Ninus, luskebuksen og lidt fra gemmeren!

En lur i stedet for to?

De sidste par måneder har Ida sovet fra 9.30-10.30 (+/- 15 min) og fra 14-15 (+/- 15 min). Ida er kommet i seng omkring kl 20-20.30 og på det sidste har der ikke været problemer med at få hende til at falde i søvn.

Man skal aldrig undervurdere værdien af en sovende baby!
Man skal aldrig undervurdere værdien af en sovende baby!

Den sidste uges tid har Ida sovet længere om morgenen end tidligere. Fra at vågne kl 7 normalt er hun begyndt at vågne kl 8-8.30. Det synes mor egentlig er skønt, det skubber bare Idas rytme resten af dagen. Derfor har mor spekuleret lidt på om det mon er tid til at gå fra to daglige lure til en enkelt.

I morges vågnede Ida igen 8.30 og mor tænkte at det var tid til at eksperimentere lidt, så da Ida ikke gav udtryk for at være træt før ved 10.45 tiden ventede mor med at lægge Ida ud til lur indtil da. Den var Ida dog ikke med på og efter at have pludret i knap en time (uden brok!) kom Ida ind igen. Så kunne hun få lidt frokost og så komme ud igen. Nu måtte hun da være træt. Heller ikke denne gang overgav Ida sig, og efter yderligere 45 min. måtte mor overgive sig og køre en tur med klapvognen for at få Ida til at sove. Det lykkedes langt om længe kl 13. Ida sov tungt 1,5 time og var så klar til leg igen.  Mor var lidt spændt på om Ida ville kunne holde helt til kl 19-20 stykker med at komme i seng, og da mor og far puttede Ida ved 19.30 tiden var hun stadig temmelig frisk. Først kl 20 lagde hun sig til at sove efter et par protester.

Nu venter mor og far spændt på at se, hvordan mønsteret ser ud i morgen, og om vi prøver samme metode igen.

Almost there...
Almost there…

Må jeg det?

Ida er begyndt at være meget opmærksom på at der er ting hun ikke må. Så opmærksom, at hun ind imellem kigger op på os med ‘må jeg det’-blikket for at se om det er okay. Det skal dog siges, at Ida gør hvad der passer hende uanset om vi svarer ja eller nej 🙂

Ida er en lille luskebuks, som gerne laver små manøvrere som at komme og give en krammer for så liiiige at hive ens solbriller af, eller gerne liiiige vil op i sofaen og kramme for så at hapse en fjernbetjening eller mobiltelefon.

"Skal jeg lige hjælpe dig med denne der mor?"
“Skal jeg lige hjælpe dig med denne der mor?”

Opvaskemaskinen er stadig Idas yndlingssted, og på trods af, at Ida ikke en eneste gang har fået lov at pille ved den, bliver hun ved med at styrte hen til den, i det øjeblik den åbnes – bare for at pille.

Ninus

Det er ikke kun mor og far Ida er begyndt at være kærlige overfor. Det samme gælder for Ninus. Ninus er Idas nusseklud, som hun har haft siden hun blev født. Faktisk har hun to, men det er vist ikke helt gået op for hende endnu, da de er helt ens og bare beregnet som back-up i tilfælde af at den ene skulle blive væk. Og det sker. Ida synes nemlig det er sjovt at smide ting ud fra klapvognen når man alligevel bare sidder der og kigger. Ida har smidt Ninus overbord et par gange så mor måtte på jagt, og farmor har også været sendt i felten et par gange efter Idas solhat, som også lige kan ryge ud på opdagelse.

Ninus var med helt fra start. Her kun 8 timer gammel
Ninus var med helt fra start. Her kun 8 timer gammel
Ninus var med fra starten. Her 3 dage gammel
Ninus var med fra starten. Her 3 dage gammel

Far og mor har puttet Ida med Ninus lige siden Ida blev født, men det er først indenfor den sidste måned at Ida er blevet rigtig glad for ham. Eller hende. Det ved vi ikke helt.

Ninus var med ude og sove i sneen i vinters
Ninus var med ude og sove i sneen i vinters

 

Nu skal Ninus med fra morgen til aften, ud på altanen, med i supermarkedet, og adskillelsen sker da også kun når Ninus kastes ud på eventyr fra klapvognen. Når Ida ligger i barnevognen og venter på at falde i søvn foregår det som regel med Ninus i den ene hånd og med flagende bevægelser frem og tilbage. Langsomt som søvnen sætter ind bliver bevægelserne mere rolige, og når Ida er lige ved at sove lægger hun Ninus over ansigtet, så man skulle tro hun ikke kunne få luft, men det kan hun åbenbart. Det foregår på samme måde om aftenen hvor Ninus også bliver brugt som øjenmaske.

Ninus har været med på køreture...
Ninus har været med på køreture…
Ninus tager også lige en skraber
Ninus tager også lige en skraber

Ida har også fundet ud af at man kan lade Ida falde på gulvet når man bliver puttet af mor og far om aftenen efter ens flaske. Så samler mor og far den op og så får man den igen. Sådan kan Ida lave sjov mange gange, selvom mor og far sjældent nyder legen ligeså meget som Ida.

Idas hår

Idas hår er endelig begyndt at vokse så hun snart kan få en mere piget frisure. Ida har aldrig haft meget hår, men siden foråret er det gået fremad. Nu har Ida nærmest konsekvent morgenhår, selvom mor forsøger at fange hende med en børste og vandspray ind imellem. Ida har nogle lange totter rundt omkring som gerne vil stritte, og så har hun andre steder hvor håret gror knap så stærkt. Mor har to gange rettet enkelte hår til på Ida som har været lange nok til at gå i øjnene.

Ida med den nuværende hårpragt (fint og nyvasket!)
Ida med den nuværende hårpragt (fint og nyvasket!)
Idas hårpragt i november. Frisuren tillod stadig kun noget, der mindede om en hanekam
Idas hårpragt i november. Frisuren tillod stadig kun noget, der mindede om en hanekam
Ida med hanekam - det er nu engang den frisure det kan blive til!
Ida med hanekam – det er nu engang den frisure det kan blive til!
Seje tutten med hanekam
Seje tutten med hanekam

Ida synes dog at mene at frisure-opsatsen bedst gøres med en form for mad-voks. F.eks. kartoffelmos eller øllebrødshold til håret. Det holder i MANGE timer og fikserer lokkerne på fin manér!

Ida med mad i håret og tosset blik i øjnene!
Ida med mad i håret og tosset blik i øjnene!

Rydde op tutten

Ida er begyndt at interessere sig for oprydning. Hun putter ting tilbage i kasserne når hun er færdig med at tømme dem, og sådan kan hun sidde og hygge sig i lang tid. Ud af kasserne. Tilbage i kasserne. Legen ender dog som regel med ‘ud af kasserne’ så far og mor har noget at tage sig til når Ida er kommet i seng.

Hilsen fra Michel

Mors kammerat Michel, som var vores Rotterdam guide i weekenden, har sendt os en tak-for-sidst-hilsen og dette fine foto. Det er sjældent vi alle tre bliver foreviget på samme tid, og bortset fra Lilletuttens skepsis er det her da helt godt i den gamle sporvogn.

Familien Tut i Rotterdam
Familien Tut i Rotterdam

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *