Planlægning, planlægning, planlægning!

Bryllupsplanlægningen skudt i gang

Så er datoen endelig sat for det forestående bryllup. Det bliver den 27. september 2014. Datoen er baseret på at vi gerne vil vente nogle måneder efter Babylils ankomst til familien og samtidig vil vi gerne have et sensommerbryllup. Den endelige dato blev dog valgt på baggrund af, at det var der vi kunne få den hytte som vi gerne vil afholde brylluppet i.

Der blev friet, og der blev sagt ja!
Der blev friet, og der blev sagt ja!

Valg af lokation

Vi blev hurtigt enige om at vi blev nødt til at finde et sted, hvor der var overnatningsmulighed for mange personer, da begge vore familier og vennekredse er spredt udover hele landet.

Valget faldt på spejderhytten Wigwam, som ligger ved Horsens. Ingen af os har været der før, så vi har alene vurderet ud fra billederne på hjemmesiden og på andres online bryllupsberetninger fra stedet, og da hytten allerede er booket langt ind i 2014 sprang vi til og bookede den.

Hytten set udefra
Hytten set udefra

Nu er to af de vigtigste ting faldet på plads – så mangler vi bare resten 🙂

Koordinator-Mor er naturligvis allerede godt i gang med at lave mange, lange lister så vi ikke glemmer noget.

Barselsordning endelig faldet på plads

Mors kommende barselsordning med Oticon er nu endelig faldet på plads og det er i fællesskab blevet besluttet, at Mor ikke skal tilbage på arbejde imellem de to barselsperioder. I stedet afholder Mor sin restferie og går derefter på orlov fra jobbet i tiden imellem de to barselsperiode.

Mor ville kun kunne nå at være på job i ganske få uger før hun igen ville skulle på barsel med Babylil og det har vi valgt at droppe så Mor nu forlænger sin periode som hjemmegående frem til start 2015. Pyyyyh, det synes at være om lang tid, men med Lilletutten i fuldt vigør og Babylil på vej bliver der nok at se til.

Beskæftigelsens mester!
Beskæftigelsens mester!

Dertil kommer flytning tilbage til Frederiksberg midt december, nyt job til Far efter jul og indkørsel af Ida i institution lige før Babylil kommer så Ida kan komme ud og få nogle nye legekammerater og blive udfordret af nogen på hendes egen alder.

Jojo, det bliver en travl – men spændende periode for den lille familie!

Lidt sammenligning

Lidt sammenligning

Mor har kigget lidt i gemmeren og sammenholdt nogle mål fra graviditeten med Ida og denne graviditet. Mor har også fundet et billede fra graviditeten i uge 17+2, hvilket er i dag. Så der skulle selvfølgelig tages et nyt billede. Og lidt forskel er der da at se.

Lidt specs:
Vægt: +0,3 kg
Hoftemål: +0,5 cm
Taljemål: +2,5 cm
Brystmål: +2 cm
Mavemål: +2,5 cm

17+2. T.v. Gravid med Ida. T.h. Gravid med Babylil
17+2. T.v. Gravid med Ida. T.h. Gravid med Babylil

Armene er også blevet større, men det er nu engang en af følgerne af at slæbe rundt på 10 kg Ida hver dag 🙂

Minitutten & Lilletutten

Minitutten

Mor har nu tydeligt mærket de første spark fra Babylil. Den sidste uge har mor mærket små bobler i maven som hun også husker fra graviditeten med Ida lige før de egentlige spark begyndte. I aftes kom der dog to rigtige spark og et mere da mor var på vej i seng.

Mor vågner de fleste nætter ved 3-4tiden og ligger vågen en times tid. Det var samme mønster med Ida – dengang tænkte mor at det ville blive godt når baby kom ud så man kunne få en ordentlig søvn igen – nu ved mor godt bedre og forsøger at holde al den søvn hun får i øjeblikket hellig.

Minitutten er nu omtrent på størrelse med en avocado inde i maven – 12-14 cm og med en kampvægt på 100-125 gram.

Baby er på størrelse med en avocado i uge 17
Baby er på størrelse med en avocado i uge 17

Ida var en ret lille baby og nåede kun op på de 3195 gram pga. de 11 dages ekstra bagetid hun fik, og mor tror også Minitutten er i den mindre ende af skalaen. Mor er i hvert fald ikke rigtig blevet tyk endnu, men har bare fået noget der ligeså fint kunne være en kage-michelin-ring om maven.
MinTicker.dk Ticker

Storesøster

Mor kan til gengæld tydeligt mærke på kroppen, at den er på overarbejde. Særligt når Ida vil op og bæres er der pres på da hun sidder lige på dunken og trykker ned på organer, baby og slutteligt mors blære. Mor og Ida læser mange bøger i dagstimerne, hvor mor sidder nede i sækkestolen så Ida selv kan kravle op på mors skød. Det letter også byrden på mors ryg. Ida har dog stadig mange dårlige nætter, hvor hun vågner 2-3 gange og vil op og bæres rundt indtil hun falder til ro igen.

Harry Potter til halloween?

Mor og Far tror Ida prøver at signalere at hun gerne vil være Harry Potter til halloween. Hun har i hvert fald erhvervet sig en lille hudafskrabning lige midt i panden fra et grimmer styrt ned i noget flis på legepladsen.

Ida Potter!
Ida Potter!

Heldigvis er man en stor pige, som hurtigt er glad igen når bare Ninus vil have en krammer.

Ida er også en stor (og stædig) pige, som selv kan slæbe sine bleer (52 stk!) hjem fra supermarkedet. Men de er altså meget tunge og man falder flere gange undervejs, men ikke tale om at Mor skal hjælpe. Så bli’r man nemlig hys! Mor var glad for, at vi ikke havde købt frostvarer for så var de temmelig sikkert tøet op før vi nåede hjem.

Ida kæmper sig hjemad med bleerne
Ida kæmper sig hjemad med bleerne

 Besøg af Morfar og Bedste Grete

I weekenden havde vi besøg af Morfar og bedste Grete. De kom fredag aften og smuttede igen søndag eftermiddag. Lørdag gik med ren hygge på loppemarked i Nordamsterdam, en tur forbi blomstermarkedet og endelig en tur på restaurant lørdag aften.

Amsterdam + efterår = regnvejr. Den ligning viste sig sidst Morfar og Bedste Grete var på besøg, og den holdt også stik denne gang. Fredag og søndag regnede det. Hele dagen. Meget. Lørdag regnede det heldigvis kun om aftenen da vi alligevel var på vej hjem. Søndag blev Morfar og Bedste Grete overmandet af regnen da de var checket ud fra hotellet. De måtte derfor en tur i tørretumbleren og opvarmes med rigelige mængder kaffe før de kunne køre herfra søndag eftermiddag.

Ida nød – som altid – den ekstra opmærksomhed fra bedsterne og de ekstra arme.

Tak for besøget Morfar og Grete!

Gran Canaria

For at få udnyttet fars sidste ferie har vi bestilt en uge på Gran Canaria… lige om lidt faktisk! Om 11 dage drøner vi afsted mod Playa del Inglés, hvor vi skal bade, hygge, lege og bade lidt mere i 25 grader i en hel uge. Det bli’r SÅ skønt og Mor og Far glæder sig til at kunne lege med Ida i poolen hver dag. Vi når lige at runde Amsterdam før vi flyver retur til Danmark, hvor vi skal op og hilse på Minitutten og forhåbentlig finder vi så ud af om det er en med-eller-med-uden-tap baby vi venter os.

Så når Ida også lige at få flyvetur #23, 24, 25 og 26 i hus før hun bliver 15 måneder.

Hotellet, som venter på os!
Hotellet, som venter på os!

Turen går til Danmark

Jordemodervisit #1 (i Viborg)

I går var Mor til det første jordemoder visit med Babylil. Der blev målt (afstand fra skambenet op til toppen af livmoderen = 15 cm <=> absolut standard), der blev lyttet på hjertelyd (den var der masser af – godkendt!) og mor fik målt sit blodtryk (hvilket var super fint og lige som det skulle være). Dejligt, dejligt, dejligt!

Herunder finder du en oversigt over de anbefalede besøg hos læge og jordemoder igennem graviditeten. I Viborg følger man dog ikke helt planen da man ikke kommer til jordemoder i uge 21 som flergangsfødende, så vi skal først afsted igen i uge 29 (dvs. i starten af januar). Det synes mor er helt fint, for så er der ikke så meget rejseri 😉

Undersøgelser i graviditeten
Undersøgelser i graviditeten

D. 4. november har vi igen en aftale på Viborg Sygehus, hvor vi skal til gennemscanning, og forhåbentlig finder ud af om Ida får en lillebror eller lillesøster. Det glæder vi os til!

Derefter står den på lægebesøg i uge 25, hvor Babylils blodtype skal testes for at se om han/hun også er rhesus negativ ligesom mor – i det tilfælde skal mor nemlig have en indsprøjtning efter fødslen for at undgå at danne antistoffer. Denne undersøgelse ligger først i december så den bliver foretaget hos vores læger på Frederiksberg, ligesom resten af forløbet vil blive varetaget der.

MinTicker.dk Ticker

MinTicker.dk Ticker

Hjemme hos Mormor

Lørdag-tirsdag har vi været hjemme hos mormor og hygge. Vi har nået at besøge både olden i Ørum og i Randers og det lykkedes os da også at komme forbi Morfar og Grete. Grete havde nemlig takket ja til babysitter-tjansen, mens mor skulle til jordemoder, og mor vidste at Ida ville elske at komme ud og jagte misser, cykle på den trehjulede og drøne rundt på ‘Traktor Tom’. Og Ida nåede nærmest heller ikke at vinke farvel til mor, før Ida var tilbage til kattejagten.

Ida og Mormor kigger på pippere i Doktorparken, Randers
Ida og Mormor kigger på pippere i Doktorparken, Randers
Ida kører på karrusel
Ida kører på karrusel
Ida hygger i legehus i Toys'r'us
Ida hygger i legehus i Toys’r’us
Ida og Ninus får en tur i den nye gynge i Mormors garage
Ida og Ninus får en tur i den nye gynge i Mormors garage
En meget koncentreret Ida spiser risengrød helt selv
En meget koncentreret Ida spiser risengrød helt selv

Mandag var Ida med Mor og Mormor i svømmehal og som de øvrige gange havde hun en fest og grinede og pjaskede. Det var SÅ skønt og meget trættende. Ida har heldigvis været i højt humør alle dagene hos mormor og der har ingen problemer været med at få Ida til at sove, som vi havde store problemer med sidst vi turede i Jylland. Mor synes det var en stor lettelse med tre nætter, hvor Ida sov fra 20-7 og kun lige ville hilse på en enkelt gang hver nat. Ligeledes klarede Ida flyvetur # 21 og 22 til UG!

Sulten-tutten

Det har åbenbart taget meget hårdt på Ida at være i Danmark nogle dage, for i dag er hun MEGET sulten!

Ida fik som sædvanlig yoghurt og cornflakes til morgenmad og spiste sin portion op. Der gik dog kun 1½ time før Ida var klar til en snack, så hun fik lidt rosiner, men det var ikke nok. Ida pegede over på frugtskålen og det betyder at hun gerne ville have en banan. Bananen var væk på rekordtid og Ida pegede igen på frugtskålen og var klar til en mere. Så det fik hun. Og den var også væk på rekordtid. Ida pegede endnu engang på frugtskålen, men mor synes ikke hun skulle have flere bananer.

Til frokost var Ida meget utålmodig og havde slet ikke tid til at vente på at mor fik smurt hendes madder. Ida spiser normaltvist 1-1½ rugbrød til frokost men i dag spiste hun – på rekordtid – 2 hele rugbrøder (det samme som mor spiser til frokost 😮 ). Da mor var for langsom til at få skåret endnu en skive brød til Ida tog Ida selv affære og hev hele rugbrødet over og begyndte at spise af det. Så er man altså en sultenpind 🙂

Ida i gang med resten af rugbrødet
Ida i gang med resten af rugbrødet

Gang i bageriet…

Gang i bageriet…

Vi har haft travlt i det lille hjem. Vi har haft et par ekstra uplanlagte ture til Danmark og missede flyet tilbage til Amsterdam på den sidste tur. Så vi måtte tage en ekstra overnatning på Hotel Helgren i Malling, hvor der heldigvis altid er plads og glæde når vi kigger forbi. Vi missede flyet da der havde været ikke mindre end 7 bilulykker – 7!!! – i og omkring Aalborg. Det medførte, at motorvejen var spærret i begge spor i begge retninger, og ligeledes var byen også totalt spærret pga. de ekstra biler, som forsøgte at køre denne vej.  Ligesom os. Vi forsøgte alt og stod med vores kufferter og Lilletutten i Aalborg kl 18.15 – samme tid som flyet afgik.

Vi vidste godt vi ikke ville nå flyet, men vi tænkte, at vi ligeså godt kunne tage ind forbi lufthavnen og snakke med en af lufthavnsdamerne om, hvornår vi så kunne komme med flyet. Og vi var ikke de eneste med det problem. Heldigvis var lufthavnsdamerne rigtig hjælpsomme og ombookede vores billet til samme fly næste aften uden beregning – og det fly nåede vi 🙂

Årsagen til de ekstra besøg i Danmark skyldes, at vi har haft gang i bageriet herhjemme…

En bolle i ovnen...
En bolle i ovnen…

…og bageriet holder ovnen kørende til omkring 25. marts, hvor bollen gerne skulle være færdigbagt.

For dem som stadig ikke helt er med: Ida skal være storesøster 🙂

Første billede af Babylil
Første billede af Babylil

Babylil

Så for at føre Jer, kære læsere, up to date kommer her en lille babydagbog over de første 13 uger, som allerede er passeret. Vi er i dag på dag 13+4 – altså 13 fulde uger og 4 dage er allerede gået!

21. juni 2013 – Første dag i sidste menstruation (det er den dag man udregner terminsdatoen efter indtil nakkefoldsscanningen, hvor man kan regne datoen ud baseret på fosterets størrelse). Terminen hed således 28. marts 2014 før nakkefoldsscanningen.

20. juli 2013 – Positiv graviditetstest. Mor havde taget flere tests løbende da hun synes hendes menstruation havde været ret mærkelig, men vi skulle langt hen i forløbet før mor kunne teste positivt. Og ja – graviditeten var planlagt, men ligesom med Lilletutten var der pletskud i første forsøg så det alligevel gik liiiidt hurtigere end forventet.

29. juli 2013 – Graviditetstest hos lægen. Han kunne også konkludere at den var god nok. Minitut på vej!

August 2013 –  Mor havde kvalme og sure opstød. Især når balancenerven drilles kom kvalmen. De sure opstød er værst når mor har drukket en kop kaffe. Øv. Mor havde også mange ligament-rumsteringer – ikke helt smerter, men træls følelse. Det gør ondt i maven når storesøster mosler og sætter sig på Babylil. Og så er Mor SÅÅÅÅ træt, det er hårdt at producere en baby.

30. august 2013 – Mormor fik at vide, at Ida skal være storesøster. Se video nedenfor.

2. september 2013 – Lægetjek – der blev lavet vandrejournal og svaret på spørgsmål. Mor lider mindre af kvalme og sure opstød. Hun er også mindre træt.

4. september 2013 – Farmor og Farfar fik at vide at Ida skal være storesøster. Se videoen herunder 🙂

16. september 2013 – Nakkefoldsscanning. En livlig lille fis gemte sig i maven. Sygeplejersken som scannede stoppede flere gange undervejs og holdt scanneren helt stille mens hun sagde: ” Det er da helt vildt som han eller hun sparker og bokser.”
Vi fik lov at høre hjertelyd (det var der ikke mulighed for på Rigshospitalet da vi blev scannet med Ida, men det kunne Viborg Sygehus’ udstyr åbenbart).

I det hele taget var det en langt bedre oplevelse end på Rigshospitalet. Vi kom ind til vores aftale 4 minutter før tid – på Rigshospitalet var de konsekvent mindst en time forsinket til scanningerne, og damen som scannede var super sød og forklarede rigtig fint hvad det hele var – og vigtigst af alt at det hele så godt og normalt ud.

Det var vi naturligvis glade for at høre. Man kunne se på sygeplejersken, at hun nød sit arbejde og smilede flere gange til skærmen og sagde små ting som ’Så min ven, kan du nu ligge stille så jeg lige kan få et godt billede af dig’.

20. september 2013 – Mor fortalte på jobbet at hun er gravid…. igen. Og mor og far besluttede at offentliggøre graviditeten på Facebook ligeledes, så vi slap for mere hemmelighedskræmmeri.