Så er vi tilbage efter et par måneders ‘radio silence’.
I dag har Mor har Ida med til doktoren for at få tjekket lunger og øre. Mor var ret sikker på at Ida havde mellemørebetændelse efter en nat hvor Ida har været helt ked og taget sig til venstre øre og i morges klagede over at hun ikke kunne høre noget. Lægen bekræftede da også at Ida havde en meget irriteret trommehinde og let rødmen på højre side, men at de desværre ikke længere gør noget ved enkeltstående tilfælde af mellemørebetændelse. Det er bare på med panodilen og en ekstra pude under hovedet.
Til gengæld fik Mor doktoren til at lytte en ekstra gang på Idas lunger da hun har hostet i lang tid uden at det er blevet bedre. Faktisk har Ida altid hostet meget og især været ramt om natten og efter at have løbet, hvor hun stort set altid hoster som om lungerne er ved at komme op. Da Mor fortalte at Ida havde hostet så meget i nat at hun havde kastet op ville lægen gerne prøve noget astma medicin af på hende for at se om det kunne have en positiv effekt på hosteriet.
Så efter doktorbesøget var vi på apoteket og hente dette aggregat til Ida med en form for stesolid i som kan hjælpe luftvejene lidt på vej og forhåbentlig dæmpe hosten lidt. For nu skal Ida tage medicin hver morgen og hver aften i 14 dage, og så skal vi trappe ned til en gang dagligt i en uge og se om det har en effekt. Vi skal tilbage til lægen den 8. januar for at evaluere på om medicinen har virket og finde ud af hvad vi kan gøre derfra.
Maya hos doktor Keld
I sidste uge var Maya hos doktor Keld i Odense til det årlige tjek af armen. Det gik rigtig godt, Keld var tilfreds med alt hvad han så og sagde at hvis vi bare kan holde hendes smidighed intakt og fokusere på at styrke hendes muskler i armen så kunne han ikke se grund til at ændre noget. Så vi skal blot forsætte med at lave øvelser med Maya hver dag og motivere hende til at bruge den venstre arm så meget som overhovedet muligt.
I fredags startede Maya hos sin nye fysioterapeut Marit i Valby. Maya var noget utryg ved situationen og kravlede nærmest helt om i nakken på Mor da vi skulle ind. Maya tøede dog ret hurtigt op da vi først kom ind i et mindre rum og hun opdagede at vi faktisk bare skulle lege og træne som vi plejede.
Marit prøvede noget forskellige øvelser af på Maya, men Maya var ikke helt så samarbejdsvillig som ønsket så vi tog bare nogle enkelte øvelser indtil Maya var fortrolig med dem. Maya synes dog det var meget spændende med nyt legetøj og var da heller ikke med på at skulle afsted igen.
Marit foreslog, at vi kommer ca hver 3. uge til at starte på så Maya kan nå at blive fortrolig med Marit og det nye sted og så kan vi sætte frekvensen lidt ned efter behov.
Mor synes den nye fys var super sød og virkede til at have en god forståelse for hvordan sådan en lille prut skulle håndteres og at øvelserne skulle leges ind. Mor glæder sig også til at se hvad for nogle øvelser Marit kan anbefale os at lave derhjemme så vi kan få lidt inspiration. Det er altid rart med lidt nyt input til træningen.
Generelt mærker vi faktisk ikke rigtig noget til Mayas skade. Hvis man ved det kan man godt se, at Maya bruger armen lidt anderledes, især når hun spiser eller drikker, hvor hun tager hele overarmen på den skadede arm med op. Derudover har Maya lidt udfordringer med styrken i armen, fordi den venstre arm er noget mindre stærk i musklerne, hvilket betyder at når Maya falder og tager fra med begge arme, så hænder det at den venstre arm knækker sammen fordi hun ikke har nok styrke til at holde sig oppe. Det koster nogle knubs i pandens venstre side, men det tager hun heldigvis ikke så tungt – altså hvis bare der kan komme et Anna og Elsa plaster på 🙂
Maya i børnehaven
Mor og Far var for nylig til 3. måneders samtale i børnehaven med to af Mayas pædagoger. De fortalte at Maya trives og at hun er glad og en god kammerat. De fortalte også at de nogen gange glemmer, at hun er en af de små på stuen fordi hun er så super sej til så mange ting. F.eks. til at lyne sin egen trøje eller jakke, hvilket Mor slet ikke anede, at hun kunne før hun pludselig en dag bare havde taget jakken på selv. Bom, så kan vi tjekke den af på listen 🙂
Maya er ikke den første, der kaster sig ud i nye ting på stuen, men hun er altid med og pædagogerne fortalte at hun altid gør tingene ordentligt. Der skal være styr på tingene.
Maya havde fundet sin sjæleveninde i Filippa – først i vuggestuen indtil Filippa rykkede videre derfra og sidenhen da Maya startede på Løvestuen hvor Filippa gik. Maya skulle altid ind og tjekke om Filippas tøj hang i hendes garderobe eller om hun ikke var kommet endnu, og så satte hun sig ellers op og ventede på at Filippa skulle komme så de to kunne lege. Den ene af pædagogerne sagde så fint: “Vi taler normalt aldrig om venskaber hos børn der har den alder her, men med Maya og Filippa er der bare ikke tvivl om, at de har fundet hinanden og bare er sjæleveninder.” Fra første februar er Filippa desværre flyttet til Lyngby og har skiftet børnehave. Det er Maya super ked af og det kan mærkes at hun er frustreret over at være blevet forladt. Mor har flere gange prøvet at spørge lidt indtil hvem hun ellers har leget med i løbet af dagen, hvortil lille My bare tørt konstaterer ‘Ikke nogen’. Maya savner Filippa og det kan mærkes på humøret.
Maya er i den grad grænsesøgende og en værre hidsigprop for tiden. Hun kan gå bananas over de mindste ting. F.eks. hvis bukserne ikke lige gider sidde rigtigt eller hvis hun har sat sig for at hun ville have en trøje på i børnehave, som er hjemme hos Far og som hun derfor ikke kan få på. Maya bliver sur, gal og ked af det og mor tæller til 10 igen, igen og husker sig selv på at det er en fase, en fase, en fase.
Ida-musen
Ida er heldigvis tilsvarende nem for tiden, trives og er glad selvom hun nogle gange får lidt tæsk af den sure lillesøster. Maya er ikke bleg for at give Ida et par på hovedet, men Ida er for sød til at give igen så i stedet ender hun ulykkelig og med rifter. Mor prøver at forklare Ida at hun er nødt til at stoppe Maya, men det er svært når man bare synes det er uretfærdigt og man bare gerne vil være gode venner.
Mor kan også mærke at hun nogen gange kommer til at skælde Ida ud for småting fordi Maya er så grænsesøgende for tiden og hele tiden prikker til Mors tålmodighed. Mor skal virkelig passe på ikke at være for streng ved Ida, som med rette bryder helt sammen når hun føler at hun bliver uretfærdigt behandlet. Mor og Ida taler jævnligt om det, og Ida bemærker også selv at Maya er ekstra streng for tiden og kan være en værre bisse. Så får Ida lidt ekstra positiv opmærksomhed så hun kan mærke det ikke giver Maya nogen fordel at være så krævende og så venter vi bare i spænding på at Mayas gode humør kommer tilbage. Forhåbentlig inden alt for snart 🙂
I dag havde Maya første dag i børnehaven. Vi havde talt rigtig meget om det og hun var helt klar. Ida og Maya afleveres på Løvestuen hver morgen og er der indtil vuggestuen og de øvrige børnehave stuer åbner så Maya er både bekendt med huset og med personalet.
Maya virkede da også til at synes det hele var helt fint, og egentlig bare bonus at Mor var med til at lege dernede i dag. Mor og Maya afleverede Ida på Storebjørn kl 9 og gik derefter ned på Løvestuen. Så var vi der et par timer, hvor vi tegnede, legede, læste bøger og holdt samling med resten af stuen, hvor der blev sunget og spillet guitar. Maya var en kende betuttet under samlingen, men resten af tiden havde hun en fest og trissede gladeligt rundt for sig selv og legede med det nye legetøj og hilste på de gamle vuggestue-kammerater.
Efter at have været i børnehave havde Mor aftalt med pigerne at tage i Tivoli, hvor vi mødtes med Tante Anne, som er på barsel og har termin i morgen(!) – der er dog umiddelbart ingen baby på vej og Anne er på toppen, så hun trissede rundt med os et par timer i Tivoli indtil det blev for koldt og pigerne blev for trætte.
I morgen er det igen planen at Mor skal med afsted i børnehaven et par timer, og om alt går vel kan Mor gå en times tid, så Maya lige kan prøve at være der alene for en stund. I morgen spiser Maya frokost dernede og torsdag bliver dagen så forlænget så hun også sover lur dernede, hvis ellers de kan få hende til det.
Maya til tjek på OUH
I går var Mor, Far og Maya på Odense Universitets Hospital hos doktor Keld for at få det årlige tjek på om Maya udvikler sig som hun skal med hendes arm. Keld var meget positiv og sagde at Maya kunne alt det hun skulle kunne. Det allervigtigste er at hun stadig har fuldstændig fri passiv bevægelighed – dvs. ingen led, muskler eller sener er spændte og forhindrer hende i at kunne lave alle bevægelser. Det betyder nemlig at Maya har de bedste forudsætninger for at få trænet hendes arm så stærk som mulig og for at få så få bivirkninger af armen som muligt. PT er der derfor ingen planer for at Maya skal opereres. Yay!
Det var super gode nyheder. Maya var faktisk så god med armen, at Keld sagde ja til at vi kan flytte Mayas træning fra Hvidovre Hospital og ud i kommunalt regi, såfremt vi kan finde en egnet fysioterapeut, som har erfaring med skaden og med træningen heraf. Det er næste skridt for Far og Mor og så blev vi ellers bedt om at komme igen med Maya til tjek om et års tid.
Den 1. November starter Maya i børnehaven. Maya skal starte på en indslusningsstue (Løvestuen), hvor Ida også gik da hun skiftede fra vuggestuen til børnehaven.
Maya skal starte sammen med en anden pige ved navn Maya A., som også går på Solstuen i vuggestuen i dag. De to er gode venner så det er super fint at de har hinanden, og ligeledes at de kun er de to der skal starte i børnehaven så der er lidt ekstra opmærksom til de to.
Maya glæder sig og vi taler meget om skiftet. Maya og Ida afleveres på Løvestuen hver morgen så Maya kender omgivelserne og er vant til både de voksne og børnene.
Mor glæder sig til at pigerne skal gå i samme bygning igen så de ikke skal hentes og bringes to forskellige steder, og så vi ikke skal i to forskellige garderober hver morgen og hver eftermiddag. Mor glæder sig også til at Maya ikke længere skal sove lur og håber at det betyder at hun bliver lettere at putte om aftenen, hvor vi snildt kan bruge 1 time til halvanden dagligt på at få Maya til at falde i søvn.
Besøg på OUH
Den 31. Oktober skal Maya til tjek på Odense Universitetshospital, hvor doktor Keld skal lave status på Mayas arm.
Vi har for nylig fået lavet en test af Mayas færdigheder og fysioterapeuten mener, at Maya er så dygtig med hendes arm, at hun ligeså godt kan flyttes over til en privat fysioterapeut tættere på hvor vi bor.
Mor er spændt på hvad dommen bliver og hvordan Keld ser Mayas arm i forhold til potentielle operationer.
Ida er netop fyldt 4 år. Hun vejer 17,3 kg og måler 106 cm, hvilket placerer hende en stort set som gennemsnittet for en 4 årig pige for både vægt. Hun spiser næsten alt, selvom hun på nogle dage ikke kan lide tomater eller andet, som så den næste dag kan være det bedste hun ved. Ida er dygtig til at falde i søvn og sove hele natten igennem, men hun kan til tider også komme snigende ind i Mors seng fordi hun har fundet ud af at Maya som regel kravler derind og putter med under dynen, hvilket Ida også gerne vil.
Ida tæller fejlfrit til 20 og er begyndt, at synes det er sjovt at rime med ord og at sige engelske ord: ‘One, Two, Three’ og ‘Yellow, Red, Green, Blue’. Ida kan skrive bogstaverne i sit eget navn men bytter tit om så det bliver til ‘DIA’ eller IAD’. Ida kan kende de fleste af tallene fra 0-10 og er også begyndt at kunne kende nogle bogstaver, f.eks. fra Zoo skilte og andre ord hun tit ser. Ida er super dygtig til at tegne og Mor henter en stak på 5-10 tegninger, som Ida har lavet, hver eneste dag i børnehaven.
Ida har (helt typisk for hendes alder) brug for anerkendelse ‘Se hvor stærkt Jeg kan løbe’ og ‘Se hvad Jeg tegner’. Hun er rigtig dygtig til at hjælpe til og spørger ofte om hun kan hjælpe med noget vedr. madlavning eller lige PT med Mormors havearbejde.
Ida er begyndt at have legeaftaler. Yndlingsveninderne er Julie, Signe og Kaisa fra børnehaven, men Maya har bestemt også en stor plads i storesøsters hjerte og får dagligt krammere og kys.
Hendes fantasi er stor og hun er begyndt at være bange for hekse og andre fantasidyr og spørger tit om hekse findes eller om et menneske pludselig kan blive til en heks. Ida elsker at se TV og kan blive helt fraværende når TVet er tændt. Ida elsker også at få læst historier højt og kan sagtens holde fokus flere bøger i træk. Ida elsker at lege ‘Far, Mor og børn’ og køkkenleg.
Ida er super opmærksom og husker som en elefant. Hun kan pludselig fortælle om ting hun oplevede sidste sommer eller længere detaljer og kan genkende steder hun har været for længe siden.
Ida er kærlig og vil gerne putte og kramme, og bliver til tider misundelig på hvis lillesøster får mere opmærksomhed. Så får Maya et skub eller bliver på anden vis trumlet – for en 4-årig er negativ opmærksomhed også opmærksomhed 🙂
Ida beskrives af pædagogerne som sød og ordentlig og som en god veninde. Ida er mest tryg når der er en voksen i nærheden og når hun er i vante omgivelser.
Maya
Maya vejer 14 kg og er 92 cm høj. Det er også nogenlunde standard for en godt 2-årig. Der er stadig meget langt imellem at Maya sover en hel nat i sin egen seng. Hun kommer næsten altid listende i løbet af natten for at være nær Mor og vil allerhelst sove ovenpå Mors ansigt. Ikke i arm eller på Mors mave, men ovenpå Mors ansigt – pande mod pande eller næse mod næse. Maya er meget mere tryghedssøgende end Ida nogensinde har været og søger konstant Mor for at putte eller sidde hos Mor, til gengæld er Maya mindre genert overfor nye mennesker når vi er på tur. Mor tænker det skyldes at Maya tanker tryghed hjemme, mens Ida mere har brug for det når vi er ude. For nylig er pigerne dog begyndt at finde tryghed i hinanden og tør godt gå i et legerum på en restaurant uden en voksen når bare de har hinanden.
Maya spejler sig i alt hvad Ida gør og kopierer konstant. Ida er hendes store idol og bedste ven – også i vuggestuen/børnehaven hvor Maya tit opsøger Ida på legepladsen. Maya beskrives af pædagogerne som kærlig – især mod de mindre børn, som hun nusser og passer på og gerne vil give sutteflaske o.l.
Maya har et helt ekseptionelt godt sprog af en 2-årig og Mor bliver tit spurgt om Maya virkelig kun er 2 år pga. hendes sprog. Hun synger og snakker konstant og kan udtale de fleste ord næsten fejlfrit – dog kan hun ikke udtale ‘K’ endnu så alle ord med ‘K’ bliver omgået med erstatningslyde. Maya siger komplekse sætninger ala: ‘Når vi har sovet så tommer [kommer] julemanden’ eller ‘I morgen skal vi ud og køre i hestevogn’ og ‘Jeg vi gerne have en til knækbrød med smør på’ eller ‘Jeg prøver lige at tomme [komme] herop på stolen’. Maya kan tælle fra 1-20 stort set fejlfrit – af og til med en svipser omkring 17.
Maya elsker at synge og har bedre rytmisk fornemmelse end Ida. Man kan næsten altid høre hvad Maya nynner eller synger og de sidste par måneder er det især de svenske Pippi Langstrømpe sange hun praktiserer.
Maya spiser alt pånær kogte æg, som hun synes føles underlige i munden. Dog følger hun ofte trop hvis Ida har sagt at der var noget på dagens menu, som hun ikke kunne lide.
Maya vil (helt typisk for sin alder) helst gøre alting selv. Også de ting som hun slet ikke kan. F.eks. at binde snørebånd. Hun bliver godt gammeldags gal i skralden når Mor mister tålmodigheden og vil hjælpe med noget som hun har sat sig for selv at gøre.
Maya elsker at hjælpe og dækker tit bord til os alle tre helt selv når blot Mor sætter tingene så hun kan nå dem. Maya kan dog også være trodsig og f.eks. konstant nægte at bære sin tallerken ud når Mor beder hende om det, men mindre Mor kan lave lovning på en dessert eller andet som Maya gerne vil have.
Motorisk er Maya lidt udfordret af hendes venstre arm, som fik ødelagt nerverne under en temmelig hård fødsel. Maya virker dog overhovedet ikke som om hun mærker noget til hendes nedsatte bevægelighed og styrke. Dog er armen af og til skyld i at Maya får ekstra knubs da den venstre arm er mindre stærk end den højre, hvilket til tider medfører at Maya falder ned på venstre side af ansigtet og får skrammer i panden når hun falder. Armen knækker simpelthen sammen under hende pga. manglende styrke i musklerne. Mayas venstre arm var næsten lam de første 3 mdr. af Mayas liv, dog med undtagelse af bevægelse i fingrene. Hun kunne ikke selv løfte eller bevæge sin arm, så Maya er kommet utrolig langt, hvilket skyldes en blanding af held og benhård træning fra dag 1 hvor Mor og Far har strukket, bøjet, nusset og masseret armen for at sikre fri bevægelighed. Det har været benhårdt arbejde, men det har været det hele værd, nu hvor vi kan se det har båret frugt.
Maya er stort set renlig. I de 12 dage Mor har haft pigerne her i ferien har Maya haft 3 uheld – allesammen i løbet af den første dag i sommerhuset hvor Maya ikke var blevet vant til sommerhuset endnu, og hvor alle omgivelser og personer lige var skiftet. Maya bruger stadig ble når hun sover lur og sover om natten, men af og til er de bleer også tørre. Da vi kørte hjem fra sommerhuset – en tur på en time i bil – havde Mor givet Maya en ble på. Maya var lige faldet i søvn, men vågnede pludselig op og skulle tisse. Med 20 minutter igen til vi var fremme spurgte Mor om Maya ikke blot kunne tisse i bleen. Det nægtede hun pure, og insisterede på at hun skulle tisse hjemme på Mormors toilet. Mor slog det lidt hen indtil vi nærmede os en rasteplads hvor Mor spurgte om Maya stadig skulle tisse. Så stoppede vi bilen og gik ud hvor Mor holdt Maya ud så hun kunne tisse, og således havde Maya stadig en tør ble da vi nåede hjem til Mormor. Super seje lille trut.
I dag har vi været på Fisketorvet og købe nyt regntøj til Ida, der vokser som ukrudt. To gange i denne uge har vi stået på vej i børnehave uden regntøj i øs-pøs-regnvejr så nu måtte det være.
Vi har også lavet trylledej, hvilket pigerne synes var en fest! I skrivende stund er resultatet i ovnen så det kan blive malet i morgen.
Vi har også bedrevet hjemmelavet limonade i dag med lime og mynte fra vores egen lille krydderurtehave i vindueskarmen. Det smagte tæskegodt og Ida drak en halv kande. Derefter lavede vi en ordentlig omgang hjemmelavet pesto med basilikum fra vores lille karm-have og stod og glædede os til at tomaterne snart bliver røde og peberfrugten bliver klar til at blive spist. Måske.
Vi toilettræner stadig med Maya for at få hende til at smide bleen inden længe. I går kostede det to sæt våde bukser og en våd plet på gulvet, mens hun har haft fuldstændig styr på det i dag – helt uden remindere fra Mor. Hun er topsej!
Mor har lavet et belønnings-board ligesom hun lavede til Ida, hvor Maya må sætte et klistermærke på når hun har tisset og to stk. hvis hun har lavet #2. Af og til lokker Mor dog også med en slikkepind som belønning hvis Maya tisser i toilettet og begge dele har haft den ønskede effekt.
I går startede studenterkørslen for alvor i København. Ida og Maya synes det er det mest fantastiske nogensinde og løber lige ihærdigt op i vindueskarmen hver eneste gang de hører en studentervogn nærme sig.
De sidste uger er gået stærkt med at flytte i ny lejlighed for Mor og pigerne, men vi har også haft tid til at udforske det nye hood med spændende nye legepladser og indkøbsmuligheder. Ida ELSKER at handle ind. Også selvom vi bare skal købe en liter mælk. Vi skifter imellem Aldi, Netto og Kiwi og Ida synes det er en fest at tøffe rundt i gangene og se på alle varerne. Maya følger godmodigt trop.
Oveni vores nye kaotiske tilværelse på Vesterbro fik Mor og Ida hevet en omgang roskildesyge med hjem fra børnehaven eller vuggestuen og så kunne vi ellers på skift kaste op hele forrige weekend. Farmor kom til undsætning da det værste var overstået, men fik desværre samme tur oveni som tak for hjælpen. Pyyyyyh, en omgang!
De sidste uger fremvises ultrakort herunder på bedste foto-vis:
I dag har Mor og Maya fået svar på den test Maya fik foretaget for en måneds tid siden. Maya fik ros og fik 76 point ud af 100 mulige. Ergoterapeuten, Stine, synes Maya var meget, meget dygtig og nævnte flere gange at Maya kunne meget mere end hendes egen søn, der blot er 1 dag yngre.
Stine gennemgik resultatet en færdighed af gangen (20 stk. i alt) og forklarede hvorfor hun havde scoret som hun gjorde i hvert tilfælde. Stines resultat svarede meget til hvad Mor havde forventet og de fleste af de områder, som Stine anbefalede os at træne Maya i er ting vi gør i forvejen. Der var dog enkelte områder, som hun kunne tilføje – f.eks. at gribe ud efter ting i hovedhøjde og at træne brug af hele håndens gribeflade (og den taktile sans) f.eks. ved at skulle flytte store magneter rundt på en tavle eller ved at fjerne bolde fra en velcrotavle. Mor synes det hav super god mening og fortalte Stine hvad vi har gjort til dato med Sansemotorik og diverse stykker legetøj og Stine sagde med det samme at hun ikke var et sekund i tvivl om at grunden til at Maya er blevet så god som hun er skyldes at vi har trænet med hende hver eneste dag helt fra fødslen. Mor har masseret og udstrakt hver dag når Maya er puttet for at sikre at hun ikke spænder til og siden første samtale med Sansemotorik teamet da Maya var 1 uge gammel har vi brugt en masse krudt på at børste, nive og nulre Mayas hånd og arm og ligeledes på at lave krydsbevægelser med arme og ben på tværs af rygsøjlen, hvilket har haft stor effekt på Mayas kropsfornemmelse og evne til at bruge begge hænder næsten ligeligt. Stine sagde ordret, at det helt sikkert var vores egen fortjeneste at Maya er nået så langt som hun er og at hun ikke tidligere har set et barn med tilsvarende skade have så gode færdigheder i så tidlig en alder.
Det blev Mor rigtig glad for at høre, da det selvsagt er noget vi har brugt rigtig meget tid og krudt på, hver eneste dag de sidste 1½ år.
Stine vil gerne se Maya igen om 6 mdr. for igen at lave testen og se om der er sket yderligere udvikling til den tid. Stine mente godt der kunne være en positiv udvikling alene i forhold til Mayas alder fordi hun om 6 mdr. vil forstå endnu flere af de ting som Stine prøvede at få hende til at gøre under testen. Derudover bad Stine om lov til at bruge videoen af Mayas test til et undervisningsforløb af fysioterapeuter fordi Maya havde brillieret i den allersværeste færdighed (manipulation – dvs. flytning eller totation af elementer i een hånd uden brug af den anden hånd) på en måde som Stine aldrig før havde set. Det fik Stine selvsagt lov til og Mor var super stolt og glad da Mor og Maya gik derfra.
Vi må have verdens bedste barnepiger. I går spurgte Joan om det var OK at søster Jane kom med og hente pigerne i dag fordi Jane savnede pigerne. Det var selvfølgelig helt i orden og dejligt at høre, og timingen kunne ikke være bedre nu hvor Far er ude at rejse i et par dage og Mor er græsenke.
Da Mor kom hjem fra job var der handlet ind og godt gang i aftensmadslavningen og på køkkenbordet stod en banankage og kølede af. Der var blevet hygget big time og både Ida, Maya og Joan var klædt ud og iført utallige perlekæder og armbånd. Sikke en fest!
Hygge i vintermørket
Tak for Joan! Tak for Jane! Konkluderede Maya da vi vinkede farvel til vores to absolutte yndlings barnepiger her til aften.
Maya hos ergoterapeuten
I sidste uge var Maya til ergoterpeuten for at udføre en test med henblik på at få rettet træningen til efter Mayas behov. Testen blev filmet og bliver efterfølgende vurderet at tre ergoterapeuter som skal give Maya point i 20 færdigheder (f.eks. pincet-greb) og så skal ergoterapueten og fyssen i fællesskab med Mor og Far sammensætte et træningsprogram der kan hjælpe med at styrke Mayas svageste færdigheder.
Ergoterapeuten sagde dog med det samme at hun ikke synes der var noget Maya ikke kunne, men nogle ting gjorde hun lidt langsommere eller på lidt en anden måde. Vi får svaret på testen midt december ved Mayas næste aftale.
Julehygge i det lille hjem
Med en måned til jul er vi så småt ved at komme i julestemning og få pyntet hytten op. Mor og Ida har lavet juledekorationer, pyntet juletræ og hængt lidt julepynt op og så er vi godt i gang med æbleskiveindtaget.
I weekenden fik vi desuden en ordentlig omgang sne på Sjælland så vi er nu helt i julestemning med præcis en måned tilbage til juleaften!
Ida og Maya har helt styr på julemanden og gaver. Maya går rundt og siger ‘hohooo’ og Ida spørger næsten dagligt om det er i dag der er jul. Mor har forberedt det meste af pigernes pakkejulekalender og glæder sig til at se hvad pigerne siger til de fine små gaver Mor har købt.
Maya er ved at være super sej til at tælle. Vi øver dagligt når vi går op af trapperne og i vuggestuen tæller de også. Maya kan du næsten tælle til 10. 1-7 går fuldstændig fejlfrit men så glemmer hun som regel 8, 9 eller 10 og slutter med 12. Maya er pivstolt kan man se og ved godt vi synes hun er super sej.
Ida er en god læremester og Maya gør alt hvad Ida gør – på godt og ondt 🙂
https://youtu.be/3gyr-cyzS7E
Maya hos fys og ergoterapeut
I går var Maya til fys og ergoterapeut med hendes arm. Det er det ca. månedlige besøg vi har og det eneste vi gør brug af lige i øjeblikket udover masser af daglig træning og udstrækning. Normaltvist er der dog ikke en ergoterapeut med – det er kun fordi vi for nylig er gået i gang med kinesiotape behandlingen af Maya og derfor skulle gøre status på om vi skulle fortsætte eller ej.
Vi blev ret hurtigt enige om at vi skulle fortsætte med at tape Mayas arm fra tommelfinger til skulder da der var klare fremskridt at se i forhold til hvor meget hun kan dreje sin arm og sit håndled. Samtidig som vi startede på at tape Maya indførte Mor en ny rutine med at vi altid putter sæben på venstre hånd når hun får vasket hænder. Dermed skal Maya dreje sin venstre hånd så håndfladen vender opad og det er en af de sværeste positioner for hende at lave med armen. I starten måtte Mor holde Mayas hånd for at den ikke drejede tilbage, men i dag (ca. 1 måned efter første tapebehandling) kan Maya selv holde hånden deromme. Håndfladen er stadig ikke helt vandret men det er tæt på og det er en kæmpe forbedring.
Efter vi er startet på kinesio tape behandlingen er Maya også blevet mere mobil med hænderne over hovedet. Nu kan hun få hånden helt om i nakken og helt op på hovedet. Det er kæmpe fremskridt og selvom Mor synes det er virkelig svært at tape Maya rigtigt (og stadig kun kan gøre det når hun sover) og selvom Maya hader at få tapen fjernet fra armen (hvilket vi gør ca. hver 5. dag) fordi det er ubehageligt så bliver vi ved.
Mor havde lavet lidt research på andre tape-metoder og velcro-skinner som hun havde printet ud og taget med til ergoterapeuten for at spørge om hun kendte noget til det. Det gjorde Stine dog ikke men synes det så meget interessant ud og ville gerne tage det med sig og se nærmere på det for at se om der var andet der kunne give mening for Maya.
Om en måneds tid når vi skal til tjek på hospitalet igen skal Maya testes af Stine. Det er en test af hvad Maya kan med armen lige PT og Mor er ret spændt på hvad der kommer til at ske og hvad resultatet bliver.
Ida og Mor på tur
I dag har Mor og Ida været på tur. Vi startede i biografen – Idas første tur! Ida var helt imponeret over konceptet og mente godt vi kunne gøre det igen. Snart. Vi så Disney Junior: Min første biograf og Ida elskede det. Filmen varede en time og Ida sad totalt forstenet med åbnet mund i samtlige 60 minutter filmen varede. Konceptet med bland selv slik gjorde da heller ikke oplevelsen dårligere.
Da vi kom ud konkluderede Ida, at hun var sulten og at vi nok skulle gå på McDonalds. Den var Mor med på så det gjorde vi.