Idas 2 måneders fødselsdag

Hurra!

Så blev ‘Lillepigen’ 2 måneder! Hun kan dog snart ikke betegnes som Lillepigen mere da hun er ved at være rigtig stor – i dag er hun for første gang i en str. 74 bodystocking som passer i længden på kroppen men som stadig er meget lang i ærmerne – Ida må have meget lange ben (hvilket dog undrer både moderen og faderen som begge har hobbit-ben) for hun kan næsten ikke strække dem i str. 68 dragter mere. For god ordens skyld så er str. 68 2-4 måneder mens 74 er 4-6 måneder.

Ida 2 måneder
Ida 2 måneder – med lange ben og lange ærmeopsmøg!

Fra lejlighed til ‘hjem’

I går tog den lille familie på en megt velkoordineret tur til Ikea med en indkøbsseddel på 7 sider (lavet på Ikeas hjemmeside så der automatisk påføres lagernumre) og kom hjem med alt på nær 2 ting på listen. Eller det vil sige alt blev købt og betalt i går men leveres først i eftermiddag hvor vi så går i ‘samle-mode’.

Førsteprioriteten bliver at få samlet Idas nye seng og puslebord så alle tre slipper for ondt i ryggen 🙂 Udover seng og puslebord rummer leverancen også 1 skab og 2 kommoder samt diverse løsdele (kvitteringen var 1 meter lang og beløbet i Euro var 4 cifret!).

Vi afventer også et tørrestativ, som ankommer med de resterende ting i aften – indtil da klarer vi os med alternative tørremuligheder og hyppige udluftninger 🙂

Ida hjælper mor med vasketøjet og holder øje med det ikke falder ned - naboerne må tro vi gør klar til halloween med spøgelsesdragter i vinduet :)
Ida hjælper mor med vasketøjet og holder øje med det ikke falder ned – naboerne må tro vi gør klar til halloween med spøgelsesdragter i vinduet 🙂 (bemærk i øvrigt den lækre udsigt til kanalen!)

Indtil videre har det regnet siden Ida og mor stod op så alle udendørs projekter er udskudt da vi jo ikke har barnevognen med og Ida ikke har regntøj til at have på i bæreselen. Der er dog masser af rengøringsprojekter at tage fat på indendørs 🙂

Ida viser garderoben frem

I går var Ida med ude og blive vist frem på fars arbejde i Glostrup. Ved den lejlighed blev hendes nye plys-flyverdragt med bamseører og hale indviet. Flyverdragten er en str. 68 og stadig noget lang i ærmer og ben, men mor ville ikke risikere at Ida vokser ud af den om et par uger – og varm det var den 🙂

Idas nye bamsedragt
Idas nye bamsedragt

Ida har også prøvet den fine uldsweater som fars moster Anny har strikket til hende. Den er en smule lang i ærmerne, men med et opsmøg er den helt perfekt og lækker varm nu hvor vi går efteråret i møde.

Idas fine uldsweater fra fars moster Anny
Idas fine uldsweater fra fars moster Anny. “Yes, den er god” siger Ida!

Herunder ses et af de sjældnere billeder af en utilfreds Ida som altså synes mor skal blive færdig med at tage billeder så Ida kan få noget mad i stedet for…

En lettere utilfreds Ida, som ikke synes fotosessionen var sjov længere
En lettere utilfreds Ida, som ikke synes fotosessionen var sjov længere

…heldigvis bliver man hurtigt glad igen når man har fået sin formiddagsbajer og kan tage en lur. Ida sov fra 22-6.15 i nat – fik så en flaske og puttede så igen en time i mors og fars seng. Her til formiddag har Ida sovet 2½ time på fars bryst mens mor har været i byen og fået en HPV-vaccine (mod livmoderhalskræft) og sørme om Ida nu ikke også napper på mor i bæreselen. Ida er ved at blive en rigtig sovetryne, men med den fart hun vokser med er der også brug for noget søvn.

Lækre lille Ida - godt mæt og træt og med gode runde kinder :)
Lækre lille Ida – godt mæt og træt og med gode runde kinder 🙂

God weekend kære læsere 🙂

MinTicker.dk Ticker

Flyvetur og 5 ugers tjek

Idas første flyvetur

Da farmand skulle afsted til Amsterdam fra søndag til onsdag besluttede mor at hun og Ida skulle tage en tur på besøg hos mormor i Jylland da mormor alligevel gik hjemme hele ugen pga. sygemelding efter en operation. Søndag morgen blev der således impuls indkøbt billetter og arrangeret at farmor og farfar kunne aflevere autostolen hos mormor så mormor kunne hente Ida og mor i Karup lufthavn senere samme dag.

Mor og far var spændte på hvordan flyveturen skulle gå, men var fortrøstningsfulde med den nye bæresele. Oveni havde mor og far arrangeret billetterne således at mor kunne følges med far til og fra lufthavnen så hun havde lidt hjælp noget af vejen.

Ida blev sat i bæreselen uden for indgangen til lufthavnen og mor fik arrangeret bagagen og så var det afsted mod terminalen. Ida var utilfreds og stortudede fra da mor trådte ind i terminalen og selvbetjeningsautomaten til at printe boarding passene meldte fejl på mors kort – så var gode råd dyre. Mor forsøgte at slå koldt vand i blodet og prøvede at give Ida sutten selvom det sjældent er den store succes da hun normalvist blot spytter den ud med det samme. Denne gang var heldet dog med mor; Ida suttede to gange på sutten og faldt så i den dybeste søvn som varede hele vejen op i flyet (og det endda inkl. 1½ times ventetid i lufthavnen da vi ville være der i god tid af hensyn til security osv.).

Ida og mor i lufthavnen
Ida og mor i lufthavnen

Personalet i lufthavnen var virkelig hjælpsomme hvad enten det gjaldt at bære mors bagage op og ned af trapper, at sørge for mor og Ida fik deres egen række på flyet så der var masser af plads og med varmt vand til at varme Idas aftenbajer til flyveturen.

Ida skulle tages ud af bæreselen og spændes fast i en sele udenpå mors sele i flyet. Det var ret besværligt at spænde sin Idas sele fast i mors egen sele samtidig med hun med en hånd skulle holde Ida. Det gik dog og Ida opførte sig heldigvis eksemplarisk selvom hun blev moslet lidt med. Da flyet begyndte at køre fik Ida sin aftenbajer i munden og så var hun underholdt den halve time flyveturen tog. Mor havde dog været lige nærig nok med mælk i flasken så hun måtte forsøge at holde Ida hen med sutten lidt af vejen så der var nok mælk til landingen. Det gik dog fint og på vejen hjem igen havde mor sørget for at have langt mere mad med end Ida overhovedet ville kunne spise for at være på den sikre side.

Ida og mor kom ud af flyet med hjælp til bagagen af flypersonalet og så ventede mormor ellers i ankomsthallen i Karup lufthavn hvor Ida igen fik en aftenbajer så hun kunne sove hele vejen hjem i bilen hvilket også fik fint.

Ida på vej hjem til mormor
Ida på vej hjem til mormor

Ida klarede også flyveturen hjem igen i stiv arm; Hun kvalte en god del af sutteflasken allerede før vi lettede og sov så ellers indtil vi landede igen hvor mor kunne montere Ida i bæreselen igen og liste ud af lufthavnen hvor hun mødtes med far for at køre hjem.

Besøg hos bedsterne og olderne

Der var ikke noget formål med turen til Jylland udover at hygge med mormor nu hvor far alligevel ikke var hjemme. Det lykkedes dog også at få besøgt 2/3 older (Anne og Tove), som endnu ikke havde fået hilst på Ida, så de var selvfølgelig henrykte for at møde vidunderet som de øjensynligt var meget stolte af at have produceret gener til i sin tid. Vi fik også tid til at få besøgt farmor og farfar i Malling i løbet af dagene og sørme om vi ikke også nåede at få prøvet dåbskjolen på Ida før turen igen gik mor København.

Vi havde nogle super dejlige dage hos mormor og Ida nød virkelig at blive dikke-dikket og sunget for (selvom mormor vist ikke altid kunne huske teksten til sangene rigtigt).

Ida og olde Anne som Ida har fået mellemnavn efter
Ida og olde Anne som Ida har fået mellemnavn efter

I det hele taget klarede Ida hele turen super flot både med fly-og bilture, at blive kastet fra arm til arm og at skulle tilvænne sig og sove i helt nye omgivelser. Seje Ida-mus!

5 ugers tjek hos doktoren

Torsdag var det blevet tid til Idas 5 ugers tjek hos doktoren. Her blev hun vejet, mærket- lyttet og trykket på samt målt rundt om hovedet og i højden.

Ida er nu 58 cm høj (6 cm længere ved fødslen) og vejer 4680 gram (ca. 1500 gram mere end ved fødslen) og er både længere og tungere end gennemsnitsbabyen. Så er der ikke noget at sige til at vi synes hun er ved at være stor. Ida bruger nu str. 68 i heldragter med fødder i da hun ellers ikke kan strække tæerne ud.

Store Ida-musen - næsten 6 uger gammel
Store Ida-musen – næsten 6 uger gammel

Ved besøget hos doktoren fik mor ved samme lejlighed en recept på nogle øjendråber da hun vågnede op med øjenbetændelse i morges – det tager åbenbart hårdt på hende at blive mor. Ligesom man troede kroppen skulle til at tilbage til sin normale tilstand efter graviditeten bliver den udsat for den ene ting efter den anden. Gamle mor… Vi håber dog med den hurtige behandling at Ida går fri af øjenbetændelsen.

MinTicker.dk Ticker

Ida 5 uger

Ida-mus er forkølet

Den lille Ida-mus er blevet en smule forkølet så for at undgå, at hun bliver kold om fusserne har vi taget de strikkede futsko fra Oldemor Tove i brug. De er stadig lidt store, men med bindebåndene til at holde dem på plads går det fint.

Ida er lidt snottet og raller lidt når hun lige har spist, men lader sig ellers ikke mærke af forkølelsen så vi regner med at klodse hendes lift en smule op i hoved-enden når hun skal i seng i aften så hun har lidt lettere ved at få vejret og ellers bare sørge for, at hun er godt pakket ind og ikke bliver kold. Idas humør og energi er ikke berørt af forkølelsen så vi regner med det går væk indenfor kort tid.

Ida med hjemmefutter
Ida med futskoene fra Oldemor Tove

Bæresele

Vi har lånt en bæresele af mors veninde Sabrina som skønne lille Kornelia er vokset ud af. Så kan vi teste om det er noget Ida gider være i før vi selv investerer i en. Ida er nemlig ikke så vild med at være i den strækvikle mor har købt og mor tror det er fordi Ida synes den er lidt for varm og stram så det skal vi helst undgå med den bæresele vi ender med at købe.

Den bæresele vi har lånt er Ida stadig lige i det mindste til at bruge da den ikke giver så god støtte til hendes ryg, som endnu ikke er udviklet nok til at kunne bære sin egen vægt i for lang tid af gangen. Mor har dog brugt den de sidste to dage til, at Ida kan tage en af sine lure i den da den gør det muligt for mor at klare lidt vasketøj, få noget frokost og lignende imens. Mor tænker, at så længe hun sidder ned, hvor Ida hviler op af mors bryst det meste af tiden er belastningen på Idas ryg væsentligt mindre og Ida har indtil videre taget et par gode lure på et par timer i bæreselen (hvilket hun også gør mens dette indlæg skrives).

Vi håber på at finde en rigtig god bæresele til Ida før d. 19. september, hvor mor og Ida skal ud og flyve første gang, hvor Ida holder barnedåb i det jyske og barnevognen ikke skal med. Ved samme lejlighed får vi også tjekket hvad Ida generelt synes om at flyve. Forhåbentlig kan hun godt lide det så vi primært kan flyve til og fra Amsterdam når vi skal hjem på visit og slipper for at skulle afsted i bil. Det afhænger dog lidt af om Idas ører og trommehinder er udviklede nok til det så hun ikke får smerter i forbindelse med tryk. Vi håber på det bedste.

Ida napper i bæreselen
Ida napper i bæreselen

Nætterne

De sidste to nætter har Ida kun været oppe og få tør ble og flaske een gang(!!!), hvor vi tidligere nemt har kunnet være oppe 3-4 gange på en enkelt nat. Mor har været alene hjemme med Ida mens far har været i Amsterdam og mor har forsøgt at eksperimentere lidt med at svøbe Ida stramt i hendes dyne før hun puttes så hun ikke ligger og spræller ukontrolleret med arme og ben mens hun sover som mange små børn ellers gør og derved vækker sig selv. Det har medført, at Ida har sovet fra kl. 21-3 og igen fra ca. kl. 4-7.30 de sidste to dage, hvilket Idas mor er særdeles godt tilfreds med 🙂

Vi håber på, at den gode stime fortsætter de næste mange dage ligeledes!

Ida med hendes godnatbajer
Ida med hendes godnatbajer

Idas 1 måneds fødselsdag

Hurra for Ida!

Mandag var det 1 måned siden Ida pigen kom til verden. Siden da er der løbet meget vand i åen – hun er begyndt at kunne lide at være i sin barnevogn (mor og Ida triller 2 timer  hver formiddag mens Ida sover – Ida har også taget en enkelt trilletur på 45 minutter i vågen tilstand UDEN at brokke sig – det kræver dog hun er helt mæt og træt – men falde i søvn i barnevognen vil hun stadig ikke), hun er begyndt at grine og smile og nærmer sig at have en personlighed (hun har arvet en vis mængde stædighed og ivrighed fra sin mor og oldemor, hvilket  straks viser sig hvis maden ikke står på bordet når Ida er sulten) og så er hun vokset ud af størrelse 50 og 56 og har ligeledes allerede arkiveret en del dragter i størrelse 62 fordi de ikke er lange nok til hun kan strække fødderne ud, så mor har været ude og købe nye dragter i størrelse 68 da der kun var ganske få af dem i garderoben i forvejen.

Lege og pusletid

Ida elsker at blive puslet og leget med på puslebordet og ligger som regel og smiler og griner så snart hun får bleen af og får lov at strutte lidt med numsen. Det startede da mormor var på besøg for et par uger siden hvor mormor og Ida brugte lang tid på at hygge på puslebordet og siden da har Ida elsket puslebordet – vi håber vi kan skabe samme glæde for at blive puslet når vi rykker til Amsterdam hvor vi skal have et andet puslebord.

Ida er også helt tosset med sælerne på indtrækket i hendes lift som hun sover i. Sælerne har store sorte øjne som Ida kan stirre på i lang tid før hun bliver utålmodig. Billedet herunder viser Ida i liften, hvor hun snakker med sælerne.

Ida 1 måned
Ida 1 måned

 

…og som kronen på værket får I også et nyt lille klip af Ida som hygger med sælerne og smiler og griner. Så har bedsterne lidt nyt at vise frem 🙂

[media id=16 width=400 height=320]

 

MinTicker.dk Ticker

Ida 4 uger

Så er Ida 4 uger gammel i dag. Moderen kan slet ikke forstå der allerede er gået så lang tid siden hun kom ud. 28 søvnløse nætter 🙂

Morgenfriske Ida - 4 uger gammel
Morgenfriske Ida – 4 uger gammel

Garderoben

Det kan ses på Idas garderobe, at hun er vokset da hun er ved at få vældig lange ben (hvilket hun hverken har fra sin mor eller far!) og vokser ud af den ene sparkedragt efter den anden hvor benene ikke kan strækkes ud. I dag har mor pakket den første kasse med tøj, som Ida er vokset ud af, væk og Ida er nu begyndt at bruge størrelse 62 i de fleste ting og 68 i enkelte ting. I dragter uden fødder kan hun dog stadig passe nogle enkelte i størrelse 56 ligeledes.

Første kasse med tøj pakkes væk
Første kasse med tøj pakkes væk

Moderen spørger sig selv hvor tiden blev af?!

Farmor på visit

Imens far er i Amsterdam for at åbne biksen dernede er Farmor på visit og hjælper med at passe Ida så mor også får lidt tid til at lave praktiske ting. Ida og Farmor hygger sig rigtig med at pludre og sove middagslure (Ida sover – Farmor betragter 🙂 ) og mor er lidt i tvivl om hvem af de tre der nyder det mest!

Ida og Farmor hygger
Ida og Farmor hygger

Barnevognen

De sidste tre dage er det lykkedes at få Ida til at sove en god lur på 2-2,5 timer i barnevognen. Det synes mor er helt fantastisk da det betyder, at hun ikke længere er låst til sofaen. Kl. 10 når Ida har fået tør mås og sin formiddagsbajer er hun blevet lullet i søvn for derefter at blive sneget ned i liften og ud i barnevognen. Hun er ganske vist vågnet et par gange undervejs – har kigget sig omkring – for derefter at lægge sig til at sove igen. Først efter 2-2,5 time er hun blevet utålmodig og gider ikke længere ligge i barnevognen.

MinTicker.dk Ticker

Ida goes American

Barselsgaver fra USA

I går havde vi besøg af en af Heidis kolleger og hans kone og søn, som alle er amerikanere, men bor i Danmark. De har netop været i USA på ferie, hvor de havde købt barselsgaver med hjem til Ida.

Tøjet er stadig alt for stort til Ida, men vi glæder os rigtig meget til at putte hende i strikdragten til efteråret når vi skal ud med barnevognen i Amsterdam, hvor den kan holde hende godt varm.

Barselsgave fra Randy, Megan og Henry
Barselsgave fra Randy, Megan og Henry

Far tager afsted og Farmor flytter ind

På torsdag tager farmand igen afsted til Amsterdam og kommer først hjem søndag da det er blevet tid til at biksen åbner i Amsterdam. Denne gang er det Farmor, som træder til og flytter ind et par dage så mor og Ida ikke skal være helt alene. Mor glæder sig til at kunne aflevere Ida i Farmors favn og tage et langt bad og vide at de begge to vil nyde det imens.

Mor og Ida glæder sig til Farmor kommer
Mor og Ida glæder sig til Farmor kommer

Farmor kommer helt sikkert til at blive overrasket over hvor stor Ida allerede er blevet. Vi har allerede måtte lægge 5 heldragter til side fordi Ida ikke længere kan strække benene i dem.

MinTicker.dk Ticker

Sundhedsplejersken på visit #2

Vækst

Så har sundhedsplejersken Iben været forbi og se til Ida igen.

Ida vejer nu 3860 gram (3195 gram ved fødslen og 3500 gram ved sidste visit), hvilket er ‘idealvægten’ for en baby på 3 uger. Hun er nu 55 cm lang (52 cm ved fødslen), hvilket svarer til en baby på 2 måneder på vækstkurven, så hun er en lang og slank baby ifølge Iben.

Iben mener i øvrigt at Ida får fars brune øjne, hvilket far er svært tilfreds med 🙂

Derudover synes Iben at Ida lignede en pige, der trives. Hun er opmærksom, meget vågen og smiler når man leger med hende.

Amning

Vi talte lidt om amningen, som jo ikke går super godt, og Iben synes vi skulle fortsætte som vi gør nu med primært at give Ida modermælkserstatning og blot amme hende så længe både moderen og Ida fortsat gider. Det er dog godt for Ida at få modermælken så længe som muligt da hun ellers ikke får nogen antistoffer. Amningen anser vi derfor nu mere som en hygge-og-trøste-ting og ikke som en reel kilde til næring for Ida.

Det nærmer sig Idas spisetid
Det nærmer sig Idas spisetid

 Søvn

Et barn på 3 uger bør sove ca. 16-20 timer i døgnet. Ida sover dog nærmere 8 timer i døgnet og primært om natten, hvor hun som regel sover 2 x 3 timer afbrudt af et måltid og et bleskift. Iben nævnte dog, at nogen børn har et langt mindre søvnbehov og at så længe barnet trives er det helt okay.

Ida vil som regel gerne falde i søvn hos sin mor og kan sagtens tage en lur på en time eller to der. Moderen føler sig dog ret låst imellemtiden da hun jo er bundet til sofaen imens Ida får sin skønhedssøvn. Vi fik dog et par tips til hvordan vi kan lokke Ida til at sove lidt mere bl.a. ved at snyde hende til at tro at mor stadig ligger ved siden af ved at amme hende et sted hvor hun kan blive liggende f.eks. i mor og fars seng og så erstatte mor med en af mors t-shirts så det dufter som om mor stadig er der.

Far og Ida tager en lur
Far og Ida tager en lur

Ida sov for første gang i går 4 lure i løbet af dagen (3×1 time og 1×2 timer), hvoraf tre af dem foregik på mor. Til gengæld sov Ida (og hendes forældre!) kun 2½ time i nat så vi krydser alle fingre for at det var et enkeltstående tilfælde.

Ida tager sig en lur
Ida tager sig en lur

MinTicker.dk Ticker

Barselsvisit og barselsgaver

Barselsgæster

Herunder ses et par billeder af nogle af de gæster, der har været forbi og sige hej til Ida. Vi siger tak for besøgene og de mange hilsner vi har fået.

Sabrina og Ida
Sabrina og Ida
Krølle, Sidsel og Ida
Krølle, Sidsel og Ida

 

Morbror og Mormor beskuer en sovende Ida
Morbror og Mormor beskuer en sovende Ida

 

Wazz og Ida
Wazz og Ida

 

Morfar, Grete, Mor og Ida
Morfar, Grete, Mor og Ida

 

Mormor, Kim, Farmor, Far, Mor og Ida
Mormor, Kim, Farmor, Far, Mor og Ida

 Barselsgaver

Herunder ses et udpluk af de mange fine barselsgaver vi har fået fra familie, venner og kolleger. Tusind tak allesammen!

Et udpluk af barselsgaverne
Et udpluk af barselsgaverne

 

 
MinTicker.dk Ticker

Mormor og Ida pusler

Så har Mormor været på visit et par dage og hygget og puslet med Ida-musen. Her ses en video med lidt af hyggen fra et bleskift. Mormor har også været behjælpelig med madlavning og vasketøj og ikke mindst pasning af Ida-pigen så moderen kunne komme i bad og få ordnet lidt småting. Det er lidt nemmere at give hende videre når hun nu primært er flaskebarn og bare kan ammes engang imellem.

Sutten

Ida har også prøvet at bruge sut – vi er dog lidt i tvivl om det giver hende luft i maven så vi er stadig lidt tilbageholdende med at give hende den. I skal dog ikke snydes for et billede.

Sutten ser enormt stor ud – det er dog en speciel lille sutter til for tidligt fødte da en almindelig sut var alt, alt for stor til Ida 🙂

Ida og sutten
Ida og sutten
På tur igen

De sidste par dage, hvor Mormor har været på besøg har vi også været på tur. Vi fik Ida til at sove i barnevognen og fik kørt en halv times tid i Søndermarken før hun vågnede op til dåd og gråd og måtte have flaske og ammes før vi måtte opgive og køre hjem igen med en grædende Ida. Derefter fortsatte vi festen nede i gårdhaven hvilket Ida synes var vældig hyggeligt så længe der var mad og en favn i nærheden.

Ida napper i barnevognen
Ida napper i barnevognen

Ida synes vist stadig verden er lidt stor og uhyggelig 🙂

MinTicker.dk Ticker