Tredje gang var lykkes gang når det kom til at tage på tur med Ida. Turen gik kun ned i gårdhaven, men fra at have siddet de sidste to uger i lejligheden uden at have været meget ude var det at komme ned i gårdhaven stort! Ida virkede til at synes det var vældig rart at komme udenfor – når der er 28 grader i lejligheden er det rart at kunne trække udenfor i skyggen og få lidt vind i håret. Hun fik sig i hvert fald en skraber på et par timer dernede mens forældrene slappede af og nød at være ude.
Den lille familie på gårdtur
Brystbetændelse
Amningen er ikke kommet op og køre igen efter mor var nedlagt tre dage med brystbetændelse og 40,3 i feber, så Ida får primært modermælkserstatning og den smule mælk mor kan lave. Om det var de tre dage, hvor mor ikke var i stand til at amme, penicilinen eller kombinationen, der slog amningen i stykker vides ikke. Mor synes efterhånden hun har prøvet alt for at få mælkeproduktionen op igen – hvidtøl, amme-the, hyppige amninger og en næsespray, som skulle få mælken til at løbe bedre. Intet af dette har dog haft nogen virkning. På fredag kommer sundhedsplejersken igen og så må vi tage os en snak om om der er andet at gøre og lave en plan derfra.
Reserve far
I morgen tager farmand til Amsterdam frem til onsdag aften – mor er meget spændt på, hvordan det kommer til at gå når farmand pludselig ikke længere er der til at tage over og dele de gode og hårde stunder. Heldigvis er mormor indkaldt som reserve far de næste dage så mor har god opbakning. Mor er også sikker på mormor glæder sig til at få lidt mere tid med Ida.
Ida og mormors første møde
Badetid
Ida er nu blevet badet tre gange og hun synes det er vældig hyggeligt. Vi prøver at vænne hende til at få vand i ansigtet så hun kan blive en rigtig vandhund og der er ingen sure miner at spore undervejs. Dog synes hun det er vældig koldt at komme op af badet igen så man skal skynde sig at give hende tøj på og komme ind under den varme dyne og putte med det samme.
Søndag d. 5. kom Farmor og Farfar og hentede os på barselshotellet for at tage os med hjem. Turen hjem blev lidt hektisk da vi pludselig ikke kunne komme i kontakt med Ida, som var helt slap. Det lykkedes dog at få liv i hende efter få minutter.
Efter at have talt med en jordemoder på barselshotellet blev vi enige om at tage en tur på Rigshospitalets børneafdeling for at få tjekket at alt var som det skulle være. Børnelægen kunne ikke se der var noget usædvanligt men mente det evt. kunne være at Ida havde sidder forkert med hovedet lidt for hængende i autostolen så hun havde fået lukket af for luftvejene. Hun sagde dog også at det Ida højst sandsynligt bare havde sovet rigtig, rigtig tungt og efter at have lært Ida lidt bedre at kende er de nybagte forældre blevet enige om at det må have været tilfældet. Vi har heldigvis ikke set tegn på noget lignende efterfølgende men er lidt spændte på at skulle have hende i autostolen næste gang.
Besøg i hjemmet
I løbet af de første dage hjemme fik vi besøg af Onkel René, mors veninde Julie og fars ven Thomas. Ida var lidt pirrelig disse dage, hvilket senere viste sig at skyldes, at mælken ikke var løbet ordentligt til så hun bare var SÅ sulten. Vi begyndte derfor at supplere med modermælkserstatning for at sikre os at hun fik det hun havde brug for. Det gjorde en verden til forskel og fra at have en pjevset pige som kun ville ligge ved mors bryst og sove med mors bryst i munden kunne hun nu rent faktisk mættes og lægges til at sove i liften uden at vågne igen 5 minutter senere.
Far trøster Ida
Første tur med barnevognen
Vi kom også ud på vores første tur med barnevognen da vi manglede et par småting, som skulle hentes i Frederiksberg Centret. Det var dog mildt sagt ikke et hit hos Ida som græd uden ophold fra Vesterbrogade og stort set ned til Frederiksberg Centret før hun faldt i søvn. Hun vågnede dog kort tid efter og fortsatte gråden. Vi fik derfor også prøvet vores første offentlige amning, hvilket dog kun hjalp kortvarigt. Efter Frederiksberg Centret tog vi forbi mors veninde Sabrina og hendes familie. Her gjorde vi pitstop og fik givet Ida en ordentlig omgang modermælkserstatning, hvilket betød at hun sov hele vejen hjem.
Sabrina og Ida
Den anden tur med barnevognen bar ligeledes præg af en Ida som følte sig utryg i barnevognen, og som græd stort set hele vejen fra Vesterbrogade til Frederiksberg Rådhus videre til Valby og hjem igen. Ida blev så ulykkelig, at mor måtte improvisere en gående amning for at trøste hende og stadig komme hjem. Vi håber virkelig at Ida kan få nogle bedre oplevelser med barnevognen de næste par gange – indtil videre er planen at spise hende godt af med modermælkserstatning før.
Få timer efter fødslen blev den lille familie kørt over på Aldersro Barselshotel, hvor vi skulle bo et par dage for at komme ovenpå efter fødslen og lære lille Ida at kende.
Vi ankom ved 17.30 tiden og kl 18.00 blev middagen serveret. Det var skønt ikke at skulle forholde sig til at lave mad, og far kunne trisse op i køkkenet og hente maden som blev indtaget mens de nybagte forældre nøje betragtede deres lille guldklump, som lå og sov så fredeligt.
Mor og Ida på barselshotellet
Barselshotellet består af 14 værelser indrettet med to senge, et par stole og et bord samt en pusleplads. Man deler bad og toilet med et andet værelse og der er fri adgang til bleer, bind, trusser etc. Endvidere serveres der morgenmad, frokost og middag hver dag så man helt og aldeles kan fokusere på at lære sit barn at kende. Der er to jordmødre tilstede døgnet rundt og derudover er der sygeplejersker, køkkenpersonale osv. som hjælper dig med alt hvad du kunne tænke dig.
Vi blev budt velkommen af en jordemoder da vi kom som gav en rundvisning og forklarede lidt om stedet. Som udgangspunkt kommer jordemødrene ikke ind på dit værelse med mindre du beder dem om det da hele ideen med stedet er at du skal slappe af og fokusere på den lille ny. Dog stikker de hovedet ind et par gange om dagen for at sikre sig at alt er som det skal være. Har du brug for hjælp derudover kan jordemødrene findes rundt omkring.
Vi var super glade for at være på barselshotellet og blev der indtil søndag eftermiddag da Ida så var blevet ‘gammel nok’ (48 timer) til at få foretaget hørescreening og hælprøve. hvilket hun tog rigtig pænt.
De første gæster
Lørdag d. 4. august fik vi de første barselsgæster, som havde ventet længe på at møde Ida. Nemlig Mormor og Kim samt Farmor og Farfar. De blev hver især et par timer og fik hilst på prinsessen hvorefter de drog hjem igen.
Barselsbesøg
Farmor og Farfar havde dog taget campingvognen med og camperede i Nærum så de kunne køre os hjem fra barselshotellet om søndagen og så de kunne hjælpe os lidt de første dage hjemme, uden at være for påtrængende. Det var en helt perfekt løsning for de nybagte forældre som nød godt af indkøb og madlavning – og selvfølgelig godt selskab – men som samtidig havde tid til at være sig selv. Farmor og Farfar nød det vist også 🙂
Endelig oprandt dagen og lille Ida blev født. Det skete den 3. august efter mor var blevet sat i gang d. 2. august kl 9.00 med en ve-stimulerende pille. Kl. 16.00 begyndte de første veer at komme og kl. 19.00 var der 1,5-4 minutters interval mellem veerne. Veerne var dog endnu ikke så smertefulde så moderen vidste godt, at det endnu var for tidligt at tage afsted til hospitalet. Kl. 21.30 tog veerne til og mor ringede til Rigshospitalets akutjordemoder for at høre hvornår vi måtte komme ind. Vi fik grønt lys til at komme ind så snart vi ville, men da forældrene godt vidste, at der kunne gå mange timer før Ida kom ud valgte vi at blive hjemme så længe vi kunne for at undgå at blive sendt hjem fordi vi var for tidligt på den, men også fordi vi vidste, at det ville være langt rarere for os at blive hjemme og slappe af så længe som muligt frem for at ligge i en hospitalsseng.
Mor valgte derfor at sende far ind og få et par timers søvn på sofaen mens hun lå og jamrede sig over veerne med rigelige mængder puder og varmepuder i soveværelset.
Afsted med taxa
Da kl. var 02.30 blev veerne for meget for mor, som ringede til Rigshospitalet og sagde at vi var på vej. Så var de advaret og kunne nå at indkalde en ekstra jordemoder skulle det være nødvendigt. Mor fik pakket de sidste ting, gjort sig klar og vækkede til sidst far, som blot skulle bestille en taxa og så var vi afsted.
De første timer
Da vi kom ind på Riget startede de med at lave en undersøgelse af mor og maven. De tjekkede Idas puls, veernes regelmæssighed og hvor meget mor var åbnet. 4 cm. Jordemoderen sagde, at vi var kommet på det helt rigtige tidspunkt da vi var i ‘aktiv fødsel’, hvilket betyder, at man ryger direkte ind på fødegangen. Der lå vi så et par timer med veer som mor stadigvæk havde nogenlunde kontrol over og det eneste smertelindring hun fik var derfor en varmepude.
Mor har veer
I starten kunne far bruge tiden på at læse nyheder på Tabben (læs: en iPad-agtig sag), men efterhånden blev veerne så slemme, at han gerne ville holde mor i hånden. Far ville gerne hjælpe mor så godt som han kunne så han holdt øje med ve-monitoren, som registrerer ve-aktiviteten og intensiteten. Hver gang der var en ve på vej sagde han ‘Så! Nu kommer der en mere’ hvortil mor kunne svar ‘Tak det vidste jeg godt!’ og hver gang veen havde toppet og monitoren viste, at veen var nedadgående sagde far ‘Så skat! Nu er den væk igen’ hvortil mor kunne svare ‘Nej det er den altså ikke bare fordi skærmen viser det!’ Det havde vi det mægtig skægt med et par timer 😉
Det næste skridt op af smertelindringsstigen bød på de såkaldte ‘Bistik’ også kaldet steriltvandspapler. Det består af seks indsprøjtninger i lænden for at lindre lændesmerter under fødslen. Det skulle eftersigende gøre ligeså ondt som at blive stukket af en bi – deraf navnet 🙂 Mor er blevet stukket af bier tre gange i hendes liv – en gang på armen og to gange i øjet – og dem i øjet gjorde altså temmelig meget mere nas end det almindelige på armen. Dog var smerten ved stikkene i øjet INTET i forhold til smerten ved at få de famøse steriltvandspapler. Det gjorde mildt sagt røv-ondt og ikke nok med det – så skulle man have seks af dem :s
De sidste timer
På et tidspunkt stoppede veerne med at komme regelmæssigt og jordemoderen mente derfor der skulle lægges et ve-drop for at få dem i gang igen så Ida kunne komme ud. Ve-droppet lægges i en slange i hånden, men jordemoderen havde rigtig svært ved at finde en blodåre. Hun prøvede en gang i hver hånd, men begge gange mislykkedes det og hun måtte pille nålen ud igen. Til sidst måtte hun hente en kollega og få hende til at lægge det. Et par timer senere faldt det drop dog også ud så det måtte lægges en fjerde gang. Ve-droppet hjalp dog og veerne kom godt i gang så der nærmest ingen pauser var imellem veerne.
Da veerne var værst bad moderen om at få lagt en epiduralblokade/rygmarvsbedøvelse. Den satte ind nærmest med det samme og tog toppen af veerne. Den var virkelig effektiv og gjorde at moderen følte hun igen kunne kontrollere veerne. Der gik dog ikke mange timer efterfølgende før presseveerne satte ind, hvilket epiduralblokaden ikke hjælper på.
Presseveerne varede i ca. 1,5 time før det blev besluttet at Ida skulle forløses med en sugekop. Fostervandet var blevet grønt, hvilket kunne være et tegn på at hun var begyndt at blive stresset derinde. Der var dog tidligere blevet sat en elektrode op på hendes hoved til at måle hendes puls og den var på intet tidspunkt unormal.
Moderen var godt mør efter mange timers veer og ingen søvn og dertil mente jordmoderen at Ida lå en smule skævt derinde hvilket gjorde hende sværere at presse ud. Der var efterhånden kommet en del ekstra folk på stuen og det blev således en noget mere erfaren jordmoder, som gav presseveerne et par ekstra forsøg før sugekoppen hvor hun fysisk forsøgte at hjælpe med at få prinsessen ud – det hjalp heller ikke og kl. 14.34 kom Ida til verden efter et enkelt træk med sugekoppen.
Navlestrengen blev klippet af en jordmoder, selvom vi egentlig havde aftalt at farmand skulle gøre det, men når fødslen sker med sugekop skal baby så hurtigt som muligt over til børnelægen og tjekkes. Der var ti fingre, ti tæer og hvad sådan en lille fis ellers skal have. Hun var helt perfekt og som prikken over I’et startede hun sin tilværelse med at lave både #1 og #2 på moderens bryst.
11 dage forsinket, men ud det kom hun og tog de nybagte forældre med storm. Velkommen til lille Ida.
Efter en time på Rigshospitalets Fødemodtagelse er de vordende forældre netop hjemvendt… stadig uden baby. Der er blevet målt blodtryk og kørt en såkaldt strimmel, hvor man måler babys hjertelyd og ve-aktiviteten og alt så helt fint ud. Vi præsterede også at lave en fin plukve, som nåede 100 på skalaen – vi har ingen idé om, hvad det betyder, men tænker at når 100 var det højeste var det nok meget godt 🙂
Læge-damen skønnede Lillepigen til at være ca. 3250 gram, som er samme vægt som hendes mor.
Rigshospitalets Fødemodtagelse
Læge-damen lavede også en undersøgelse af situationen ‘down-under’ og kunne konstatere, at livmoderhalsen næsten er forsvundet og, at livmodermunden har åbnet sig med ca. 1 fingers størrelse. Der var desuden ‘blødt og rart’ derinde bemærkede hun og kunne prikke lidt til Lillepigens hoved, som stod fint fast i bækkenet og på spring til at komme ud.
Læge-damen foretog også en hindeløsning hvor hun forsøgte at skubbe fosterhinden væk fra Lillepigens hoved så hun har nemmere ved at komme ud. Det gjorde mildt sagt pænt nas og gav en god idé om hvad der er i vente og hvorfor mænd ikke føder børn 🙂
Livmodermunden var ikke helt åben nok til at prikke hul på fostervandet – det kræver lige 1-2 cm mere. I stedet fik den vordende moder en modningspille, som gerne skulle sætte gang i processen. Vi fik også to piller med til i morgen såfremt vandet ikke er gået inden da eller der er kommet regelmæssige veer. Hvis fødslen ikke går i gang af sig selv i løbet af det næste døgns tid skal vi ind til endnu en undersøgelse i morgen (fredag) 13.45 for at se om der er kommet gang i noget. Er der det vil de formentlig prikke hul på fostervandet.
Så nu er det bare at vente, vente, vente. Godt der er masser af OL i tv så ventetiden kan blive fordrevet med det 🙂
Sådan ser man ud når man er står og venter på bussen på vej til Rigshospitalet med fuld oppakning i håb om at få baby ud:
Så er tasken pakket færdig, den sidste voksen-aften er nydt med mad og bio og den vordende moder og fader er klar til at strege ‘vordende’ fra titlen.
I morgen kl 9.00 går det løs med undersøgelse på Rigshospitalet for at beslutte hvordan igangsættelsen kommer til at foregå. Hvorvidt der skal stikpiller til eller om vi går direkte til at prikke hul på fosterhinden så vandet går kommer nemlig an på om Lillepigen allerede er i gang med forarbejdet eller om der slet ingen tegn er på at hun vil ud. En ting er dog sikkert – søndag er hun ude og forhåbentlig også før det når hun bliver hjulpet lidt på vej.
Lillepigen har holdt fest i maven i aften og nydt sin (forhåbentlig) sidste aften i sin et-værelses. Hun fylder efterhånden så meget derinde at der slet ingen plads er mellem baby og ribbene så den vordende moder synes bestemt det er tid at få den unge dame ud.
Vi glæder os til i morgen og skal selvfølgelig nok holde Jer opdateret på hvordan det går 🙂
Nej, Lillepigen er ikke kommet ud endnu.
Nej, der er ingen tegn på hun er på vej ud.
Og ja, vi skal nok sige til så snart hun er ankommet!
Lillepigen er åbenbart et august-barn (med mindre hun virkelig skynder sig!) – der er i hvert fald stadig intet, der tyder på, at hun kommer ud før hun bliver smidt ud af sin bz-hule.
Kun den vordende moder og farmor er stadig med i kapløbet om at gætte Lillepigens fødselsdato. Den vordende moder er dog PT ikke super entusiastisk på eget buds vegne…
Inspireret af udsalg hos Panduro Hobby har den vordende moder været i gang med at fabrikere øreringe til sig selv. Det blev til 3 sæt i meget sommerlige farver og mønstre. Skulle nogen ha’ lyst til et lignende sæt kan det nemt kreeres og leveres da der er blevet indkøbt et mindre lager af dingenoter og hobbygrej, så den mørke vinter i Amsterdam kan bruges på noget kreativt når Lillepigen engang imellem sover.
Nej, Lillepigen er ikke kommet ud endnu.
Nej, der er ingen tegn på hun er på vej ud.
Og ja, vi skal nok sige til så snart hun er ankommet!
Blot en status update til de spændte bedsteforældre om at Lillepigen stadig ligger trygt og godt i mavsen og hygger sig og stadig ikke viser tegn på, at hun vil ud og lege med os.
De vordende forældre trøster sig dog med, at der nu max er en uge tilbage før hun ankommer 🙂
Der er stadig ingen spor af, at Lillepigen er på vej ud. Den vordende moder fortsætter derfor blot som hidtil med at ordne små projekter i hjemmet og hygge med venner og veninder. I dag var hun bl.a. forbi den gamle au-pair veninde Sabrina og hendes datter Kornelia på 7 måneder for at træne mor-genet lidt.
Der har i løbet af de sidste par dage også været tid til at være en smule på shopping så Lillepigen nu er helt og aldeles sommerklar. Den vordende moder havde ellers svoret, at Lillepigen ikke skulle proppes i en masse mærketøj, men med udsalg og rabatter på 50 og 60% blev fristelsen for disse to helt fantastiske sommerdragter for stor og prisen helt ok.
Lillepigens sommergarderobe
Slutteligt kan vi henlede læserens opmærksomhed på at vi nu på talrige opfordringer har uploadet en ønskeseddel til barsels- og dåbsgaver til Lillepigen på hjemmesiden så I kan kigge derind for inspiration såfremt I ønsker at medbringe en lille ting til Lillepigen når I kommer forbi og hilser på hende. De vordende forældre regner med at lade ønskesedlen være på siden i noget tid og opdatere den løbende så vi forhåbentlig undgår gengangere. Til de interesserede kan ønskesedlen findes på forsiden af www.heps.dk under ‘Lillepigens Ønskeseddel‘ i toppen af siden eller via dette link http://heps.dk/gave/
