Fritterliv og Batman

RIP Glimmer

Mayas slørhale Glimmer er desværre gået bort. Det var ikke et stort chok da den havde opført sig underligt i lidt tid så Mor havde sagt at den måske snart skulle dø, men derfor var det alligevel trist. Mor tror Glimmer blev syg af at spise Kuls (vores sugemalles) mad så nu er vi lidt mere forsigtige med det.

Efter en uge i ensomhed fik Lille Stjerne (Idas slørhale) så en ny roomie i lørdags. Mød: Batman.

Mød vores nye fisk Batman
Mød vores nye fisk Batman

Batman er også en slørhale, men en sort en af slagsen og med mere udstående øjne. Der skulle eftersigende ikke være anden forskel end udseendet så for bedre at kunne kende forskel foreslog Mor Maya at hun skulle vælge sig en af de sorte slørhaler, og den var Maya helt med på. Batman er da også sjov og anderledes, men ikke helt så flot at se på som de ægte orange slørhaler.

Mor spurgte pigerne om Glimmer skulle have en sidste rejse ud i toilettet – den var pigerne ikke med på. Mor foreslog så at vi kunne putte den i vores grønne bio-skraldespand så Glimmer kunne blive til en smuk blomst – den var pigerne heller ikke med på. Så til slut måtte vi tage den døde fisk i den ene hånd og en ske i den anden og i smug begav vi os så over i Enghave Parken for at begrave Glimmer.

Glimmer fik sig en fin plads iblandt blomsterne og fik en pind som kors. Hvil i fred lille Glimmer.

Til Glimmers begravelse
Til Glimmers begravelse

Er vi så hjemløse nu?!

I søndags besluttede Mor og pigerne at hente take-away for første gang i den tid vi har boet på Enghavevej. Vi var i gang med at spille Ludo og pigerne ville hellere spille så vi besluttede at holde en pause og suse over på den anden side af gaden efter en falaffel-ret. Da Mor lukkede døren slog det hende straks at hun måske havde taget det forkerte nøglebundt med ud. Mor og pigerne havde været ude på en løbe-og cykeltur tidligere på dagen hvor Mor kun havde haft de nødvendige nøgler med og ganske rigtigt havde Mor ikke fået dem klikket i de øvrige nøgler igen. Så stod vi der midt på trappen uden nøgler.  Idas første indskydelse var “Mor! Er vi så hjemløse nu?” 🙂

Mor havde heldigvis betalt for maden på forhånd og havde heldigvis sin mobil med sig ud. Mor har gudskelov et par ekstra nøgler fordelt rundt i byen og en af dem kunne lokkes til snarlig aflevering. Så mens vi ventede på nøglerne satte vi os over i Enghave Parken i bedste picnic stil og spiste vores mad. Pigerne havde en fest og synes egentlig det var meget sjovt. Maya var drysset afsted i røjsere og Farmors hjemmestrikkede sokker mens Ida var i sandaler. Mor var stadig i løbetøj og ingen af os havde jakker på, men vejret var heldigvis med os og efter at have været hjemløse i en halv time, hvor pigerne havde nået at filosofere over om hjemløse mon altid spiste pommes frites ligesom os, kom nøglebringeren os til undsætning og vi kunne gå hjem igen og spille vores Ludo spil færdig. Sikke en oplevelse 🙂

Mens vi venter på Nansen & Co.

Om een uge får René og Anne nøglerne til deres nye hjem i Carlsberg byen. Iiiiih hvor vi alle glæder os. De flytter ind 800 meter fra os og vi kommer til at krydse hinandens hoods flere gange dagligt for at hente og bringe børn på tværs af Vesterbro.

Pigerne glæder sig top-meget til at Nanna og co. rykker ind i Carlsberg byen
Pigerne glæder sig top-meget til at Nanna og co. rykker ind i Carlsberg byen

Og vi GLÆDER os! Pigerne er stadig lige forelskede i kusine Nanna og alle ser frem til at kunne være sammen lidt mere impulsivt end i dag (selvom René og Anne har været rigtig flittige til at besøge os det sidste år). Mor, René og Anne har da også allerede aftalt at vi bør lave nogle faste skifte-hente dage hvor vi henter for hinanden og spiser sammen for at se hinanden så meget som muligt. Det bliver top hyggeligt at få familien tættere på <3

Vores yndlingsniece
Vores yndlingsniece <3

Store piger

Ida og Maya er ved at være store og mega seje. De kan alt muligt selv og er mega seje til det.

Joan lærer Ida at lave yoga
Joan lærer Ida at lave yoga

Ida har lært at spille Uno i Fritten og Maya forsøger at følge med selvom det kniber lidt med at huske reglerne. Vi spiller Uno og/eller Ludo stort set hver dag og det er SÅ hyggeligt.

Hvem mon vinder?!
Hvem mon vinder?!

For et par weekender siden var vi i Det Lille Teater og se forestillingen ‘Panama er Alletiders’. Det er et børneteater i København med plads til 35-50 mennesker og med forestillinger kun for børn. Mor var spændt på hvad pigerne ville sige til det og især om Maya kunne holde sig underholdt, men begge piger sad med åben mund og slugte forestillingen råt i alle 35 minutter. “Øv er det allerede slut!” råbte de i kor da holdet kom på scenen for at blive klappet ud.

Klar til teater!
Klar til teater!

Det var så hyggeligt at Mor allerede har købt billetter til to nye forestillinger til september og november, og det endda lidt længere forestillinger. Vi krydser fingre for at det bliver lige så stort et hit.

Fritterliv

Ida er så småt ved at have vænnet sig til sit nye liv på fritidshjemmet. Det er en måned siden hun startede og det er gået rigtig fint. Der var en uge eller halvanden da vi startede med at aflevere hende til normal tid (ca. 7.30) hvor hun var rigtig ked af at blive afleveret. Bryggergården, som Idas fritidshjem hedder, åbner nemlig først kl 8 så før 8 skal hun afleveres på fritidshjemmet Uno, som ligger på den skole Ida skal gå på efter sommerferien. Der er dog ikke nogen vej udenom for efter sommerferien når de nye ‘forårsbørn’ som de kalder Idas gruppe starter i skole er det kun Uno der har morgenåbent da Bryggergården kun kommer til at holde åbent fra kl. 14 efter skoletid.

Personalet dernede har været super gode til at møde Ida, give en krammer og en favn og hjælpe hende i gang med en aktivitet når hun har haft svært ved at sige farvel. Det er dog ikke et nyt koncept det her med at Ida har været ked af at blive afleveret, sådan var det også af og til i børnehaven, selvom hun kendte alt og alle.

Ida med fritter-bamsen
Ida med fritter-bamsen

Alle forårsbørnene har fået en lille lilla bamse som på billedet her. De har hver især lavet en seng til den ud af pap og det er planen at den også skal følge dem når de begynder at gå i skole.

Ida ELSKER de aktiviteter man kan lave i fritten. Der er gang i perleplader som er sammensat af flere for at lave dem store nok, de maler på æg og sætter glimmerdimser på, de tegner på livet løs og laver masser af andre krea-projekter. Idas absolutte yndlingsaktivitet er da også at sidde i krea-rummet og lave ting og sager. Og hun er dygtig til det. Hun gør sig MEGET umage for at det bliver pænt og hun er super selvkritisk.

Idas bedste ven i fritten er Ella, som Ida også gik i børnehave med. Det er tydeligt at mærke at de stadig har et særligt fortrolighedsbånd selvom Ida nu også selv siger at hun er begyndt at få nye venner i fritten.

Ida er også begyndt at være mere rolig og tryg, og mindre nervøs end hun ellers har haft for vane. Hun hviler mere i sig selv og har nu ikke noget imod selv at ligge og falde i søvn på værelset mens Mor går ud og rydder op eller smører madpakke. På det sidste har Ida også ytret ønske om at hun ikke gider med ud og handle ind når vi kommer hjem fra børnehave og har manglet noget til madpakken, så i dag har Ida for 2. gang fået lov at være alene hjemme i 10 minutter. Ida får kun lov fordi hun ved hvor vi er (i Aldi 100 meter væk) og selv kan komme ud til os hvis der sker noget eller hun savner Mor og Maya. Mor var noget spændt på om Ida ville fortryde sin beslutning, men bare der er Ramasjang eller My Little Pony på TV så er lykken gjort 🙂

Mors store pige <3

Kærlig og ansvarlig kusine
Kærlig og ansvarlig kusine

Ikke mere… 

Hverdagen er igen indtruffet efter jul og nytår og man kan tydeligt mærke på pigerne at de ikke synes det er det bedste de kunne finde på at blive afleveret i børnehaven hver dag. 

Heldigvis er vi nu sluppet af med Mayas natble – og kun med et par enkelte uheld – så ikke flere bleer til os for første gang i 5,5 år. Det er storartet! 

Ida er også sluppet af med hendes medicin mod astmatisk bronkitis – i hvert fald for nu – for hvis hosten kommer igen må vi lave en ny plan. Ida hoster slet ikke om natten længere og hosten ved anstrengelser er også aftaget væsentligt. 

Så krydser vi blot fingre for at det holder ved! 

Pigerne er på krigsstien for tiden og skændes og slås konstant. Selv når Joan er her, hvor de ellers plejer at opføre sig eksemplarisk (vist nok…). Mor håber det snart går i sig selv igen og tæller stille ned til Ida skal starte på fritidshjem til april og dermed bliver adskilt fra Maya. Maya hænger på nakken af Ida det meste af dagen i børnehaven så det bliver utvivlsomt godt til dem begge med lidt mere plads og selvstændighed – selvom det også bliver hårdt at skulle undvære hinanden i dagtimerne når man nu er vant til at være sammen 24/7.

Weekendture og Sommerhygge i provinsen

Hygge hos Mormor

I forrige weekend tog vi en tur til Jylland for at besøge Mormor. Far er på ferie så Mor har haft fornøjelsen af pigerne 3 weekender i træk og tænkte det så var tid til at give Mormor et besøg når vi nu ikke havde andre planer.

Togturerne går efterhånden nogenlunde, omend Ida kastede op da vi nærmede os Århus. Heldigvis havde vi Farmor med som rejsemakker og hun blev sendt afsted fra toget med kram, kærlighed og en fyldt opkastpose. Tak for hjælpen Farmor ☺️

I Jylland var det sommer (i modsætningen til på Sjælland hvor Roskilde Festival havde sørget for massivt regnvejr), så vi var ude hele lørdag og fik leget med vand, gået en laaaang tur hen og handle ind og sluttede dagen af med at bage snobrød i haven og lege.

Vandleg hos Mormor
Vandleg hos Mormor
Grillhygge
Grillhygge
Sommer <3
Sommer <3
Indbagte pandekage-bananer med pålægschokolade fra gløderne!
Indbagte pandekage-bananer med pålægschokolade fra gløderne!

Cirkus Summarum

I fredags var vi i Cirkus Summarum. Ida var med sidste år, men hvor Mor vurderede at Maya var for lille, og det var da også kun lige med nød og næppe af Maya kunne sidde stille til de 2 x 50 min. underholdning. Da de første 20 min. var gået sagde Maya ‘Så Mor nu vil Jeg altså godt hjem’. Mor forklarede Maya, at vi først skulle hjem om laaaaang tid og det tog hun egentlig pænt og fulgte atter med i showet. Teltet var voldsomt varmt så Maya endte med at sidde kun i undertøj og Ida kun i sommerkjole.

Cirkus Summarum 2017
Cirkus Summarum 2017
Så længe der var popcorn var der ro!
Så længe der var popcorn var der ro!

Grisefest

Lørdag drog vi vestpå da vi var inviteret til grisefest hos Kornelia, Ellinora, Anthonia og deres forældre. Det var SÅ hyggeligt og pigerne havde en helt fantastisk dag med de andre børn der var med til festen og med alt det nye legetøj (og det sejeste Morfar-byggede legehus!!) og masser af plads til leg udenfor.

Gyngehygge
Gyngehygge

Menuen stod på helstegt pattegris af den allerlækreste indvendigt-marinerede slags så selv pigerne sad og slog i bordet og råbte ‘Mere flæskesvær!’

Ida sagde også lige før vi kørte hjem igen: “Mor Jeg ville sådan ønske det var morgen igen, for så kunne vi gøre alle de ting her en gang til!’

Trampoliner og festkjoler!
Trampoliner og festkjoler!

Super Seje Cykel Mus!

Mor har længe tænkt på at det var ved at være tid til at Ida skulle lære at cykle uden støttehjul og på det seneste er hun selv begyndt at spørge om det snart kan være. Så Mor tænkte at nu måtte det være tid. Vi fik pillet støttehjulene af og trak cyklen med over i Enghave Parken hvor de små stier kunne hjælpe til at undgå de værste styrt. Cykelhjelmen blev monteret ekstra godt og Ida satte sig op på sin cykel.

Mor havde forberedt Ida på at det ville tage mange forsøg, mange dage og mange styrt at lære at cykel uden støttehjul men sej som hun var nåede hun ikke engang 50 meter frem og tilbage før hun kørte selv uden støtte. Ida var SÅ stolt og glad, og det samme var Mor. Vi øvede et par runder mere og Ida begyndte efterhånden selv også at kunne klare svingene og at kunne starte og stoppe uden hjælp.

Stolt storesøster og misundelig lille My
Stolt storesøster og misundelig lille My
Seje Ida!
Seje Ida!

Maya insisterede også på at prøve men da vi kun havde Idas cykel med, som er alt for stor til Maya sagde Mor at hun altså kun lige kunne få en enkelt trækketur frem og tilbage så var det Idas tur igen. Mor havde end ikke skubbet Maya 20 meter før hun sagde: “Så Mor, slip så nu har Jeg balancen”. Mor forklarede pænt Maya at cyklen var alt for stor og at hun altså ikke selv kunne cykle på den. Maya gentog igen at Mor skulle slippe og efter lidt snak frem og tilbage slap Mor Maya, og så cyklede hun ellers derudaf. Helt selv. Helt uden at vælte. Mor var målløs og Maya var stolt. 3 år. Sådan. Bom. Seje.

Seje Maya!
Seje Maya!

“Men Jeg KAN ikke MOAR….”

Maya er ved at være simpelthen så stor. 1. august (som er midt i hendes sommerferie) starter hun på Nordstjernen som er den ene af de to store børnehavestuer, der er ovenpå i børnehaven. Den anden stue ovenpå hedder Storebjørn og det er Idas stue. Maya begyndt at besøge Nordstjernen over de sidste 14 dage og hun har ikke været til at drive ned på Løvestuen til de små børn igen. Tværtimod har hun bedt om bare at få lov at blive ovenpå selv – og det var hun fået lov til. Maya er vant til de større børn fra legepladsen og især Signe og Kaisa, som er Idas rigtig gode veninder, ser Maya meget op til og de er supersøde til at tage Maya med i legen. Begge piger går på Nordstjernen og har leget fint med Maya de sidste uger. Pædagogerne har efterhånden opgivet at få Maya ned på Løvestuen igen så Maya stikker af med de store børn når hun stuerne splitter op om morgenen og så holder hun sig ellers deroppe resten af dagen og kommer med på cykeltur og med de store på legepladsen.

I går var en af pigernes yndlingspædagoger Sten sød at lave en skuffe og en garderobeplads klar til Maya med navn på så hun nu helt kan føle sig integreret omend vi ikke flytter Mayas ting over før efter sommerferien, men nu er pladserne klar og Maya var glad.

Hvilke tanker mon den bekymrede mine gemmer på....
Hvilke tanker mon den bekymrede mine gemmer på….

Mor kan godt mærke at der sker meget i Mayas hoved i øjeblikket for hun teer sig virkelig som en 3 årig der er grænsesøgende som aldrig gør. Pludselig kan hun ikke selv tage sko på, tørre sig efter toiletbesøg eller gå op af trapperne. Mor prøver at foreslår Maya at hun så i stedet for måske skal have en plads i vuggestuen og det plejer at hjælpe til at få Maya tilbage til start. Jesus, hvor Mor glæder sig til Maya er færdig med denne her tre års ting og bliver den glade, kærlige pige igen.

Yndlingsbarnepiger

I dag har vi sendt sødeste Jane på sommerferie i Jylland. Det gjorde pigerne med stil da de var mere-end-mandsopdækkede med både Joan, Jane og deres lillesøster Sarah, som de tog med i Zoo.

Der var højt humør da Mor kom hjem fra job og overtog tjansen og der var ingen tvivl om at både store og små (og dem midt i mellem) havde haft den skønneste eftermiddag. Der var fyldt med kærlighed og kram i luften, og Ida og Maya synes at lillesøster Sarah var super sej.

Tak for i dag tøser og god ferie ?

Yndlingserne!
Yndlingserne!

De små damer

I weekenden var vi på en ny legeplads som Mor havde fået anbefalet af en kollega. Pigerne legede uafbrudt i 2-3 timer og Mor kunne sidde og nyde solen, kaffe og de lækre sandkager pigerne bagte.

Maya med læbestift og kysmund
Maya med læbestift og kysmund
Godt med en storesøster til at skubbe gyngen
Godt med en storesøster til at skubbe gyngen

Maya var som ofte med i køkkenet da vi kom hjem. Hun elsker at tulle rundt i køkkenet og røre dressing op eller skære grøntsager ud. Det ender dog ret ofte med en lille rift i fingeren og plaster på fordi det er så djævelsk svært at skære de der rullende tomater! Der gik da heller ikke mange minutter efter dette billede var taget før Maya måtte have et lille Anna og Elsa plaster på.

Maya hjælper med madlavning
Maya hjælper med madlavning

Barnepiger

Vores kære barnepige Joan, som vi har brugt stort set hver uge i lidt over to år nærmer sig at være færdiguddannet pædagog. Hun mangler lige sidste praktikforløb og der kan arbejdstiderne desværre ikke passe sammen med at hente pigerne. Vi kommer til at savne Joan uendelig meget. Hun har været en kæmpe ressource for hele familien, hun er altid mødt op smilende og til tiden, hun finder på lege med pigerne og laver dejlig mad til os alle og så er hun bare fantastisk sød ♡ Det eneste positive ved, at vi siger farvel til Joan er, at vi får storesøster-Jane tilbage. Jane var vores første barnepige fra da Ida var 1½ år og et års tid frem og vi har stadig et billede af Jane og Ida hængende på pigernes værelse fordi hun har betydet så meget for os.

Vi er simpelthen SÅ glade for at tilfældighederne har gjort, at pigerne igen kan passes ind i Janes studie. Vi får alle en fantastisk skøn barnepige tilbage som, ligesom Joan, altid kommer med smil og overskud, og hjælper til når det brænder på. Og vigtigst af alt får pigerne en barnepige som de er trygge ved (selvom Jane liiiige skal graves helt frem i hukommelsen igen).

Pigerne var så heldige at blive hentet af begge søstre i går, så de var mandsopdækkede med kram og kærlighed, og så alle lige havde en chance for at se hinanden an mens Joan stadig var der. Det gik super godt og Jane kunne da også berette, at begge piger glædeligt havde taget hende i hånden på vej hjem fra børnehaven.

Velkommen tilbage Jane (til venstre), vi glæder os til at lege med dig igen! ♡
Tak for de sidste 2 år Joan (til højre) – vi kommer til at savne dig! ♡

4 af mors yndlingsdamer
4 af mors yndlingsdamer – Lykke!  ♡

Tegnerier, Pasning og Pizza

Tegnerier

Pigerne øver sig dagligt i at tegne og Ida er ved at være super sej. Hun tegner nærmest bedre end Mor og Mor kan da også inkassere mellem 7 og 10 tegninger hver dag når Ida hentes i børnehaven. Dertil kommer perlekæder, papirklip, gækkebreve og andre gode sager hun laver i børnehaven.

Maya er også ved at komme efter det og er PT meget fascineret af bogstaver. Hun tegner forskellige kruseduller og spørger ‘Hvad står der her?’. Herunder har hun skrevet noget, der ligner i og M – måske som i Ida og Maya. Derudover har Maya tegnet Nanna, og Mor synes det er skønt, at man nu begynder at kunne se, hvad Maya tegner så man har et lille indblik i hvad der foregår i hendes tanker for tiden. Og lige i tiden er det rigtig meget kusine Nanna vi taler om ?

Maya har tegnet Nanna
Maya har tegnet Nanna
Ida har tegnet en mariehøne-familie og tre blomster
Ida har tegnet en mariehøne-familie og tre blomster

Weekend slabberas

I den forgangne weekend skulle Mor til koncert lørdag aften. En koncert som hun havde fået billetter til af Onkel René og Anne og med i købet fik Mor tiltusket sig, at de kunne passe pigerne imens. Pigerne har vidst et par uger, at de skulle passes deroppe og hele ugen op til har Maya spurgt ‘Er det i dag vi skal passes af Nanna?’ ?

Pigerne hyggede sig rigtig meget og blev forkælet med slik, kage, pandekager og risengrød. Dertil havde Onklen og Tanten virkelig oppet sig og havde indkøbt perler og perleplader til formålet og været på biblioteket og hente Pippi-bøger og andre bøger som underholdning. Mor var temmelig imponeret over engagementet. Der havde lige været et enkelt møf om aftenen over, at Mor ikke var der, men det var hurtigt glemt igen og så havde pigerne ellers sovet i stuen sammen med Onkel René i en hule de havde bygget sammen.

Weekendformiddagshygge med pigerne
Weekendformiddagshygge med pigerne

Søndag var Mor og pigerne på børnebiblioteket for at lege med nogle af børnene fra Mayas mødregruppe. Alle børnene legede på kryds og på tværs og havde en fest imens mødrene fik sig en slapper og fik snakket ud. Da vi gik hjem 4 timer senere var pigerne trætte, og Maya faldt da også om da vi nærmest lige var kommet indenfor døren.

Eftermiddagslur <3
Eftermiddagslur ♡

Efter 2,5 times middagslur var hun klar igen. Så skulle der laves pizza og det skulle Maya hjælpe med. Så det blev Maya som smurte tomatsovs ud, lagde topping på og dryssede ost ud over før vi kom pizzaen i ovnen. Maya spiste da også 4 stykker pizza før hun kapitulerede og stort set var klar til at gå i seng igen ?

Mors lille kok holder øje med maden
Mors lille kok holder øje med maden

Verdens bedste barnepiger

Verdens bedste barnepiger

Vi må have verdens bedste barnepiger. I går spurgte Joan om det var OK at søster Jane kom med og hente pigerne i dag fordi Jane savnede pigerne. Det var selvfølgelig helt i orden og dejligt at høre, og timingen kunne ikke være bedre nu hvor Far er ude at rejse i et par dage og Mor er græsenke.

Da Mor kom hjem fra job var der handlet ind og godt gang i aftensmadslavningen og på køkkenbordet stod en banankage og kølede af. Der var blevet hygget big time og både Ida, Maya og Joan var klædt ud og iført utallige perlekæder og armbånd. Sikke en fest!

Jane og Ida laver banankage
Jane og Ida laver banankage
Jane og Ida laver banankage
Joan og Maya laver frikadellerHygge i vintermørket

Hygge i vintermørket

Tak for Joan! Tak for Jane! Konkluderede Maya da vi vinkede farvel til vores to absolutte yndlings barnepiger her til aften.

Maya hos ergoterapeuten

I sidste uge var Maya til ergoterpeuten for at udføre en test med henblik på at få rettet træningen til efter Mayas behov. Testen blev filmet og bliver efterfølgende vurderet at tre ergoterapeuter som skal give Maya point i 20 færdigheder (f.eks. pincet-greb) og så skal ergoterapueten og fyssen i fællesskab med Mor og Far sammensætte et træningsprogram der kan hjælpe med at styrke Mayas svageste færdigheder.

Ergoterapeuten sagde dog med det samme at hun ikke synes der var noget Maya ikke kunne, men nogle ting gjorde hun lidt langsommere eller på lidt en anden måde. Vi får svaret på testen midt december ved Mayas næste aftale.

Maya venter på ergoterapeuten
Maya venter på ergoterapeuten

Julehygge i det lille hjem

Med en måned til jul er vi så småt ved at komme i julestemning og få pyntet hytten op. Mor og Ida har lavet juledekorationer, pyntet juletræ og hængt lidt julepynt op og så er vi godt i gang med æbleskiveindtaget.

Idas juledekoration
Idas juledekoration
Mors juledekoration
Mors juledekoration
Maya spiser æbleskiver
Maya spiser æbleskiver

I weekenden fik vi desuden en ordentlig omgang sne på Sjælland så vi er nu helt i julestemning med præcis en måned tilbage til juleaften!

Sneen faldt
Sneen faldt

Ida og Maya har helt styr på julemanden og gaver. Maya går rundt og siger ‘hohooo’ og Ida spørger næsten dagligt om det er i dag der er jul. Mor har forberedt det meste af pigernes pakkejulekalender og glæder sig til at se hvad pigerne siger til de fine små gaver Mor har købt.

Frækkerter
Frækkerter

Vinterklar

Vintergarderoben er fundet frem

Efteråret er over os og Mor har været på loftet for at hente vintertøjet og støvlerne frem. Når man er på legepladsen i timevis og sover lur udenfor mærker man med det samme at det er blevet efterår.

Mor er nu bare spændt på at se hvor meget af tøjet og støvlerne pigerne hver især kan passe.

Vinterstøvlerne er fundet frem
Vinterstøvlerne er fundet frem
Farmor-strik i massevis er fundet frem
Farmor-strik i massevis er fundet frem
Maya i en af Farmors veste
Maya i en af Farmors veste

Maya snakker

Mayas snakketøj udvikler sig hver dag. I onsdags kom Maya ud i køkkenet kiggede op på Mor og sagde’ Hvad laver du Mor?’. Mor blev helt paf, for det var 100% korrekt udtalt. Mor fortalte at hun lavede mad og så gik Maya ind i stuen igen, åbenbart tilfreds med svaret. Maya siger også ‘Tak for mad’, ‘Far på arbejd(e)’ og ‘Selv tak Mor!’.

Ida er også et værre snakkehovede. Hun siger sjove ting og leger fantasilege. Lige for tiden er det ‘Far, Mor og baby-leg’ der foretrækkes. Ida er enten moderen eller barnepigen, som skiftevis hedder Joan eller Jane og som skal hente babyen i vuggestuen.

Joan og Jane

De sidste 2 måneder har vi nydt godt af Janes selskab og hjælp et par gange hver uge. Joan har været i praktik på studiet og vi har været så velsignede med verdens bedste barnepige-søstre, at de på forhånd havde aftalt at Jane kunne hjælpe os i de uger, hvor Joan ikke kunne være her. Vi er topglade for at have dem begge to at kunne trække på og Ida og Maya nyder den ekstra opmærksomhed og at blive hentet lidt tidligere. Mor og Far nyder at have ekstra hænder til pigerne og til madlavning og at kunne slappe lidt mere af i en ellers hektisk hverdag.
Joan er nu færdig med sit praktikforløb og overtager igen hentetjansen, og selvom vi er kede af at sige på gensyn til Jane er vi også glade for at have Joan tilbage. Nu venter bare lige et par ugers tilpasning af Joan-Jane-Jone-Jaon hos pigerne 🙂

Tak for hjælpen yndlings-Jane!

Jane og Maya musen
Jane og Maya musen

Sommerfest og afslappertid

Sommerfest og afslappertid

I fredags var der sommerfest i vuggestuen og børnehaven. Vi var med alle fire med et par timer, men pigerne blev hurtigt trætte så vi trissede hjemad da spisetid nærmede sig.

Velkommen til sommerfest!
Velkommen til sommerfest!
Mor og Lille My
Mor og Lille My
Far og Ida laver snobrød
Far og Ida laver snobrød

Resten af weekenden har vi brugt hjemme i lejligheden, i gården og rundt omkring på Frederiksberg. Vi har ikke haft nogen planer eller noget vi skulle nå, til gengæld har vi hygget, slappet af, men også fået ryddet op og ryddet ud. Det har været top-skønt!

Tuttebasserne elsker at lege med deres bObles legetøj
Tuttebasserne elsker at lege med deres bObles legetøj
Maya danser
Maya danser
Se lige en kæmpestor ærte Mor!
Se lige en kæmpestor ært Mor!
Maya i sandkassen
Maya i sandkassen

Maya snakker

Da Mor hentede pigerne i vuggestuen og børnehaven i dag, fik Mor rosende ord med om Maya fra pædagogen, som mente at Maya var noget foran sine jævnaldrende rent sprogligt. Maya gentager alt hvad vi siger og forsøger på bedste beskub at fortælle og synge på livet løs. Hun er super sej og lærer nye ord hver dag. De sidste dage er hun begyndt at bruge flere sætninger med to ord ‘Sia fas’ = ‘Sidder fast’ (når benet kommer ned under sengehesten (især set kl 3.30 om natten zzzzzzz….)), ‘Tak da’ = ‘Tak for i dag’ og ellers bare derud af med ‘Nej Mooooar’ osv.

Maya har også fået øjnene op for sin ‘Ninni og Ted’ = ‘Ninus og Teddy’ henover weekenden og skal nu have begge dele når hun bliver puttet om aftenen.

Ida ordner edderkoppespind i legehuset
Ida ordner edderkoppespind i legehuset
Far og Maya i gang med havearbejde i gården
Far og Maya i gang med havearbejde i gården
Hyggetid
Hyggetid
Pyyyh, man bliver helt træt af at hoppe i alle de vandpytter.... Krammetid!
Pyyyh, man bliver helt træt af at hoppe i alle de vandpytter…. Krammetid!

Ida og Maya er uden tvivl hinandens bedste venner for tiden. Bevares de skændes da tit og slår hinanden med gafler, dukker og hvad de ellers lige måtte komme forbi, som søskende nu skal, men de er også rigtig glade for hinanden. De krammer hinanden godnat og giver godnatkys og Ida konstaterer ofte at hun altså elsker Maya og at Maya er en ‘Sød lille bandit’ 🙂

Ser på fly
Ser på fly
Ser på fly
Ser på fly

Jane og Joan

Vores fantastiske barnepige Joan skal i praktik frem til oktober så som erstatning har vi fået Jane, som selv starter på pædagogstudiet lige om lidt, til låns. Det er både vi og pigerne virkelig glade for da det gør vores liv meget nemmere. Pigerne er helt trygge ved både Joan og Jane og onsdag, hvor vi havde både Joan og Jane forbi som tilvænning var der ekstra meget hygge for pigerne, som blot nød de ekstra hænder.

Idas tænder har allerede rettet sig forbløffende meget efter hun har været suttefri i næsten en måned nu
Idas tænder har allerede rettet sig forbløffende meget efter hun har været suttefri i næsten en måned nu
Sandkage-bageri!
Sandkage-bageri!
Uuuuhm, dejlig kage til dig Joan!
Uuuuhm, dejlig kage til dig Joan!
Tre skønne damer <3
Tre skønne damer <3
Ida botaniserer
Ida botaniserer
Ida fik fødselsdagsgave af sine to yndlingsbarnepiger
Ida fik fødselsdagsgave af sine to yndlingsbarnepiger
Dr. McStuffins malebøger!
Dr. McStuffins malebøger!

Sovetryner

Mayas 13. tand

Så skete det igen – Maya har en ny tand på vej. Nu tand #13. Det er den venstre hjørnetand i overmunden, som er på vej – og Mor tænker at de tre andre nok følger lige i måsen derpå. PT kan man dog kun lige ane spidsen af #13, som er brudt igennem.

Sovetryner

I nat har både Maya og Ida sovet fra kl 20.30-6.30!!!!!  10 timer uden en lyd! Vi elsker det!

Mayas seng står nu fast inde på pigeværelset – og 3 ud af 5 nætter har været en succes, hvor Maya har sovet igennem inde på værelset. Mor og Far skiftes til at putte pigerne så vi ikke får skabt dårlige vaner, hvor kun Far eller Mor kan putte og det går rigtig godt. Pigerne har en del krudt bagi lige når vi siger godnat og har lige brug for 4-5 minutter før de falder til ro og slapper af, men generelt går det bare super godt med putningen. Ida ligger oppe i sin egen seng og putter imens Mor/Far og Maya ligger nede på en madras på gulvet, hvor Maya mosler lidt rundt indtil hun falder i søvn. Så udspænder vi Mayas arm og putter hende op i hendes egen seng. Derefter går der typisk ikke mange minutter før Ida også sover.

Vi nyder det så længe det varer!

Ida synes det er SÅ hyggeligt at have fået Maya ind på værelset, og Mor har bygget hule imellem sengene, hvor man kan lege, læse historier…. eller falde i søvn, hvis man nu pludselig var blevet træt! Det skete for Ida i weekenden – det er aldrig sket før, at Ida bare sådan er faldet i søvn – det må være en god hule.

Ida sover lur i hulen
Ida sover lur i hulen
Søstre <3
Søstre <3
Storesøster
Storesøster
Lillesøster
Lillesøster
Mysenberg med de første rottehaler!
Mysenberg med de første rottehaler!
Sko skal der til
Sko skal der til

Joan

Mor bliver tit spurgt af venner og familie om vi stadig har ‘hende der Joan’ – og det har vi bestemt.

Joan henter som regel pigerne i hhv. vuggestuen og børnehaven to gange hver uge. Så går de enten i Zoo eller ned i gården og hygger. Når Mor kommer hjem fra arbejde smutter Joan ud i køkkenet og laver mad til os. Som regel spiser Joan med og smutter så efter maden. Det er smadderhyggeligt og Joan er en kæmpe-hjælp, som altid kommer glad og parat til at give en hånd og det får hele ugen til at glide meget nemmere for os alle sammen når vi ved Joan kommer forbi med lidt ekstra energi og nye lege til pigerne.

Pigerne er også rigtig glade for Joan og hun bliver altid mødt med smil og krammere når hun henter pigerne.

Yndlings-Joan!
Yndlings-Joan!

Grundlovsdag

I fredags var vi på tur det meste af dagen. Far var på arbejde så det var bare vi tre piger. Vi startede med at tage på legepladsen og derefter tog vi op til Onkel René og Tante Anne, hvor vi så deres nye køkken. Ida synes der var temmelig langt op til 5. sal så hun spurgte lige Onkel om ikke han lige kunne bære hende – og det kunne han selvfølgelig godt.

Derefter gik vi i Zoo, hvor vi spiste frokost imens Maya sov lur og så trak Ida ellers (bogstavlig talt) Onkel med rundt i et par timer imens Maya sov og Mor tog en slapper i solen.

Alle hyggede sig og både Ida og Onkel faldt i søvn da vi kom hjem imens Mor lavede pandekager til hele flokken.

Kom så onkel!
Kom så onkel!

To syge tutter

I dag har vi sendt Farmor hjem til Malling igen. Hun har været på visit siden sidste onsdag, hvor hun blev tilkaldt da Maya var syg. I lørdags blev Ida så også syg – ligeledes med feber, hoste og snot – så selvom Farmor lige var taget hjem om fredagen kom hun stærkt igen søndag aften så hun kunne passe begge pigerne mandag så Far og Mor kunne tage på job.

Begge pigerne har hostet rigtig meget – faktisk så meget, at de begge har kastet op af det – og begge piger har været rigtig hårdt ramt om natten især. De er blevet vækket mange gange og har været trætte og triste næste morgen. Ida har nægtet at sove lur og Mor har været målløs over hvordan Ida ikke er gået omkuld af træthed, til gengæld har hun været sur og tvær hele den sidste uge. Nu hvor Ida er ved at være ovenpå igen håber vi at humøret så småt også stiger igen.

Trætte lille My
Trætte lille My

Lørdag eftermiddag trængte alle til lidt luft, så vi gik på legepladsen, og da vi kom hjem lagde Ida sig så også med feber og det øvrige skranteri.

Ida på legepladsen
Ida på legepladsen
Mor og My på legepladsen
Mor og My på legepladsen
To små febersyge tutter
To små febersyge tutter

Vi har holdt camping i stuen med dyner og madrasser så pigerne kunne flade ud til tegnefilm.

I tirsdags var der 4 raske børn og 8 syge på Solstuen. På Månestuen var der 6 syge og 6 raske. Allesammen med snot, hoste og feber.

Farmor har været en fantastisk hjælper som har hygget med, trøstet og passet pigerne så Mor og Far ikke behøvede at skiftes til at holde fri for at passe pigerne. Farmor har været hårdt spændt for fra 8-16 med to syge tutter i en hel uge. Farmor er fantastisk! Tak for hjælpen endnu en gang Farmor!

Retur på job

Mor har efterhånden vænnet sig til at være retur på job og synes det er skønt. Mor står op kl 5.45, gør sig klar og kører mod Smørum kl 6.15 hver dag. Så sætter hun sig i Oticons kantine kl 6.45 og spiser en lækker morgenmad imens hun tjekker mails og så er dagen i gang. Mor er den første i hendes afdeling om morgenen og Mor nyder roen og muligheden for at fordybe sig før de andre stille og roligt tjekker ind.

Mors morgenmad på Oticon
Mors morgenmad på Oticon

Når klokken nærmer sig 15 kører Mor mod Frederiksberg igen for at hente pigerne. Så skal der leges, laves mad, bades piger, ryddes op og ordnes vasketøj før det igen er sengetid. Og næste dag kører det lige sådan igen. Nogle dage dog med lidt variation, hvis Far har tidlige møder og Mor må aflevere og andre dage er det Joan, der henter og så er Mor lidt mere fleksibel.

My til fys

I morges var Mor og Maya til fys på Hvidovre Hospital. Mor har set frem til dette visit da vores sidste aftale på Odense Universitetshospital jo ikke gik helt så godt som vi havde håbet. I Odense fik vi at vide at Mayas arm var blevet stram og at vi måtte træne endnu mere med hende. Mor var derfor kommet helt i tvivl om, hvorvidt hun lavede udspændings øvelserne forkert.

Det fik Mor heldigvis afkræftet i dag, hvor fyssen brugte meget tid på at udspænde Maya for at mærke om hun virkelig var så spændt som de havde sagt i Odense. Og det synes fyssen heldigvis ikke hun var. Faktisk overhovedet ikke. Fyssen kunne slet ikke mærke nogen spændinger i Mayas arm, og ligeledes kan Maya både bøje og strække armen helt ud, hvilket er super godt. Fyssen mente derfor også som Mor selv havde en fornemmelse af – at Maya bare føltes stram fordi hun kæmpede så meget imod da lægen skulle mærke på armen i Odense.

Maya er såååå god til at bruge den venstre arm
Maya er såååå god til at bruge den venstre arm

Det var Mor meget glad for at høre. Dejlig start på dagen.

Mayas 12. tand

I dag har Maya fået sin 12. tand. Den er ca. 1/3 igennem og volder store smerter for den lille stump. Så slem at vuggestuen ringede til middag med en meget ked Maya, som var utrøstelig, men hvor det heldigvis lykkedes dem at få hende til at falde i søvn. Stakkels lille My.

Motorikken

Maya er efterhånden blev rigtig sej til at kravle rigtigt – selvom hun stadig synes det glatte trægulv er svært at kravle på – men hun gør det og det er den bedst tænkelige træning for armen. Hun kravler afsted indtil hun når sit udsete mål – noget man kan rejse sig op ad. Så løfter hun armene op og skubber så hårdt hun kan rumpen fremad og på den måde kommer hun op og stå helt selv. Maya traver rundt om møblerne og hun bliver lykkelig når hun finder en stol eller noget andet, som hun kan skubbe rundt og bruge som gåvogn.

Maya er også modig nok til engang imellem at tage et skridt hen imod Mor, hvor hun slipper hendes støtte. Der er stadig noget vej til at hun går selv, men hun er sej og hun har god balance.