Mit online visitkort…
Header

Tegnerier, Pasning og Pizza

March 6th, 2017 | Posted by Heidi in Baby - (Comments Off on Tegnerier, Pasning og Pizza)

Tegnerier

Pigerne øver sig dagligt i at tegne og Ida er ved at være super sej. Hun tegner nærmest bedre end Mor og Mor kan da også inkassere mellem 7 og 10 tegninger hver dag når Ida hentes i børnehaven. Dertil kommer perlekæder, papirklip, gækkebreve og andre gode sager hun laver i børnehaven.

Maya er også ved at komme efter det og er PT meget fascineret af bogstaver. Hun tegner forskellige kruseduller og spørger ‘Hvad står der her?’. Herunder har hun skrevet noget, der ligner i og M – måske som i Ida og Maya. Derudover har Maya tegnet Nanna, og Mor synes det er skønt, at man nu begynder at kunne se, hvad Maya tegner så man har et lille indblik i hvad der foregår i hendes tanker for tiden. Og lige i tiden er det rigtig meget kusine Nanna vi taler om ?

Maya har tegnet Nanna

Maya har tegnet Nanna

Ida har tegnet en mariehøne-familie og tre blomster

Ida har tegnet en mariehøne-familie og tre blomster

Weekend slabberas

I den forgangne weekend skulle Mor til koncert lørdag aften. En koncert som hun havde fået billetter til af Onkel René og Anne og med i købet fik Mor tiltusket sig, at de kunne passe pigerne imens. Pigerne har vidst et par uger, at de skulle passes deroppe og hele ugen op til har Maya spurgt ‘Er det i dag vi skal passes af Nanna?’ ?

Pigerne hyggede sig rigtig meget og blev forkælet med slik, kage, pandekager og risengrød. Dertil havde Onklen og Tanten virkelig oppet sig og havde indkøbt perler og perleplader til formålet og været på biblioteket og hente Pippi-bøger og andre bøger som underholdning. Mor var temmelig imponeret over engagementet. Der havde lige været et enkelt møf om aftenen over, at Mor ikke var der, men det var hurtigt glemt igen og så havde pigerne ellers sovet i stuen sammen med Onkel René i en hule de havde bygget sammen.

Weekendformiddagshygge med pigerne

Weekendformiddagshygge med pigerne

Søndag var Mor og pigerne på børnebiblioteket for at lege med nogle af børnene fra Mayas mødregruppe. Alle børnene legede på kryds og på tværs og havde en fest imens mødrene fik sig en slapper og fik snakket ud. Da vi gik hjem 4 timer senere var pigerne trætte, og Maya faldt da også om da vi nærmest lige var kommet indenfor døren.

Eftermiddagslur <3

Eftermiddagslur ♡

Efter 2,5 times middagslur var hun klar igen. Så skulle der laves pizza og det skulle Maya hjælpe med. Så det blev Maya som smurte tomatsovs ud, lagde topping på og dryssede ost ud over før vi kom pizzaen i ovnen. Maya spiste da også 4 stykker pizza før hun kapitulerede og stort set var klar til at gå i seng igen ?

Mors lille kok holder øje med maden

Mors lille kok holder øje med maden

Status: Børn

August 10th, 2016 | Posted by Heidi in Baby - (Comments Off on Status: Børn)

Ida

Ida 4 år

Ida 4 år

Ida er netop fyldt 4 år. Hun vejer 17,3 kg og måler 106 cm, hvilket placerer hende en stort set som gennemsnittet for en 4 årig pige for både vægt. Hun spiser næsten alt, selvom hun på nogle dage ikke kan lide tomater eller andet, som så den næste dag kan være det bedste hun ved. Ida er dygtig til at falde i søvn og sove hele natten igennem, men hun kan til tider også komme snigende ind i Mors seng fordi hun har fundet ud af at Maya som regel kravler derind og putter med under dynen, hvilket Ida også gerne vil.

Capture

Ida tæller fejlfrit til 20 og er begyndt, at synes det er sjovt at rime med ord og at sige engelske ord: ‘One, Two, Three’ og ‘Yellow, Red, Green, Blue’. Ida kan skrive bogstaverne i sit eget navn men bytter tit om så det bliver til ‘DIA’ eller IAD’. Ida kan kende de fleste af tallene fra 0-10 og er også begyndt at kunne kende nogle bogstaver, f.eks. fra Zoo skilte og andre ord hun tit ser. Ida er super dygtig til at tegne og Mor henter en stak på 5-10 tegninger, som Ida har lavet, hver eneste dag i børnehaven.

Ida har (helt typisk for hendes alder) brug for anerkendelse ‘Se hvor stærkt Jeg kan løbe’ og ‘Se hvad Jeg tegner’. Hun er rigtig dygtig til at hjælpe til og spørger ofte om hun kan hjælpe med noget vedr. madlavning eller lige PT med Mormors havearbejde.

Ida er begyndt at have legeaftaler. Yndlingsveninderne er Julie, Signe og Kaisa fra børnehaven, men Maya har bestemt også en stor plads i storesøsters hjerte og får dagligt krammere og kys.

Hendes fantasi er stor og hun er begyndt at være bange for hekse og andre fantasidyr og spørger tit om hekse findes eller om et menneske pludselig kan blive til en heks. Ida elsker at se TV og kan blive helt fraværende når TVet er tændt. Ida elsker også at få læst historier højt og kan sagtens holde fokus flere bøger i træk. Ida elsker at lege ‘Far, Mor og børn’ og køkkenleg.

Ida er super opmærksom og husker som en elefant. Hun kan pludselig fortælle om ting hun oplevede sidste sommer eller længere detaljer og kan genkende steder hun har været for længe siden.

Ida er kærlig og vil gerne putte og kramme, og bliver til tider misundelig på hvis lillesøster får mere opmærksomhed. Så får Maya et skub eller bliver på anden vis trumlet – for en 4-årig er negativ opmærksomhed også opmærksomhed 🙂

Ida beskrives af pædagogerne som sød og ordentlig og som en god veninde. Ida er mest tryg når der er en voksen i nærheden og når hun er i vante omgivelser.

Maya

Maya 2 år, 4 mdr.

Maya 2 år, 4 mdr.

Maya vejer 14 kg og er 92 cm høj. Det er også nogenlunde standard for en godt 2-årig. Der er stadig meget langt imellem at Maya sover en hel nat i sin egen seng. Hun kommer næsten altid listende i løbet af natten for at være nær Mor og vil allerhelst sove ovenpå Mors ansigt. Ikke i arm eller på Mors mave, men ovenpå Mors ansigt – pande mod pande eller næse mod næse. Maya er meget mere tryghedssøgende end Ida nogensinde har været og søger konstant Mor for at putte eller sidde hos Mor, til gengæld er Maya mindre genert overfor nye mennesker når vi er på tur. Mor tænker det skyldes at Maya tanker tryghed hjemme, mens Ida mere har brug for det når vi er ude. For nylig er pigerne dog begyndt at finde tryghed i hinanden og tør godt gå i et legerum på en restaurant uden en voksen når bare de har hinanden.

Capture

Maya spejler sig i alt hvad Ida gør og kopierer konstant. Ida er hendes store idol og bedste ven – også i vuggestuen/børnehaven hvor Maya tit opsøger Ida på legepladsen. Maya beskrives af pædagogerne som kærlig – især mod de mindre børn, som hun nusser og passer på og gerne vil give sutteflaske o.l.

Maya har et helt ekseptionelt godt sprog af en 2-årig og Mor bliver tit spurgt om Maya virkelig kun er 2 år pga. hendes sprog. Hun synger og snakker konstant og kan udtale de fleste ord næsten fejlfrit – dog kan hun ikke udtale ‘K’ endnu så alle ord med ‘K’ bliver omgået med erstatningslyde. Maya siger komplekse sætninger ala: ‘Når vi har sovet så tommer [kommer] julemanden’ eller ‘I morgen skal vi ud og køre i hestevogn’ og ‘Jeg vi gerne have en til knækbrød med smør på’ eller ‘Jeg prøver lige at tomme [komme] herop på stolen’. Maya kan tælle fra 1-20 stort set fejlfrit – af og til med en svipser omkring 17.

Maya elsker at synge og har bedre rytmisk fornemmelse end Ida. Man kan næsten altid høre hvad Maya nynner eller synger og de sidste par måneder er det især de svenske Pippi Langstrømpe sange hun praktiserer.

Maya spiser alt pånær kogte æg, som hun synes føles underlige i munden. Dog følger hun ofte trop hvis Ida har sagt at der var noget på dagens menu, som hun ikke kunne lide.

Maya vil (helt typisk for sin alder) helst gøre alting selv. Også de ting som hun slet ikke kan. F.eks. at binde snørebånd. Hun bliver godt gammeldags gal i skralden når Mor mister tålmodigheden og vil hjælpe med noget som hun har sat sig for selv at gøre.

Maya elsker at hjælpe og dækker tit bord til os alle tre helt selv når blot Mor sætter tingene så hun kan nå dem. Maya kan dog også være trodsig og f.eks. konstant nægte at bære sin tallerken ud når Mor beder hende om det, men mindre Mor kan lave lovning på en dessert eller andet som Maya gerne vil have.

Motorisk er Maya lidt udfordret af hendes venstre arm, som fik ødelagt nerverne under en temmelig hård fødsel. Maya virker dog overhovedet ikke som om hun mærker noget til hendes nedsatte bevægelighed og styrke. Dog er armen af og til skyld i at Maya får ekstra knubs da den venstre arm er mindre stærk end den højre, hvilket til tider medfører at Maya falder ned på venstre side af ansigtet og får skrammer i panden når hun falder. Armen knækker simpelthen sammen under hende pga. manglende styrke i musklerne. Mayas venstre arm var næsten lam de første 3 mdr. af Mayas liv, dog med undtagelse af bevægelse i fingrene. Hun kunne ikke selv løfte eller bevæge sin arm, så Maya er kommet utrolig langt, hvilket skyldes en blanding af held og benhård træning fra dag 1 hvor Mor og Far har strukket, bøjet, nusset og masseret armen for at sikre fri bevægelighed. Det har været benhårdt arbejde, men det har været det hele værd, nu hvor vi kan se det har båret frugt.

Maya er stort set renlig. I de 12 dage Mor har haft pigerne her i ferien har Maya haft 3 uheld – allesammen i løbet af den første dag i sommerhuset hvor Maya ikke var blevet vant til sommerhuset endnu, og hvor alle omgivelser og personer lige var skiftet. Maya bruger stadig ble når hun sover lur og sover om natten, men af og til er de bleer også tørre. Da vi kørte hjem fra sommerhuset – en tur på en time i bil – havde Mor givet Maya en ble på. Maya var lige faldet i søvn, men vågnede pludselig op og skulle tisse. Med 20 minutter igen til vi var fremme spurgte Mor om Maya ikke blot kunne tisse i bleen. Det nægtede hun pure, og insisterede på at hun skulle tisse hjemme på Mormors toilet. Mor slog det lidt hen indtil vi nærmede os en rasteplads hvor Mor spurgte om Maya stadig skulle tisse. Så stoppede vi bilen og gik ud hvor Mor holdt Maya ud så hun kunne tisse, og således havde Maya stadig en tør ble da vi nåede hjem til Mormor. Super seje lille trut.

Aktiv lørdag

June 25th, 2016 | Posted by Heidi in Baby - (Comments Off on Aktiv lørdag)

Aktiv lørdag

I dag har vi været på Fisketorvet og købe nyt regntøj til Ida, der vokser som ukrudt. To gange i denne uge har vi stået på vej i børnehave uden regntøj i øs-pøs-regnvejr så nu måtte det være.

Vi har også lavet trylledej, hvilket pigerne synes var en fest! I skrivende stund er resultatet i ovnen så det kan blive malet i morgen.

Dyb koncentration med trylledej

Dyb koncentration med trylledej

Maya laver slanger og sten

Maya laver slanger og sten

Ida har lavet en snemand

Ida har lavet en snemand

Mor lavede Pippi Langstrømpe

Mor lavede Pippi Langstrømpe

Vi har også bedrevet hjemmelavet limonade i dag med lime og mynte fra vores egen lille krydderurtehave i vindueskarmen. Det smagte tæskegodt og Ida drak en halv kande. Derefter lavede vi en ordentlig omgang hjemmelavet pesto med basilikum fra vores lille karm-have og stod og glædede os til at tomaterne snart bliver røde og peberfrugten bliver klar til at blive spist. Måske.

Pesto på vej

Pesto på vej

Limonade in da making

Limonade in da making

Pigerne ved siden af krydderurtehaven

Pigerne ved siden af krydderurtehaven

To bittesmå peberfrugter som denne er på vej

To bittesmå peberfrugter som denne er på vej

Masser af bittesmå grønne tomater på vej

Masser af bittesmå grønne tomater på vej

Vi toilettræner stadig med Maya for at få hende til at smide bleen inden længe. I går kostede det to sæt våde bukser og en våd plet på gulvet, mens hun har haft fuldstændig styr på det i dag – helt uden remindere fra Mor. Hun er topsej!

Mor har lavet et belønnings-board ligesom hun lavede til Ida, hvor Maya må sætte et klistermærke på når hun har tisset og to stk. hvis hun har lavet #2. Af og til lokker Mor dog også med en slikkepind som belønning hvis Maya tisser i toilettet og begge dele har haft den ønskede effekt.

Maya har taget endnu et styrt og skrabt panden pga. manglende styrke i venstre arm

Maya har taget endnu et styrt og skrabt panden pga. manglende styrke i venstre arm

Mormor leger med pigerne

Mormor leger med pigerne for et par uger siden

Maya mus <3

Maya mus <3

Maya med is i hele hovedet

Maya med is i hele hovedet

Ida rimelig cool til byfest på Værnedamsvej

Ida rimelig cool til byfest på Værnedamsvej

I går startede studenterkørslen for alvor i København. Ida og Maya synes det er det mest fantastiske nogensinde og løber lige ihærdigt op i vindueskarmen hver eneste gang de hører en studentervogn nærme sig.

Studentervognsspotting på Enghavevej

Studentervognsspotting på Enghavevej

 

Gode hjælpere

May 28th, 2016 | Posted by Heidi in Baby - (Comments Off on Gode hjælpere)

I dag har Ida og Maya slået rekord i at være hjælpsomme.

Efter at Mor købte en børnekniv og en børneskræller i Ikea har det været et hit at få lov at skære agurker med børnekniven for begge piger. Kniven er lige præcis skarp nok til at kunne skære igennem grøntsager uden de store problemer, men den kan ikke skære fingrene af.

Maya skærer agurker

Maya skærer agurker

Indtil i dag har der været kamp om hvem der skulle bruge børnekniven så i dag tænkte Mor at Ida kunne prøve skrælleren, dog med fare for at hun ville skære sig på den fordi den er ret skarp. Mor instruerede Ida nøje og lod Ida vise hvordan hun selv skrællede den første gulerod, og så var det ellers bare derud af. Ida skrællede 4 gulerødder uden problemer, Mor skar dem i stykker og Maya vaskede dem og kartoflerne og lagde dem i en gryde. Ida hjalp med at klippe krydderurter til vores farsbrød og målte mælk af. Maya rørte i sovsen og skar (og spiste) agurker. Da Ida havde ryddet op efter skrælleriet sagde hun ‘Mor, er der andet Jeg må gøre, Jeg vil gerne gøre mig nyttig’. Lidt måbende over hvor Ida kendte ordret ‘nyttig fra’ og meget stolt spurgte Mor om Ida havde lyst til at vaske op, og det ville hun rigtig gerne.

Ida meget koncentreret om at skrælle gulerødder

Ida meget koncentreret om at skrælle gulerødder

Maya skyller kartofler og gulerødder og putter dem op i gryden

Maya skyller kartofler og gulerødder og putter dem op i gryden

Ida skubbede skamlen over til vasken, greb opvaskebørsten og gik i krig. Snart efter havde hun vasket det hele op og så gik hun ellers i gang med at viske alle de gamle kridt tegninger på tavlen i køkkenet ud med en klud.

Ida vasker op

Ida vasker op

‘Pyyyha Mor, nu tror Jeg altså at Maya og Jeg trænger til at se lidt Prop og Berta’ Og det fik de selvfølgelig lov til ovenpå al det hårde arbejde.

Som tak for hjælpen fortalte Mor pigerne at hun synes de havde været SÅ dygtige til at hjælpe Mor og derfor skulle de hver have en mønt til deres sparegris og så var der pandekager til dessert. Pigerne var glade. Mor var glad.

Som kronen på værket besluttede Mor og pigerne at når de nu alligevel havde lavet sådan en stor portion farsbrød fordelt i tre forme kunne de passende gå ind og aflevere det ene hos naboen som et ’tillykke med Jeres nye baby’. Pigerne synes det var lidt underligt at de skulle have vores mad, men de synes også det var lidt sjovt at tænke på at naboen nu også skulle spise farsbrød – måske også med sovs. Naboen lyste op i et kæmpe smil da vi afleverede farsbrødet og han lovede at de nok skulle komme ind og vise babyen frem når hun var blevet lidt større. Det glædede pigerne sig til, og så fik vi hjem og spiste farsbrød. Med sovs.

Ida 3 år

August 6th, 2015 | Posted by Heidi in Baby - (Comments Off on Ida 3 år)

Ida 3 år

Den 3. august fyldte Ida 3 år.

Ida er nu 97 cm høj og vejer ca. 15 kg. Ida har i dag været suttefri i 11 dage. Hun spørger stadig efter sutten et par gange dagligt, men hun har accepteret, at hun ikke får den. Ida kan være en hysterisk lille pige, men det meste af tiden er hun kærlig, nysgerrig, dygtig og sød. Hun er den bedste storesøster for Maya. Maya ser enormt meget op til Ida og kopierer alt hvad Ida gør, og Ida kvitterer ofte med en krammer og et ‘Jeg elsker dig lille Maya-mus’.

Ida er en lidt forsigtig pige, som helst skal have tid til at se tingene an før hun springer ud i noget nyt.

Ida sover fint de fleste nætter. I forbindelse med suttestoppet har vi også inddraget Idas middagslur for at få hende til at falde lettere i søvn om aftenen så Ida ikke skulle savne sutten så meget. Det har fungeret fint, men Mor er spændt på hvordan Ida reagerer når hverdagen igen vender tilbage med børnehave og faste rutiner.

Ida spiser alt. Hun elsker grøntsager, pasta og ris og efter bleen er lagt på hylden har Ida også kunnet undvære movicolen, som forebyggede hendes forstoppelse, som hun ellers har døjet med siden fødslen.

Ida er på niveau aldersmæssigt både sprogligt og motorisk. Hun er vellidt blandt vennerne og er efterhånden god til at finde på fantasifyldte lege, men samtidig elsker hun at sidde stille og nørkle med puslespil, vandfarver og perler. Hun er en rigtig pige, der elsker alt, som er lyserødt og hendes bedste legetøj er stadigvæk dukke Sally og selvfølgelig hendes Ninus, som følger hende i tykt og i tyndt.

Tillykke skønneste Ida-mus

Tillykke skønneste Ida-mus

Dagen blev fejret hos Farmor og Farfar som en del af vores sommerferie med godt humør og strandtur på Ajstrup strand. Billeder fra dagen ses herunder i galleriet. Klik ind på et af billederne og klik videre og se de andre.

 

 

Ammestop #4

April 10th, 2015 | Posted by Heidi in Baby - (Comments Off on Ammestop #4)

Ammestop #4

I skrivende stund har Maya (og Far!) klaret 8 nætter uden babser. I nat måtte Mor dog aflaste Far lidt da Maya vågnede kl. 4 og var vågen og tvær. På trods af Mor og Far afprøvede alle tænkelige tricks lykkedes det ikke at få Maya til at sove videre. Så vores dag startede tidligt. Til gengæld faldt Maya i søvn nærmest da vi kørte ud af opgangen på vej ned i vuggestuen. ‘In your Face Mor!’…

Ellers går det rigtig fint om natten. Maya vågner stadig mange gange i slyngevuggen og skal have et skub for at sove videre – dels fordi hun ikke er god til at sove endnu og dels fordi slyngevuggen er ved at være for lille til hende. Så så snart babserne er helt udvisket af hukommelsen skal hun lære at sove i sin egen seng.

Her til aften har Maya spist 4 fiskedunser, 4 kartofler, 2 gulerødder, lidt grønt peber og en god sjat sovs. Vi håber på det er nok til at mavsen kan sove lææææænge.

Fejring af Maya i vuggestuen

Skiltet på døren ind til Solstuen

Skiltet på døren ind til Solstuen

Lidt forsinket pga. påsken blev Maya fejret i onsdags på Solstuen. Mor havde lavet lækre frugtspyd som Maya kunne dele ud med halverede bær så alle børnene kunne være med. Og det havde været et kæmpe hit hos alle børnene, og pædagogerne var også godt tilfredse. De store børn havde lynhurtigt fanget at man kunne hapse tingene direkte fra spyddet, mens de voksne let kunne skubbe frugten af spyddet til de små børn og så kunne de ellers bare gnaske løs. Den ene af pædagogerne synes det var så god en idé at hun bedyrede at hun også ville lave frugtspyd næste gang hendes søn skulle dele ud i børnehaven.

Frugtspyd med jordbær, blå og grønne vindruer samt blåbær. Et kæmpe hit!

Frugtspyd med jordbær, blå og grønne vindruer samt blåbær. Et kæmpe hit!

Sjove ting Ida siger

Ida siger efterhånden flere og flere sjove ting. Hun hører alt hvad man siger og tyvstjæler nye ord som hun afprøver i forskellige kontekster indtil hun har styr på dem. Ordet ‘særlige’ (stærkt inspireret af børne-programmet Jordbær Marie) bruges flittigt for tiden. “Denne her sovs er særlig god Mor” 🙂

I et kærligt øjeblik for nylig sagde Mor til Ida: “Jeg elsker dig Ida!” og ligeså kvikt svarede Ida tilbage: “Og Jeg elsker kage!”. Bom.

For nylig skulle Far overnatte i Sverige i forbindelse med job. Det passede med at Farfar og Farmor var herovre i weekenden op til Far skulle afsted, så da Farfar kørte hjem søndag beholdte vi Farmor et par dage ekstra som hjælper. Far ville forklare Ida at han skulle på tur et par dage og spurgte derfor Ida om hun godt vidste, hvorfor Farmor var hos os. Svaret lød prompte fra Ida: “Fordi Farfar er kørt!” 🙂

Ida kopierer også alt hvad Mor siger til Maya. Ida klapper Maya på hovedet og siger “Lille Maya-mus”. Hvis Maya gør noget Ida ikke bryder sig om siger Ida bestemt: “NEJ Maya. Jeg vil IKKE ha’ det!”.

Efter Mor havde arbejdet hjemme et par dage imens Ida var syg havde Ida fundet på at hun skulle gå rundt med en lego-plade og bruge som bærbar computer. Så sad hun flittigt og tastede på lego-pladen med hendes lege-mobiltelefon i den ene hånd og hvis Mor spurgte Ida om noget var det stensikkert at svaret ville være: “Det har Jeg altså ikke tid til Mor. Jeg har travlt og Jeg arbejder”. Av, av, av 🙂

Skønne, søde Ida <3

 

Ammestop #3

April 6th, 2015 | Posted by Heidi in Baby - (Comments Off on Ammestop #3)

Ammestop #3

Maya har nu overlevet 4 nætter uden babser og mælk. Far tager tjansen så Maya ikke bliver forvirret af mælkekander lige i hovedhøjde, og indtil videre går det super godt med at holde hende sovende i slyngevuggen. Hun vågner stadig mange gange i løbet af natten men Far er hurtig når han kan høre hun er ved at vågne og vugger hende så hun kan holdes sovende. De første tre nætter vågnede hun og skreg en halv times tid ved 23-24 tiden, men i nat skete det ikke. Hun vågnede dog i stedet ved 3-4 tiden og klynkede lidt, men ingen tudetur. Seje Maya!

Mor sover på sofaen et stykke tid endnu indtil Maya har glemt babserne helt og babserne har glemt Maya. Mor har måtte malke ud et par gange om dagen de første dage, på trods af, at Maya kun plejer at blive ammet om natten. Nu ser det dog ud som om babserne også er ved at fatte det og er begyndt at regulere sig så Mor ikke behøver være Dolly Parton så længe endnu.

Når Maya har affundet sig helt med sin nye tilværelse som tørlagt mælkoman går vi i gang med 2. del af hendes søvneventyr – sove i egen seng. 3. afsnit kommer til at hedde ‘sove på Idas værelse i egen seng’, men der er vist lang vej endnu.

Familiebesøg

Siden fredag har vi haft bedsteforældre-besøg. Vi har hygget og leget og været i Zoo, leget i gården og været på tog-tur.

I går fandt Ida et klippekort, som snart udløber, i en af Mors tasker, så vi besluttede at benytte lejligheden til at tage en tur ud og køre med bus og tog. Ida synes nemlig det er top-skægt at køre i tog og det er sjældent vi gør det. Mor, Mormor og Ida tog bussen indtil hovedbanegården, hvor vi fandt et S-tog. Så tog vi det til Ryparken, hvor vi skiftede tog og tog videre til Nørrebro, hvor der var et loppemarked som vi kiggede lidt på. Det var dog temmelig fesent, så vi fandt hurtigt en bus videre mod Frederiksberg. Da vi stod af bussen passede det med at vi skulle forbi Zoo, og så kunne vi jo ligeså godt liiige gå derind og besøge isbjørnene og elefanterne. Ida var dog ikke lige i gå-humør så det blev kun til et kort visit før vi gik hjem og Ida fik en lur.

Ida, Mor og Mormor på togtur

Ida, Mor og Mormor på togtur

Familien kigger på løverne

Familien kigger på løverne

I dag toppede vi en skøn påskeferie med en tur på Bakken, hvor vi spiste is, så Pjerrot og kørte i hestevogn. Ida havde ikke rigtig lyst til at prøve nogen af forlystelserne, men en tur i hestevogn fra Bakken og ned til Klampenborg togstation sammen med Mor, Mormor og Maya synes hun var et hit (Far trak nitten og fik lov at gå turen med klapvognen ved siden af). Maya var også glad for karet-turen og sad og hujede hele vejen.

Maya med sine nye seje solbriller

Maya med sine nye seje solbriller

Pjerrot tryllede for store og små

Pjerrot tryllede for store og små

Mor og Ida nyder en is

Mor og Ida nyder en is

Familien is og sommer!

Familien is og sommer!

Mor og pigerne i hestevognen

Mor og pigerne i hestevognen

...Mormor var også med!

…Mormor var også med!

Tøser på tur

Tøser på tur

Status: Maya 1 år

Maya vejer nu 11 kg og måler ca. 80 cm. Hun bruger tøj i str. 1½-2 år – somme tider større, og det er praktisk når man er på tur med begge piger, for så kan de bruge det samme tøj – Maya blot med opsmøg på ærmer og bukseben.

Maya er et socialt væsen som er bedst til mode når storesøster er i nærheden og kan leges med eller hvis Mor eller Far gider at gå tur med hende. Cykeltur på Idas løbecykel er også et kæmpe hit og Maya er nu selv i stand til at kravle op på den og køre lige ud.

Tænder & Sprog

Maya har 12 tænder (de 4 midterste foroven og forneden samt 4 kindtænder). Dvs. hun mangler 4 hjørnetænder samt 4 andre kindtænder før hun har hele sit mælke-tandsæt. Det forventes man at have i en alder af 2-3 år.

Maya er begyndt at tale rigtig meget og siger mange ord. Tak, Hej (og Hejhej), Op, Af, Hov, Nej, Av, Vov og sikkert mange andre ord som Mor ikke husker i skrivende stund.

Mad

Maya er glad for mad og smager på alt. Hun spiser som regel små måltider mange gange om dagen – og er muligheden der for kun at spise kød (kogt hamburgerryg er især et hit) og sovs er hun rigtig godt tilfreds. Maya foretrækker stadig at spise selv og tager ikke imod mange bider på ske – så vil hun langt hellere have, at man klargør skeen med mos eller grød og at hun så selv får lov at putte den i munden.

Motorik

Maya er en stor basse med et større temperament og med krudt bagi. Hun sidder ikke stille mange sekunder af gangen og hun kan blive rigtig hys, hvis man ikke lige går tur med hende i hånden når hun har bestemt sig herfor. Hendes temperament og energiniveau har været en stor hjælp i forbindelse med hendes skadede venstre arm da hun kæmper for at opnå det hun har sat sig for og ikke blot sætter sig passivt tilbage.

Maya med nye evner indenfor motorikken og en ny smileart hun praktiserer en del for tiden

Maya med nye evner indenfor motorikken og en ny smileart hun praktiserer en del for tiden

Ida og Maya rutsjer i gården

Ida og Maya rutsjer i gården

Det mest stillestående billede Mor fik af Mormor, Ida og Maya på trampolinen

Det mest stillestående billede Mor fik af Mormor, Ida og Maya på trampolinen

Mayas humør er blevet langt bedre efter hun har lært at kravle og gå – det er meget tydeligt at frustrationen over ikke at kunne komme rundt som man vil er forsvundet og det har medført en langt gladere My.

Maya går stadigvæk mest rundt om ting eller med en hjælper i sin ene hånd, men hendes balance bliver bedre dag for dag og hun er modig og tager gerne en gåtur alene hvis hun ellers ikke kan komme frem til et ønsket sted. Maya har fundet nogle fikspunkter, hvor hun ved hun nemt kan komme op og stå og komme videre til fods fra. Maya er ligeledes rigtig god til at gå rundt med gåvognen, så ofte når hun skal på langfart kravler hun ind til gåvognen, som hun rejser sig ved, og så trisser hun ellers ind til en af dørene ud til entreen, hvor dørtrinnene gør at hun ikke kan komme videre. Derfra kan hun dog bare gå langs væggene for at komme ud i køkkenet eller ind på pigernes værelse.

Et andet yndlingssted er badeværelset, hvor man kan åbne et af skabene og hive shampooflasker, toiletruller og andet sjov ud.

Maya er uden tvivl højrehåndet, men hun bruger sin venstre hånd næsten lige så meget og kan sagtens lave finmotoriske ting så som at fange rosiner eller ærter med pincetgreb.

Mayas nye yndlingsbeskæftigelse er at male med (og spise) tuscher eller farveblyanter. Og hun er faktisk ret skrap til det, selvom hun af og til får vendt tuschen forkert så man får malet sig på hænderne eller på trøjen i stedet for.

Søvn

Maya har aldrig sovet sin tid væk, og det gør hun stadig ikke. Hun er dog blevet god til at sove lur om dagen, hvor hun sover en lang lur om formiddagen på 2 timer +/- 30 min. og om eftermiddagen sover hun 30 min-1 time når hun bliver hentet fra vuggestuen. Maya bliver puttet i seng kl 20 – samme tid som Ida – men Maya skal vugges i søvn i slyngevuggen og desuden vugges rigtig, rigtig tit i løbet af natten for at komme videre i søvnen. Det bliver næste projekt at få hende til selv at kunne komme videre i søvnen – og det i egen seng.

Igen i dag havde Mor held med at putte Maya i klapvognen og få hende til at falde i søvn på 5 minutter uden at køre hende. Maya klynkede en smule så Mor vuggede hende en lillebittes smule for at få hende til at falde til ro og det lykkedes da også at få Maya til at falde i søvn uden at hun blev vugget imens. Igen i dag sov Maya med sin nye ven Teddy som har en lækker nathue som Maya gumler lidt i.

Maya sover med sin nye ven

Maya sover med sin nye ven <3

 

Maya 1 år

April 5th, 2015 | Posted by Heidi in Baby - (Comments Off on Maya 1 år)

I går var det Mayas fødselsdag. 1 år gammel blev den lille Tut.

Vi startede dagen kl 6.30 med sang og gaver på sofaen i nattøj. Maya fik en dukke magen til Idas Dukke Sally, bare med anden hud- og tøjfarve. Maya fik dukken af Mormor og vi døbte den Dukke Molly.

Maya og hendes nye ven; Dukke Molly

Maya og hendes nye ven; Dukke Molly

Derefter stod den på morgenmad med Mormor, Farmor og Farfar som alle tre var kommet på besøg allerede fredag for at være med til at fejre Maya lørdag. Efter morgenmaden fik Maya en gave fra Farmor og Farfar hvori der var det fineste tøj samt et par smarte solbriller som hun allerede er svært glad for når hun fræser rundt i stuen på storesøsters løbecykel og bare er sej.

Efter morgenmaden ankom Morfar og Bedste Grete også til forsamlingen. De var kørt meget tidligt hjemmefra samme morgen for også at være med til at fejre Maya. Af Morfar og Bedste Grete fik Maya en lille nussekluds-bamse, som allerede er blevet erstatning for hendes eksisterende Ninus. Maya valgte nemlig at falde i søvn uden at blive kørt eller vugget i klapvognen for allerførste gang – men blot ved at ligge helt stille i klapvognen og kigge på den nye bamse. 3 minutter tog det. Mor var dybt imponeret!

Maya sover med sin nye ven <3

Maya sover med sin nye ven <3

Sidst men ikke mindst sluttede Onkel René og Tante Anne sig til selskabet. De havde både en gave med til Maya og til Ida. Maya fik en rygsæk, som hun skal bruge når hun skal til og i børnehave en dag (Fjällräven magen til Idas blot i anden farve) og Ida fik et påskeæg fra Onkel René og Anne som tak for gækkebrev på trods af, at Ida afleverede det med et ‘Det er et gækkebrev som mig og Mor har lavet til Jer’ – og så var det ligesom afsløret 🙂

Derudover fik Maya en masse pengegaver (bl.a. fra olderne), som dels er blevet indsat på hendes konto og dels er blevet omsat til to stykker bObles legetøj, da det er et kæmpe hit hos begge pigerne for tiden (og helt sikker også kommer til at være det i nogle år fremover) og er genialt som træningsredskaber for Mayas arm.

bObles Rød Elefant

bObles Rød Elefant

bObles Blå Orm

bObles Blå Orm

Til frokost gik vi over i en af de små haver (en restaurant, som kun er åbent i sommerhalvåret og i påske/pinse) og fik super lækker mad. Mor havde besluttet at vi ikke gad bruge en masse tid på at stå at lave mad derhjemme, så i stedet gik vi derover så vi både slap for at bruge al tiden i køkkenet når vi nu hellere ville bruge den på gæsterne og så slap vi også for en masse opvask bagefter. Det var et kæmpe hit og fungerede lige efter hensigten.

Yndlings Maya

Yndlings Maya

Fødselsdagsbarnet med 3 af bedsterne

Fødselsdagsbarnet med 3 af bedsterne

Efterfølgende gik de fleste af gæsterne en tur i Frederiksberg Have imens Mor kreerede lagkage til My. Maya ELSKEDE lagkagen og spiste et kæmpe stykke selv. Kagen bestod af lagkagebunde og kagecreme, friske jordbær og blåbær, og så havde Mor blandet flødeskummet op med frysetørrede hindbær og friske, blendede jordbær for at give det lidt smag og en fin lyserød farve. Glasuren var selvfølgelig også lyserød med tivolikrymmel og så havde Mor skrevet på kagen med smeltet mørk chokolade. Kagen smagte langt bedre end den så ud, og selv her på andendagen var den super god.

1 stk. lyserød kage til 1 stk. prinsesse

1 stk. lyserød kage til 1 stk. prinsesse

Fødselsdagsboller truuuut!

Fødselsdagsboller truuuut!

Søstre

Søstre <3

Mors lille tykke trold

Mors lille tykke trold

Hurraaaaa!

Hurraaaaa! Venter på gæsterne

Morfar og Bedste Grete havde som en lille bonus taget et lyserødt børne el-klaver med som de havde fundet da vi var forbi til jul og som Ida forelskede sig hovedkulds i. Ida lavede da heller ikke meget andet i går eftermiddag end at hive forskellige bedsteforældre med ind på sit værelse, hvor hun gav optrædener på klaveret med musik og sang.

Maya på pigernes nye piano

Maya på pigernes nye piano

Maya (og familie) havde en super god dag med hygge og masser af hilsner fra venner og anden familie. Maya synes det var fantastisk med al opmærksomheden og sad fint og klappede med da vi sang fødselsdagssang for hende af flere omgange.

Tak for besøget alle 5 bedster + René og Anne og tusind tak for de fine gaver til Maya!

Ammestop #2

April 2nd, 2015 | Posted by Heidi in Baby - (Comments Off on Ammestop #2)

Ammestop #2

Ammestop #1 varede omtrent 2½-3 timer. Så skreg Maya så højt og så længe, at hun var ved at kaste op. Det magtede Moderen ikke lige så hun lod barnet få sin vilje og endte med at sove i ske med Maya natten igennem. Eller det vil sige, Maya sov ikke så meget – hun er i øjeblikket midt i et såkaldt tigerspring, som kommer til udtryk ved at hun er meget klynkende om dagen og meget urolig om natten. I nat blev hun ved med at få vendt sig om på maven og bakke sig op i kravlestilling til hendes egen begejstring så Mor måtte lægge hende ned igen og lulle hende tilbage i søvn imens Maya lå smågrinende og klappede i hænderne helt entusiastisk. Det var et syn for guderne, og hvis ikke Mor havde været så djævelsk træt kunne hun også godt se det sjove i det.

Mor var temmelig overrasket over, at Maya blev SÅ ked af det i nat for da vi kørte ‘kold-tyrker’ på natamningerne omkring juletid gik det egentlig ok og uden det store brok. Mor har dog Maya mistænkt for at have tand #13 på vej oveni sit tigerspring. Grrr….

I nat prøver vi på ny. Maya er igen spist helt og aldeles af med masser af grød før tandbørstningen og godnathistorielæsning så nu håber vi på at hun tager en god første lur så der er nogle timer til hun vågner og kampen for alvor starter.

Hygge-fridag med pigerne

I dag har Ida, Maya og Mor hygget derhjemme. Begge piger sov til omtrent kl 7(!!!!) og så skød de ellers dagen i gang med et brag og forsatte det energiniveau frem til kl 20, hvor de begge blev puttet igen.

Far måtte på arbejde da det ikke er helligdag i Sverige så I stedet havde Mor allieret sig med Onkel René som kom og lavede pandekager og hyggede med os fra kl 11. Pandekagerne var et hit hos begge piger og Ida fik da heller ikke andet til frokost end pandekager. Efter nogle timer og mange pandakager i mavserne smuttede René hjemad igen og Ida, Maya og Mor tog på vuggestuens legeplads, hvor vi byggede sandslot, gyngede, spillede fodbold og hyggede. Det var ren lykke.

Sandslotsforberedelse

Sandslotsforberedelse

Maya i gang med skovl og spand

Maya i gang med skovl og spand

Ida hjælper til

Ida hjælper til

Uuuuuuuwiiiiii!

Uuuuuuuwiiiiii!

 

Ammestop #1

April 1st, 2015 | Posted by Heidi in Baby - (Comments Off on Ammestop #1)

Ammestop #1

Så er projekt ammestop sat i gang…. pr. lige nu. Mor plejer at amme Maya i søvn om aftenen og så ellers så mange gange Maya nu vågner i løbet af natten – det kan være alt fra 4-25 gange. Den sidste uge har vi dog ændret putteritualet til at foregå i stuen sammen med Far og Ida, hvor Far læser godnathistorie. I dag ændrede vi det dog endnu engang da Maya ikke blev ammet i stuen, men blot blev tilbudt en kop med udmalket mælk, som hun nægtede at røre. ‘Ah ah’ blev der sagt og rystet på hovedet imens koppen blev skubbet væk.

Mor havde da også sørget for at Maya var fyldt godt op med en af livretterne – whatever med masser af sovs på – og så blev hun efterfodret med en ordentlig spand havregrød så hun i hvert fald ikke bliver sulten de næste timer.

Nu sidder vi så bare i spænding og venter på at se, hvor længe der går før hun vågner første gang.

I nat er det Mor der er på vagt – Far har nemlig ikke fri i morgen da det ikke er helligdag i Sverige, men i morgen overtager Far og så skal Mor sove. Og iiiih hvor hun glæder sig til at prøve at sove mere end bare 2-3 timer i streg for første gang i et år!

I morgen står agendaen på hygge og på at få så meget mad som overhovedet muligt i Maya så hun efterhånden kan lære at sove nogle længere stræk og i hvert fald ikke vågner op fordi hun er sulten.

Vi (og naboerne) krydser fingre for det bliver en nogenlunde rolig nat. Vi høres ved i morgen 🙂

Lille my med kæmpe blåt mærke i panden

Ida og Mor på tur

I dag har Mor haft en fridag, som blev brugt sammen med Ida på at lave store-pige sager som en lillesøster plejer at forpurre.

I formiddags tog vi bussen ind til Rådhuspladsen, hvor vi gik ned af strøget og gik på McDonald’s. Her fik Ida et Happy Meal og elskede det! Derfra fortsatte vi ned af Strøget og siksakkede imellem legetøjsbutikkerne: Fætter BR, Lego Butikken og sidst men ikke mindst Disney Store (aka Mickey Butikken). Ida elsker at tusse rundt inde i legetøjsbutikker og trykke på knapper og prøve tingene. Hun kan sagtens fortælle at hun gerne vil have noget, men hun forstår og accepterer altid når Mor siger, at Ida kan ønske sig det til sin fødselsdag og at hun ikke får noget i butikken.

Ida og Mor på McDonald's - Idas 3. besøg i hendes snart 3 årige liv

Ida og Mor på McDonald’s – Idas 3. besøg i hendes snart 3 årige liv

Pludselig kom der optog med Tivoli Garden og Pjerrot på strøget. Det synes Ida var alt for voldsomt og kravlede nærmest selv op på Mors arm.

Pjerrot førte optoget an - Ida gik straks i panik

Pjerrot førte optoget an – Ida gik straks i panik

Ida og Mor i Lego-butikken

Ida og Mor i Lego-butikken

Ida i gang med at støvsuge med en Minnie støvsuger. Mor påtænker at klistre Minnie på vores egen støvsuger :)

Ida i gang med at støvsuge med en Minnie støvsuger. Mor påtænker at klistre Minnie på vores egen støvsuger 🙂

Efter Strøget fortsatte vi ned i metroen fra Kgs. Nytorv, hvor vi kørte til Frederiksberg Station. En tur på ca. 5 min., ikke desto mindre 5 min., hvor Ida talte uafbrudt og var dybt fascineret at at dørerne åbnede og lukkede, at folk stod af og på, og at vi kørte under jorden. Ida elskede det og flere af de øvrige passagerer var lige så fascinerede af Ida som Ida var af metroen 🙂

Da vi ankom til Frederiksberg Station havde vi aftalt at gå en tur i Frederiksberg Centret for at spise en is og købe lys til Mayas fødselsdagslagkage. Så sagt, så gjort. Og Ida fik da også sneget endnu et Fætter BR besøg ind i programmet før vi sprang på endnu en bus og tog ned i vuggestuen for at hente Maya.

Der is-spises!

Der is-spises!

Og jo, det var da træls for Maya, at hun ikke fik lov at komme med, men der skal være plads til at Ida kan være storesøster engang imellem uden at tage hensyn til Maya og ligeledes omvendt – så når Mor har endnu en fridag om et par uger tager Mor Maya med på tur og så skal Ida i vuggestue imens.

Både Mor og Ida har haft en fantastisk dag, som har givet point på Mor-datter kontoen til noget tid.

Og så vågnede Maya første gang. 45 min.

  • Bliv opdateret
  • Facebook
  • Google+
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube
  • Last.fm