Ida og mor bli’r berømte!
Så er Ida og mor kommet på Babybusiness’ hjemmeside. Tryk her for at se os 🙂 Mor har i dag afsendt den første artikel, men den er endnu ikke blevet offentliggjort på Babybusiness’ hjemmeside.
Besøg af Marie
Fra torsdag-søndag havde vi besøg af Marie, en af mors tidligere kolleger. Oprindeligt skulle det have været to tidligere kolleger, men Anders, som var den anden kollega, måtte melde afbud pga. en hjernerystelse. Derfor blev det til ren tøseweekend – og det var såmænd også hyggeligt nok!
Torsdag hentede mor og Ida Marie i lufthavnen ved 13tiden. Resten af dagen gik blot med kaffe-mik, en tur i supermarkedet og 2 flasker rødvin 🙂
Fredag tog Marie, Ida og mor indtil byen efter formiddagskaffen. Dagen var afsat til sightseeing og lørdag var dedikeret til shopping, mens far passede Ida. Fredag endte vi således med at være på tur i 7 timer før vi vendte næsen hjemad igen.
Ida opførte sig eksemplarisk og nød at sidde i klapvognen og følge med i alt hvad vi kom forbi. Når Ida blev træt faldt hun i søvn og så blev hun lagt ned i klapvognen mens mor og Marie drønede videre rundt. Ida præsterede at tømme to hele flasker på turen, hvilket absolut ikke plejer at kunne lade sig gøre fordi der er alt for meget at se på. Ida brokkede sig ikke en eneste gang på turen og smilede blot når man kiggede ned til hende. Selv da vi kom hjem var hun i et vældigt humør og synes livet var en fest!
Mor målte efter på et kort og kunne konkludere at vi havde gået min. 12 km i løbet af dagen. Ida sov godt den nat 🙂 For at få lidt bedre søvn og være ordentlig frisk mens vi havde gæst på visit sov mor på sofaen fredag og lørdag nat. Det har mor ikke prøvet før og synes det var lidt underligt ikke at hilse på Lilletutten undervejs, men det var skønt at få sovet 2 hele nætter.
Lørdag formiddag tog Marie og mor ud til Zaandam, en by ca. 10 km nordvest for Amsterdam. Her havde Marie og mor set at der skulle lægge en butik som Marie kendte fra Skotland og som skulle være helt fantastisk. Og det var den! Mor fik købe en masse tøj til sig selv og til Lilletutten og det kostede ingenting. Derudover var der også en masse andre butikker derude og det er klart et shopping-besøg værd igen. Der er masser fine butikker og ikke så mange turister som inde i Amsterdam 🙂
Efter turen i Zaandam tog Marie og mor på kanalrundfart i Amsterdam for at slappe lidt af i benene og få set Amsterdam fra vandsiden. På turen blev Marie indtroduceret til Olieboller så vi var rigtige Amsterdammere!
Søndag skulle vi nå at få købt de sidste småting før Marie skulle afsted til lufthavnen 13.30. Turen gik derfor ned til det lokale strøg hvor yndlingsbutikken Hema havde åbent og blev ribbet for diverse sager. Derefter den på lækker frokost på en lokal café og så ellers hjem og hente kufferten og afsted igen.
Ida har helt sikkert nydt den ekstra opmærksomhed i weekenden og ligeledes nydt godt af masser af Far-tid helt på fars præmisser.
Tak for besøget og tak for remoulade og rugbrød Marie! 🙂
Herunder et par billeder fra besøget – du kan klikke dig ind på et af dem og se dem alle i større udgave.
Ida og motorikken
Ida kan nu stå længere og længere tid på knæene og vugger frem og tilbage. Det kan dog stadig lade sig gøre på et ikke-glat underlag. Der er dog stadig lang vej til noget der ligner kravl’ing men vi øver stadig så vi kan imødekomme Farmors ønske om en kravlemus når vi kommer hjem i marts!
I dag har vi desuden tilføjet endnu et sundhedstjek til listen mens vi er hjemme – denne gang har vi fået tid hos sundhedsplejersken til et 4-6 måneders tjek mens vi alligevel er i København. Mor glæder sig til at få målt og vejet Ida af en prof og se om hun får lige så fine resultater.