som stod og ventede. Sinterklaas havde sin egen dj med ombord og der blev spillet en hollandsk juleversion af ‘Boten Anna’ og ‘Gangnam style’. Ikke just hvad vi forbinder med julen i Danmark, men underholdende var det.

Sightseeing og pubcrawl

Derfra tog vi videre ind i byen hvor vi gik langs et af indkøbsstrøgene, passerede et par sights og besøgte et par pubs – deriblandt hollands ældste bar ‘Hoppes’. Ida sov en stor del af tiden, men synes det var vældig interessant at være med på tur og nød at gå fra arm til arm hos både mor og far samt Daniel og René. På Hoppes smagte vi på et par af de hollandske traditioner bl.a. Bitterballen og Croquetten.

En tallerken med Bitterballen klar til at blive indtaget
En tallerken med Bitterballen klar til at blive indtaget af far og René

Vi erfarede også at det er tilnærmelsesvist umuligt at finde et puslebord rundt omkring i Amsterdam så Ida blev skiftet et par mindre prominente steder, men synes heldigvis bare det var spændende med nye omgivelser. Godt vi havde et pusleunderlag med!

Ida, onkel René og mor på café
Ida, onkel René og mor på café

Lørdag aften tog vi på restaurant Red og fik steak and lobster – super lækkert – og derfra tog Ida, mor og far hjem mens René og Daniel fortsatte til koncert.

Søndag ved middagstid gik vi ind til byen med diverse svinkeærinder og fik set en god del af byen og fik en masse km i benene. Her travede vi rundt i mange timer indtil Daniel og René blev sat på et tog mod lufthavnen og mor, far og Ida tog en sporvogn hjem.

Det har været en skøn weekend med masser af hygge og oplevelser og Ida har klaret de mange timer i barnevognen SÅ flot. Derudover har hun bare nydt den ekstra opmærksomhed med to lege-onkler og de ekstra arme. Ikke et eneste øjeblik har Ida været ked af det, men har tværtimod bare grinet og charmeret de to gutter, som også blev lidt bløde overfor den lille frøken.

Tak for besøget René og Daniel – kom snart igen!

Ida og søvnen

Fredag, lørdag og søndag har Ida sovet inde ved mor og far – dog i sin egen seng. Torsdag nat var mor oppe 8 gange før kl 3.30 fordi Ida ikke kunne falde til ro, så kl 3.30 kom Ida med ind i mor og fars seng. Det synes mor ikke var særlig interessant så fredag nat, hvor hun ellers skulle have sovet i stuen mens der var gæster på besøg i hendes værelse, besluttede mor at Ida kunne sove i soveværelset for at se om det kunne gøre natten mere rolig.

Ida faldt rigtig fint i søvn selv (dog med hjælp fra sutten, hvilket hun ikke plejer at få om natten fordi hun taber den og bliver utilfreds). Fredag nat sov Ida ok, dog med en del opvågninger og skulle have sutten. Natten mellem lørdag og søndag var langt bedre – her vågnede Ida først kl 3.30 og skulle have sutten igen, og natten mellem søndag og mandag var rigtig god hvor Ida først vågnede kl 5.30 og moslede lidt rundt en lille times tid. Mor og far er ved at prøve at vende Ida til at hun selv skal kunne sove videre om natten når hun vågner, så når Ida begynder at være urolig ligger mor en arm på Idas mave så hun ved mor og far er i nærheden og det er i de fleste tilfælde nok til at Ida kan sove videre igen uden sut og uden at skulle op og trøstes. Mor kan tydeligt mærke at Ida er blevet mere og mere tryg over de tre nætter og selv er faldet i søvn flere og flere gange som dagene er gået. Nu afventer vi blot hvordan det går over de næste par nætter før vi prøver at flytte Ida ind på sit eget værelse igen. I øjeblikket er det dog et bedre kompromis at hun sover i soveværelset og mosler en smule frem for på sit eget værelse og mor så må løbe frem og tilbage for at undgå at Ida vågner og skal vugges i søvn igen.

Morgenfrisk trold efter en god nats søvn
Morgenfrisk trold efter en god nats søvn

Ida og maden

Ida har over weekenden fået mos hver dag og hun synes det er helt fantastisk. Særligt gulerodsmos synes hun smager skønt. Mor blev magelig og besluttede at give Ida færdiglavet købe-mos frem for at stå og koge grød så længe vi blot kører smagsprøver hvor Ida kun får et par enkelte skefulde, mens smagsløg og mavsen vænner sig til den nye menu.

Lækker mus med lækker bananmos i hovedet!
Lækker mus med lækker bananmos i hovedet!

Ida øver sig stadig i at sluge maden og skal lige vænne sig til at tungen skal bruges på en anden måde end med sutteflasken, men hun synes det er spændende og smager dejligt. Som altid har Ida ikke meget tålmodighed og spræller og klynker så snart hun har spist en bid og er klar til en ny. Når den nye bid så kommer byttes spræl og klynk dog med det samme ud med store smil og grin.

Idas mavse ser også ud til at trives langt bedre på det nye modermælkserstatning (selvom hun stadig prutter på livet løs hvilket hun også imponerede Daniel og René med). Det ser dog ud til, at der er leverandørproblemer i supermarkedet på denne type modermælkserstatning i øjeblikket så mor skal snart på togt og finde et nyt sted hvor det kan købes så vi kan få opbygget et lille lager hjemme.