Gråvejrstorsdag

Havregrød dag 2

Mor prøvede at lave havregrød til Ida (og mor) til morgenmad i dag med lidt større succes end i går. Ida spiste et par skefulde og så ikke ud som om mor var helt retarderet 🙂

Havregrød igen!
Havregrød igen!

Det blev dog ikke til det store på trods af mor havde blandet nogle frosne bær i for at give det mere smag. I morgen prøver vi at putte endnu flere bær i grøden! Mor synes dog det var meget lækkert og undrer sig over, at hun ikke har prøvet at lave havregrød til sig selv noget før.

Fars deller

I går fik Ida kød for første gang. Det var fars deller, der blev testet (dog blev Idas kogt i stedet for stegt), men det var et kæmpe hit hos Ida. Dellen blev most sammen med gulerods-/kartoffel-/squashmos som mor havde lavet i massevis til Lilletutten og igen fyldt fryseren med. Ida lavede en masse nydningslyde som det ellers kun plejer at være sveskemosen, der lokker frem. Mor glæder sig til at vise Ida at hun skal have det samme til frokost i dag 🙂

Youtube kanal

Mor har besluttet sig for at bruge hendes Youtube kanal lidt mere aktivt og har oprettet en afspilningsliste kun med Ida-film. Mor tænker løbende at tilføje nogle videoer af vores hverdag hernede med Lilletutten. Mor har også besluttet at hun ikke gider bruge en masse krudt på at redigere videoerne for så får hun det ikke gjort – så det bliver en dogme kanal med lange og korte videoer i god og dårlig kvalitet i en pærevælling, men så er der lidt til bedsteforældrene udover de 10 sekunders klip vi af og til sender over mobilen. I kan finde Ida afspilningslisten ved at klikke på Youtube ikonet ude til venstre på hjemmesiden her.

Youtube kanalen markeret med rødt
Youtube kanalen marke-ret med rødt

Kravlegård i stuen

Mor har prøvet at flytte Idas seng ind i stuen så hun selv kan ligge og kigge ud af vinduet på kanalen, bilerne, fuglene og sporvognene. Mor bliver træt i ryggen af at stå i længere tid med en 8½ kg basse på armen så mor tænkte at Ida måske ville være okay med selv at ligge og kigge lidt af tiden i stedet for. Indtil videre går det rigtig fint. Eneste minus er at Ida ikke får trænet sig i at skubbe sig rundt på gulvet da sengen er for smal til at Ida rigtigt kan komme rundt. Hvis det bliver en succes med havudsigt fra sengen tænker mor at vi køber en kravlegård så Ida har lidt mere plads og så sengen ikke skal flyttes frem og tilbage hver dag.

Ida hostemus

Ida er blevet en lille hostemus. Hun har hverken feber eller er snottet og virker ikke synderligt irriteret over hosten – med undtagelse af når hun sover hvor hun vækker sig selv. Mor har hævet sædet i klapvognen en smule så hun ikke ligger helt ned når hun sover lur om dagen og har ligeledes hævet hovedenden af sengen med et par bøger.

Ida har hostet knap så meget i nat, men vågnede til gengæld op lidt forvirret nede i fodenden af sengen i morges, hvor hun havde fået sig sprællet ned i løbet af natten.

Ida vækker også stadig sig selv med flagrende arme om natten og sparker dynen af sig så hun bliver kold. Hun er en lille Houdini, som vikler sig ud af diverse svøbninger og Mor tror det er derfor Ida har fået lidt ondt i halsen, så nu har mor købt en lille sovepose med lange ærmer i så Ida ikke får sprællet dynen af om natten. Mor har bundet en sløjfe stramt på hvert ærme så Ida ikke kan få hænderne ud og det virkede til at være en ok løsning i nat (dragten er så stor, at Ida sagtens kan strække armene på trods af sløjfen). Mor har planlagt en plan B, hvis Ida ikke sover bedre de næste dage.

Plan B bliver at sy ærmerne til så hænderne ikke kan komme ud og så sy sløjferne fast mellem hofte og ærme så Ida ikke kan få ærmerne op til hovedet og vriste sutten ud, men stadig kan bevæge armene lidt. Vi afventer spændt 🙂

Kaffe i løbetøj

Mor har siddet hele formiddagen i løbetøjet og drukket kaffe, mens Ida napper og mens det regner og regner udenfor. Mor besluttede sig i går for at det var tid til den første løbetur, og da der intet er på programmet i dag besluttede mor at det måtte være tid nu! Mor synes dog ikke det er så smart at tage klapvognen ud i øs-pøs-regnvejr på trods af regnslag, da det er den selv samme vogn Ida jo skal sove lur i senere. Lige nu afventer mor derfor at regnvejret stopper så vi kan komme på tur. Vi afventer spændt 🙂

Haven

Haven

Så er der kommet gang i haven!

Mens Ida har sovet formiddagslur og middagslur i dag har mor haft tid til at være lidt have-praktisk. Det lykkedes at få skaffet jord – den historie var dog lang nok til et indlæg for sig selv, da dette byggemarked også blot havde 40 liters sække. Vi nøjes med at illustrere hvordan det alligevel lykkedes mor at 40 liter jord (plus baby i barnevogn) med hjem via dette billede (som en sjov lille anekdote kan mor tilføje at efter at have kørt meget langsomt med barnevogns-trolley-karavanen hjem fra byggemarkedet (ca. 1. km) gik hun ned i det lokale supermarked, hvor de sørme havde 10 liters sække med jord – det husker vi lige til næste gang :s).

Barnevogn med trolley-påhæng inkl. 40 liter jord
Barnevogn med trolley-påhæng (via carabinlås) inkl. 40 liter jord

Og det fine resultat kan ses herunder:

3 altankasser med blomster og krydderurter
3 altankasser med blomster og krydderurter

Den sidste altankasse og krukkerne som mor har købt bliver gemt til foråret til at plante alle de spændende frø mor har købt i.

Mor havde været snedig nok til at købe en lille skovl for at lette arbejdet lidt – det viser sig dog at det er svært at være gartner uden at få jord under neglene så et ekstra ønske til dette års ønskeseddel til jul må være små have handsker. Et andet ønske kunne være grønne fingre, som mor absolut ikke har….men det er nok sværere at finde i supermarkedet.

Nu mangler altankasserne blot at blive monteret, men det opgav mor og tænkte at involvere farmand i i den kommende weekend, hvor han skal være alene hjemme med Ida en del mens mor er på udflugt med hendes 3 veninder fra universitetet, som kommer til Amsterdam sent fredag aften og frem til mandag.

Lejligheden & Dansker-hygge

Dansker-hygge

I dag har vi haft besøg af Trine, som vi kender fra Danmark. Trine har boet hernede et års tid og kom forbi til frokost (hjemmebagt rugbrød selvfølgelig – hvilket i øvrigt var i høj kurs) og kaffe inkl. æbleskiver (hvilket også var i høj kurs). Trine kunne give et par gode fif til hvor man finder hvad – og det viste sig at hun selv har boet 3 min. fra vores lejlighed så hun kendte i den grad kvarteret.

Ida blev lidt betuttet over, at der pludselig var andre mennesker i lejligheden end mor og far, men efter en lille lur var Ida klar på at charme Trine.

Lejligheden

Så er det lykkedes at få samlet de sidste Ikea møbler og få ryddet op så lejligheden nu er blevet ganske hyggelig og værd at fremvise. Idas værelse er blevet helt færdigt og helt perfekt, der mangler dog stadig et par småting i de andre rum – men Idas værelse har været topprioritet.

Herunder er et lille galleri med billeder fra lejligheden – husk du kan se alle billederne i større format ved at trykke på et af dem og trykke ‘Next’ nede i venstre hjørne. God fornøjelse og vi glæder os til at vise lejligheden frem i virkeligheden!

God lørdag!

Detalje-torsdag

I dag har stået i detaljernes tegn. Efter en nat hvor Ida nærmest ikke har sovet efter kl 4 har hun taget et par ordentlige skrabere i løbet af dagen og dermed lævnet sin mor en god rum tid til at kræse lidt for detaljerne på Idas værelse.

Vi mangler stadig lige de sidste småting for at værelset er perfekt, men her er et par highlights som en teaser 🙂

Ballon-hund wallsticker
Ballon-hund wallsticker

Mor har købt de fineste wallstickers fra Illux.dk, som nu er blevet sat op på Idas værelse. Vi er lidt usikre på hvor meget vi må bore i væggene for at hænge ting op, så kompromiset har været at sætte en enkelt hylde op som vi så har hængt en masse ting ned fra som I vil se senere. Wallstickers er i den forbindelse geniale fordi de er nemme at sætte op, kan pilles ned igen uden at skade væggen og så er de enormt dekorative.

Mor anbefaler særligt Illux’ wallstickers da hun kender gutterne bag firmaet og synes de laver nogle rigtig fine ting indenfor vægdekoration. Så tag et smut forbi her –> Illux.dk

Wallstickers over puslebordet
Wallstickers over puslebordet

Puslebordet er et af de steder Ida særligt elsker at bruge tid så her har vi brugt en del tid på at indrette området med den helt rette udsmykning, og Ida synes det er blevet et fantastisk sted at ligge og hygge.

Små skytsengle over Idas seng
Små skytsengle over Idas seng
Små skytsengle over puslebordet
Små skytsengle over puslebordet

Mor har sat små engle-glansbilleder, som glimter i lyset op over Idas seng og over puslebordet. Glansbillederne er limet på undersiden af en hylde vi har sat op og som er blevet hovedelementet i indretningen på Idas værelse.

Ida holder pusle-fest
Ida holder pusle-fest

Mors krea-bord / Fars hjemme-arbejdsplads

Mor har fået det fineste krea-bord med plads til symaskine og alle hendes krea ting så det er nemt at gå til og nemt at pakke væk. Bordet er også tiltænkt som fars hjemme-arbejdsplads, hvor han kan sidde med computeren uden at forstyrre/blive forstyrret af Ida og mor.

Mors krea-bord
Mors krea-bord
'Stille Ingeniøren tænker!'
‘Stille Ingeniøren tænker!’

Idas mavse

Småbørn skal som tommelfingerregel lave bommelum hver dag, det har Ida dog aldrig levet op til pga. modermælkserstatningen på trods, af hun får lactulose hver dag for at holde maven i gang. Den sidste uges tid har Ida dog taget det til et nyt niveau da der var gået 5 dage siden sidste bommelum-ble. Det synes mor og far var lidt foruroligende og på trods af rigelige mængder cykling med benene og mave-massage kom der kun vældig ildelugtende prutter ud af Ida. Derfor fik Ida i går et ekstra shot lactulose for at få maven i gang og det bar pote. Så meget pote at både Ida og mor måtte i bad i morges og vaskemaskinen måtte på overarbejde :s

Nu prøver vi dog at give Ida en anden type modermælkserstatning, som skulle være mere nænsom mod maven så den næste uges tid vil forhåbentlig vise om det også virker for Idas mave. Så håber vi også på at Ida begynder at spise lidt mere når der er bedre plads i mavsen og forhåbentlig betyder det også at Ida begynder at sove igennem igen da mor og far efterhånden er godt trætte af natterenderiet.

Vi holder også en pause fra vællingen og ser om det har haft en effekt på maven selvom vi kun har givet Ida ganske lidt endnu.

Ida har sovet huen helt af ovenpå en ordentlig bommelum-ble
Ida har sovet huen helt af ovenpå en ordentlig bommelum-ble

Husmor-onsdag

I dag har Ida og mor holdt ‘husmor-onsdag’ med rugbrødsbagning og sofa-pude-syning. Af nogle af stofresterne fra puderne syede mor et par risposer til Ida som hun kan hygge sig med.

Idas hjemmelavede risposer
Idas hjemmelavede risposer
Hjemmelavede sofapuder til stue og Idas værelse
Hjemmelavede sofapuder til stue og Idas værelse

Dagen i går blev primært brugt på at pakke Ikea ting ud og sætte på plads og aftenen gik med at sætte hylde mv. op på lilleputtens værelse. Vi mangler stadig at få samlet et nyt tv-bord og en ‘sekretær’ og så skal vi ellers bare have ryddet op (igen!) og flyttet lidt rundt på nips osv. så begynder det at ligne noget.

I går havde Ida også sin debut med at spise med ske – ganske vist kun modermælkserstatning – men hun var faktisk ret god til det på trods af hun aldrig har fået mad med ske før.

Idas ske-debut
Idas ske-debut

Ikea-revisit og Vælling-debut

Ikea 2.0

I går var vi på vores 2. familietur i Ikea for at få de sidste ting for at kunne kalde lejligheden et hjem. Mor havde igen præsteret en laaaang Ikea indkøbsseddel (5 sider) og som sædvanlig kom der langt mere i vognen end det planlagte. Vi fik f.eks. købt et juletræ – ganske vist et kunstigt et, men vi har endnu ikke set, at man ellers skulle kunne få juletræer hernede så det blev kompromiset. Vi fik også købt de sidste småting til Idas værelse, som nu blot skal sættes op så hun får et rigtig fint værelse.

Ligesom sidst bliver tingene igen leveret da vi jo ikke længere har bil(er). Prisen for Ikea- transport er ret høj, men det har vi valgt at lukke øjnene for og tænke på de penge vi jo så sparer på ingen bil at have. Og nej – 120 kg kan man ikke lige have med i metroen 🙂

Nu afventer vi bare Ikea-bilen, som skulle ankomme i løbet af de næste timer og så står den ellers på samle-samle de næste aftener igen – mor mener bestemt, at vi har møbler nok til et helt hus når vi kommer tilbage til DK 🙂

Når alt er samlet og monteret skal vi nok få taget nogle billeder af lejligheden og lagt op her på siden så I kan se hvor fint det er blevet.

Vælling

Fredag, lørdag og søndag har Ida fået en flaske med vælling før hun skulle sove. Hun har gladeligt slugt flasken, men den har desværre ikke gjort at hun har sovet igennem. Til gengæld har hun pruttet rigtig meget, men virker ikke til at have ondt i maven. De sidste nætter har mor været oppe ved Ida to gange – dog kun for at tage hende op og lægge hende igen. Mor har også prøvet at lægge en stor pude i Idas seng så sengen føles mindre og så hun kan pølses uden at få armene ud, hvilket virkede indtil for en uges tid siden, men det har tilsyneladende ikke haft den store effekt. Vi tænker derfor stadig i alternative løsninger for at få hende (og os) til at sove igennem igen.

Ida vil gerne selv hjælpe med at holde flasken
Ida vil gerne selv hjælpe med at holde flasken

Efter 5 timer i Ikea i går var Ida dog helt brugt og sov igennem i nat 🙂

Ida er blevet lidt bedre til at spise og brokker sig ikke så meget over flaskerne. Hun spiser dog stadig ikke lige så store mængder som tidligere – måske fordi hun har læst, at mor kalder hende en kæmpebaby på bloggen her 😉

Henslængt baby
Henslængt baby

Dansker-visit

På lørdag får vi en dansk veninde, Trine, på besøg. Hun bor også i Holland og har lovet at give et par fif til livet hernede. Det glæder vi os til.

Julemarked i Amsterdam

Julemarked

I går var vi til julemarked i Muiderkerk i Amsterdam. Det blev afholdt af den danske sømandskirke i Rotterdam.

Dansk julemarked i Amsterdam
Dansk julemarked i Amsterdam

Julemarkedet bestod af nogle enkelte boder med julepynt og et par andre boder, der solgte danske madvarer.

En julemarkedsmenu
En julemarkedsmenu

Det lykkedes os at komme hjem derfra med et par nisser, en pose æbleskiver og et kalenderlys så det kan blive rigtig jul. Derudover fik vi også købt en leverpostej, noget dansk saft og slik samt en rugbrødsblanding så vi kan gentage successen med (næsten) hjemmebagt rugbrød. Farmand var så tilfreds med at mor havde været i gang med bagningen at han helt uopfordret bragte mere gær med hjem til mor dagen efter.

Nisserne er stillet frem - så venter vi bare på resten af julen
Nisserne er stillet frem – så venter vi bare på resten af julen

Ida var ikke så imponeret over julemarkedet og sov sig igennem det meste.

Ida blunder i barnevognen
Ida blunder i barnevognen

Mors projekter

Nu hvor Ida er blevet så god til at tage lange lure på altanen kan mor bruge tiden på et par projekter. Indtil videre er det lykkedes at få lavet en ko-ramme og en sættekasse til Idas værelse. Nu mangler det bare at blive hængt op, men det kræver vist endnu en tur i Ikea først.

Idas nye ko-ramme
Idas nye ko-ramme
Idas nye sættekasse
Idas nye sættekasse
Sættekassen pryder funktionelt Idas puslebord
Sættekassen pryder funktionelt Idas puslebord

Hjem kære hjem

Sådan så det ud efter flyttemanden havde været forbi i går:

Flyttelæsset
Flyttelæsset

Allerede nu er alle kasser dog pakket ud og indholdet næææææsten kommet på plads. Så nu ligner det faktisk et hjem. Et meget rodet hjem – men dog et hjem.

Far har samlet Idas nye aktivitetsstativ som hun allerede har leget en masse med og synes er smadder spændende og sjovt. Tværpinden kan indstilles i tre højder så det kan hæves når Ida får længere arme. På siderne af stativet har mor hængt Bamse, Kylling og Ælling bamserne fra Farmor og Farfar til stor morskab for Ida som af og til får fanget stakkels Kyllings ben og rusker ham en tur.

Ida og det nye aktivitetsstativ
Ida og det nye aktivitetsstativ

….men det er altså ret hårdt at lege så meget så Ida har fået en 3½ times lur i formiddag for at samle ny energi til at lege igen.

Ida tager en skraber på sofaen
Ida tager en skraber på sofaen

…men SÅ er man også bare brandfrisk og klar på mere leg!

Ida efter sin lur
Ida efter sin lur

3 måneders vaccination

Vaccination

Så er Ida blevet vaccineret – ganske vist er hun ikke 3 måneder endnu men vi ville være sikre på at hun fik den før vi tager ned på besøg hos far i Amsterdam da vi jo ikke ved hvor længe vi er væk i første omgang.

Ida fik en indsprøjtning i hvert lår med forskellige vacciner og hun tog det så pænt. Græd kun en lille smule da nummer 2 blev skudt i låret og det stoppede straks hun fik sutten i munden igen. Nu venter vi bare på at se om hun bliver skidtmads senere i dag med feber og lignende.

Ida skulle ind til lægen kl 10.10 og hun sov stadig da vi tog hende op for at give hende tøj på så vi valgte at vente med at give hende hendes morgenflaske til vi havde været inde ved lægen så hun kunne trøste sig på den hvis det skulle være nødvendigt. Der var dog ingen klynk overhovedet – Ida var SÅ dygtig!

Næste vaccination skal gives når hun er 5 måneder så det tænker vi kan passes ind med jule-/nytårsbesøg i Danmark.

Lejligheden i Amsterdam

Vi har også fået taget et par billeder af lejlighedens andre rum som kan ses herunder.

Det nye skoskab i entreen
Det nye skoskab i entreen
Sofaarrangement med tilhørende baby
Sofaarrangement med tilhørende baby
Køkken / spisestuen
Køkken / spisestuen
Svalegang med tilhørende vasketøj
Svalegang med tilhørende vasketøj
Soveværelset
Soveværelset
Lækker baby!
Lækker baby!
Træt baby tilbage i Danmark
Træt baby tilbage i Danmark

Sundhedsplejerskens 3. visit

Ida og sundhedsplejersken

Så er Ida blevet målt og vejet af sundhedsplejersken endnu engang og Ida er som vi jo godt vidste en skøn kæmpebaby 🙂

Ida er nu 62,5 cm lang hvilket i gennemsnit svarer til en baby på 4 måneder – og Ida er altså kun 2 måneder og en uge. Så der er ikke noget at sige til at hun vokser ud af sit tøj med lynets hast.

Idas vækstkurve ses herunder markeret med rødt – gennemsnitsbabyen er markeret med den tykke blå linje i midten. Som det ses er Ida helt oppe på den øverste kurve for ‘normalen’ for bebser. Tryk på billederne for at se em i større udgave.

Længde i relation til alder

Ida er også tung i forhold til hendes alder…

vægt i relation til alder
Vægt i relation til alder

…men som det ses herunder er hun stadig slank når man sammenholder længde og vægt.

Vægt i relation til længde
Vægt i relation til længde

Idas hoved er tilsvarende stort, så hun skal nok regne med at skulle give øl når der skal bestilles studenterhue – vi må i gang med at spare op 🙂

Hovedomfang
Hovedomfang

Sundhedsplejersken bemærkede dog at farmand ikke kunne løbe fra at Ida var hans på trods af hun er så lang – det beroligede ham vist lidt 😉

Derudover anbefalede sundhedsplejersken, at vi træner Ida lidt mere i selv at holde hovedet oppe når hun ligger på maven da hun endnu ikke løfter det så højt – så nu skal vi i træningslejr!

Ida træner nakken
Ida træner nakken

Idas værelse

Så skylder vi vist også nogle billeder af Idas værelse i Amsterdam så de kommer her:

Idas værelse
Idas værelse
Idas tøjskab
Idas tøjskab
Gæstesengen
Gæstesengen, der kan trækkes ud til en dobbeltseng
Idas futtog og rangle
Idas futtog og rangle
Idas reol
Idas reol med legetøj
Idas seng
Idas seng
Idas puslebord
Idas puslebord

Vi mangler stadig at få alle de danske legesager og bamser med til Amsterdam, men som det ses på billederne har mor og Ida været på togt og sørget for at der er lidt dernede allerede 🙂