Sommerferien 2018

Jeg har en rokketand….

I dag rinder sommerferien ud for pigerne. I morgen skal Maya tilbage i børnehaven og Ida starter i skole. Gulp. Storepigen!

Hun sluttede lige ferien af med at tabe sin første tand, hvilket også var kæmpestort. Da Ida kom retur efter ferie med Far & Co. havde hun to nye tænder som var godt på vej op på trods af at mælketænderne ikke rokkede sig en disse. Det fik Ida dog hurtigt lavet om på med utallige massager af de små bisser og efter 13 ugers intensiv rokken faldt den første rokketand ud.

Første rokketand ude!
Første rokketand ude!

Sommerferien 2018

Ida og Maya har haft sommerferie i omtrent 6 uger på skift imellem Farmor og Farfar, Far, Mor og Mormor. De har været på badeferie på Mallorca med Far, Farmor og Farfar og næsten lært at svømme, de har været i Morfar og Gretes sommerhus og holde Idas 6 års fødselsdag og de har været i Amsterdam med Mor og Mormor. De har bestemt fået sig en på opleveren og pigerne har da også nævnt deres venner med længsel et par gange.

Ida startede med at spørge i flyveren: “Mor, er mennesker i Amsterdam egentlig brune?”… Ida huskede intet – heller ikke efter besøget 🙂

Herunder et par billeder fra ferien i Amsterdam:

Fly til Amsterdam
Fly til Amsterdam
Foran vores gamle lejlighed i Amsterdam
Foran vores gamle lejlighed i Amsterdam
Der blev også tid til en soppetur i parken
Der blev også tid til en soppetur i parken
Når der er 37 grader i Amsterdam skal man have mange is!
Når der er 37 grader i Amsterdam skal man have mange is!
To små shoppe-monstre
To små shoppe-monstre

Sommerhus og Fødselsdag

Bader med Mormor
Bader med Mormor
Skøre, skønne Maya
Skøre, skønne Maya
Søstre <3
Søstre <3
Nogen kan godt lide dessert...
Nogen kan godt lide dessert…
Ida på hendes 6 års fødselsdag
Ida på hendes 6 års fødselsdag
Pandekager, nybagte boller og gaver
Pandekager, nybagte boller og gaver
Krammer!
Krammer!
Dejligste piger
Dejligste piger
Spil og hygge
Spil og hygge

 

Idas første dag i ‘fritten’

Fritten

I dag har Ida haft sin første dag på fritidshjemmet (som de kalder ‘Fritten’). Mor og Ida afleverede Maya til vanlig tid og tog hjem forbi for at pakke de sidste ting inden der var afgang til fritten. Vi var noget spændte på om der allerede var garderober klar til børnene, men det var der heldigvis og Ida synes hun havde fået en rigtig god plads og så var hun helt glad over at der bare stod ‘Ida’ på skiltet og ikke ‘Ida G’ som hun har heddet al tiden i vuggestuen og børnehaven. Til at begynde med troede Ida faktisk, at G var en del af hendes fornavn så hun stavede sig ‘I D A G’….

Garderoberne klar til de nye 0. klasser
Garderoberne klar til de nye 0. klasser

Vi fik indrettet hendes plads som den plejer at se ud i børnehaven og så begav vi os ud i det nye fritidshjemsliv. Vi skulle møde til samling kl. 9 og sørgede for at være der i god tid så der ikke var noget jag og så vi kunne nå at se os lidt omkring før introen startede. Mor spottede hurtigt en pige som også så ‘alene’ ud og det viste sig da også, at pigen (som hedder Vilje) ikke kendte andre da hun i påsken netop var flyttet til Carlsberg byen. Mor og pigens Far lavede en plan om at få de to til at lege sammen og det gik over al forventning. Der blev lynhurtigt bondet over ‘My Little Pony’ og ‘Elsa og Anna’, men begge piger var alligevel lidt tilbageholdene. Mor havde egentlig aftalt med Ida at Mor ikke ville gå fra Ida på hendes første dag, men da Viljes Far begyndte at sige at han skulle over og hente noget i Netto spurgte Mor Ida om det var OK at Mor også gik over og købte et rugbrød og det var Ida slet ikke afvisende overfor, så Mor pressede lidt på og fik lov at gå fra fritten en times tid mens pigerne spiste deres madpakker. Så var de godt underholdt for en stund 🙂

Ida og Vilje leger med Barbie
Ida og Vilje leger med Barbie

Da Mor kom tilbage sad de midt i en samling og hyggede men da Ida så Mor løb hun straks ud og ville afsted. Pigerne havde haft en fin tid alene og havde nået at være en tur på legepladsen imellemtiden. Da Mor spurgte Ida om hun havde været ked af det sagde hun ‘Altså Jeg var en smule ked af det indeni lige før du kom, men Jeg græd ikke udenpå’ 🙂

'Hvordan var fritten Ida?'
‘Hvordan var fritten Ida?’

I morgen har vi aftalt, at Ida og Vilje afleveres samtidig så de kan vinke sammen og fortsætte deres venskab. I morgen er det jo Mayas 4 års fødselsdag så Mor og Ida havde aftalt at tage ud og købe en gave til Maya fra Ida og Mor efter fritten. Det er ved at være en tradition og Ida elsker de timer hvor vi bare drysser rundt og sludrer og hygger uden, at Maya stjæler Mors opmærksomhed.

Kage-pit-stop
Kage-pit-stop
Ida var temmelig fascineret af den kæmpestore Lego figur
Ida var temmelig fascineret af den kæmpestore Lego figur

Vi endte da også med at løbe i en del butikker og få købt flere gaver til Maya og også et par ‘Hvor var du sej til at starte på fritidshjem-gaver’ til Ida som var tydeligt stolt. På vejen hjem tog vi et hvil på en café hvor Ida fik en kakao og en valgfri kage (en kanelsnegl!… omend hun kunne have valgt alskens jordbærtærter og andre lækre kager) og så tog vi en tur op i Rundetårnet. Ida var i højt humør og løb nærmest hele vejen op fra vindue til vindue for at se udsigten. På toppen tog hun også en runde og så var hun ellers klar til at løbe ned igen.

Fuld fart på opad!
Fuld fart på opad!
'Mor, tag lige et billede til Far hvor Jeg ligner en statue herinde'
‘Mor, tag lige et billede til Far hvor Jeg ligner en statue herinde’
'Mor, Jeg kan se tårnet der hvor René og Anne boede før!'
‘Mor, Jeg kan se tårnet der hvor René og Anne boede før!’
Fuld fart på!
Fuld fart på!

I bussen på vejen hjem spurgte Mor Ida, hvad der havde været den bedste del af dagen. Mor tænkte Ida ville sige, at hun havde fået et par gaver eller, at vi havde fået kage, men efter lidt betænkningstid sagde hun: “At Jeg har fået en ny ven”. Mor smeltede lidt indeni <3

Sejeste Ibsen <3
Sejeste Ibsen <3

Weekendture og Sommerhygge i provinsen

Hygge hos Mormor

I forrige weekend tog vi en tur til Jylland for at besøge Mormor. Far er på ferie så Mor har haft fornøjelsen af pigerne 3 weekender i træk og tænkte det så var tid til at give Mormor et besøg når vi nu ikke havde andre planer.

Togturerne går efterhånden nogenlunde, omend Ida kastede op da vi nærmede os Århus. Heldigvis havde vi Farmor med som rejsemakker og hun blev sendt afsted fra toget med kram, kærlighed og en fyldt opkastpose. Tak for hjælpen Farmor ☺️

I Jylland var det sommer (i modsætningen til på Sjælland hvor Roskilde Festival havde sørget for massivt regnvejr), så vi var ude hele lørdag og fik leget med vand, gået en laaaang tur hen og handle ind og sluttede dagen af med at bage snobrød i haven og lege.

Vandleg hos Mormor
Vandleg hos Mormor
Grillhygge
Grillhygge
Sommer <3
Sommer <3
Indbagte pandekage-bananer med pålægschokolade fra gløderne!
Indbagte pandekage-bananer med pålægschokolade fra gløderne!

Cirkus Summarum

I fredags var vi i Cirkus Summarum. Ida var med sidste år, men hvor Mor vurderede at Maya var for lille, og det var da også kun lige med nød og næppe af Maya kunne sidde stille til de 2 x 50 min. underholdning. Da de første 20 min. var gået sagde Maya ‘Så Mor nu vil Jeg altså godt hjem’. Mor forklarede Maya, at vi først skulle hjem om laaaaang tid og det tog hun egentlig pænt og fulgte atter med i showet. Teltet var voldsomt varmt så Maya endte med at sidde kun i undertøj og Ida kun i sommerkjole.

Cirkus Summarum 2017
Cirkus Summarum 2017
Så længe der var popcorn var der ro!
Så længe der var popcorn var der ro!

Grisefest

Lørdag drog vi vestpå da vi var inviteret til grisefest hos Kornelia, Ellinora, Anthonia og deres forældre. Det var SÅ hyggeligt og pigerne havde en helt fantastisk dag med de andre børn der var med til festen og med alt det nye legetøj (og det sejeste Morfar-byggede legehus!!) og masser af plads til leg udenfor.

Gyngehygge
Gyngehygge

Menuen stod på helstegt pattegris af den allerlækreste indvendigt-marinerede slags så selv pigerne sad og slog i bordet og råbte ‘Mere flæskesvær!’

Ida sagde også lige før vi kørte hjem igen: “Mor Jeg ville sådan ønske det var morgen igen, for så kunne vi gøre alle de ting her en gang til!’

Trampoliner og festkjoler!
Trampoliner og festkjoler!

Super Seje Cykel Mus!

Mor har længe tænkt på at det var ved at være tid til at Ida skulle lære at cykle uden støttehjul og på det seneste er hun selv begyndt at spørge om det snart kan være. Så Mor tænkte at nu måtte det være tid. Vi fik pillet støttehjulene af og trak cyklen med over i Enghave Parken hvor de små stier kunne hjælpe til at undgå de værste styrt. Cykelhjelmen blev monteret ekstra godt og Ida satte sig op på sin cykel.

Mor havde forberedt Ida på at det ville tage mange forsøg, mange dage og mange styrt at lære at cykel uden støttehjul men sej som hun var nåede hun ikke engang 50 meter frem og tilbage før hun kørte selv uden støtte. Ida var SÅ stolt og glad, og det samme var Mor. Vi øvede et par runder mere og Ida begyndte efterhånden selv også at kunne klare svingene og at kunne starte og stoppe uden hjælp.

Stolt storesøster og misundelig lille My
Stolt storesøster og misundelig lille My
Seje Ida!
Seje Ida!

Maya insisterede også på at prøve men da vi kun havde Idas cykel med, som er alt for stor til Maya sagde Mor at hun altså kun lige kunne få en enkelt trækketur frem og tilbage så var det Idas tur igen. Mor havde end ikke skubbet Maya 20 meter før hun sagde: “Så Mor, slip så nu har Jeg balancen”. Mor forklarede pænt Maya at cyklen var alt for stor og at hun altså ikke selv kunne cykle på den. Maya gentog igen at Mor skulle slippe og efter lidt snak frem og tilbage slap Mor Maya, og så cyklede hun ellers derudaf. Helt selv. Helt uden at vælte. Mor var målløs og Maya var stolt. 3 år. Sådan. Bom. Seje.

Seje Maya!
Seje Maya!

“Men Jeg KAN ikke MOAR….”

Maya er ved at være simpelthen så stor. 1. august (som er midt i hendes sommerferie) starter hun på Nordstjernen som er den ene af de to store børnehavestuer, der er ovenpå i børnehaven. Den anden stue ovenpå hedder Storebjørn og det er Idas stue. Maya begyndt at besøge Nordstjernen over de sidste 14 dage og hun har ikke været til at drive ned på Løvestuen til de små børn igen. Tværtimod har hun bedt om bare at få lov at blive ovenpå selv – og det var hun fået lov til. Maya er vant til de større børn fra legepladsen og især Signe og Kaisa, som er Idas rigtig gode veninder, ser Maya meget op til og de er supersøde til at tage Maya med i legen. Begge piger går på Nordstjernen og har leget fint med Maya de sidste uger. Pædagogerne har efterhånden opgivet at få Maya ned på Løvestuen igen så Maya stikker af med de store børn når hun stuerne splitter op om morgenen og så holder hun sig ellers deroppe resten af dagen og kommer med på cykeltur og med de store på legepladsen.

I går var en af pigernes yndlingspædagoger Sten sød at lave en skuffe og en garderobeplads klar til Maya med navn på så hun nu helt kan føle sig integreret omend vi ikke flytter Mayas ting over før efter sommerferien, men nu er pladserne klar og Maya var glad.

Hvilke tanker mon den bekymrede mine gemmer på....
Hvilke tanker mon den bekymrede mine gemmer på….

Mor kan godt mærke at der sker meget i Mayas hoved i øjeblikket for hun teer sig virkelig som en 3 årig der er grænsesøgende som aldrig gør. Pludselig kan hun ikke selv tage sko på, tørre sig efter toiletbesøg eller gå op af trapperne. Mor prøver at foreslår Maya at hun så i stedet for måske skal have en plads i vuggestuen og det plejer at hjælpe til at få Maya tilbage til start. Jesus, hvor Mor glæder sig til Maya er færdig med denne her tre års ting og bliver den glade, kærlige pige igen.

Yndlingsbarnepiger

I dag har vi sendt sødeste Jane på sommerferie i Jylland. Det gjorde pigerne med stil da de var mere-end-mandsopdækkede med både Joan, Jane og deres lillesøster Sarah, som de tog med i Zoo.

Der var højt humør da Mor kom hjem fra job og overtog tjansen og der var ingen tvivl om at både store og små (og dem midt i mellem) havde haft den skønneste eftermiddag. Der var fyldt med kærlighed og kram i luften, og Ida og Maya synes at lillesøster Sarah var super sej.

Tak for i dag tøser og god ferie ?

Yndlingserne!
Yndlingserne!

Sommersysler og Slørhaler

Nu med husdyr

I weekenden fik Mor endelig opfyldt et af pigernes store ønsker – at få 2 guldfisk. Eller næsten guldfisk i hvert fald. I virkeligheden er det slørhaler, men de er guldfarvefarvede (og væsentlig mindre end ægte guldfisk) og det var det vigtigste for pigerne.

Mayas hedder Glimmer og Idas hedder Lille Stjerne.

Glimmer..... eller var det mon Lille Stjerne
Glimmer….. eller var det mon Lille Stjerne

I går var vi i Amager Strandpark, hvor vi byggede sandslotte og samlede sten til Glimmer og Lille Stjernes bowle så de kunne få lidt at ting gemme sig bag. Vi samlede også en masse mindre sten sammen som vi tog med hjem og som pigerne malede på.

Vi startede ud i regnvejr men måtte snart smide jakkerne og smøre os ind i solcreme
Vi startede ud i regnvejr men måtte snart smide jakkerne og smøre os ind i solcreme
Malermester Ida
Malermester Ida
Maya endte med at have ligeså meget maling på maven som på de sten hun havde malet
Maya endte med at have ligeså meget maling på maven som på de sten hun havde malet
Idas malerier
Idas malerier

Sommerferieklar

Vi er så småt ved at være klar til at holde sommerferie. Pigerne holder først to uger med Far og derefter to uger med Mor. Vi har planlagt en tur til Sverige og Astrid Lindgrens verden (aka Pippiland) hvor vi tager Mormor og René & Co. med op i en lejet minibus. Så skal vi bo på en ødegård nær Pippiland og ellers bare nyde livet og gyngerne i haven. Derefter har vi lejet et sommerhus i Rørvig hvor vi tager op en uge og satser på knaldgodt vejr så vi kan komme til stranden og bare slappe af i haven.

Fødselsdagskalenderen
Fødselsdagskalenderen – 38 dage igen i skrivende stund!

Ida er så småt ved at tælle ned til hendes fødselsdag, så Mor har kreeret en nedtæller, som vi klipper et stykke af hver dag så vi kan se at der er fremgang. Vi har også netop opdateret Idas ønskeseddel så den afspejler den unge dames ønsker.

Påskeferie

Fødselsdagsfest for Maya og Mormor

I påskeferien tog Mor og pigerne til Jylland og var først hos Mormor fra fredag til onsdag og tog derefter i sommerhus fra onsdag-lørdag. Vi havde egentlig først planlagt at tage afsted lørdag, men da Ida og Mor var begyndt at blive sløje natten til fredag fik vi i stedet arrangeret et lægebesøg fredag for lige at få podet Ibsen for hals- og lungebetændelse og så hoppede vi ellers på toget fredag eftermiddag og tog hjem til Mormor.

En syg Ida-mus slapper af foran fjernsynet
En syg Ida-mus slapper af foran fjernsynet

Søndag holdt vi fødselsdagsfest for Maya, men også for Mormor som blev 60 år denne dag. Maya fik således 3 lys i kagen og Mormor fik resten af lysene i pakken ?

En fyldte 3 år og en fyldte 60 år
En fyldte 3 år og en fyldte 60 år

Mormor, Anne, René, Nanna, Morfar, Grete, Olde Tove, Farmor og Farfar kom forbi søndag eftermiddag og spiste lagkage og boller, sang fødselsdagssang og fejrede Maysens 3 års fødselsdag.

Maya hjalp Anne med vognen
Maya hjalp Anne med vognen
Kusine-kærlighed ♡
Kusine-kærlighed ♡
Maya 3 år
Maya 3 år

Nanna er ved at blive en stor pige og kan efterhånden alt muligt sejt. Hun er ved at være så stærk at hun selv kan sidde hos pigerne, hvilket de begge synes er det bedste i verden og slet ikke kan få nok af.

Kusinehygge
Kusinehygge
Mormor / Farmor fik lov at give Nansen mad
Mormor / Farmor fik lov at give Nansen mad
Nanna-musen kravler næsten nu
Nanna-musen kravler næsten nu
Påskeæg-sæson
Påskeæg-sæson

Når man er på landet og besøge Mormor er der masser at se på. Der er heste og køer i massevis og får lige på den anden side af gaden og da vi var forbi var det påskelam-tid så vi fik set masser af små søde får.

Påskelam-sæson
Påskelam-sæson
Maya var med Mor på løbetur, men synes det blæste lidt for meget
Maya var med Mor på løbetur, men synes det blæste lidt for meget

Vi fik også tid til at tage i biografen. Det var Mayas første bio-tur og Mor var noget spændt på hvor længe hun ville kunne stilles foran skærmen. Vi skulle se Dyrene i Hakkebakkeskoven, som varede 1½ time og de første 40 minutter gik det rigtig fint. Så løb Maysen tør for popcorn og så kunne hun ikke rigtig sidde stille længere. Mor havde dog været snedig nok at bestille sæder helt ude i siden så Maya kunne gå lidt rundt og det gjorde hun også. Så hoppede hun lidt på trappen. Sad lidt hos Mor. Gik lidt rundt igen og så gik tiden med det. Filmen skulle ikke have været meget længere før Maya var blevet træt af det, men det gik rigtig fint og Ida sad med åben mund i 1½ time og nød filmen så meget at hun slet ikke fik spist sine popcorn.

Bio og popcorn
Bio og popcorn
Mayas første biograftur
Mayas første biograftur

Sommerhus

Efter et par dage hos Mormor lånte vi Morfar og Gretes sommerhus, hvor vi slappede af, tog ud og så på dyr og gik tur på stranden i blæsevejr. Pigerne havde, ligesom sidst vi var der, en fest og nød at kunne løbe ind og ud, og ikke mindst at kunne lege alene udenfor uden at Mor behøvede at være lige i nærheden.

Sommerhuset Pax i Helberskov
Sommerhuset Pax i Helberskov

Torsdag formiddag kørte vi ud og besøgte Lille Vildmosecentret som er en naturpark med fritgående elge (vi fandt dog ikke nogen da området var kæmpestort), vildsvin og andre dyr, samt en kæmpe naturlegeplads. Der var også arrangeret påskeaktiviteter og vi fik bygget et fint fuglehus til Morfar og Gretes sommerhus så fuglene kunne bo rigtig fint.

Vildsvin på Lille Vildmosecentret
Vildsvin på Lille Vildmosecentret
Ibsen
Ibsen
Maysen
Maysen
...banke....
…banke….
...bore....
…bore….
Fuglehus til sommerhuset
Fuglehus til sommerhuset
Ida på legeplads
Ida på legeplads
Maya på legeplads
Maya på legeplads
Ida klapper ko
Ida klapper ko
Trætte Maysen
Trætte Maysen
Mor slappede af med kaffe og perleplade, mens pigerne legede på terassen
Mor slappede af med kaffe og perleplade, mens pigerne legede på terassen
Trætte piger
Trætte piger
...og så hjem igen!
…og så hjem igen!

Tak til hele familien for en dejlig fødselsdagsfest og for en skøn påskeferie! Vi glæder os allerede til næste gang vi kommer forbi og håber på endnu bedre vejr! ?

Bibliotekshygge

Mors hjælpere

Ida og Maya er stadig super søde til at hjælpe Mor med de huslige pligter. De dækker som regel bord eller hjælper med at skære og skrælle. Lige nu synes Maya det fedeste i verden er at putte rugbrød ned i brødristeren, trykke dutten ned og så vente i 1-2 minutter til dutten og brødet springer op igen. Vi skærer os stadig jævnligt i fingrene, men det tænker Mor vel nok får en ende en dag og så trøster vi og putter Elsa og Anna plaster på 🙂

Mor går meget op i at pigerne skal lære at hjælpe til og lære at vi har et fællesskab hvor vi hjælper hinanden. Og som regel hjælper pigerne også til uden brok og bærer efterhånden deres tallerkner ud uden reminders. De er også ved at nå frem til erkendelsen af at hvis de hjælper Mor med f.eks. at rydde af bordet, så sparer Mor noget tid, og den tid kan vi så bruge på at tegne, spille eller danse stoledans i stedet for. Maya synes også det er hyggeligt at hjælpe Mor med rengøringen for tiden – især spejlepudsningen er et hit, hvilket er meget heldigt da Maya også selv er den primære årsag til at de skal pudses 🙂

Maya skærer grøntsager
Maya skærer grøntsager

 

Ida skræller kartofler og gulerødder
Ida skræller kartofler og gulerødder

Status

Ida vejer nu 16,9 kg og måler 109 cm. Hun bruger str. 110 i tøj og str. 28/29 i sko.

Maya

Maya vejer 14,9 kg og måler 95 cm. Maya bruger str. 98 i tøj, men stjæler også tit Idas tøj selvom det kan være lidt langt i ærmer og ben. Maya bruger str. 26/27 i sko.

Weekendhygge

I den forgange weekend har vi haft tid til at besøge kusine Nanna og hendes forældre. Anne har haft fødselsdag så hende besøgte vi og sang og spiste boller og kage. Nanna er efterhånden ved at være stor og noget mere opmærksom på hvad der sker omkring hende. Maya fik da også spillet både guitar og mundharmonika for Nanna, som syntes temmelig ligeglad det larmen. Ida og Maya taler om Nanna hver dag og glæder sig altid til at vi skal besøge Nanna igen. Maya konstaterer også hver gang noget legetøj eller tøj ikke er interessant længere ‘at så må Nanna få det’ 🙂

Der var også tid til at besøge denne lækre lille pakke
Der var tid til at besøge denne lækre lille pakke i weekenden

Søndag var vi i Absalonskirken hvor vi spiste frokost g spillede spil. Bagefter gik vi på biblioteket hvor vi legede og læste bøger.

Vi øver bogstaver og lyde
Vi øver bogstaver og lyde
Prinsesserne på biblioteket
Prinsesserne på biblioteket

På vejen hjem svingede vi klapvognen forbi Aldi for at handle lidt til aftensmaden. Det medførte dog to sovende tutter som begge måtte bæres op på 3. sal og så tog de ellers en skraber imens Mor pakkede ud og lavede mad.

Og så blev vi trætte....
Og så blev vi trætte….

Da pigerne vågnede igen havde Ida 38,7 i feber. Hun havde brokket sig lidt om morgenen over at hun havde ondt i maven, og appetitten var ikke særlig stor, men derudover var hun i hopla. Maya startede dagen ud med at sige at hun skulle kaste op, så vi sad længe og kiggede ned i en skål, men der skete heldigvis ikke det store. Hun var dog ikke på toppen først på dagen, men kom dog stærkt igen omkring frokosttid da vi tog på tur.

Udover feber var Ida også hårdt ramt af snue og hoste, og Mor havde fået samme tur så vi tog en kollektiv hjemmedag i dag, hvor Maya også fik lov at holde fri og vi kunne sove lidt længere og tage det stille og roligt. Da Far hentede pigerne i eftermiddags havde Ida stadig feber så pigerne får sig endnu en velfortjent fridag hjemme i morgen.

Sommerferie 2015

De sidste to uger har den stået på sommerferie i Jylland. Første en uges tid hos Mormor og derefter en uge hos Farmor og Farfar. Vi har gået rigtig mange ture, leget rigtig meget på legepladser, kigget på køer, heste, høns, får, klappet katte og hunde, leget med vand, spist madpakker i haven og bare hygget og slappet af. Pigerne har elsket det og Mor og Far har haft tid til at tage en ekstra kop kaffe i ro og mag og sove længere om morgenen. Og nå ja, så har vi selvfølgelig også fejret Ida over flere dage med gaver, dejlig mad og vores dejlige familie.

Nedenfor ses nogle af vores sommerferieminder i sporadisk rækkefølge. Enjoy!

Mor skraldede en rutschebane og Farmor og pigerne vaskede den. Så var der leg i haven!
Mor skraldede en rutschebane og Farmor og pigerne vaskede den. Så var der leg i haven!
Øvelse gør mester!
Øvelse gør mester!
Smukke My
Smukke My
Jeg er klar Far!
Jeg er klar Far!
Sommer = lykke!
Sommer = lykke!
Tillykke skønneste Ida-mus
Tillykke skønneste Ida-mus
Sejltur på Viborg søerne
Sejltur på Viborg søerne
Maya er blevet stor nok til selv at åbne nogle døre
Maya er blevet stor nok til selv at åbne nogle døre
Maya
Maya
Ida
Ida
Betænksom
Betænksom
Ida på maven ned af rutchebanen
Ida på maven ned af rutchebanen
Maya klar til rutchebanen
Maya klar til rutchebanen
Ida og Mormor på legepladsen
Ida og Mormor på legepladsen
Kuk kuk!
Kuk kuk!
Farfars nyeste kreation - et to-hånds-koordinations legetøj til Maya
Farfars nyeste kreation – et to-hånds-koordinations legetøj til Maya

Tak for en skøn sommerferie!

Ammestop #3

Ammestop #3

Maya har nu overlevet 4 nætter uden babser og mælk. Far tager tjansen så Maya ikke bliver forvirret af mælkekander lige i hovedhøjde, og indtil videre går det super godt med at holde hende sovende i slyngevuggen. Hun vågner stadig mange gange i løbet af natten men Far er hurtig når han kan høre hun er ved at vågne og vugger hende så hun kan holdes sovende. De første tre nætter vågnede hun og skreg en halv times tid ved 23-24 tiden, men i nat skete det ikke. Hun vågnede dog i stedet ved 3-4 tiden og klynkede lidt, men ingen tudetur. Seje Maya!

Mor sover på sofaen et stykke tid endnu indtil Maya har glemt babserne helt og babserne har glemt Maya. Mor har måtte malke ud et par gange om dagen de første dage, på trods af, at Maya kun plejer at blive ammet om natten. Nu ser det dog ud som om babserne også er ved at fatte det og er begyndt at regulere sig så Mor ikke behøver være Dolly Parton så længe endnu.

Når Maya har affundet sig helt med sin nye tilværelse som tørlagt mælkoman går vi i gang med 2. del af hendes søvneventyr – sove i egen seng. 3. afsnit kommer til at hedde ‘sove på Idas værelse i egen seng’, men der er vist lang vej endnu.

Familiebesøg

Siden fredag har vi haft bedsteforældre-besøg. Vi har hygget og leget og været i Zoo, leget i gården og været på tog-tur.

I går fandt Ida et klippekort, som snart udløber, i en af Mors tasker, så vi besluttede at benytte lejligheden til at tage en tur ud og køre med bus og tog. Ida synes nemlig det er top-skægt at køre i tog og det er sjældent vi gør det. Mor, Mormor og Ida tog bussen indtil hovedbanegården, hvor vi fandt et S-tog. Så tog vi det til Ryparken, hvor vi skiftede tog og tog videre til Nørrebro, hvor der var et loppemarked som vi kiggede lidt på. Det var dog temmelig fesent, så vi fandt hurtigt en bus videre mod Frederiksberg. Da vi stod af bussen passede det med at vi skulle forbi Zoo, og så kunne vi jo ligeså godt liiige gå derind og besøge isbjørnene og elefanterne. Ida var dog ikke lige i gå-humør så det blev kun til et kort visit før vi gik hjem og Ida fik en lur.

Ida, Mor og Mormor på togtur
Ida, Mor og Mormor på togtur
Familien kigger på løverne
Familien kigger på løverne

I dag toppede vi en skøn påskeferie med en tur på Bakken, hvor vi spiste is, så Pjerrot og kørte i hestevogn. Ida havde ikke rigtig lyst til at prøve nogen af forlystelserne, men en tur i hestevogn fra Bakken og ned til Klampenborg togstation sammen med Mor, Mormor og Maya synes hun var et hit (Far trak nitten og fik lov at gå turen med klapvognen ved siden af). Maya var også glad for karet-turen og sad og hujede hele vejen.

Maya med sine nye seje solbriller
Maya med sine nye seje solbriller
Pjerrot tryllede for store og små
Pjerrot tryllede for store og små
Mor og Ida nyder en is
Mor og Ida nyder en is
Familien is og sommer!
Familien is og sommer!
Mor og pigerne i hestevognen
Mor og pigerne i hestevognen
...Mormor var også med!
…Mormor var også med!
Tøser på tur
Tøser på tur

Status: Maya 1 år

Maya vejer nu 11 kg og måler ca. 80 cm. Hun bruger tøj i str. 1½-2 år – somme tider større, og det er praktisk når man er på tur med begge piger, for så kan de bruge det samme tøj – Maya blot med opsmøg på ærmer og bukseben.

Maya er et socialt væsen som er bedst til mode når storesøster er i nærheden og kan leges med eller hvis Mor eller Far gider at gå tur med hende. Cykeltur på Idas løbecykel er også et kæmpe hit og Maya er nu selv i stand til at kravle op på den og køre lige ud.

Tænder & Sprog

Maya har 12 tænder (de 4 midterste foroven og forneden samt 4 kindtænder). Dvs. hun mangler 4 hjørnetænder samt 4 andre kindtænder før hun har hele sit mælke-tandsæt. Det forventes man at have i en alder af 2-3 år.

Maya er begyndt at tale rigtig meget og siger mange ord. Tak, Hej (og Hejhej), Op, Af, Hov, Nej, Av, Vov og sikkert mange andre ord som Mor ikke husker i skrivende stund.

Mad

Maya er glad for mad og smager på alt. Hun spiser som regel små måltider mange gange om dagen – og er muligheden der for kun at spise kød (kogt hamburgerryg er især et hit) og sovs er hun rigtig godt tilfreds. Maya foretrækker stadig at spise selv og tager ikke imod mange bider på ske – så vil hun langt hellere have, at man klargør skeen med mos eller grød og at hun så selv får lov at putte den i munden.

Motorik

Maya er en stor basse med et større temperament og med krudt bagi. Hun sidder ikke stille mange sekunder af gangen og hun kan blive rigtig hys, hvis man ikke lige går tur med hende i hånden når hun har bestemt sig herfor. Hendes temperament og energiniveau har været en stor hjælp i forbindelse med hendes skadede venstre arm da hun kæmper for at opnå det hun har sat sig for og ikke blot sætter sig passivt tilbage.

Maya med nye evner indenfor motorikken og en ny smileart hun praktiserer en del for tiden
Maya med nye evner indenfor motorikken og en ny smileart hun praktiserer en del for tiden
Ida og Maya rutsjer i gården
Ida og Maya rutsjer i gården
Det mest stillestående billede Mor fik af Mormor, Ida og Maya på trampolinen
Det mest stillestående billede Mor fik af Mormor, Ida og Maya på trampolinen

Mayas humør er blevet langt bedre efter hun har lært at kravle og gå – det er meget tydeligt at frustrationen over ikke at kunne komme rundt som man vil er forsvundet og det har medført en langt gladere My.

Maya går stadigvæk mest rundt om ting eller med en hjælper i sin ene hånd, men hendes balance bliver bedre dag for dag og hun er modig og tager gerne en gåtur alene hvis hun ellers ikke kan komme frem til et ønsket sted. Maya har fundet nogle fikspunkter, hvor hun ved hun nemt kan komme op og stå og komme videre til fods fra. Maya er ligeledes rigtig god til at gå rundt med gåvognen, så ofte når hun skal på langfart kravler hun ind til gåvognen, som hun rejser sig ved, og så trisser hun ellers ind til en af dørene ud til entreen, hvor dørtrinnene gør at hun ikke kan komme videre. Derfra kan hun dog bare gå langs væggene for at komme ud i køkkenet eller ind på pigernes værelse.

Et andet yndlingssted er badeværelset, hvor man kan åbne et af skabene og hive shampooflasker, toiletruller og andet sjov ud.

Maya er uden tvivl højrehåndet, men hun bruger sin venstre hånd næsten lige så meget og kan sagtens lave finmotoriske ting så som at fange rosiner eller ærter med pincetgreb.

Mayas nye yndlingsbeskæftigelse er at male med (og spise) tuscher eller farveblyanter. Og hun er faktisk ret skrap til det, selvom hun af og til får vendt tuschen forkert så man får malet sig på hænderne eller på trøjen i stedet for.

Søvn

Maya har aldrig sovet sin tid væk, og det gør hun stadig ikke. Hun er dog blevet god til at sove lur om dagen, hvor hun sover en lang lur om formiddagen på 2 timer +/- 30 min. og om eftermiddagen sover hun 30 min-1 time når hun bliver hentet fra vuggestuen. Maya bliver puttet i seng kl 20 – samme tid som Ida – men Maya skal vugges i søvn i slyngevuggen og desuden vugges rigtig, rigtig tit i løbet af natten for at komme videre i søvnen. Det bliver næste projekt at få hende til selv at kunne komme videre i søvnen – og det i egen seng.

Igen i dag havde Mor held med at putte Maya i klapvognen og få hende til at falde i søvn på 5 minutter uden at køre hende. Maya klynkede en smule så Mor vuggede hende en lillebittes smule for at få hende til at falde til ro og det lykkedes da også at få Maya til at falde i søvn uden at hun blev vugget imens. Igen i dag sov Maya med sin nye ven Teddy som har en lækker nathue som Maya gumler lidt i.

Maya sover med sin nye ven
Maya sover med sin nye ven <3

 

Ammestop #1

Ammestop #1

Så er projekt ammestop sat i gang…. pr. lige nu. Mor plejer at amme Maya i søvn om aftenen og så ellers så mange gange Maya nu vågner i løbet af natten – det kan være alt fra 4-25 gange. Den sidste uge har vi dog ændret putteritualet til at foregå i stuen sammen med Far og Ida, hvor Far læser godnathistorie. I dag ændrede vi det dog endnu engang da Maya ikke blev ammet i stuen, men blot blev tilbudt en kop med udmalket mælk, som hun nægtede at røre. ‘Ah ah’ blev der sagt og rystet på hovedet imens koppen blev skubbet væk.

Mor havde da også sørget for at Maya var fyldt godt op med en af livretterne – whatever med masser af sovs på – og så blev hun efterfodret med en ordentlig spand havregrød så hun i hvert fald ikke bliver sulten de næste timer.

Nu sidder vi så bare i spænding og venter på at se, hvor længe der går før hun vågner første gang.

I nat er det Mor der er på vagt – Far har nemlig ikke fri i morgen da det ikke er helligdag i Sverige, men i morgen overtager Far og så skal Mor sove. Og iiiih hvor hun glæder sig til at prøve at sove mere end bare 2-3 timer i streg for første gang i et år!

I morgen står agendaen på hygge og på at få så meget mad som overhovedet muligt i Maya så hun efterhånden kan lære at sove nogle længere stræk og i hvert fald ikke vågner op fordi hun er sulten.

Vi (og naboerne) krydser fingre for det bliver en nogenlunde rolig nat. Vi høres ved i morgen 🙂

Lille my med kæmpe blåt mærke i panden

Ida og Mor på tur

I dag har Mor haft en fridag, som blev brugt sammen med Ida på at lave store-pige sager som en lillesøster plejer at forpurre.

I formiddags tog vi bussen ind til Rådhuspladsen, hvor vi gik ned af strøget og gik på McDonald’s. Her fik Ida et Happy Meal og elskede det! Derfra fortsatte vi ned af Strøget og siksakkede imellem legetøjsbutikkerne: Fætter BR, Lego Butikken og sidst men ikke mindst Disney Store (aka Mickey Butikken). Ida elsker at tusse rundt inde i legetøjsbutikker og trykke på knapper og prøve tingene. Hun kan sagtens fortælle at hun gerne vil have noget, men hun forstår og accepterer altid når Mor siger, at Ida kan ønske sig det til sin fødselsdag og at hun ikke får noget i butikken.

Ida og Mor på McDonald's - Idas 3. besøg i hendes snart 3 årige liv
Ida og Mor på McDonald’s – Idas 3. besøg i hendes snart 3 årige liv

Pludselig kom der optog med Tivoli Garden og Pjerrot på strøget. Det synes Ida var alt for voldsomt og kravlede nærmest selv op på Mors arm.

Pjerrot førte optoget an - Ida gik straks i panik
Pjerrot førte optoget an – Ida gik straks i panik
Ida og Mor i Lego-butikken
Ida og Mor i Lego-butikken
Ida i gang med at støvsuge med en Minnie støvsuger. Mor påtænker at klistre Minnie på vores egen støvsuger :)
Ida i gang med at støvsuge med en Minnie støvsuger. Mor påtænker at klistre Minnie på vores egen støvsuger 🙂

Efter Strøget fortsatte vi ned i metroen fra Kgs. Nytorv, hvor vi kørte til Frederiksberg Station. En tur på ca. 5 min., ikke desto mindre 5 min., hvor Ida talte uafbrudt og var dybt fascineret at at dørerne åbnede og lukkede, at folk stod af og på, og at vi kørte under jorden. Ida elskede det og flere af de øvrige passagerer var lige så fascinerede af Ida som Ida var af metroen 🙂

Da vi ankom til Frederiksberg Station havde vi aftalt at gå en tur i Frederiksberg Centret for at spise en is og købe lys til Mayas fødselsdagslagkage. Så sagt, så gjort. Og Ida fik da også sneget endnu et Fætter BR besøg ind i programmet før vi sprang på endnu en bus og tog ned i vuggestuen for at hente Maya.

Der is-spises!
Der is-spises!

Og jo, det var da træls for Maya, at hun ikke fik lov at komme med, men der skal være plads til at Ida kan være storesøster engang imellem uden at tage hensyn til Maya og ligeledes omvendt – så når Mor har endnu en fridag om et par uger tager Mor Maya med på tur og så skal Ida i vuggestue imens.

Både Mor og Ida har haft en fantastisk dag, som har givet point på Mor-datter kontoen til noget tid.

Og så vågnede Maya første gang. 45 min.

Honeymoon

Netop hjemvendt fra honeymoon i Oman. Det var fantastisk. Alle seks havde en fantastisk tur og nød det gode vejr og selskab dagen lang. Vi boede i en kæmpe lejet lejlighed, hvor der var tre udendørs pools og en lille legeplads tilknyttet og hvor vi selv kunne lave mad og gøre hvad der passede os. Derudover var vi på stranden et par gange, hvor pigerne havde en fest med at lege i sandet og bølgerne.

Flyveturen gik rigtig godt derned. Ingen problemer overhovedet. På vejen hjem var Maya ved at få tand #8, hvilket gav problemer da hun ikke ville amme, hvilket betød, at hun fik en smule propper i ørerne. Med god opbakning og titte-bøh fra stewardesserne den sidste halve time gik det dog uden alt for meget gråd.

Begge piger har klaret tidsforskellen (+3 timer) rigtig flot, de vågner dog stadig tidligt her i ugen efter.

Farmor og Farfar sover sikkert endnu. De har i hvert fald været spændt hårdt for undervejs, hvor begge piger nød de ekstra legekammerater og Mor og Far nød de ekstra hænder. Det lykkedes da også at få lidt Mor-og-Far-alene-tid undervejs og vi kom afsted på en massage og en shoppetur før vi igen vendte hjemad. Romantisk honeymoon var der dog ikke meget af, så den har vi til gode til når pigerne er lidt større og kan blive passet en weekend.

Vi har haft 28-29 grader og fuld sol hver eneste dag i de 14 dage vi har været afsted – en helt perfekt temperatur for hele familien. Eneste klagepunkt har været at solen var for skarp for pigerne midt på dagen, men det er heldigvis gået fint med at finde på alternative skyggelege det meste af tiden og ingen er blevet forbrændte. Og hold nu op, hvor er det blevet vinter mens vi har været afsted. Shorts og solbriller er erstattet med vinterjakker og huer. Brrrrrrrr…..

Tak for en helt fantastisk bryllupsrejse/gave Farmor og Farfar!

Maya og Far gynger
Maya og Far gynger
Ida tager en slapper hos Farfar efter en tur i poolen
Ida tager en slapper hos Farfar efter en tur i poolen
Maya på toppen!
Maya på toppen!
Lurtid
Lurtid
Man bli'r så træt...
Man bli’r så træt…
Vandleg
Vandleg
Ida og Farfar ved poolen
Ida og Farfar ved poolen
Mor og Maya bader
Mor og Maya bader
Maya nød ferien
Maya nød ferien
To lækre ferietutter
To lækre ferietutter
"Hej hej Mor og Far. Jeg skrider!"
“Hej hej Mor og Far. Jeg skrider!”
Sand. Vand. Fun!
Sand. Vand. Fun!
Hyggestund med pigerne
Hyggestund med pigerne
Mayas første møde med sand. Næsten intet kom i munden
Mayas første møde med sand. Næsten intet kom i munden
Far og Ida leger
Far og Ida leger
Smukke Ida
Smukke Ida
Jule-hygge-stund tilbage i DK
Jule-hygge-stund tilbage i DK