Mor på ’Hotel Hvidovre Hospital’

Kort fortalt: Mor er checket in på Hvidovre Hospital, hvor hun har fået egen 2-værelses lejlighed med eget bad og toilet. Der er ingen naboer for Mor er blevet indlagt i isolation på fødegangen på grund af en tarm infektion (sexy – I know!).

Mor til doktor

Mor blev dårlig natten mellem tirsdag og onsdag med kraftige mavesmerter, men Mor troede faktisk bare det skyldtes dårlig mad de sidste dage, hvor vi har spist alt for meget slik, kager, pizza mv. så Mor troede bare kroppen brokkede sig over dette, samt at Mor ikke havde slappet nok af i forbindelse med flytningen, hvor hun løb rundt og ordnede en masse småting. Onsdag blev Mor dog dårligere i løbet af dagen med mavekramper og om aftenen fik hun rigtig dårlig mave som i løbet af natten begyndte at indeholde blod. Mor ringede til vagtlægen (there’s a first time  for everything!), men han sagde at så længe der var liv i Lillesøster og Mor ikke havde feber ville han ikke gøre mere.

Torsdag morgen ringede Mor dog til egen læge, som gerne ville se Mor ’Bare lige til et 2-minutters tjek’, så Mor tog et hurtigt bad og strøg af sted til lægen, imens Far og Ida ventede på at flyttemændene skulle begynde at bære vores sager op, som holdt udenfor i en stor lastbil og blot ventede på at blive leveret til os.

Mor fik sig en snak med lægen, fik taget blodprøver, målt blodtryk og tjekket urinprøve hos sygeplejersken og skulle så blot lige ind og have svar hos lægen og så ellers hjem igen. Troede hun. Lægen var da også temmelig overrasket da han så at Mor havde et ret højt infektionstal (122) på trods af, at Mor egentlig ikke så SÅ skidtmads ud. Så planen blev lynhurtigt ændret. Lægen ringede straks til Hvidovre Hospital (hvor Mor skal føde) og begyndte pludselig at tale med dem om indlæggelse på fødegangen og alt muligt. Det synes Mor liiiige lød voldsomt nok, men som lægen forklarede ville de blot tjekke, at baby var OK, få Mor i behandling for infektionen og holde øje med, at baby stadig havde det godt. Og det synes Mor jo var helt i orden. Selvom hun nu helst ville være hjemme sammen med Far og se Idas ansigtsudtryk når Dukke Sally og de andre legesager blev pakket ud 🙂

Mor på Hospitalet

I stedet kunne Mor gå hjem fra lægen og pakke en taske med de mest basale ting – toiletgrej mv. som jo heldigvis ikke var nået at blive pakket ud endnu – og hun nåede da også lige omkring Netto for at købe en dunk vand med. Mor har ikke mange erfaringer med hospitaler, men de erfaringer hun har, indebærer lange ventetider, så Mor fik pakket computer og lidt frugt ned så hun kunne klare et par timer på hospitalet.

Og det blev der brug for. Fordi Mor først lige er flyttet tilbage til Frederiksberg og oprindeligt hører til Rigshospitalet, men blot har ønsket at føde på Hvidovre pga. nogle trælse ting i forbindelse med Idas fødsel, kunne skrankedamerne på Hvidovre ikke finde Mor i systemet. Heldigvis havde Mor fået en printet seddel med fra lægen (næsten ligesom en seddel fra læreren!) som hun kunne vise, hvor hun kom frem så de kunne se at Mor ikke blot stod og fandt på noget.

Mor nåede at vente 2½ time på 4 forskellige afdelinger og i et par venteværelser før hun blev sendt retur til det første sted hun havde henvendt sig som aftalt med lægen. Fødegangen.

Der var masser af sure patienter, som synes det var alt for strengt, at der var ventetid rundt omkring, men Mor prøvede at trøste dem med, at de jo faktisk var her for deres egen skyld og at lægerne, som de jo kunne se, løb rundt – så det var jo ikke fordi de ikke foretog sig noget. Det synes de andre patienter nu ikke at lytte meget til – men Mor forsøgte at holde julestemningen oppe.

Indlagt i isolation

Endelig efter 2½ times venten uden vådt eller tørt og uden at have talt med andre end skrankedamer, som sendte mig videre blev Mor indlogeret på en stue på fødegangen. Fordi Mor har en ukendt infektion er hun indlagt i isolation, så hun har fået egen dobbeltstue med eget toilet og bad – det synes Mor er OK når det skal være, for så er der ingen snorkende naboer 😉 Til gengæld må Mor ikke forlade stuen og personalet som skal i kontakt med mig skal have rum-agtige-dragter på, fordi man endnu ikke ved hvad Mor fejler.

”Hotellet”

Infektionslægen som skal undersøge, hvad Mor rent faktisk fejler, har først tid til at se på Mor i morgen. Så Mor har scoret sig en gratis overnatning på hotellet.

Mor synes det er fine forhold man har sig på Hvidovre Hospital. Personalet er meget serviceorienterede og supersøde til at forklare hvad de gør og hvad der kommer til at ske – indenfor hvad de nu engang ved og kan fortælle.

Herunder ser I nogle af ‘goderne’ man får med i prisen her på hotellet 🙂

Elevationsseng
Elevationsseng
Flotte smykker!
Flotte smykker!
Eget TV/Radio
Eget TV/Radio
Menukortet man kan bestille mad fra
Menukortet man kan bestille mad fra
Roomservice!
Roomservice!
Mini-bar (med riiiimeligt begrænset udvalg)
Mini-bar (med riiiimeligt begrænset udvalg)

Status

Mor har nu været på Hvidovre Hospital i 6½ time.

– Der er blevet lyttet på Lillesøster og mærket på hende en enkelt gang.

– Mor har fået målt sin temperatur 2 gange (med et særdeles teknisk termometer, som måler på panden og bag øret!).

– Mor har afleveret en urinprøve og en blodprøve.

Så i virkeligheden har man ikke gjort noget som helst ved den infektion Mor har, så Mor synes egentlig ligeså godt hun kunne være blevet hjemme. Infektionslægerne har nemlig ikke tid før i morgen. Mor synes nu der sker utrolig lidt over utrolig lang tid, men forsøger at holde humøret højt og få det bedste ud af det ikke-selvvalgte ophold.

Jokes og andre sjove input Mor kan fordrive tiden med modtages med kyshånd via mail eller sms 🙂

Udflytning – sæt i gang!

Udflytning

Så er vi i fuld gang med udflytningen. I skrivende stund løber tre flyttemænd rundt og pakker i hvert deres rum, imens Mor og Far sidder i sofaen med hver deres kop kaffe og laptop og besvarer spørgsmål lyttende til noget forfærdeligt hollandsk juleradio.

Lilletutten blev afhentet af Farmor og Farfar kl. 7.15 – Ida synes dog det var lidt træls, at man skulle op når man sov så godt, men man gik glad og tilfreds med Farmor og Farfar på tur som om hun aldrig havde gjort andet.

Kl. 7.30 troppede tre flyttemænd op og efter en kort rundvisning med instrukser om hvad der skal pakkes og hvad der ikke skal pakkes (det er jo lidt mere komplekst når det er en møbleret lejlighed) gik de i gang. I øjeblikket er det Idas legetøj, som bliver pakket ned, hvilket foregår med diverse bjældeklangs- og billyde 🙂

Flyttelæs klar til nedpakning
Flyttelæs klar til nedpakning

Af forsikringsmæssige årsager har vi ikke selv måtte pakke nogen flyttekasser, så Mor og Far har blot opdelt lejligheden i ‘stays’ and ‘goes’ så nu laver flyttemændene alt det kedelige pakke-arbejde.

Idas værelse næsten pakket ned!
Idas værelse næsten pakket ned!
Soveværelset godt i gang med at blive pakket ned
Soveværelset godt i gang med at blive pakket ned

Hjælpe-visit af Farmor og Farfar

Farmor og Farfar rykkede ind i fredags og har hygget, moslet og turet den. Ænderne har fået så meget brød, at de snart springer (Ida synes dog ikke ænderne skulle have det hele så hun fik spist et par skiver toastbrød på vej derned, og var ikke meget for at dele 🙂 og Ida og Farmor har drukket så meget lege-kaffe, at de snart revner!

Ida får frugt hos Farmor
Ida får frugt hos Farmor
Far og Farfar holder et velfortjent hvil i flytteprocessen
Far og Farfar holder et velfortjent hvil i flytteprocessen

Lejligheden er blevet genetableret med alt det oprindelige habengut og møblement så Mor har været tyk og peget og udstukket ordrer, og Far og Farfar har brugt deres elevatorkørselskvote i weekenden for at få hentet ting op fra kælderrummet, som ikke var vores, og udbyttet dem med nogen som godt måtte komme med til Danmark.

Så snart flyttemændene vinker ‘tot ziens’ og kører nordpå ringer Mor efter rengøringsdamen, som tropper op og går i gang med at gøre rent overalt i lejligheden. Mor og Far har optalt service, håndklæder osv. i lejligheden så sidste punkt på to-do-listen bliver at vaske rengøringsdamens klude mv. og feje i kælderrummet – så er eventyret i Amsterdam helt og aldeles slut.

Afhængig af vejret drager vi så måske en tur ind mod byen i eftermiddag/aften og snuser al den julestemning ind vi overhovedet kan nå før vi slutter dagen af på nabohotellet ‘West Side Inn’ sammen med Farmor og Farfar. I morgen står den således blot på evt. hovsa-opgaver og ellers udtjekning af lejligheden med vores udlejer kl 14.00. Derefter direkte i lufthavnen og så bare vente på vores flyet kl 18.40 (Idas flyvetur #27). Og SÅ flyver vi hjem til Danmark. For good!

Ida 16 måneder

Status

I går rundede Ida 16 måneder så Mor har lavet en status på højde og vægt og sørme om ikke Ida er vokset hele 3 cm og har taget ½ kg på siden vi sidst tjekkede for et par måneder siden. Nu måler Ida hele 81 cm og vejer 10,5 kg. Ida er en høj pige af sin alder, hvilket tydeligt ses når vi er sammen med nogle af de andre børn til baby musik kom-sammen om torsdagen, hvor 2 af børnene også er født i august 2012. Ida er henholdsvis ca. 5 og 10 cm cm højere end de to og den eneste, som går længere distancer uden støtte.

Storesøster

Ida er ved at blive en stor pige, og helt ubevidst lever hun sig allerede fint ind i storesøster-rollen. Dukke Sally får masser af kærlighed og bliver kørt mange km i dukkevognen. Hun bliver skiftet og får mad, så engang imellem skal hun også vaskes. Ida er en sød og kærlig dukke-mor og Mor er sikker på hun også bliver en sød storesøster.

Ida er blevet SÅ glad for dukke Sally, som får mange myssere, krammere, vand og bananer :)
Ida er blevet SÅ glad for dukke Sally, som får mange myssere, krammere, vand og bananer 🙂

Ida er dog også ved at blive meget selvbevidst og er en værre hystade, som prøver Mors grænser af hver dag. Hvis tingene ikke lige går som Ida synes – hvis maden ikke skulle have været skåret over i 3 men kun i 2 stykker, eller hvis Mor tager den forkerte kaffekop når vi holder kaffe-selskab kan Idas verden gå helt i spåner. Det kræver en vis mængde tålmodighed og en del 1-10 tællinger for Mor for at holde temperamentet nede af og til 🙂

Heldigvis er Ida stadig en rigtig glad pige det meste af tiden, som er kærlig og god til selv at lege. Dukke Sally er vist legetøj #1 for tiden, dog stadig stærkt forfulgt af bogsamlingen, bondegården og kaffeselskabslege.

Ida med dukke Sally, som nu er på størrelse med Lillesøster
Ida med dukke Sally, som nu er på størrelse med Lillesøster
Smuk, selv med morgenhår ;)
Smuk, selv med morgenhår 😉

Ida er også blevet glad for at gå ture og udforske tingene, og så elsker hun når vi kommer på legepladser!

Ida på legepladsen
Ida på legepladsen
To legebørn!
To legebørn!

Lillesøster

Vi er nu gået ind i uge 24 af graviditeten, hvilket betyder at vi er i 6. måned og der kun er knap 4 måneder til Lillesøster kommer ud. Lillesøster måler nu ca. 30 cm fra hoved til tå og vejer omkring 600 gram. Mor har taget 5 kg på siden graviditetens start, hvilket er 1 kg mere end da hun var gravid med Ida.

Herunder forsøger Mor at vise, hvor stor Lillesøster er inde i maven. Lillesøster lige så lang som Dukke Sally, men meget tyndere – dog tager Lillesøster omkring 100 gram på bare i løbet af den næste uge, så nu bliver Mor nok snart rigtig tyk 🙂

Så meget fylder Lillesøster i mors mave lige nu
Så meget fylder Lillesøster i mors mave lige nu

Idas Jul

Mor har (selvfølgelig!) lavet en pakkekalender til Ida så hun hver morgen får lov at åbne en gave. Selvom der kun er gået 4 dage med pakker er Ida helt med på hvad det handler om når vi står op og Mor spørger om vi skal kigge efter om Julemanden har puttet en gave i julesokken. Ida piler ud til sokken og SØRME om der ikke er gevinst hver dag 🙂

Ida med den første pakkekalendergave...
Ida med den første pakkekalendergave…
Et Duplo-fly!
Et Duplo-fly!

 Farmor på besøg

I går kom Farmor på besøg. Far er taget til Sverige et par dage for at arbejde så Mor fik tilkaldt forstærkning og selskab 🙂

Nu er der dømt ægte hyggestemning med masser af kaffe, kage, snolder, leg og ture.

I dag har vi været på “Albert Cuypmarkt” (et stort marked med alverdens sager), hvor vi fandt fine sager og gode snacks. Regnen synes dog ikke vi behøvede at hygge helt så meget, så vi blev sendt hjem til frokost og sidder nu og hygger med strikning og blog-opdatering mens Ida lurer den udenfor.

Glædelig onsdag 🙂

Sygdom, håndværkere og hjælpetutten

Mere sygdom

I torsdags var det Fars tur til at blive ramt af maveinfluenzaen – nu har vi alle været nede så forhåbentlig kan vi nu ikke smitte hinanden med den mere 🙁

Oveni var Ida blevet frygtelig forkølet så Mor konstant måtte løbe i hælene med et lommetørklæde for at undgå 11-taller. Ida hostede også en hel del, hvilket forstyrrede nattesøvnen så hun vågnede mange gange både torsdag og fredag nat. Sikke et sygehus vi holdt os :s Nu er vi heldigvis allesammen ovenpå igen (7-9-13!) og forhåbentlig færdig med sygdom for denne gang. Vi venter os dog stort ryk-ind af baktusser igen når Ida starter i institution om en måneds tid, så Mor skal hjem og have en influenza-vaccination så snart vi lander på dansk grund så hun forhåbentlig kan gå fri for det værste og undgå at Lillesøster også smittes i mavsen.

Når man er lidt syg må man få alle de boller og kakao man vil
Når man er lidt syg må man få alle de boller og kakao man vil

Hollandske håndværkere…

I torsdags fik vi installeret et nyt varmesystem. Det krævede dog 2 dage uden varme og 3 besøg af håndværkerne før de endelig fik det sat korrekt til. Så for at holde temperaturen oppe i det lille hjem med to syge tutter tændte vi op i masser af stearinlys og bagte hjemmelavede hindbærsnitter så ovnen også kunne varme lidt. Og så var det selvfølgelig også hyggeligt og smagte af ægte vinter-lækkerhed 🙂

Hygge #1
Hygge #1
Hygge #2
Hygge #2
Hygge #3
Hygge #3

Endelig i går aftes kl 20 fik håndværkerne så varmen til at fungere igen og de kunne gå på sen weekend 🙂

Hyggelørdag

I dag har den stået på ren hygge og afslapning. Ida sov til kl 8 og fik så lov at komme ind i Mor og Fars seng og se et afsnit af Traktor Tom før vi gik ud og spiste morgenmad. På trods af, at Ida sov længe tog hun alligevel lige 3½ times middagslur i stedet for de vante 1½-2 timer. Der må have været lidt at indhente fra de sidste nætter – nu er det bare Mor som er i underskud, men det er vist efterhånden en kronisk tilstand 🙂

Dagen er gået med masser af leg med lego, kaffestel og dukkerne. Ida er begyndt at sige ‘skål’ (udtales ‘gå’) og så skal vi allesammen skåle med vores glas. Mange gange. Ida synes det er en fest!

Ida har også tilføjet hestens vrinsk og grisens ‘øf øf’ til sit ord-repetoir og er sød til at sige ‘tak’ når hun får noget af nogen. Allermest siger hun dog ‘det’ og ‘ja’. Mange gange. Rigtig mange gange. Og hun bliver ved indtil man fortæller hende hvad det er hun peger på (selvom hun udmærket ved, at det er en hund eller en flyvemaskine), og Ida er en stædigrad, som bare råber højere indtil hun får respons. Mor tror naboerne glæder sig til vi snart flytter 🙂

Hjælpetutten

Ida er også blevet rigtig dygtig til at hjælpe mor med at hente hagesmækkerne, som hænger til tørre på radiatoren imellem måltiderne, og til selv at sætte sine støvler ind på plads når vi har været på tur. Ida synes også selv hun er mægtig dygtig når hun finder et stykke papir, som kunne minde om skrald. Så bliver det krøllet sammen og så piler Ida hen til skraldespanden for at smide det ud. Mor synes dog ikke altid lige det papir skulle have været smidt ud :/ Mor er desuden ret overbevist om at Idas lille gris og høne er overgået til skraldedøden da vi ikke har kunnet finde dem de sidste måneder, uanset hvor vi har ledt. Et sidste kig bliver gjort når vi pakker ned om et par uger og ellers erklæres de officielt for døde sammen med de efterhånden mange ubrugte bleer som Ida har smidt i skraldespanden.

Det er også blevet fast rutine at Ida får mors nøgler når vi kommer ind af døren nede i opgangen. Så løber Ida om til vores postkasse og forsøger at sætte nøglen i – Mor må dog lige hjælpe med at låse op og åbne. Hvis der er post tager Ida det ud og med op i lejligheden. Hun fortsætter derefter sin færd hen til elevatoren, hvor hun nu ENDELIG (i sin egen optik) er blevet høj nok til at nå elevatorknappen og tilkalde elevatoren. Hun synes dog også den guldfarvede ‘alarm’-knap er ENORMT spændende, men den får man sjældent lejlighed til at trykke på, for Mor er over Ida som en høg….hmmmpf!

Når vi kommer ud af elevatoren skal Ida lige hen og klappe de to Gøg & Gokke figurer, som sidder på en bænk udenfor naboens dør. Så får de et ‘ae ae’ og et ‘hej’ med på vejen før Ida går hen til vores dør og forsøger at låse op. Når vi kommer ind ved Ida godt, at man skal have sko og flyverdragt eller jakke af. Nogen gange er det dog mere spændende at hjælpe med at tømme klapvognen for eventuelle indkøb selvom det altså godt kan være ret så tungt med mælk og juicekartoner.

Mor har virkelig fået sig en dygtig hjælper, og Mor er sikker på Ida nok skal være sød til at hjælpe med at hente sutter, stofbleer osv. når Lillesøster kommer ud.

Mor-syg og Lego-lege-far

Ida er blevet rigtig mor-syg og brokker sig så snart mor forlader rummet. Det går dog som regel hurtigt over, hvis man blot får distraheret Ida så hun glemmer, at mor er væk.

Ida har fundet ud af, at hun nogen gange kan lokke far til at lege når mor ikke gider (hvis mor f.eks. synes det er vigtigere at spise sin aftensmad selvom Ida altså ER færdig – tsk!), men far vil helst lege med Lego. Så når Mor har sagt nej gentagende gange (det siger Mot tit(!) – så tit, at Ida er begyndt at gå rundt og sige ‘nej, nej, nej’ mens hun ryster på hovedet og peger med en sur pegefinger rundt omkring) går Ida over og finder Lego-kassen frem og begynder at stille giraffen, elefanten og de andre dyr op til far på bordet, hvilket som oftest resulterer i, at far lader sig overtale til at komme med ned på gulvet og bygge med Lego. Ofte bliver Far endda så optaget af at bygge høje tårne eller Zoo i flere etager, at han slet ikke opdager, at Ida er videre til den næste leg et andet sted 🙂

Gladetutten leger med lego med Mor og Far
Gladetutten leger med lego med Mor og Far

Allerbedst er det nu når både Mor og Far gider at lege og bygger store huse og fortæller hvad alle dyrene siger.

Utrecht

Mere sygdom

I fredags var det mors tur til at blive ramt af maveinfluenza. Mor kastede op uafbrudt fra natten til fredag og til hun gik i seng igen. Og hvis man synes man er sølle når man har normal influenza så er det altså kun værre når man ovenikøbet er gravid så maven kramper sig sammen om babyen når man kaster op. Stakkels mor og stakkels lillesøster.

Far var nødt til at lave alle sine arbejdsplaner om og arbejde hjemmefra så Mor kunne få noget hjælp i mandsopdækningen af Ida. Mor var ikke meget værd og Ida synes da også det var drønkedeligt, at hverken Mor eller Far rigtig gad at lege, så hun havde også en træls dag.

Lørdag kastede mor heldigvis ikke længere op men var stadig meget træt og energiforladt efter at kroppen var blevet godt og grundigt drænet. Og heldigvis for det, for vi havde allerede planlagt en smuttur til Utrecht for at se byen lørdag og besøge et julemarked søndag. Så afsted det tog vi, og så måtte vi sætte tempoet derefter.

Utrecht

Utrecht ligger kun ca. 40 km fra Amsterdam og det tager da heller ikke meget mere end 1 times tid fra dør til dør med det offentlige i Holland.

Utrecht er Hollands 4. største by med ca. 300.000 indbyggere – dvs. ca. samme størrelse som Århus. Utrecht er opdelt i to niveauer mange steder langs kanalerne, hvor de gamle kældere i kanalniveau nu er bygget om til restauranter eller huser mindre virksomheder. Det er en super hyggelig by, som på mange måder minder meget om Amsterdam med kanalerne, dog er byen væsentlig mindre og dermed er der også en del færre turister, hvilket mildt sagt er en lettelse 🙂

Utrecht har tusindvis af gamle kældre, som tidligere har været brugt som lagerbygninger mv. Nu er mange af dem indrettet som restauranter
Utrecht har tusindvis af gamle kældre, som tidligere har været brugt som lagerbygninger mv. Nu er mange af dem indrettet som restauranter
Utrecht er SÅ hyggelig en by
Utrecht er SÅ hyggelig en by
Kanalrundfart
Kanalrundfart
Pludselig blev vi forfulgt af Sinterklaas og 3 Zwarte Pieter på kanalrundfarten!
Pludselig blev vi forfulgt af Sinterklaas og 3 Zwarte Pieter på kanalrundfarten!
En fin have inde i domkirken
En fin have inde i domkirken
En kopi af Jellingstenene står ved domkirken i Utrecht
En kopi af Jellingstenene står ved domkirken i Utrecht

Julemarked på Kasteel de Haar

Søndag morgen tog vi en taxa fra hotellet ud til slottet Kasteel de Haar. Her havde mor læst der skulle være et stort julemarked.

Slottet og dets omgivelser var ganske fortryllende – helt eventyrsagtigt, og garanteret endnu hyggeligere hvis der havde været sne (hvilket der heldigvis ikke var 🙂 ). Vi nøjedes dog med det vanlige hollandske regnvejr…

Det smukke Kasteel de Haar
Det smukke Kasteel de Haar

Der var hundredevis af små boder, som solgte det fineste julepynt og alle mulige andre sager. Boderne var primært optaget af mindre virksomheder, som selv producerer og sælger deres varer, så priserne var meget lave og varene var SÅ flotte. Mor fik da også indkøbt til julesouvenirs til minde om Holland.

Overviews-billede af lidt af julemarkedet
Overviews-billede af lidt af julemarkedet
Julekor udklædt i gammeldags tøj
Julekor udklædt i gammeldags tøj
Der var masser af små opvarmede hytter hvor man kunne sætte sig og få en kop kaffe. Hyggeligt!
Der var masser af små opvarmede hytter hvor man kunne sætte sig og få en kop kaffe. Hyggeligt!
Far og Ida er godt pakket ind
Far og Ida er godt pakket ind
Springvand synkroniseret til julemusik foran slottet - så fint!
Springvand synkroniseret til julemusik foran slottet – så fint!
Nintje / Miffy (det internationale navn) kom forbi og læste historier op for børnene
Nintje / Miffy (det internationale navn) kom forbi og læste historier op for børnene

Mavsestatus

Mors mavse er groet meget den sidste uge på trods af hun tabte næsten 2 kg i løbet af fredagen, hvor hun kastede op og kastede op. Nu er man ikke længere i tvivl om, at mor er gravid – med mindre hun tager noget meget løst tøj på.

Lillesøster er kamplivlig og sparker og vender sig dag og nat. Mor er også begyndt at blive lidt mere besværet af maven og der skal også tages større hensyn til maven fordi den er blevet større. Det kan Ida ikke helt forstå, men vi forsøger at erstatte den voldsomme leg med masser af krammere og boglæsning.

Idas mavse er desværre igen blevet noget forstoppet efter hendes omgang maveinfluenza så mor har et par gange måtte give Ida et lavament fordi hun ellers ikke kan komme af med noget. Heldigvis er Ida blevet glad for svesker så dem får hun nogle stykker af som snacks og så supplerer vi med lidt lactulose, hvilket Ida nu heldigvis også gerne gerne vil have og synes er sjovt at drikke ud af sprøjten.

Mor og Far kan ikke helt forstå, hvorfor maven pludselig er blevet så dum igen for vi har ikke ændret noget i kosten eller lignende så vi prøver bare at hjælpe den fra dag til dag så Ida ikke bliver alt for besværet af det og håber det går i sig selv igen hurtigst muligt.

Institutionsplads

Institutionsplads

I dag har vi fået tilbud om – og accepteret –  institutionsplads til Ida. Ida kan starte den 6. januar i Vuggestuen Eventyrhaven på Frederiksberg.

Far og Mor har dog valgt at opretholde Ida på ventelisten til de to institutioner hun oprindeligt var opskrevet til, da de ligger meget tættere på lejligheden på Frederiksberg. Eventyrhaven ligger knap 2 km fra hvor vi bor…. men det er via Valby Bakke så Mor ser frem til at få gode cykelbimser med tiden :s Heldigvis går der også bus direkte fra dør til dør.

Rutevejledningen er til at hitte ud af!
Rutevejledningen er til at hitte ud af!

Mor og Far kender ikke institutionen, men har læst en masse positivt om den på nettet, så vi satser på at det holder stik – og ellers må vi se på det, hvis vi ikke bliver tilfredse.

Nu glæder vi os bare til at komme tilbage til DK og få Lilletutten i institution så hun kan få en masse nye venner og få brændt noget krudt af.

Stadig en syg Tut

Bedst som vi troede Ida var i bedring efter en dag uden opkasning i går har Ida igen i eftermiddags kastet op. Så Mor måtte lave en lynevakuering i stuen og iværksætte operation ‘vask af Tut’, ‘vask af Idas og mors tøj’ og ‘vask af stue’. Pyyyyh, Mor synes det er hårdt at være alene med Ida når hun kaster op. Man får jo ikke noget varsel om at hun har det dårligt og pludselig har tænkt sig at kaste op ud over det hele! I timerne bagefter løb mor derfor rundt efter Ida med en skål i tilfælde af der skulle komme mere. Det kom der heldigvis ikke og nu sover hun sødeligt i sin seng.

Mor er ikke længere så sikker på det skyldtes pasta med tomatsovs, men nok nærmere en maveinfluenza som en dreng og hans mor lige havde haft da vi mødte dem i torsdags til babyrytmik. Øv bøv. Mor håber virkelig ikke hun også bliver ramt, for det er ikke en sund omgang til Lillesøster, og Mor skal desuden være alene med Ida hele tirsdag og onsdag igen mens Far er i Sverige og arbejde. Vi krydser fingre for god bedring!

Status Lillesøster

21+0

I dag er vi trådt ind i uge 21 i graviditeten med Lillesøster. Maven er stadig ikke så stor, og kunne stadigvæk godt bare være en kagedunk – men det er det altså ikke.

Mor og Lillesøster
Mor og Lillesøster

Hvis Lillesøster følger gennemsnittet er hun omkring 27 cm fra hoved til fod nu og vejer ca. 450 gram. Dvs. hun er næsten ‘halvt færdig i længden’ men mangler altså stadig en masse vægtmæssigt. Vi får dog først et rigtigt skøn på Lillesøster når vi skal til læge eller jordemoder igen, og det bliver først når vi er retur i København. Mor har taget ca. 3-4 kg på nu, hvilket vist også er meget standard, men dog næsten 1 kg mere end det var tilfældet med Ida.

Det er en lille livlig fis, der gemmer sig derinde og som sparker og laver koldbøtter på livet løs. Far har efterhånden også fået lov at mærke en del spark – særligt om aftenen, når mor og far lige er smuttet i seng er der liv i Lillesøster. Ida er også blevet sparket i rumpen et par gange når hun sidder på mor og læser bog, hvis Lillesøster synes hun sidder lidt for klemt. Dog er sparkene stadig så lette at Ida intet bemærker. I nat var Lillesøster endda så livlig at mor vågnede af den unge dames spark. Og vi er stadig kun halvvejs!

Mor har det stadig godt. Lidt ligamentsmerter og lidt træthed – og så mest en blanding af glæde og afmagt over at der lige lidt er endnu en lille fis at tage hensyn til herhjemme 🙂

MinTicker.dk Ticker

Idas nye vinterstøvler

Ida og mor trodsede regnvejret i morges og tog på julegaveindkøb i Amsterdam. Det blev dog kun til en hurtig omgang for det var koldt og vådt. Heldigvis fik vi det vi kom for samt et par vinterstøvler til Ida så hun er vinterklar.

Idas nye Hello Kitty vinterstøvler fra Crocs
Idas nye Hello Kitty vinterstøvler fra Crocs
Ida er SÅ glad for de nye støvler
Ida er SÅ glad for de nye støvler

Ida har haft kolde fusser de sidste gange når vi har været på tur på trods af strikkede sokker i gummistøvlerne, så mor tænkte at vi hellere måtte finde et par ordentlige, forede vinterstøvler til Ida. Idas sommersandaler fra Crocs har været toplækre og mor har indset, at hun må droppe sin baby-nærrighed når det kommer til sko – også selvom de ikke kan bruges i ret lang tid. Hellere betale lidt ekstra og så få noget som vi med sikkerhed sidder godt på Idas fusser. Ida kan trods alt ikke selv fortælle om skoene klemmer eller om hun fryser fusserne. Og nu ved vi jo at det er en Lillesøster der kommer, så hun kan måske arve de fine lyserøde støvler, hvis ikke Ida slider dem helt op.

Mor valgte at kigge på støvler i Crocs butikken fordi Crocs fodtøj er SUPER let og dermed meget nemmere for Ida at slæbe med. Ida faldt pladask for de lyserøde Hello Kitty støvler og var ikke meget for at skulle have dem af igen.

Mor synes det er SÅ svært at købe sko til Ida da det er umuligt at mærke, hvor tæerne går til. Heldigvis havde mor sin udklippede Ida-fodmåler med i pungen (et trick Mor lærte da hun var ung pige i huset for år tilbage) så Mor kunne sikre sig, at der også var lidt plads at vokse på til vinter. Ida endte derfor med at få et par støvler i str. 22-23, hvilket er ca. 1 str. større end hendes fødder er nu, men fordi støvlerne er så lette kan Ida sagtens gå rundt i dem.

Omrids af Idas fod - lige til at teste skostørrelser!q
Omrids af Idas fod – lige til at teste skostørrelser!

Efterår i Amsterdam

Nu er det for alvor ved at blive efterår i Amsterdam. Solen går ned kl 17, det regner stort set hele dagen, hver dag(!) og det er koldt og trist. Heldigvis er det også det måske allersmukkeste tidspunkt at gå i parker og se på de fine farver.

De sidste dages færden er foreviget og kommenteret herunder. Enjoy!

Efterårsfarver i Vondelpark - gotta love it
Efterårsfarver i Vondelpark – gotta love it
Det har regnet meget i Amsterdam på det sidste...
Det har regnet meget i Amsterdam på det sidste…
Rigtig meget (ja der er to både på billedet)
Rigtig meget (ja der er to både på billedet)
Hey, hvem har lukket vandet ud af soppebassinet?!
Hey, hvem har lukket vandet ud af soppebassinet?!
En fin posering i de fine røjsere!
En fin posering i de fine røjsere!
Ida undersøge lige et spændende skilt - kan det komme af? Næææh...
Ida undersøger lige et spændende skilt – kan det komme af? Næææh…
Yay - endelig nok hår til en hestehale! (men ikke nok tålmodighed til brug af hårelastik så vi måtte nøjes med et hårspænde)
Yay – endelig nok hår til en hestehale! (men ikke nok tålmodighed til brug af hårelastik så vi måtte nøjes med et hårspænde)
Grrrr....Nutella-monster!
Grrrr….Nutella-monster!
Frække tutten!
Frække tutten!
Et af billederne fra gårsdagens julekort-foto-session
Et af billederne fra gårsdagens julekort-foto-session
Mor & Lillesøster uge 20+6
Mor & Lillesøster uge 20+6 (i dag)
Lidt nyt til Lillesøster
Lidt nyt til Lillesøster skal der til!

Gran Canaria tur-retur

Så er vi vendt tilbage til Amsterdam efter 5 dage på Gran Canaria og 2½ dag i Danmark kun adskilt af et halvt døgn i Amsterdam.

Gran Canaria

Vi havde skønt vejr – ca. 25 grader hele ugen, og sol det meste af tiden. Helt perfekt vejr til Ida. Desværre var poolen ikke opvarmet som skrevet på hotellets hjemmeside, så det blev til mange, korte badeture i poolen og op igen så snart Idas underlæbe begyndte at dirre. Trods det kolde vand ville Ida nu hellere blive i pølen og bade og lege med de andre børn, så det var med skrig og skrål når Ida blev hevet op fra poolen for at blive tørret, få en snack og lidt varme, før man igen måtte komme i pølen.

Vi nåede også at se det meste af byen. Både til fods og med et turisttog. Turisttoget var dog ikke interessant nok til at holde Ida vågen så halvvejs på turen faldt hun omkuld og påbegyndte sin middagslur.

Flyveturen derned (4 timer) gik helt perfekt. Ida lagde sig til at sove middagslur næsten med det samme og vi havde et ekstra sæde som Ida kunne ligge på og sove. Så tog hun en god skraber på 1½ time og så var hun ellers klar til leg resten af turen.

Turen hjem gik dog ikke helt så nemt. Ida var temmelig snottet, hvilket formentlig påvirkede ørerne lidt, så hun var lidt tvær og trods det at hun var helt igennem overtræt ville hun ikke overgive sig før kl 22.30 – 2 timer inde i flyveturen. Så sov hun til gengæld til vi skulle af flyet og faldt omkuld da vi nåede hjem i seng, hvor både Ida og far sov til kl 10.30 næste dag! Imellemtiden nåede Mor at få tømt kufferterne og vasket al vores tøj før vi igen fyldte kufferten og tog i lufthavnen for at rejse mod DK.

Danmark

Vi boede hos Farmor og Farfar lørdag-mandag, så der var fuld fart på med gåture om søen, kaffedrikning for voksne og børn og en masse andet hygge. Mandag morgen drønede Far og Mor til Viborg hvor vi igen fik lov at hilse på hvad der viste sig at være en Lillesøster. Derefter drønede vi retur til Malling og kort efter mod lufthavnen igen.

Rejsetrætte Tutter!

Pyyyyh, nu synes vi også vi trænger til en slapper, så vi skal heldigvis ikke rejse mere før vi skal mod Danmark for good i midten af december. Det glæder vi os rigtig meget til!

Herunder ses turen i billeder. Enjoy!

View fra vores balkon
View fra vores balkon
Playa del Ingles strand
Playa del Ingles strand
Familien Tut foran hotellet
Familien Tut foran hotellet
Far og Ida tager en hviler
Far og Ida tager en hviler
Glade musen på shopping
Glade musen på shopping
Ida kører tur med Hello Kitty
Ida kører tur med Hello Kitty
Far skulle lige sidde med i starten
Far skulle lige sidde med i starten
Ida hygger i klapvognen
Ida hygger i klapvognen
Far og Ida klar til togtur
Far og Ida klar til togtur
Far og Ida på togtur
Far og Ida på togtur
Pyyyh, man bli'r træt af togtur, godt man kan putte lidt på Farmand
Pyyyh, man bli’r træt af togtur, godt man kan putte lidt på Farmand
Farmor, vi sku' hilse fra turtlerne!
Farmor, vi sku’ hilse fra turtlerne!
Efter en tur på stranden må man ha' en ordentlig omgang i badekarret før man kommer i seng
Efter en tur på stranden må man ha’ en ordentlig omgang i badekarret før man kommer i seng
Far og Ida gynger om kap
Far og Ida gynger om kap
Skævt Tutte-smil
Skævt Tutte-smil
Turist-tutten nyder at have bare tæer i græsset i parken
Turist-tutten nyder at have bare tæer i græsset i parken
Far og Ida-musen
Far og Ida-musen

Lillesøster på vej!

Så har vi hilst på Babylil igen og det er formentlig endnu en prinsesse vi har på vej. Scannedamen var ikke helt sikker da navlestrengen lå imellem benene og drillede, men hun troede nu det var en lillesøster.

image

Alle mål og specs var som de skulle være og den lille sprællebasse lå frækt og rakte tunge af os.

I morgen går vi ind i uge 20, hvilket betyder, at vi er halvvejs.
Terminen hedder stadig 25. Marts 2014 og vi glæder os stadig, selv far som nu for alvor kommer i undertal.