Ammestop #1 varede omtrent 2½-3 timer. Så skreg Maya så højt og så længe, at hun var ved at kaste op. Det magtede Moderen ikke lige så hun lod barnet få sin vilje og endte med at sove i ske med Maya natten igennem. Eller det vil sige, Maya sov ikke så meget – hun er i øjeblikket midt i et såkaldt tigerspring, som kommer til udtryk ved at hun er meget klynkende om dagen og meget urolig om natten. I nat blev hun ved med at få vendt sig om på maven og bakke sig op i kravlestilling til hendes egen begejstring så Mor måtte lægge hende ned igen og lulle hende tilbage i søvn imens Maya lå smågrinende og klappede i hænderne helt entusiastisk. Det var et syn for guderne, og hvis ikke Mor havde været så djævelsk træt kunne hun også godt se det sjove i det.
Mor var temmelig overrasket over, at Maya blev SÅ ked af det i nat for da vi kørte ‘kold-tyrker’ på natamningerne omkring juletid gik det egentlig ok og uden det store brok. Mor har dog Maya mistænkt for at have tand #13 på vej oveni sit tigerspring. Grrr….
I nat prøver vi på ny. Maya er igen spist helt og aldeles af med masser af grød før tandbørstningen og godnathistorielæsning så nu håber vi på at hun tager en god første lur så der er nogle timer til hun vågner og kampen for alvor starter.
Hygge-fridag med pigerne
I dag har Ida, Maya og Mor hygget derhjemme. Begge piger sov til omtrent kl 7(!!!!) og så skød de ellers dagen i gang med et brag og forsatte det energiniveau frem til kl 20, hvor de begge blev puttet igen.
Far måtte på arbejde da det ikke er helligdag i Sverige så I stedet havde Mor allieret sig med Onkel René som kom og lavede pandekager og hyggede med os fra kl 11. Pandekagerne var et hit hos begge piger og Ida fik da heller ikke andet til frokost end pandekager. Efter nogle timer og mange pandakager i mavserne smuttede René hjemad igen og Ida, Maya og Mor tog på vuggestuens legeplads, hvor vi byggede sandslot, gyngede, spillede fodbold og hyggede. Det var ren lykke.
Så er projekt ammestop sat i gang…. pr. lige nu. Mor plejer at amme Maya i søvn om aftenen og så ellers så mange gange Maya nu vågner i løbet af natten – det kan være alt fra 4-25 gange. Den sidste uge har vi dog ændret putteritualet til at foregå i stuen sammen med Far og Ida, hvor Far læser godnathistorie. I dag ændrede vi det dog endnu engang da Maya ikke blev ammet i stuen, men blot blev tilbudt en kop med udmalket mælk, som hun nægtede at røre. ‘Ah ah’ blev der sagt og rystet på hovedet imens koppen blev skubbet væk.
Mor havde da også sørget for at Maya var fyldt godt op med en af livretterne – whatever med masser af sovs på – og så blev hun efterfodret med en ordentlig spand havregrød så hun i hvert fald ikke bliver sulten de næste timer.
Nu sidder vi så bare i spænding og venter på at se, hvor længe der går før hun vågner første gang.
I nat er det Mor der er på vagt – Far har nemlig ikke fri i morgen da det ikke er helligdag i Sverige, men i morgen overtager Far og så skal Mor sove. Og iiiih hvor hun glæder sig til at prøve at sove mere end bare 2-3 timer i streg for første gang i et år!
I morgen står agendaen på hygge og på at få så meget mad som overhovedet muligt i Maya så hun efterhånden kan lære at sove nogle længere stræk og i hvert fald ikke vågner op fordi hun er sulten.
Vi (og naboerne) krydser fingre for det bliver en nogenlunde rolig nat. Vi høres ved i morgen 🙂
Ida og Mor på tur
I dag har Mor haft en fridag, som blev brugt sammen med Ida på at lave store-pige sager som en lillesøster plejer at forpurre.
I formiddags tog vi bussen ind til Rådhuspladsen, hvor vi gik ned af strøget og gik på McDonald’s. Her fik Ida et Happy Meal og elskede det! Derfra fortsatte vi ned af Strøget og siksakkede imellem legetøjsbutikkerne: Fætter BR, Lego Butikken og sidst men ikke mindst Disney Store (aka Mickey Butikken). Ida elsker at tusse rundt inde i legetøjsbutikker og trykke på knapper og prøve tingene. Hun kan sagtens fortælle at hun gerne vil have noget, men hun forstår og accepterer altid når Mor siger, at Ida kan ønske sig det til sin fødselsdag og at hun ikke får noget i butikken.
Pludselig kom der optog med Tivoli Garden og Pjerrot på strøget. Det synes Ida var alt for voldsomt og kravlede nærmest selv op på Mors arm.
Efter Strøget fortsatte vi ned i metroen fra Kgs. Nytorv, hvor vi kørte til Frederiksberg Station. En tur på ca. 5 min., ikke desto mindre 5 min., hvor Ida talte uafbrudt og var dybt fascineret at at dørerne åbnede og lukkede, at folk stod af og på, og at vi kørte under jorden. Ida elskede det og flere af de øvrige passagerer var lige så fascinerede af Ida som Ida var af metroen 🙂
Da vi ankom til Frederiksberg Station havde vi aftalt at gå en tur i Frederiksberg Centret for at spise en is og købe lys til Mayas fødselsdagslagkage. Så sagt, så gjort. Og Ida fik da også sneget endnu et Fætter BR besøg ind i programmet før vi sprang på endnu en bus og tog ned i vuggestuen for at hente Maya.
Og jo, det var da træls for Maya, at hun ikke fik lov at komme med, men der skal være plads til at Ida kan være storesøster engang imellem uden at tage hensyn til Maya og ligeledes omvendt – så når Mor har endnu en fridag om et par uger tager Mor Maya med på tur og så skal Ida i vuggestue imens.
Både Mor og Ida har haft en fantastisk dag, som har givet point på Mor-datter kontoen til noget tid.
Lille My går og går, og falder og falder. Det koster knubs og styrt lige på hovedet hver eneste dag, men det afholder hende ikke fra at blive mere og mere modig.
I går kom hun hjem med et kæmpe blåt mærke lige i panden efter et styrt i vuggestuen. Sådan er det jo.
Ida med Feber
Vi nåede lige at have en søndag uden nogen syge børn, så blev Mor ringet hjem igen mandag – nu med en Ida med 38,7 i feber. Ida har derfor været hjemme med Mor hele dagen i dag og har stadig haft feber (38,4 da det var det højeste i dag) men ellers har hun faktisk haft det fint uden så meget hoste og snot. Vi håber hun er ovenpå igen i morgen, men uanset hvad holder Mor hende hjemme så hun ikke skal udsættes for nye baktusser lige op til ferien.
På torsdag starter påskeferien for Mor og pigerne, mens far må vente til fredag. Man har nemlig ikke fri Skærtorsdag i Sverige. Mor er derfor godt i gang med at udtænke en plan når begge piger skal underholdes en hel dag hjemme mens alle steder har lukket.
Mor på job
Mor har måtte tage billeder af hendes plads på kontoret til Ida som ikke rigtig kan forstå, at Mor er på arbejde. Mor har da også måtte vise Ida billederne gentagne gange i dag for at stille Idas nysgerrighed. En dag tænker Mor at tage Ida med derud så hun kan se hvad det er for et sted Mor nu bruger så meget tid.
I går blev Mor (igen!) ringet hjem fra job allerede kl 9.30 fordi Maya havde feber og skulle hentes. Maya var dog i højt humør, bare en smule klatøjet (‘har Maya smørklat i øjet spurgte Ida da Mor sagde det 🙂 ).
Mor og Maya hyggede hjemme resten af dagen og så hentede Far Ida i vuggestuen så vi alle var tidligt hjemme og kunne hygge. Som ekstra bonus kom Onkel René og Tante Anne forbi til mad og leg.
Maya bliver bedre og bedre til at gå for hver dag der går, hun er efterhånden habil til at gå hurtigt bare med støtte i en hånd og hun bliver hele tiden bedre til at gå selv – og hun er modig nok til at kaste sig ud i det selvom der er langt og det af og til koster knubs.
Maya har ca. 38 i feber og hoster lidt og snotter en del, men er ellers fint til mode. Vi krydser alt hvad der krydses kan for at Ida går fri i denne omgang så vi ikke har syge børn i påsken!
Vi skulle egentlig have besøgt Liv og hendes forældre i dag, men med Mayas feber har vi aftalt en ny dato og så har vi ellers bare hygget hjemme i dag – lige med undtagelse af et hurtigt stop i Frederiksberg Centret efter en ny hårbørste til Ida og en madkasse, da hun snart skal til og i børnehave (ca. 1. maj) hvor man skal have madkasse med.
Ammestop
Mor har besluttet at påskeferien skal benyttes til ammestop. Mor trænger i den grad til sammenhængende søvn og nu hvor Maya runder et år lige om lidt er det på tide at stoppe – selvom Maya kunne nøjes med at blive fuldammet til hun bliver 14 år, hvis hun selv kunne bestemme. Mor forudser at det bliver lidt en kamp, fordi Maya er vant til at bruge Mor som sut om natten for at sove videre, men vi tager gerne kampen op for at Far kan komme lidt mere på banen og Mor kan få sig noget mere søvn. I påskeferien har vi ekstra hænder i form af Mormor, Farmor og Farfar, som alle kommer for at fejre Mayas fødselsdag, og med de ekstra hænder kan Mor og Far bedre tage nogle nætter uden søvn da vi så kan nappe lidt om dagen hvis det bliver nødvendigt.
Vi krydser fingre for at det går nogenlunde!
Mayas arm
I tirsdags var Mor og Maya både til fys og til sansemotorik. Det var meget på en dag, men det var effektivt i forhold til at Mor ikke skulle bruge to halve arbejdsdage på at få det til at hænge sammen, men kunne nøjes med at arbejde hjemme og så stod Farmor ellers til rådighed resten af dagen fordi Far var ude at rejse. Maya startede ud med at kaste op hele vejen ud til fyssen – nu har vi to køresyge børn – øv bøv 🙁
Fyssen var meget imponeret over hvor meget Maya bruger sin arm og sagde ordret, at Maya faktisk bruger sin dårlige arm ‘unormalt meget’ i betragtning af, at hun har en nerveskade. Fyssen sagde også, at hun var helt sikker på at det bl.a. skyldtes at vi har børstet, masseret, nappet og klappet armen fra dag 1 for at sikre så meget påvirkning af nerverne som overhovedet muligt. Fyssen var selvfølgelig også imponeret over at se Maya gå, men sagde også, at det jo betød at vi nu skulle være mere opfindsomme for at få hende til at styrke armen på andre måder, da kravleriet jo er den bedste træning armen kan få.
De sidste uger er Maya blevet mere og mere stabil på benene. I søndags begyndte Maya at rejse sig op, slippe og stå helt stolt med hænderne i vejret, og i dag besluttede Maya sig så til at nu ville hun altså lære at gå. Så det gjorde hun. Og efter et par ture frem og tilbage imellem Mor og Farmor drønede Maya pludselig selv afsted. Fra 2-3 skridt til pludselig 5-6 skridt. Så med pause og videre igen.
2 uger før sin 1 års fødselsdag. Mor er pavestolt!
https://www.youtube.com/watch?v=SVzBZjbayvE
For 6 måneder siden var Maya motorisk bagud pga. sin arm – hun havde problemer med at trille fra ryg/mave og retur, og så nægtede hun pure at ligge på maven. Så startede vi til Sansemotorik og har trænet intenst og i dag nåede hun en kæmpe milepæl da hun i en alder af 11,5 mdr. tog sine første skridt. Det er en måned langsommere end søster Ida lærte at gå, men det er stadig indenfor normen, som ligger omkring de 12 mdr. Dertil skal man jo også huske, at Maya har et par kg mere med i rygsækken end Ida havde i denne alder:)
Udover at lære at gå har vi også hygget og leget i dag. Bl.a. i gyngehesten med Farmor ved siden af.
Vi er efterhånden ved at være ovenpå igen efter 2 ugers sygdom. Ida stoppede penicillin kur i søndags, hvilket har sløvet hende meget og tærret på humøret. Begge piger hoster dog stadig en del og især Maya (og mor) er en del vågne om natten.
I dag fejrede vi således foråret med en tur ned i gården efter vuggestue.
Pludre-hoved
Maya er et værre pludre-hoved som snakker mere og mere. Efterhånden begynder hun at bruge bestemte lyde om bestemte ting så hun efterhånden begynder at kommunikere en smule med os.
Vov – betyder…. vov. Det svarer Maya typisk når vi spørger hvor hunden er eller hvad den siger.
Der… betyder ‘se der – hvad er det?’ eller noget i den stil. Maya peger altid imens.
I dag i vuggestuen har Maya to gange sagt ‘Hej’ når der kom nogen ind af døren, og da Far sagde godnat til Maya i aften svarede Maya så fint ‘ej ej’ og vinkede 🙂
Maya havde også to gange sagt ‘op’ efter hun havde spist og gerne ville op af sin stol.
Så oprandt dagen, hvor vi for første gang måtte et smut forbi lægevagten. Lige som vi troede begge piger var friske igen, havde vi en rigtig hård nat, næsten uden søvn, med en Ida som hostede mere end hun sov, og som startede ud med 40,1 i feber fra morgenen af. Den Lille stakkel var helt syg og ked.
Farmor havde heldigvis berettet efter lægebesøget, at hvis Mayas feber steg til 40 grader skulle vi ringe til lægen eller lægevagten. Så det gjorde mor kl 8 i morges og fik plads nummer 26 i køen hos 1813. Mor kom igennem til en flink sygeplejerske, som uden tøven sagde, at de gerne ville have hende ind, så vi fik en tid til konsultation kl 11.10.
Mor og Ida tøffede afsted i bilen og tog plads i børneventeværelset på Bispebjerg Hospital, hvor vi efter en halv times venten kom ind til en sød læge, som kunne konstatere at Ida havde enten halsbetændelse eller lungebetændelse bare ved at kigge på hende. Efter et kort lyt på lungerne og en let mærken på halsen slog hun fast: Halsbetændelse.
Mor fik hende til at kigge i ørene ved samme lejlighed og sørme om der ikke også var lidt mellemørebetændelse på det venstre øre. Stakkels, stakkels Ida.
Efter 10 minutters konsultation kørte vi hjem igen med en recept på en omgang penicillin til Ida så det hele kunne blive renset ud.
Ida synes penicillinen og panodil miksturen, som vi skal supplere med, smager som slik så den tager hun indtil videre helt uden brok.
Ida må tidligst komme i vuggestuen onsdag igen, så vi håber at penicillinen sætter hurtigt ind så hun ikke skal have ondt så længe og kan få slappet lidt af de næste dage uden for meget hosten. Og så håber vi også at Maya ikke redder sig samme baktusse og får en omgang mere.
I dag har vi sendt Farmor hjem til Malling igen. Hun har været på visit siden sidste onsdag, hvor hun blev tilkaldt da Maya var syg. I lørdags blev Ida så også syg – ligeledes med feber, hoste og snot – så selvom Farmor lige var taget hjem om fredagen kom hun stærkt igen søndag aften så hun kunne passe begge pigerne mandag så Far og Mor kunne tage på job.
Begge pigerne har hostet rigtig meget – faktisk så meget, at de begge har kastet op af det – og begge piger har været rigtig hårdt ramt om natten især. De er blevet vækket mange gange og har været trætte og triste næste morgen. Ida har nægtet at sove lur og Mor har været målløs over hvordan Ida ikke er gået omkuld af træthed, til gengæld har hun været sur og tvær hele den sidste uge. Nu hvor Ida er ved at være ovenpå igen håber vi at humøret så småt også stiger igen.
Lørdag eftermiddag trængte alle til lidt luft, så vi gik på legepladsen, og da vi kom hjem lagde Ida sig så også med feber og det øvrige skranteri.
Vi har holdt camping i stuen med dyner og madrasser så pigerne kunne flade ud til tegnefilm.
I tirsdags var der 4 raske børn og 8 syge på Solstuen. På Månestuen var der 6 syge og 6 raske. Allesammen med snot, hoste og feber.
Farmor har været en fantastisk hjælper som har hygget med, trøstet og passet pigerne så Mor og Far ikke behøvede at skiftes til at holde fri for at passe pigerne. Farmor har været hårdt spændt for fra 8-16 med to syge tutter i en hel uge. Farmor er fantastisk! Tak for hjælpen endnu en gang Farmor!
Retur på job
Mor har efterhånden vænnet sig til at være retur på job og synes det er skønt. Mor står op kl 5.45, gør sig klar og kører mod Smørum kl 6.15 hver dag. Så sætter hun sig i Oticons kantine kl 6.45 og spiser en lækker morgenmad imens hun tjekker mails og så er dagen i gang. Mor er den første i hendes afdeling om morgenen og Mor nyder roen og muligheden for at fordybe sig før de andre stille og roligt tjekker ind.
Når klokken nærmer sig 15 kører Mor mod Frederiksberg igen for at hente pigerne. Så skal der leges, laves mad, bades piger, ryddes op og ordnes vasketøj før det igen er sengetid. Og næste dag kører det lige sådan igen. Nogle dage dog med lidt variation, hvis Far har tidlige møder og Mor må aflevere og andre dage er det Joan, der henter og så er Mor lidt mere fleksibel.
My til fys
I morges var Mor og Maya til fys på Hvidovre Hospital. Mor har set frem til dette visit da vores sidste aftale på Odense Universitetshospital jo ikke gik helt så godt som vi havde håbet. I Odense fik vi at vide at Mayas arm var blevet stram og at vi måtte træne endnu mere med hende. Mor var derfor kommet helt i tvivl om, hvorvidt hun lavede udspændings øvelserne forkert.
Det fik Mor heldigvis afkræftet i dag, hvor fyssen brugte meget tid på at udspænde Maya for at mærke om hun virkelig var så spændt som de havde sagt i Odense. Og det synes fyssen heldigvis ikke hun var. Faktisk overhovedet ikke. Fyssen kunne slet ikke mærke nogen spændinger i Mayas arm, og ligeledes kan Maya både bøje og strække armen helt ud, hvilket er super godt. Fyssen mente derfor også som Mor selv havde en fornemmelse af – at Maya bare føltes stram fordi hun kæmpede så meget imod da lægen skulle mærke på armen i Odense.
Det var Mor meget glad for at høre. Dejlig start på dagen.
Mayas 12. tand
I dag har Maya fået sin 12. tand. Den er ca. 1/3 igennem og volder store smerter for den lille stump. Så slem at vuggestuen ringede til middag med en meget ked Maya, som var utrøstelig, men hvor det heldigvis lykkedes dem at få hende til at falde i søvn. Stakkels lille My.
Motorikken
Maya er efterhånden blev rigtig sej til at kravle rigtigt – selvom hun stadig synes det glatte trægulv er svært at kravle på – men hun gør det og det er den bedst tænkelige træning for armen. Hun kravler afsted indtil hun når sit udsete mål – noget man kan rejse sig op ad. Så løfter hun armene op og skubber så hårdt hun kan rumpen fremad og på den måde kommer hun op og stå helt selv. Maya traver rundt om møblerne og hun bliver lykkelig når hun finder en stol eller noget andet, som hun kan skubbe rundt og bruge som gåvogn.
Maya er også modig nok til engang imellem at tage et skridt hen imod Mor, hvor hun slipper hendes støtte. Der er stadig noget vej til at hun går selv, men hun er sej og hun har god balance.
Mor havde glædet sig til dagen, men var også en smule nervøs og spændt for hvordan det hele skulle gå.
Det gik heldigvis rigtig godt – omend Mors hjerne føltes som en stor tom lagerhal, hvor nogen forsøgte at kaste ting ind i, som blot afgav et kæmpe ekko. Tirsdag var det heldigvis allerede meget bedre og da fredagens fyraften trængte sig på følte Mor sig allerede nogenlunde inde i tingene igen – selvom der stadig er lang vej endnu til det niveau Mor efterlod i juni 2012, da hun gik på barsel med Ida.
Mor har mødt på job kl 6.45 hver dag, så hun kan få noget fra hånden og komme tidligt hjem igen så pigerne ikke skal bruge hele dagen i vuggestuen. Det har betydet at Far har overtaget morgentjansen med tøjskift og morgenmad, og selvfølgelig aflevering i vuggestuen. Det er gået super godt hele ugen, selvom det har været noget af en omvæltning for alle 4.
Barnets første sygedag
Onsdag eftermiddag blev Mor ringet op af vuggestuen. Maya (og dermed også Mor) havde haft en dum nat da Maya var vældig snottet og hostede, så Mor vidste godt hvad det betød da telefonen ringede. Og ganske rigtigt – Maya var febersyg og hostede på livet løs. Mor måtte pakkede sit grej ned og ræse afsted til vuggestuen så hurtigt hun kunne. Mor havde heldigvis nået hvad hun skulle den dag så hun kunne gå fra Oticon med nogenlunde god samvittighed.
Far ringede til Farmor selvsamme eftermiddag kl 16 for at høre om hun mon havde mulighed for at komme og hjælpe med Maya torsdag og evt. fredag. Og som altid smed Farmor hvad hun havde i hænderne og sprang på en bus allerede en times tid efter. Kl 21 stod hun med sin kuffert i vores stue. Farmor er fantastisk!
Det betød at både Mor og Far kunne tage på arbejde torsdag og fredag, og dermed slap for at aflyse møder. Mor var meget taknemmlig over at hun slap for at blive hjemme i løbet af den første uge, så Mor lidt hurtigere kan komme ind i tingene. Farmor har da også allerede meldt ind at hun gerne kommer igen mandag, hvis det brænder på igen <3
Lægebesøg
Farmor havde My med til lægen torsdag middag, da der er lungebetændelses epidemi i vuggestuen. Doktoren lyttede på Maya og konstaterede heldigvis at hun ikke havde lungebetændelse, men, at der sad noget snavs i de øvre luftveje og at hun var temmelig rød i det ene øre.
Maya er stadig mega skravlet og især nætterne har været rigtig slemme, hvor Maya har været feberramt og som reaktion derpå bliver totalt overgearet når hun vågner om natten. Så ligger My og pludrer, råber, klapper, hoster og hyler. Mor har forsøgt at klodse Maya op på nogle puder under topmadrassen så Maya ikke hoster så meget, men det er noget bøvl når Maya vil ammes hver gang hun vågner for så resulterer det enten i at Maya får møffet sig ned fra puderne så hun begynder at hoste, eller at Mor får mega ondt i ryggen af at ligge så skævt. Maya har ikke sovet mange sammenhængende timer de sidste nætter, så Mor har været totalt slagen torsdag og fredag. I aftes gik Mor og Maya således i seng kl 20 og stod først op igen kl 7.30 efter endnu en hårdt nat. Pyyyh, vi glæder os til at Maya er ovenpå igen og håber Ida slipper for at få samme hårde omgang.
I tirsdags var vi til sansemotorik. Maya var noget pylret da hun stadig bakser med kindtænder (2 er helt igennem, en er halvvejs igennem og en ny (tand #12) troner fint lige under gummen). Dertil blev Maya pludselig køresyg på vejen til Smørum og kastede op i bilen så Mor måtte holde ind og fikse undervejs.
Maya var derfor ikke i sit es til sansemotorik, hvor det blev en hurtig omgang, men dog med nye gode træningsøvelser vi fik med hjem. Marianne bemærkede også at Maya klart foretrækker at gumpe sig frem i stedet for at kravle rigtigt – omend hun sagtens kan, så Mor og Far har fået til opgave at kravle på gulvet sammen med Maya og rette på hendes teknik så hun kommer til at kravle rigtigt i stedet for at gumpe sig frem, da det er langt bedre for hendes arm. Dertil er det vigtigt i forhold til at beherske krydskoordination fremadrettet. Både Mor og Far har de sidste dage brugt en del på gulvet sammen med Maya og hun er nu hyppigere korrekt, men når hun skal hurtigt frem foretrækker hun stadig at gumpe sig frem.
Om et par uger skal vi igen afsted til træning #5 hos Sansemotorik i Smørum. Dette bliver en evalueringsomgang, hvor Maya skal vurderes på de samme parametre, som hun blev den første gang. Nu er vi spændte på at se, hvor meget hun vurderes at have udviklet sig.
OUH
Onsdag var vi på Odense Universitets Hospital hos doktor Keld for at få gøre status på Mayas arm. Turen til Fyn var (som altid) lang. Maya hader stadig at køre bil så Mor må sidde ved siden af på bagsædet og synge og agere underhold til den helt store guldmedalje for at få hende til at brokke sig mindst muligt. Så er to timer (hver vej!) lang tid. Maya krydrede da også kagen med at kaste op efter en times kørsel på vejen hjem og igen da hun blev løftet ud af bilen på Frederiksberg. Øv. To køresyge børn er to for meget.
Maya var heller ikke just i sit es i Odense. Vi ankom i god tid så Maya kunne nå at sove 45 minutter i klapvognen (når hun nu nægter at sove i bilen), men for første gang var Keld foran tidsplanen (de andre gange har vi måtte vente hhv. 30 og 60 min.) så Maya nåede kun at sove 15 min. før vi kom ind. Her måtte vi vække en noget fortumlet og meget træt Maya, som mildest talt ikke var i selskabeligt humør, og da slet ikke interesseret i, at en fremmed mand skulle pille ved hendes arm. Det betød, at Keld ikke fik lov til at undersøge hende særlig grundigt og, at Maya var meget anspændt under undersøgelsen.
Keld sagde ordret, at han ikke var bekymret for Mayas arm PT, men hvis den blev mere spændt end på nuværende tidspunkt vil han indstille hende til en scanning og formentlig en kikkertoperation i skulderen for at løsne op. Det betyder, at vi nu skal bruge endnu mere tid på at lave udspændingsøvelserne med Maya hver dag for forhåbentlig at undgå dette.
Mor synes dog ikke, at Mayas arm generelt er lige så spændt som Keld gav udtryk for og tror den har virket mere spændt fordi Maya var så ked af det imens hun blev undersøgt. Uanset hvad har Mor skruet op for intensiteten af udspændinger og så vil Mor få fyssen til at tjekke Maya lidt grundigere i næste uge og høre hendes mening.
Mor spurgte også ind til Kelds holdning i forhold til om der var nogle skinner eller andre hjælpemidler, som han ville vurdere kunne hjælpe Maya på nuværende tidspunkt, men det mente han ikke. Dermed ikke sagt, at der måske ikke kan være det i fremtiden.
Mens vi ventede på at komme ind hos Keld kom Mors kære folkeskoleveninde Julie pludselig forbi. Julie er læge på OUH, og vi havde talt om at ses når vi alligevel var forbi, men det kom ikke rigtig til at passe med Julies kalender efter vi fik flyttet rundt på vores aftale. Julie kom dog helt tilfældigt forbi mens vi sad og ventede og så fik vi alligevel sagt hej 🙂
Kapitel 3
På mandag starter kapitel 3 i vores liv. Livet efter barsel. Hverdag med to børn og to fuldtidsjob. Det bliver hårdt.
Vores nye barnepige Joan er heldigvis efterhånden ved at være kørt i stilling til at hjælpe os med pigerne og med madlavning, og vi ser frem mod en noget anderledes hverdag end vi har været vant til de sidste 2½ år, hvor Mor har været på 2 x barsel.
Joan kommer hos os ca. 2 dage om ugen ved siden af hendes studie, hvor hun læser til pædagog. Joan er en kæmpe hjælp og pigerne er begge super glade for hende. Joan er heller ikke bange for at markere sig overfor Ida, hvilket der i den grad er behov for, da Ida er ekstremt grænsesøgende i øjeblikket.
Mor og Far har aftalt hente/bringe dage for de næste uger og Mor har forsøgt at planlægge madindkøb og madplan så vi ikke skal tænke for meget over det i hverdagene. Mor er spændt på at gøre status om en måneds tid på hvordan vores liv så ser ud.
Lille My har efterhånden vænnet sig til at gå i vuggestue og Ida er ved at være igennem hendes reaktion på at Maya har tyvstjålet hendes vuggestue. Nu venter vi blot spændt på at se om Maya får en heftig reaktion på et tidspunkt (det kan sagtens komme om nogle måneder). Mor har givet Maya fri afgang til mælkebaren dag og nat under indkøringen for at Maya kan få tanket masser af tryghed her og Maya virker generelt glad – og træt når hun bliver hentet i vuggestuen. Det er en god start 🙂
Fastelavn
I dag har der været fastelavnsfest i vuggestuen for børn og pædagoger. Maya var klædt ud som tiger i den samme natdragt, som Ida brugte sidste år og Ida var Doctor McStuffins (en supersej pige, som kurerer sit legetøj når det bliver sygt).
I sidste weekend var der fastelavnsfest i andelsforeningen, hvor der blev slået katten af tønden nede i gården, men det var alt for voldsomt for Ida, som blev meget forskrækket og græd hver gang der blev slået på tønden. Det var ingen succes, men heldigvis var det glemt da bunden røg ud af tønden og der faldt slikposer ud.
Børne-status
Mors vægt har været i stykker de sidste måneder og Mor har langt om længe fået købt en ny vægt og fået vejet pigerne. Det har givet følgende status: