Ny vuggestue, ny mad og nyt trick!

Idas nye vuggestue

Sidste mandag startede Ida i sin nye vuggestue. Mandag var Ida bare forbi en times tid sammen med Mor og Maya, og så er vi ganske langsomt trappet op i tid og aktiviteter hver dag siden. Tirsdag blev Ida afleveret kl 9, vinkede til Mor, deltog i samling, leg, frokost og sov lur i vuggestuen før Mor hentede hende igen kl 14.15. Det var SÅ fint og Ida var glad.

I går kunne Ida dog ikke falde til ro dernede så efter en times venden og drejen i krybben ringede Camilla (Idas indkøringspædagog) og bad Mor hente Ida så hun kunne komme hjem og sove lur i stedet. Mor og Ida nåede da også kun at køre få minutter i klapvognen før Ida sov sødeligt.

Ida har været meget forsigtig her i opstarten hos den nye vuggestue. Hun har ikke grædt en eneste dag når Mor er gået, men hun har givet udtryk for at hun synes det var lidt svært ‘Ia ked’ og det har også påvirket hendes nattesøvn en smule så hun vågner allerede ved 6tiden om morgenen i stedet for 7-8tiden som hun plejer.

Camilla fortalte dog i går, at Ida begynder at være mere og mere på dupperne dernede og de sidste par dage har fjollet med de andre børn og er begyndt at bevæge sig lidt længere væk fra det kendte og trygge. Seje Ida 🙂

Den smukkeste Lilletut <3
Den smukkeste Lilletut <3

Mor har en rigtig god mavefornemmelse for det nye sted og er sikker på at hele familien bliver rigtig glad for det nye sted. Mor er også allerede helt tosset med at det kun tager 3 minutter at gå derover hjemmefra.

Ida til tandlæge og til 2 års undersøgelse hos doktoren

I forbindelse med Idas 2 års fødselsdag har hun fået indkaldelse til både tandlæge og til 2 års undersøgelse. Ida var über-sej hos tandlægen, hvor hun blot åbnede munden og lod tandlæge-Jytte tælle alle tænderne og se hvor fint de var børstede. Ida fik lov at vælge en ting bagefter, og valgte en fin sommerfugle-magnet, som straks skulle med i vuggestuen og vises frem.

Ida har 18 tænder og mangler blot de to sidste hjørnetænder i overmunden
Ida har 18 tænder og mangler blot de to sidste hjørnetænder i overmunden

I går morges var Ida så til 2 års tjek hvor hun blev målt og vejet, blev kigget i ørerne og øjnene, lyttet på og lyttet til 🙂 Ida måler nu 91 cm og vejer 12,3 kg (med tøj på). Hun er blevet en ordentlig krabat, men hun er stadig meget lang og meget spinkel.

Lægen synes hun var dygtig til at tale og var ikke det mindste bekymret for hende 🙂 Mor og doktoren talte lidt om Idas børneeksem, som hun stadig døjer med i perioder, og ligeledes blev der talt om Idas forstoppelse, som stadig driller. Ida er tilbage på Movicol-vognen hver dag, så Mor og doktoren aftalte at tales ved om Ida om ca. 3 måneder for at se om status er uændret og ellers ville doktoren sende hende til ‘udredning’ hos en børnelæge og undersøge om det kan være mælkeallergi eller glutenallergi, der er årsagen til Idas forstoppelse. Doktoren sagde dog, at det er en voldsom undersøgelse at skulle igennem for en 2-årig, så derfor vil hun ikke bare sende hende afsted, hvis det kan undgås.

Maya har lært et nyt trick

Maya vokser selvsagt også og har med Farmors intensive træning over de sidste 10 dage, hvor vi har været heldige at have Farmor logerende, tillært sig et nyt sejt trick.

Bemærk i øvrigt, at Maya triller synkront med pingvinen 😉

Maya ligger fin og rank og undersøger hvad Farmor og Ida laver
Maya ligger fin og rank og undersøger hvad Farmor og Ida laver
Et kækt smil fra den lille frøken
Et kækt smil fra den lille frøken

Maya har også været en tur forbi Karen-fys i denne uge, hvor vi fik en masse gode tips til hvordan vi kan gøre træningen med Mayas arm mere alsidig, for Maya gider bestemt ikke længere bare ligge på ryggen og observere.

Hvor længe skal jeg egentlig ligge her Mor?
Hvor længe skal jeg egentlig ligge her Mor?

Til november åbner der en ny sansemotorisk klinik herovre, hvor vi regner med at tilmelde os så vi kan få endnu mere fokus på træningen – både nye træningsmetoder, men også bare hjælp til træning af en professionel. Den sansemotoriske klinik bliver en del af den kæde, som er ejet af Mors venindes mor, som vi tidligere har været forbi for at få sparring vedr. Mayas arm.

Kom nu her dumme fus!
Kom nu her dumme fus!

På torsdag (d. 4.) skal vi desuden til Odense igen for at få Maya undersøgt på Odense Universitetshospital af ham, der er specialist i Danmark indenfor Mayas fødselsskade (Duchenne Erbs Parese). Da vi var der sidst (den 11. juni) kunne Maya ikke selv bøje sin arm og det var derfor vi skulle tilbage til Odense for at undersøges igen. Det kan Maya heldigvis nu, men Mor og Far er alligevel spændte på at høre hvad status nu er fra en, som ved rigtig meget om det.

Lækre lille My
Lækre lille My
Ida er stadig tosset med Maya <3
Ida er stadig tosset med Maya <3

Maya og mos

Maya er begyndt at få mos. Mor havde egentlig tænkt at vente et par uger endnu, men da Mor pludselig blev high-jacket til polterabend sidste lørdag måtte Far og Mormor tage de kreative evner i brug for at få Maya til at spise noget. Maya nægtede pure at tage flaske og drikke mælk af kop så Mormor prøvede med noget frugtmos, som Mor havde frosset ned til senere brug, og det ville Maya heldigvis gerne have. Så var vi ligesom i gang, og så tænkte Mor at vi ligeså godt kunne fortsætte så Maya er vant til andet end bryst på vores snarlige bryllupsdag den 27. september.

Mayas debut med andet end brystmælk
Mayas debut med andet end brystmælk
Indtil videre er kartoffelmos favoritten, men gulerodsmos og sweet-potato-mos er også ok! Grød - nej tak!
Indtil videre er kartoffelmos favoritten, men gulerodsmos og sweet-potato-mos er også ok! Grød – nej tak!
Mayas helt egen fryser-skuffe fyldt med forskellige slags mos
Mayas helt egen fryser-skuffe fyldt med forskellige slags mos
Maya eeeelsker bare mad <3
Maya eeeelsker bare mad <3

Maya 4 Måneder

Den 4. august rundede Maya 4 måneders milepælen.

Maya er en glad pige, som elsker kontakt og som synes det er smadder-kedeligt at skulle ligge og lege selv. Hun er dog vældig glad for legetøj – især det med lyd og lys, så Idas aktivitetscentre får nogle ordentlige ture med både arme og ben.

Maya leger
Maya leger

Højde og Drøjde

Maya er en tyk basse, som elsker mad og som bruger brystet som trøst. Hverken sut eller sutteflasker dur. Maya vil kun have bryst. Og gerne masser af det. Maya er da også allerede rundet 9 kg, men er også en lang basse på 69 cm.

Ida var næsten et år gammel før hun nåede 9 kg, men Maya har fart på 🙂 Ida målte 65 cm og vejede 7,1 kg da hun var 4 måneder. Maya er en tung basse, som gerne vil sidde på armen – Mor trøster sig med at det giver flotte arme til brudekjolen, men det er altså hårdt for ryggen at bære rundt på sådan en tyk mus. Maya er da også både 2 og 3 kg foran de andre i mødregruppen, og Mor bliver også ofte spurgt om hun er rent brystbarn, hvortil Mor stolt kan svare ‘Jeps!’ 🙂

Mødregruppe-hygge
Mødregruppe-hygge

Det har dog også sine fordele at Maya er så stor. F.eks. kan pigerne nu bruge samme størrelse bleer, så vi kun skal have een slags med når vi er på tur 🙂 Og der går da heller ikke lang tid før Maya kan overtage tøjet direkte fra Ida. Ida er nu en størrelse 92/98 og Maya en størrelse 74/80.

Tykke bassen :)
Tykke bassen 🙂

Motorikken

Maya er klart hæmmet af hendes nerveskadede arm i forhold til motorikken. Børn i Mayas alder skal helst ligge på maven så meget som muligt, men det er rigtig svært for Maya pga. armen. Derfor øver vi det stadig så mange gange om dagen vi overhovedet kan, selvom det ikke altid er så lang tid. Maya kan sagtens ligge på maven og støtte på armene, men efterhånden som hun udvikler sig vil hun gerne bruge armene på at nå legetøjet foran sig, men det er endnu kun den raske, højre arm, hun kan få frem. Maya har et par enkelte gange trillet fra mave til ryg, men det er ikke motiveret endnu. Ida trillede både fra mave til ryg og fra ryg til mave på dette tidspunkt, men der kommer til at gå noget tid før Maya kan det endnu. Ida havde dog også den fordel at hun ikke var så bred som Maya, så det var lidt nemmere at komme rundt når man ikke skulle have så meget med. Men det skal nok komme for Maya efterhånden som hun får styrket musklerne i sin venstre arm, og det træner vi hver eneste dag.

Hov, kan jeg nu selv trille fra mave til ryg?!
Hov, kan jeg nu selv trille fra mave til ryg?!

Maya er dog nu ved at være så stærk i resten af kroppen at hun godt kan hive sig selv op fra liggende til siddende position når vi tager hende i hænderne. Det har ellers hidtil været det eneste vi ikke har måtte pga. armen, men når hun selv kan trække sig op uden at vi trækker i den venstre arm er det fin træning.

Mødregruppe-hygge
Mødregruppe-hygge

Maden

Når man er 4 måneder gammel må man gerne starte op på at få grød og mos. Mor har dog ikke travlt med at få Maya i gang med fast føde, for hun får jo øjensynligt masser af næring via babserne endnu 🙂 Vi har en del eksem og allergi i familien og derfor tilrådes det at man fuldammer til baby er 6 måneder for at mindske risikoen for at videregive dette til baby. Ida blev jo hurtigt flaskebarn og hun lider desværre også en del af børneeksem samt mellemørebetændelse, der også kan være en følgeeffekt af den ‘manglende’ amning. Mor startede dog på lidt mos-produktion i går så de første 10 bøtter med kartoffel og gulerodsmos er nedfrosset og klar til at blive slugt at Maya. Det glæder Mor sig nu også til at se hvad bassen siger til.

3 elastikker på lårene er vi oppe på
3 elastikker på lårene er vi oppe på
Lækre Maya
Lækre Maya
Mor er ved at gøre klar til opstart af mad med Maya
Mor er ved at gøre klar til opstart af mad med Maya

Søvnen

Ligeså god som Maya er til at spise, ligeså dårlig er hun til at sove. Man kan stille sit ur efter Maya – præcis 35 minutter går der fra man har fået hende til at sove og til hun vågner igen. Den eneste måde man kan få hende til at sove videre er enten ved at vugge hende i slyngevuggen eller – surprise, surprise! – at give hende en babs i munden. Nætterne er lidt bedre, men stadig rigtig dårlige. Mor er efterhånden så nedslidt efter 4 måneder uden søvn (de stræk Maya har sovet på 4 timer og derover i hele hendes liv kan stadig tælles på to hænder!) at hun har måtte droppe den liggende amning fordi Maya simpelthen så vil sutte hele natten så Mor slet ikke får sovet. I stedet for er Mayas slyngevugge blevet hængt op over Mor og Fars seng så hun kommer deri når hun er færdig med at spise og får hun sov at sove videre i vuggen så hun ikke ligger lige klods op af mælkebaren. Det fungerer ikke optimalt, men det er bedre end at blive vækket hver halve til hele time hele natten(!) af en lilleput, der gerne vil låne en babs.

Søvnen har været så dårlig den sidste tid at Mor i går var ved ørelægen med Maya for at få tjekket hende for væske i mellemøret, som godt kan være en medvirkende faktor til den korte lure. Derudover har Maya af og til haft væske løbende ud af det venstre øre, men heldigvis var ørerne fine. Mor synes det ville være rart med en forklaring på den manglende søvn, men er samtidig lettet over at vi ikke har endnu et ørebarn (endnu i hvert fald!).

Nu arbejder Mor på at få Maya kørt ind i en rytme hvor hun sover en formiddagslur, en middagslur og en kort eftermiddagslur (sådan som de kloge siger børn på 4 mdr. bør sove), men Mor synes det er svært, da det kræver at vi er hjemme hver gang Maya skal sove for at holde hende sovende i mere end de 35 minutter.

Maya napper under den nye bondegårds-uro
Maya napper under den nye bondegårds-uro

Vi lader tiden arbejde for os 🙂

Ninus, luskebuksen og lidt fra gemmeren!

En lur i stedet for to?

De sidste par måneder har Ida sovet fra 9.30-10.30 (+/- 15 min) og fra 14-15 (+/- 15 min). Ida er kommet i seng omkring kl 20-20.30 og på det sidste har der ikke været problemer med at få hende til at falde i søvn.

Man skal aldrig undervurdere værdien af en sovende baby!
Man skal aldrig undervurdere værdien af en sovende baby!

Den sidste uges tid har Ida sovet længere om morgenen end tidligere. Fra at vågne kl 7 normalt er hun begyndt at vågne kl 8-8.30. Det synes mor egentlig er skønt, det skubber bare Idas rytme resten af dagen. Derfor har mor spekuleret lidt på om det mon er tid til at gå fra to daglige lure til en enkelt.

I morges vågnede Ida igen 8.30 og mor tænkte at det var tid til at eksperimentere lidt, så da Ida ikke gav udtryk for at være træt før ved 10.45 tiden ventede mor med at lægge Ida ud til lur indtil da. Den var Ida dog ikke med på og efter at have pludret i knap en time (uden brok!) kom Ida ind igen. Så kunne hun få lidt frokost og så komme ud igen. Nu måtte hun da være træt. Heller ikke denne gang overgav Ida sig, og efter yderligere 45 min. måtte mor overgive sig og køre en tur med klapvognen for at få Ida til at sove. Det lykkedes langt om længe kl 13. Ida sov tungt 1,5 time og var så klar til leg igen.  Mor var lidt spændt på om Ida ville kunne holde helt til kl 19-20 stykker med at komme i seng, og da mor og far puttede Ida ved 19.30 tiden var hun stadig temmelig frisk. Først kl 20 lagde hun sig til at sove efter et par protester.

Nu venter mor og far spændt på at se, hvordan mønsteret ser ud i morgen, og om vi prøver samme metode igen.

Almost there...
Almost there…

Må jeg det?

Ida er begyndt at være meget opmærksom på at der er ting hun ikke må. Så opmærksom, at hun ind imellem kigger op på os med ‘må jeg det’-blikket for at se om det er okay. Det skal dog siges, at Ida gør hvad der passer hende uanset om vi svarer ja eller nej 🙂

Ida er en lille luskebuks, som gerne laver små manøvrere som at komme og give en krammer for så liiiige at hive ens solbriller af, eller gerne liiiige vil op i sofaen og kramme for så at hapse en fjernbetjening eller mobiltelefon.

"Skal jeg lige hjælpe dig med denne der mor?"
“Skal jeg lige hjælpe dig med denne der mor?”

Opvaskemaskinen er stadig Idas yndlingssted, og på trods af, at Ida ikke en eneste gang har fået lov at pille ved den, bliver hun ved med at styrte hen til den, i det øjeblik den åbnes – bare for at pille.

Ninus

Det er ikke kun mor og far Ida er begyndt at være kærlige overfor. Det samme gælder for Ninus. Ninus er Idas nusseklud, som hun har haft siden hun blev født. Faktisk har hun to, men det er vist ikke helt gået op for hende endnu, da de er helt ens og bare beregnet som back-up i tilfælde af at den ene skulle blive væk. Og det sker. Ida synes nemlig det er sjovt at smide ting ud fra klapvognen når man alligevel bare sidder der og kigger. Ida har smidt Ninus overbord et par gange så mor måtte på jagt, og farmor har også været sendt i felten et par gange efter Idas solhat, som også lige kan ryge ud på opdagelse.

Ninus var med helt fra start. Her kun 8 timer gammel
Ninus var med helt fra start. Her kun 8 timer gammel
Ninus var med fra starten. Her 3 dage gammel
Ninus var med fra starten. Her 3 dage gammel

Far og mor har puttet Ida med Ninus lige siden Ida blev født, men det er først indenfor den sidste måned at Ida er blevet rigtig glad for ham. Eller hende. Det ved vi ikke helt.

Ninus var med ude og sove i sneen i vinters
Ninus var med ude og sove i sneen i vinters

 

Nu skal Ninus med fra morgen til aften, ud på altanen, med i supermarkedet, og adskillelsen sker da også kun når Ninus kastes ud på eventyr fra klapvognen. Når Ida ligger i barnevognen og venter på at falde i søvn foregår det som regel med Ninus i den ene hånd og med flagende bevægelser frem og tilbage. Langsomt som søvnen sætter ind bliver bevægelserne mere rolige, og når Ida er lige ved at sove lægger hun Ninus over ansigtet, så man skulle tro hun ikke kunne få luft, men det kan hun åbenbart. Det foregår på samme måde om aftenen hvor Ninus også bliver brugt som øjenmaske.

Ninus har været med på køreture...
Ninus har været med på køreture…
Ninus tager også lige en skraber
Ninus tager også lige en skraber

Ida har også fundet ud af at man kan lade Ida falde på gulvet når man bliver puttet af mor og far om aftenen efter ens flaske. Så samler mor og far den op og så får man den igen. Sådan kan Ida lave sjov mange gange, selvom mor og far sjældent nyder legen ligeså meget som Ida.

Idas hår

Idas hår er endelig begyndt at vokse så hun snart kan få en mere piget frisure. Ida har aldrig haft meget hår, men siden foråret er det gået fremad. Nu har Ida nærmest konsekvent morgenhår, selvom mor forsøger at fange hende med en børste og vandspray ind imellem. Ida har nogle lange totter rundt omkring som gerne vil stritte, og så har hun andre steder hvor håret gror knap så stærkt. Mor har to gange rettet enkelte hår til på Ida som har været lange nok til at gå i øjnene.

Ida med den nuværende hårpragt (fint og nyvasket!)
Ida med den nuværende hårpragt (fint og nyvasket!)
Idas hårpragt i november. Frisuren tillod stadig kun noget, der mindede om en hanekam
Idas hårpragt i november. Frisuren tillod stadig kun noget, der mindede om en hanekam
Ida med hanekam - det er nu engang den frisure det kan blive til!
Ida med hanekam – det er nu engang den frisure det kan blive til!
Seje tutten med hanekam
Seje tutten med hanekam

Ida synes dog at mene at frisure-opsatsen bedst gøres med en form for mad-voks. F.eks. kartoffelmos eller øllebrødshold til håret. Det holder i MANGE timer og fikserer lokkerne på fin manér!

Ida med mad i håret og tosset blik i øjnene!
Ida med mad i håret og tosset blik i øjnene!

Rydde op tutten

Ida er begyndt at interessere sig for oprydning. Hun putter ting tilbage i kasserne når hun er færdig med at tømme dem, og sådan kan hun sidde og hygge sig i lang tid. Ud af kasserne. Tilbage i kasserne. Legen ender dog som regel med ‘ud af kasserne’ så far og mor har noget at tage sig til når Ida er kommet i seng.

Hilsen fra Michel

Mors kammerat Michel, som var vores Rotterdam guide i weekenden, har sendt os en tak-for-sidst-hilsen og dette fine foto. Det er sjældent vi alle tre bliver foreviget på samme tid, og bortset fra Lilletuttens skepsis er det her da helt godt i den gamle sporvogn.

Familien Tut i Rotterdam
Familien Tut i Rotterdam

Hvorfor stå når man kan gå…

Hvorfor stå når man kan gå…

Selvom det blot var i går Ida fandt ud af at rejse sig op har hun helt styr på teknikken (det hjælper lidt at mor har givet hende skridsikre strømper på). Derfor kan man jo ligeså godt begynde at trippe lidt rundt så man kan udforske endnu mere.

"Kan jeg mon komme op her?"
“Kan jeg mon komme op her?”
"Mor hjælper du lige?"
“Mor hjælper du lige?”
"Uuuh, mors telefon - den vil jeg godt ha' fat it"
“Uuuh, mors telefon – den vil jeg godt ha’ fat it”
"Duuuu moar....."
“Duuuu moar…..”

Mor har måtte sande at man ikke kan have noget i Ida-højde i fred længere, så vindueskarmen er nu dedikeret til Idas legetøj så der er lidt motivation til at rejse sig og bevæge sig rundt. Og det har allerede givet pote. Ida har her til formiddag trippet lidt frem og tilbage for at nå de forskellige ting. Hun har langt fra styr på at komme ned og sidde igen, men heldigvis er tyngdekraften en sikker hjælper. Godt man er godt polstret og har ble på!

Det er altså kun knap 3 uger siden Ida lærte at kravle og nu er hun i den grad alle steder. I den forbindelse er hun dog også blevet endnu mere opmærksom på at der altså stadig er ting hun ikke kan så hun er blevet super hysterisk (nogen vil mene hun ligner sin mor da hun var barn……) og skriger og græder i vildensky hvis hun ikke får mors telefon, fjernbetjeningen, den varme gryde eller andre ting hun helst ikke skal i nærheden af. Mor ved ikke lige helt hvordan man takler en hys baby bedst, men mor tænker det er bedst ikke at give Ida for meget opmærksomhed når hun er sådan. Så mor går ind i et andet rum og lader Ida sidde og skrige for sig selv indtil hun finder ud af det ikke hjælper. Der går ikke mange sekunder fra mor har forladt rummet og til man kan høre Ida bliver helt stille og kravler afsted for at finde ud af hvor mor blev af. Tænk hvis hun nu var blevet rigtigt væk!

Ida står og leger ved radiatoren
Ida står og leger ved radiatoren
Fint man også lige kan nyde udsigten selv nu
Fint man også lige kan nyde udsigten selv nu

Idas mad

Efter Ida er blevet sat på diæt nærmest udelukkende bestående af grøntsager har mor været i gang med kogeriet. På vejen hjem fra kiropraktoren i går svingede vi forbi den lokale grønthandler og købte stort ind af nogle alle de ting som Ida må få. Mor har derfor været i gang med at koge mos af squash, sweet potatos, broccoli og svesker og frosset det hele ned i små bøtter så Ida kan få en masse forskelligt i løbet af dagen uden vi skal have hele køkkenet i gang hver gang.

Ida fik squashmos til morgenmad og spiste det med stor fornøjelse, selvom mor synes det var lidt en underlig morgenmad…

Frisklavet broccoli- og sveskemos
Frisklavet broccoli- og sveskemos

Mor har haft gang i den store oversætter og lavet en dansk udgave af madoversigten fra Dr. Laurens bog så man nemt lige kan kigge over på køleskabet og se hvad Ida egentlig må få. Oversigten er opdelt øverst (med gråt) efter 6-9 måneder. Nedenunder med hvidt 9-12 måneder. Med gråt igen 12-18 måneder og nederst med hvidt 18 måneder+. Ida er heldigvis kun 2 uger fra at være 9 måneder så mor fortsætter altså med at give Ida nogle af de ting hun egentlig kun må få fra 9 måneder af.

Idas madplan over hvad hun må få
Idas madplan over hvad hun må få hvornår

Mor synes nu det var dejlig let da man kunne give Ida en rugbrød, men det er desværre alt for hårdt for Idas mave så lige nu står den kun på frugt og grønt.

Mor har også købt noget probiotika (mælkesyrebakterier) som skulle være godt til babyer med forstoppelse. Ida har fået første dosis i dag så mor håber også at det kan hjælpe lidt på mavsen.

Ståtrold!

Ståtrold

Så oprandt dagen hvor Ida endelig(!) kom op at stå uden hjælp. Ida har elsket at stå oprejst siden hun var få måneder gammel og den sidste uges tid har hun prøvet at hive sig op ved hjælp af borde, sofa og bukser (…). I dag lykkedes det så endelig for Ida helt selv at trække sig op at stå ved sofaen. Ida panikkede dog en lille smule da hun ikke kunne holde sig oprejst lang tid og synes der var langt ned igen, så mor måtte lige hjælpe lidt til.

'Hvad mon der er heroppe?'
‘Hvad mon der er heroppe?’

Nu kan det kun være et spørgsmål om tid før Ida får sig nogle seriøse knubs og blå mærker fra de styrt som ikke kan undgås.

 Kiropraktor visit #2

I dag har vi været hos kiropraktor Dr. Lauren igen. Hun startede med at fortælle hvad hun havde fundet ud af sidste gang og forklarede ud fra nedenstående tegning.

Ida har problemer de steder der er markeret med rødt på manden
Ida har problemer de steder der er markeret med rødt på manden

Øverst refereres der til området omkring svælg og kæbe. Nederst refereres der til tyktarmen og nyrene.

Herunder ses en illustration af hvor Ida skal behandles. Kraniet skal behandles fordi alle nerverne går derop så det påvirker hele kroppen.

Idas behandling
Idas behandling

I dag fik Ida en behandling på en halv times tid, hvor Dr. Lauren trykkede og masserede Ida så der bliver løsnet op for nogle spændinger i hendes krop. Ida lå på ryggen på mor som selv lå på briksen for at hjælpe med at holde Ida i ro. Ida var helt rolig til de første 10 minutter og lå blot og betragtede Dr. Lauren som sødt fortalte Ida hvad hun lavede når hun trykkede på hende. Efterhånden blev Ida dog mere urolig og græd et par gange hvor Dr. Lauren trykkede nogle steder hvor hun åbenbart havde ondt. Ida var dog hurtigt trøstet igen. Dr. Lauren brugte sit klikke-instrument igen i dag men Ida tog det heldigvis lidt bedre end sidst hvor hun blev skræmt og helt ulykkelig.

Vi har lånt en bog hos Dr. Lauren, “Well adjusted babies” som bl.a. fortæller hvad man kan give Ida at spise som er mere skånsomt for maven og hvad der er forbudt for hende. Ganske kort er det faktisk kun frugt og grøntsager Ida må få samt glutenfri korn- og rissorter – f.eks. quinoa, som vi i forvejen spiser af og til. Når Ida er 9 måneder må vi så småt begynde at introducere nye ting igen som er lidt grovere. Kød og fisk er bandlyst i øjeblikket ifølge bogen så mor og far skal vist lige lave en plan for hvor meget vi har tænkt os at følge bogen. Havregrøden som både mor og Ida ellers er blevet ret glad for er også blevet bandlyst og Ida skal nu have grøntsagsmos til morgenmad. Mor tror dog hun holder fast i havregrøden til sig selv 🙂

Mor er noget spændt på hvor hurtigt vi kommer til at se resultater, men der går nok lige et par uger.

Søvn

Efter Idas 4 tænder er kommet helt igennem har vi nu haft 2-3 gode nætter hvor Ida har sovet langt bedre og har taget længere stræk. I nat sov hun fra 20.30 til 7.30 og skulle bare have sutten kl 22.30 og så først igen kl 5. De sidste par timer var hun dog lidt urolig, men bare det at kunne få et langt søvnstræk gør underværker for os!

Keep it up Ida! 🙂

Besøg af Idas gudfar

I morgen kommer Idas gudfar, morbror René, på besøg. Mor og René skal på stadion og se Ajax spille mod Heerenveen fredag aften. Oprindeligt skulle far også have været med men da vi ikke kunne få en babysitter til Ida besluttede vi at far måtte blive hjemme med Ida. Far har tidligere været på stadionet og se Ajax spille så det var mors tur 🙂

Ellers skal vi blot hygge og turiste den lørdag inden René flyver tilbage søndag formiddag.

Familiehyggeweekend

Barnevognsløb

Solen kom frem i torsdags så Ida og mor fik debut på løb med klapvogn. Lad det være sagt med det samme: Det var dødhårdt! Mor løb kun 3,3 km på ca. 26 min. Absolut ingen præmietid, men hun kom ud og det var det vigtigste!

Ida fortrak ikke en mine under løberiet. Hun sad blot med sin sut og så meget cool ud, mens mor svedte tran.

Mor og Ida gentog successen i dag og mor synes stadigvæk det var drønhårdt, men det skal nok blive godt om nogle uger.

Det er dog ikke kun mor som træner fysikken. Vi klør også på for at styrke Lilletuttens musker, og hun er allerede ret skrap til at komme op og stå når man hjælper med balancen.

Ny døgnrytme

Nu hvor Ida har rundet et skarpt hjørne (½ år) er det på tide at udfase hendes aftenlur. Ida har de sidste 2-3 uger sovet kortere tid end normalt i løbet af dagen og rigtig dårligt i løbet af natten, så mor og far har tolket det som om det er på tide at skære ned på søvnen i dagstimerne i håb om Ida så sover det længere om natten.

Fra Ida var 4-6 måneder så et døgn med Ida således ud:

7.00 – Morgenmad (flaske) og leg
9.00 – Formiddagslur
11.00 – Frokost (grød eller mos og derefter flaske) og leg
13.00 – Middagslur
15.00 – Eftermiddagssnack (grød eller mos og derefter flaske) og leg
17.00 – Aftenlur
18.00 – Aftensmad (grød eller mos og derefter flaske) og roligere leg. Evt. et bad.
20.30-21.00 – Sengetid

Nu har vi rykket lidt på tiderne så det nu gerne skulle se således ud indenfor den næste uges tid:

7.00 – Morgenmad (havregrød og derefter flaske) og leg
9.30 – Formiddagslur
11.30 – Frokost (grød eller mos og derefter flaske) og leg
14.00 – Middagslur
16.00 – Eftermiddagssnack (grød eller mos evt. med lidt blødt frugt (appelsin eller banan) og derefter flaske) og leg
18.00 – Aftensmad (smagsprøver hos mor og far hvis maden egner sig dertil og  derefter flaske) og roligere leg. Evt. et bad.
19.30-20.00 – Sengetid

Vi startede den nye rytme i lørdags, men allerede i går blev rytmen lidt rodet da vi var på tur og Ida ikke fik sovet mere end 2×20 min. i løbet af dagen og derfor var træt og pylret om aftenen. I nat sov hun dog rigtig godt – kun med kort opvågning kl 00.20 og en suttemontering kl 5.30 – og så vågnede hun kortvarigt da far skulle op og på arbejde 6.30. Mor og far krydser fingre for at Ida sover lige så fint de næste mange nætter!

Lørdagsvisit hos Åsa

Lørdag var vi på besøg hos fars chef Åsa. Åsa havde inviteret til frokost så den lille familie havde pakket sit habengut og drog afsted. Det var rigtig hyggeligt og Ida nød den ekstra opmærksomhed. Åsa har også en altan så på bedste nordiske manér blev Ida trillet udenfor så hun kunne få sin eftermiddagslur.

På besøg hos Åsa
På besøg hos Åsa

Ikea

Idas ½ års fødselsdag søndag blev fejret i Ikea. Vi manglede et par småting og tænkte, at vi ville benytte os af en friweekend uden besøgende til lidt familiehygge i Ikea. Vi nåede dog lige at fejre Ida med flag ved morgenbordet.

Hurraaaaaaa!
Hurraaaaaaa!

Ida synes det var ganske hyggeligt med tur i Ikea, selvom hun ikke fik sovet så meget undervejs. Hun holdt dog humøret højt fordi hun følge med i hvad der skete fra klapvognen.

Tid til leg undervejs
Tid til leg undervejs

Ida fik sig et tårn i fødselsdagsgave i Ikea. Herunder ses det hvordan far bygger tårn og Ida smadrer tårn.

MinTicker.dk Ticker

Ida 6 måneder

Så rundede Ida et halv-skarpt hjørne. For præcis 6 måneder siden kom Lilletutten til verden og sikke en fantastisk rejse hun har taget sine forældre med på.

Glade tutten

Hvem vi end har på besøg og hvorend vi kommer er den kommentar vi oftest får: “Er hun altid sådan her? (red. nem og glad)” og ja det er hun faktisk. Hvis man sørger for at holde Idas spise- og sovetider så er hun altid bare en lille grinebidder som synes hendes forældre er de bedste i verden som laver sjov med hende og får hende til at grine hver dag.

Den glade tut!
Den glade tut!

Sultne tutten

Hun spiser fint – 4-5 flasker på en dag og får 3-4 måltider grød, mos eller andet spændende og vand til. Maven er der stadig ikke styr på så hun er stadig på lactulose-vognen, men hun har ikke gener af forstoppelsen.

Den lille terrorist

Ida har ændret sit søvnmønster en del gange: De første 6 uger sov hun praktisk talt ikke. Hun ville kun sove på mor eller far og vågnede så snart man prøvede at lægge hende ned i liften. Da Ida var 6 uger gammel var hun udelukkende på flasken da mælkeproduktionen var gået helt i stå efter mors brystbetændelse. Ida synes dog flasken var dejlig og var blot glad for endelig at blive ordentlig mæt. Så røg Ida på sit eget værelse og Mor fandt ud af at Ida kunne sove igennem helt fra 21 aften til 8 morgen hvis man bare ‘pølsede’ hende (red. svøbte hende stramt i dynen så hun ikke vækkede sig selv med armene). Den første gang troede mor hun havde kvalt Lilletutten da hun vågnede efter 11 timers søvn og slet ikke havde hørt et kvæk fra hende, men hun sov bare sødeligt. Det gjorde hun frem hun var 3 måneder gammel, hvor vi flyttede til Amsterdam og Ida var blevet for stærk og snildt kunne tage sine arme ud af pølsningen.

Den næste måned var et cirkus hvor Ida var svær at få til at falde i søvn om natten og vi måtte til sidst overgive os og give hende sutten som hun fint kunne falde i søvn med. Dog betød det at hun vågnede et utal af gange om natten når sutten var faldet ud og sådan er status faktisk stadigvæk. De nætter hvor det er værst er mor oppe 15 gange(!) og give hende sutten. Andre gange kan man være heldig at det kun er en enkelt eller to gange Ida skal have sutten.

Houdini

Vi har ligeledes eksperimenteret med forskellige løsninger til at holde Idas arme fast så hun ikke vækker sig selv med de flagrende arme. Først brugte vi som nævnt pølsningen med stor succes. Snart blev Ida dog for stor til den og så købte mor og far ‘spændetrøjen’ til Ida. Spændetrøjen var en lille pubbe-agtig sovepose, som man kunne lyne helt op så Ida ikke kunne få hænderne ud. Den var også et ret stort hit, men desværre voksede Ida allerede ud af den efter 1-1½ måned. Næste løsning var en almindelig natdragt med påsyede bomuldsluffer så hun ikke kunne bruge fingrene. Det var ikke en god løsning da hun stadig vækkede sig selv med armene og sagtens kunne slå sutten ud alligevel. Derefter kørte vi et par nætter med en alternativ svøbning hvor man pakkede Ida ind i et stræklagen så armene kunne bevæge sig lidt, men stadig ikke komme op til ansigtet. Den løsning fik Ida dog snart forpurret fordi hun sprællede så meget at hun fik sig møflet ud af svøbningen. Den sidste løsning som vi bruger for øjeblikket er en sovepose med ærmer i hvor mor har syet et bånd i fra hofte til ærme så armene ikke kan komme op til ansigtet. Ida har dog allerede regnet ud at hun kan sno sig på en måde så hun formår at få armene op til ansigtet alligevel.

Mor og far har pt ikke flere idéer til hvordan vi kan pakke armene væk, og tænker at vi måske i stedet skal intensivere putte-selv-sutten-i-munden-træningen så Ida selv kan lære at tage sutten om natten. Mor forudser ikke at det bliver en kæmpe succes 🙂

Store tutten!

Idas specs da hun blev født:

Vægt: 3195 gram

Længde: 52 cm

Vægtmæssigt er det lidt under gennemsnittet, mens det længdemæssigt er en smule over. Så en lang slank baby konkluderede jordemorderen. Der gik dog ikke lang tid før Ida begyndte at tage godt på og nu 6 måneder gammel måler hun 71 cm og vejer 8,2 kg.

Op og dåååå!

Ida ligger nærmest aldrig på ryggen efter hun har lært sig at vende fra ryg til mave. Hun synes det er så meget sjovere at man kan følge med i tingene når man ligger på maven og man er mere mobil. Den sidste måneds tid har hun kunnet skubbe sig rundt i en cirkel og en smule bagud når hun ligger på et glat trægulv. Det synes hun er en fest og tager gerne et par cirkler om sig selv i træk. Vi prøver også at øve i at stå på alle fire og så man kan få fornemmelsen af hvad det kræver at kravle, men der er Ida altså ikke helt endnu 🙂

Den sidste uge har mor og Ida øvet i at Ida trækker sig op og sidde når mor holder hende i hænderne. Det tog ikke mange dage før Ida fangede teknikken og kunne hive sig op. Det synes hun var SÅ tilfredsstillende og giver et kæmpe smil fra sig hver gang hun kommer op og sidde “tænk det var MIG der gjorde det – hvor er jeg bare sej!”. De sidste par dage har vi taget den et skridt yderligere så Ida nu trækker sig selv helt op og stå. Det er ikke altid det lykkedes hvis man lige er lidt for træt, for det kræver mange kræfter! Ida er meget selvtilfreds når hun står der og balancerer med mors fingre i hånden.

Derudover øver vi i at sidde selv. Mor har en gang sneget sig væk fra Ida for at tage et billede af hende mens hun sad og var meget fokuseret på legetøjet hun sad med, dog med det resultat at da kameraet sagde klik kiggede Ida op, væltede bagover og knaldede hovedet ned i gulvet bagved….ups dumme mor….men det blev et fint billede – se selv!

Ida sidder selv....et kort stykke tid i hvert fald...
Ida sidder selv….et kort stykke tid i hvert fald…

Og så må det være tid til en lille billed-kavalkade at slutte af med! I kan klikke Jer ind på billederne for at se dem i større udgave og klikke Jer videre inde fra hvert billede.

MinTicker.dk Ticker

Besøg, besøg, besøg!

Legestue for både voksne og børn

Fredag var en oplevelsesrig dag. Om formiddagen var vi på besøg hos Norske Lili (6½ måned) og Lilis mor Mari. Vi havde mødt Mari og Lili på den første kaffedate vi var på og aftalte at holde en playdate med de to tøser. Lili synes det var lidt grænseoverskridende at der pludselig var en anden baby, som gerne ville lege med hendes legetøj, mens Ida synes det var en fest og grinede og pludrede derudad. Der gik dog ikke lang tid før begge pigerne var i højt humør og synes det var fornøjeligt at røre ved hinanden og holde i hånd. De to piger var så søde sammen!

Fredag eftermiddag fik vi besøg af mors kollega Henriette og hendes to døtre Elisabeth og Juliane. Pigerne havde glædet sig rigtig meget til at se baby Ida igen og de nød at lege med hende og finde legetøj til hende. Ida nød det mindst lige så meget og var helt i hopla og opmærksom på hvad de to piger nu havde fundet på.

Ida underholdes af de to krudtugler
Ida underholdes af de to krudtugler

Da far kom hjem fra arbejde kørte mor med Henriette og co. i lufthavnen for at hente veninde Julie som mor kender tilbage fra folkeskolen. Henriette og co. skulle hente deres farmor som kom med samme fly som Julie så det kunne lige passe med at vi kunne følges ud til ankomsthallen.

Fredag aften lavede vi dejlig mad og nød lidt øl og rødvin herhjemme. Lørdag stod den på sightseeing for mor og Julie, imens far passede Ida hjemme. Da vi havde shoppet os helt matte tog vi hjem og lavede mad sammen med far og så tog mor og Julie ellers i byen og dansede til kl 5 næste morgen. Pyyyyh det var hårdt søndag synes mor og Julie, for Ida er ikke typen, der tager hensyn til tømmermænd 🙂 men hyggeligt var det.

Julie introducerede Ida til bananmos
Julie introducerede Ida til bananmos

Barnepige og succes

I dag har barnepigen Daniella været forbi igen. Denne gang kom hun så hun lige kunne være med til at putte Ida til lur i håb om at Ida så ville være mere fortrolig med Daniella når hun tog hende op fra lur igen. Det gik heldigvis rigtig godt og Ida havde været glad og smilende hele tiden mens mor var væk. Daniella kommer igen på fredag og passer Ida mens mor tager på tur.

Mere besøg

I næste uge får vi også besøg – denne gang af Farmor og Farfar. Det glæder vi os rigtig meget til og vi ved de også glæder sig. Nu har vi dog lige en weekend uden besøg og uden planer hvilket er tiltrængt efter de mange skønne besøg over de sidste måneder hernede.

Ida-mus og Ida-mos

Mos-produktion

I dag har mor været i fuld gang med at koge mos til Lilletutten – der er blevet kogt blomkålsmos, broccolimos og sveskemos.  Hidtil har Ida kun prøvet kartoffel- og gulerodsmos (+ diverse frugtmos) så mor var lidt spændt på om Ida ville synes om det nye mos – mor har nemlig prøvet at give Ida en købe-mos med bønner, gulerødder og blomkål som smagte afskyeligt og som Ida var ved at kaste op over.

Ida fik en portion blomkålsmos før hun røg ud til dagens 2. lur og det synes hun var rigtig lækkert så mor er fortrøstningsfuld.

Nu er mor løbet tør for bøtter og fryseren er fyldt til bristepunktet med blomkålsmos, broccolimos, gulerodsmos, sveskemos, pæremos og æblemos, og Ida har sin helt egen skuffe i fryseren så mor nu kan holde mos-produktions-fri i et par uger og Lilletutten kan blive fyldt godt op før hun ryger i seng så hun forhåbentlig sover igennem 🙂

Køkkenrod efter mos-én-masse-kogning
Køkkenrod efter mos-én-masse-kogning

Idas legekammerat

Vi fejrede nytår hos Pernille og Mathias i Hillerød. P+M har en datter, Liv, som er 3½ uge yngre end Ida og vi tænkte det var den perfekte sammensætning til at holde voksen-nytår. Liv og Ida hyggede sig og nød den konstante opmærksomhed fra 2xmor og 2xfar, og var vældig interesserede i hinandens legetøj og i at røre ved hinanden i øvrigt.

To nytårs-gavtyve
To nytårs-gavtyve

 

Da kl. var 18 var Liv blevet lagt i seng mens Ida synes hun skulle have lidt mere af nytårsaften med, så hun nåede lige at se Dronningens nytårstale og sad ligeledes med til forretten før hun også røg i seng. Begge basser sov mere eller mindre igennem til kl 7 næste morgen, hvor de var klar på leg igen. Det var SÅ hyggeligt og mor er en smule ærgerlig over at vi bor så langt fra Liv og hendes forældre.

Godt nytår fra familien Helgren-Nielsen / Gade Helgren / Pedersen!
Godt nytår fra familien Helgren-Nielsen / Gade Helgren / Pedersen!

Ida 5 måneder

Så er det efterhånden 5 måneder siden Lilletutten kom til verden.

Vækst

Ida måler nu 68 cm og vejer 8 kg – stadig en ordentlig krabat. Ida er nu så lang at vi ikke kan måle hende på puslepuden længere som sundhedsplejersken plejede at gøre så nu må vi finde på en ny metode.

Vi har efterhånden fyldt endnu en kasse med tøj som Ida ikke længere kan passe – godt vi har en masse Oman-tøj fra Farmor som Ida kan få på 🙂

Ida 5 måneder!
Ida 5 måneder!

Ida er glad og mild – men har også temperament og skælder ofte legetøjet ud i meget dybe toner. Hun pludrer generelt meget og bruger kroppen endnu mere. I øjeblikket er det fødderne, der er det bedste legetøj og hun kan nu få begge fødder i munden – MUMS! Alt andet – hænder, legetøj osv. – skal dog også stadig i munden.

Ida elsker at stå op og har stærke ben som sagtens kan holde hende oppe flere minutter af gangen – det er kun balancen hun skal hjælpes med.

Ida vender sig efterhånden om på maven så snart hun bliver lagt på ryggen – det er både godt og skidt da det ofte betyder at hun gylper lidt hvis hun lige har spist. Hun har stadig glemt at hun engang også kunne dreje fra mave til ryg så når hun er ved at være træt af at ligge på maven skal hun hjælpes til at vende om på maven igen – ofte varer det dog kun 1-2 minutter før hun har vendt sig om på maven igen.

Ida er begyndt at kunne dreje sig i en cirkel når hun løfter benene og drejer i en anden retning. Ligeledes er hun også begyndt at mave sig en smule frem og tilbage når der er noget legetøj, som ser spændende ud – nu er det snart slut med at holde styr på Ida 🙂

Mos og Grød

Ida får mos og/eller grød hver dag samt en flaske vælling før hun bliver lagt i seng. Far og mor kan tydeligt mærke på hendes nattesøvn hvis hun ikke har fået mos eller grød i løbet af dagen da det betyder at hun vågner i løbet af natten og skal have sutten.

I aftes sad Ida med til bords da mor og far spiste aftensmad. Hver gang mor tog en bid åbnede Ida munden og sad med de mest ynkelige hundeøjne så det endte med at mor måtte lave en portion til Ida. Ida plejer ellers ikke at få mos og grød sidst på dagen da det efter sigende skulle kunne få mange børn til at sove lettere i løbet af natten fordi tarmene arbejder – det var dog ikke tilfældet med Ida, som sov fra 20.30 – 7.30.

Uuuuuhm, sveskemos!
Uuuuuhm, sveskemos!

Ida er stadig ret god til at underholde sig selv på legetæppet, men det store hit er klart når man lægger sig sammen med Ida og leger med legetøjet eller når man giver hende flyveture som PT også er et stort hit.

MinTicker.dk Ticker