I går blev Mor (igen!) ringet hjem fra job allerede kl 9.30 fordi Maya havde feber og skulle hentes. Maya var dog i højt humør, bare en smule klatøjet (‘har Maya smørklat i øjet spurgte Ida da Mor sagde det 🙂 ).
Mor og Maya hyggede hjemme resten af dagen og så hentede Far Ida i vuggestuen så vi alle var tidligt hjemme og kunne hygge. Som ekstra bonus kom Onkel René og Tante Anne forbi til mad og leg.
Tante Anne og Ida hygger i hulen med højtlæsning <3
Maya bliver bedre og bedre til at gå for hver dag der går, hun er efterhånden habil til at gå hurtigt bare med støtte i en hånd og hun bliver hele tiden bedre til at gå selv – og hun er modig nok til at kaste sig ud i det selvom der er langt og det af og til koster knubs.
Maya med sine nye seje sko, så man bedre kan gåLille My med feber-kinder og lamse-lår
Maya har ca. 38 i feber og hoster lidt og snotter en del, men er ellers fint til mode. Vi krydser alt hvad der krydses kan for at Ida går fri i denne omgang så vi ikke har syge børn i påsken!
Ååååh Mayaaaa!
Vi skulle egentlig have besøgt Liv og hendes forældre i dag, men med Mayas feber har vi aftalt en ny dato og så har vi ellers bare hygget hjemme i dag – lige med undtagelse af et hurtigt stop i Frederiksberg Centret efter en ny hårbørste til Ida og en madkasse, da hun snart skal til og i børnehave (ca. 1. maj) hvor man skal have madkasse med.
Søstre, der morgenhygger med tuscher i nattøjMaya fjoller efter en god gang tusch-spisning
Ammestop
Mor har besluttet at påskeferien skal benyttes til ammestop. Mor trænger i den grad til sammenhængende søvn og nu hvor Maya runder et år lige om lidt er det på tide at stoppe – selvom Maya kunne nøjes med at blive fuldammet til hun bliver 14 år, hvis hun selv kunne bestemme. Mor forudser at det bliver lidt en kamp, fordi Maya er vant til at bruge Mor som sut om natten for at sove videre, men vi tager gerne kampen op for at Far kan komme lidt mere på banen og Mor kan få sig noget mere søvn. I påskeferien har vi ekstra hænder i form af Mormor, Farmor og Farfar, som alle kommer for at fejre Mayas fødselsdag, og med de ekstra hænder kan Mor og Far bedre tage nogle nætter uden søvn da vi så kan nappe lidt om dagen hvis det bliver nødvendigt.
Vi krydser fingre for at det går nogenlunde!
Mayas arm
I tirsdags var Mor og Maya både til fys og til sansemotorik. Det var meget på en dag, men det var effektivt i forhold til at Mor ikke skulle bruge to halve arbejdsdage på at få det til at hænge sammen, men kunne nøjes med at arbejde hjemme og så stod Farmor ellers til rådighed resten af dagen fordi Far var ude at rejse. Maya startede ud med at kaste op hele vejen ud til fyssen – nu har vi to køresyge børn – øv bøv 🙁
Fyssen var meget imponeret over hvor meget Maya bruger sin arm og sagde ordret, at Maya faktisk bruger sin dårlige arm ‘unormalt meget’ i betragtning af, at hun har en nerveskade. Fyssen sagde også, at hun var helt sikker på at det bl.a. skyldtes at vi har børstet, masseret, nappet og klappet armen fra dag 1 for at sikre så meget påvirkning af nerverne som overhovedet muligt. Fyssen var selvfølgelig også imponeret over at se Maya gå, men sagde også, at det jo betød at vi nu skulle være mere opfindsomme for at få hende til at styrke armen på andre måder, da kravleriet jo er den bedste træning armen kan få.
De sidste uger er Maya blevet mere og mere stabil på benene. I søndags begyndte Maya at rejse sig op, slippe og stå helt stolt med hænderne i vejret, og i dag besluttede Maya sig så til at nu ville hun altså lære at gå. Så det gjorde hun. Og efter et par ture frem og tilbage imellem Mor og Farmor drønede Maya pludselig selv afsted. Fra 2-3 skridt til pludselig 5-6 skridt. Så med pause og videre igen.
2 uger før sin 1 års fødselsdag. Mor er pavestolt!
https://www.youtube.com/watch?v=SVzBZjbayvE
For 6 måneder siden var Maya motorisk bagud pga. sin arm – hun havde problemer med at trille fra ryg/mave og retur, og så nægtede hun pure at ligge på maven. Så startede vi til Sansemotorik og har trænet intenst og i dag nåede hun en kæmpe milepæl da hun i en alder af 11,5 mdr. tog sine første skridt. Det er en måned langsommere end søster Ida lærte at gå, men det er stadig indenfor normen, som ligger omkring de 12 mdr. Dertil skal man jo også huske, at Maya har et par kg mere med i rygsækken end Ida havde i denne alder:)
Udover at lære at gå har vi også hygget og leget i dag. Bl.a. i gyngehesten med Farmor ved siden af.
I dag har vi sendt Farmor hjem til Malling igen. Hun har været på visit siden sidste onsdag, hvor hun blev tilkaldt da Maya var syg. I lørdags blev Ida så også syg – ligeledes med feber, hoste og snot – så selvom Farmor lige var taget hjem om fredagen kom hun stærkt igen søndag aften så hun kunne passe begge pigerne mandag så Far og Mor kunne tage på job.
Begge pigerne har hostet rigtig meget – faktisk så meget, at de begge har kastet op af det – og begge piger har været rigtig hårdt ramt om natten især. De er blevet vækket mange gange og har været trætte og triste næste morgen. Ida har nægtet at sove lur og Mor har været målløs over hvordan Ida ikke er gået omkuld af træthed, til gengæld har hun været sur og tvær hele den sidste uge. Nu hvor Ida er ved at være ovenpå igen håber vi at humøret så småt også stiger igen.
Trætte lille My
Lørdag eftermiddag trængte alle til lidt luft, så vi gik på legepladsen, og da vi kom hjem lagde Ida sig så også med feber og det øvrige skranteri.
Ida på legepladsenMor og My på legepladsenTo små febersyge tutter
Vi har holdt camping i stuen med dyner og madrasser så pigerne kunne flade ud til tegnefilm.
I tirsdags var der 4 raske børn og 8 syge på Solstuen. På Månestuen var der 6 syge og 6 raske. Allesammen med snot, hoste og feber.
Farmor har været en fantastisk hjælper som har hygget med, trøstet og passet pigerne så Mor og Far ikke behøvede at skiftes til at holde fri for at passe pigerne. Farmor har været hårdt spændt for fra 8-16 med to syge tutter i en hel uge. Farmor er fantastisk! Tak for hjælpen endnu en gang Farmor!
Retur på job
Mor har efterhånden vænnet sig til at være retur på job og synes det er skønt. Mor står op kl 5.45, gør sig klar og kører mod Smørum kl 6.15 hver dag. Så sætter hun sig i Oticons kantine kl 6.45 og spiser en lækker morgenmad imens hun tjekker mails og så er dagen i gang. Mor er den første i hendes afdeling om morgenen og Mor nyder roen og muligheden for at fordybe sig før de andre stille og roligt tjekker ind.
Mors morgenmad på Oticon
Når klokken nærmer sig 15 kører Mor mod Frederiksberg igen for at hente pigerne. Så skal der leges, laves mad, bades piger, ryddes op og ordnes vasketøj før det igen er sengetid. Og næste dag kører det lige sådan igen. Nogle dage dog med lidt variation, hvis Far har tidlige møder og Mor må aflevere og andre dage er det Joan, der henter og så er Mor lidt mere fleksibel.
My til fys
I morges var Mor og Maya til fys på Hvidovre Hospital. Mor har set frem til dette visit da vores sidste aftale på Odense Universitetshospital jo ikke gik helt så godt som vi havde håbet. I Odense fik vi at vide at Mayas arm var blevet stram og at vi måtte træne endnu mere med hende. Mor var derfor kommet helt i tvivl om, hvorvidt hun lavede udspændings øvelserne forkert.
Det fik Mor heldigvis afkræftet i dag, hvor fyssen brugte meget tid på at udspænde Maya for at mærke om hun virkelig var så spændt som de havde sagt i Odense. Og det synes fyssen heldigvis ikke hun var. Faktisk overhovedet ikke. Fyssen kunne slet ikke mærke nogen spændinger i Mayas arm, og ligeledes kan Maya både bøje og strække armen helt ud, hvilket er super godt. Fyssen mente derfor også som Mor selv havde en fornemmelse af – at Maya bare føltes stram fordi hun kæmpede så meget imod da lægen skulle mærke på armen i Odense.
Maya er såååå god til at bruge den venstre arm
Det var Mor meget glad for at høre. Dejlig start på dagen.
Mayas 12. tand
I dag har Maya fået sin 12. tand. Den er ca. 1/3 igennem og volder store smerter for den lille stump. Så slem at vuggestuen ringede til middag med en meget ked Maya, som var utrøstelig, men hvor det heldigvis lykkedes dem at få hende til at falde i søvn. Stakkels lille My.
Motorikken
Maya er efterhånden blev rigtig sej til at kravle rigtigt – selvom hun stadig synes det glatte trægulv er svært at kravle på – men hun gør det og det er den bedst tænkelige træning for armen. Hun kravler afsted indtil hun når sit udsete mål – noget man kan rejse sig op ad. Så løfter hun armene op og skubber så hårdt hun kan rumpen fremad og på den måde kommer hun op og stå helt selv. Maya traver rundt om møblerne og hun bliver lykkelig når hun finder en stol eller noget andet, som hun kan skubbe rundt og bruge som gåvogn.
Maya er også modig nok til engang imellem at tage et skridt hen imod Mor, hvor hun slipper hendes støtte. Der er stadig noget vej til at hun går selv, men hun er sej og hun har god balance.
I tirsdags var vi til sansemotorik. Maya var noget pylret da hun stadig bakser med kindtænder (2 er helt igennem, en er halvvejs igennem og en ny (tand #12) troner fint lige under gummen). Dertil blev Maya pludselig køresyg på vejen til Smørum og kastede op i bilen så Mor måtte holde ind og fikse undervejs.
Maya var derfor ikke i sit es til sansemotorik, hvor det blev en hurtig omgang, men dog med nye gode træningsøvelser vi fik med hjem. Marianne bemærkede også at Maya klart foretrækker at gumpe sig frem i stedet for at kravle rigtigt – omend hun sagtens kan, så Mor og Far har fået til opgave at kravle på gulvet sammen med Maya og rette på hendes teknik så hun kommer til at kravle rigtigt i stedet for at gumpe sig frem, da det er langt bedre for hendes arm. Dertil er det vigtigt i forhold til at beherske krydskoordination fremadrettet. Både Mor og Far har de sidste dage brugt en del på gulvet sammen med Maya og hun er nu hyppigere korrekt, men når hun skal hurtigt frem foretrækker hun stadig at gumpe sig frem.
Maya er ved at være rigtig dygtig til at gå rejse sig og gå rundt om møblerne, men engang imellem styrter man altså
Om et par uger skal vi igen afsted til træning #5 hos Sansemotorik i Smørum. Dette bliver en evalueringsomgang, hvor Maya skal vurderes på de samme parametre, som hun blev den første gang. Nu er vi spændte på at se, hvor meget hun vurderes at have udviklet sig.
OUH
Onsdag var vi på Odense Universitets Hospital hos doktor Keld for at få gøre status på Mayas arm. Turen til Fyn var (som altid) lang. Maya hader stadig at køre bil så Mor må sidde ved siden af på bagsædet og synge og agere underhold til den helt store guldmedalje for at få hende til at brokke sig mindst muligt. Så er to timer (hver vej!) lang tid. Maya krydrede da også kagen med at kaste op efter en times kørsel på vejen hjem og igen da hun blev løftet ud af bilen på Frederiksberg. Øv. To køresyge børn er to for meget.
Maya var heller ikke just i sit es i Odense. Vi ankom i god tid så Maya kunne nå at sove 45 minutter i klapvognen (når hun nu nægter at sove i bilen), men for første gang var Keld foran tidsplanen (de andre gange har vi måtte vente hhv. 30 og 60 min.) så Maya nåede kun at sove 15 min. før vi kom ind. Her måtte vi vække en noget fortumlet og meget træt Maya, som mildest talt ikke var i selskabeligt humør, og da slet ikke interesseret i, at en fremmed mand skulle pille ved hendes arm. Det betød, at Keld ikke fik lov til at undersøge hende særlig grundigt og, at Maya var meget anspændt under undersøgelsen.
Keld sagde ordret, at han ikke var bekymret for Mayas arm PT, men hvis den blev mere spændt end på nuværende tidspunkt vil han indstille hende til en scanning og formentlig en kikkertoperation i skulderen for at løsne op. Det betyder, at vi nu skal bruge endnu mere tid på at lave udspændingsøvelserne med Maya hver dag for forhåbentlig at undgå dette.
Mor synes dog ikke, at Mayas arm generelt er lige så spændt som Keld gav udtryk for og tror den har virket mere spændt fordi Maya var så ked af det imens hun blev undersøgt. Uanset hvad har Mor skruet op for intensiteten af udspændinger og så vil Mor få fyssen til at tjekke Maya lidt grundigere i næste uge og høre hendes mening.
Mor spurgte også ind til Kelds holdning i forhold til om der var nogle skinner eller andre hjælpemidler, som han ville vurdere kunne hjælpe Maya på nuværende tidspunkt, men det mente han ikke. Dermed ikke sagt, at der måske ikke kan være det i fremtiden.
Mens vi ventede på at komme ind hos Keld kom Mors kære folkeskoleveninde Julie pludselig forbi. Julie er læge på OUH, og vi havde talt om at ses når vi alligevel var forbi, men det kom ikke rigtig til at passe med Julies kalender efter vi fik flyttet rundt på vores aftale. Julie kom dog helt tilfældigt forbi mens vi sad og ventede og så fik vi alligevel sagt hej 🙂
Doktor Jules til tjeneste!
Kapitel 3
På mandag starter kapitel 3 i vores liv. Livet efter barsel. Hverdag med to børn og to fuldtidsjob. Det bliver hårdt.
Vores nye barnepige Joan er heldigvis efterhånden ved at være kørt i stilling til at hjælpe os med pigerne og med madlavning, og vi ser frem mod en noget anderledes hverdag end vi har været vant til de sidste 2½ år, hvor Mor har været på 2 x barsel.
Joan kommer hos os ca. 2 dage om ugen ved siden af hendes studie, hvor hun læser til pædagog. Joan er en kæmpe hjælp og pigerne er begge super glade for hende. Joan er heller ikke bange for at markere sig overfor Ida, hvilket der i den grad er behov for, da Ida er ekstremt grænsesøgende i øjeblikket.
Mor og Far har aftalt hente/bringe dage for de næste uger og Mor har forsøgt at planlægge madindkøb og madplan så vi ikke skal tænke for meget over det i hverdagene. Mor er spændt på at gøre status om en måneds tid på hvordan vores liv så ser ud.
Lille My har efterhånden vænnet sig til at gå i vuggestue og Ida er ved at være igennem hendes reaktion på at Maya har tyvstjålet hendes vuggestue. Nu venter vi blot spændt på at se om Maya får en heftig reaktion på et tidspunkt (det kan sagtens komme om nogle måneder). Mor har givet Maya fri afgang til mælkebaren dag og nat under indkøringen for at Maya kan få tanket masser af tryghed her og Maya virker generelt glad – og træt når hun bliver hentet i vuggestuen. Det er en god start 🙂
Mayas husDen frækkeste Maya med hanekamIda-musen putteklar
Fastelavn
I dag har der været fastelavnsfest i vuggestuen for børn og pædagoger. Maya var klædt ud som tiger i den samme natdragt, som Ida brugte sidste år og Ida var Doctor McStuffins (en supersej pige, som kurerer sit legetøj når det bliver sygt).
Doctor McStuffins og den lille tiger klar til fastelavnsløjer
I sidste weekend var der fastelavnsfest i andelsforeningen, hvor der blev slået katten af tønden nede i gården, men det var alt for voldsomt for Ida, som blev meget forskrækket og græd hver gang der blev slået på tønden. Det var ingen succes, men heldigvis var det glemt da bunden røg ud af tønden og der faldt slikposer ud.
Der blev slået katten af tønden i gårdenMor og Ida fandt en prinsessekjole i Netto til 25 kr. så nu har Ida også sådan en 🙂
Børne-status
Mors vægt har været i stykker de sidste måneder og Mor har langt om længe fået købt en ny vægt og fået vejet pigerne. Det har givet følgende status:
Ida: 13 kg og 93 cm
Maya: 11,5 kg og 77 cm
Begge pigerne er tossede med pandekager for tiden så vi laver riiiigtig mange pandekager! Herover ses ærtepandekager og havregrødspandekager på fad!
Maya er åbenbart ret ligeglad med Mor og Fars plan om, at hun skal kravle så længe som muligt. Så når Mor ikke gider hjælpe Maya op at stå rejser hun sig da bare selv op ad sofaen og går tur.
Dette syn kom Mor ind til i morges. Mor havde ellers sidst set Maya i soveværelset da Mor lavede morgenmad i køkkenet.
Nu går det stærkt!
En lille modig-fis som selv rejser sig og klapper kage med tallerkner i begge hænder
Lad det være sagt: Vi eeelsker vores Marie! Og som Far sagde i går, da han lå på gulvet og forsøgte at motivere Maya til at kravle på det glatte trægulv: “Her er altså blevet meget renere efter Marie er flyttet ind”. Og Far har ret. Marie kommer mandag, onsdag og fredag kl 8.30 og støvsuger de tre stuer – når det er gjort kører hun tilbage i sin opladerstation og så kan Mor løfte hende ud i gangen, hvor hun tager køkken, gang og Idas værelse bagefter.
Vores nye ven ‘Marie’ som arbejder hårdt!
Jovist, man skal da lige rydde op så der ikke ligger ledninger og rod på gulvet – for så sætter hun sig fast – og man skal huske at lukke dørene ud til gangen, for ellers kører hun derud og kan ikke finde hjem igen, men hvis man husker de ting, så er hun altså en fantastisk hjælper.
Mor er stadig i chok over de mængder fnuller, hår, krummer og andet snavs Marie kan opstøve i lejligheden og glæder sig over, at det nu kommer væk lidt oftere.
Til den interesserede læser er vores Marie af denne art.
Maya går med gåvognen
Maya har fuld fart på og selvom vi allerhelst vil have, at hun kravler så længe som muligt for at styrke armen så får hun af og til lov at gå sig en tur med gåvognen, for det eeelsker hun og er faktisk ret skrap til det. Se selv.
http://youtu.be/jLnYIOXntTo
Fys
I tirsdags var vi atter en tur ved fysioterapeut, og ligesom os andre var hun glad og stolt over, at Maya nu kravlede.
Fyssen havde lige haft besøg af den anden pige med samme skade, som hun følger, så fyssen var fyldt med nye trænings idéer og råd derfra. Den anden pige har netop fået en skinne til hendes ‘gode’ arm så hun ikke kan bruge den så meget, hvilket tvinger hende til at bruge den dårlige arm mere og dermed styrke den. Fyssen fortalte, at den anden piges forældre har svært ved at få hende til at bruge den dårlige arm så dette var en løsning herpå. Både Mor og fyssen synes dog, at Maya er god til at bruge hendes dårlige arm, så dette er slet ikke på tale nu, men det er en mulighed vi kan have i baghovedet, hvis det ændrer sig over tid.
Minnie og Prinsesse Farmand
På onsdag skal vi til Odense igen (aftalen var oprindeligt på mandag, men den er blevet flyttet), hvor vi skal have ekspertens vurdering af hvor god eller dårlig Mayas arm er og hvor vi skal diskutere Mayas træning fremadrettet. Vi håber, at det vil være muligt at få en fys til at besøge vuggestuen fast i fremtiden så Maya ikke skal pilles ud halve dage for at tage til træning med armen. Det er dog ikke sikkert Frederiksberg kommune vil bevilge det, men det må vi tage til den tid. Alternativt håber vi at kunne finde en fys tættere på, hvor vi bor, så vi ikke skal bruge 2½ time hver gang vi skal til træning. Fysser er der masser af på Frederiksberg – men det er de færreste, der kender til denne skade så fyssen skal selv være motiveret for at søge noget information om skaden – ellers må vi bide i det sure æble og fortsætte med transporten til Hvidovre Hospital, hvor vi går til fys i dag.
Søstre <3
Vuggestuen
I dag har Maya sovet sin første lur i vuggestuen. Maya har nu gået i vuggestue i 2 uger, men fordi vi har haft så god tid til indkøringen har vi trappet meget langsomt op så Maya ligeså stille kan vænne sig til at være vuggestuebarn.
Maya bliver kørt ind i vuggestuen af Ane, som er pædagog, og Maya er rigtig glad for og tryg ved Ane. Ane fortæller, at Maya er ‘en lille engel’ som bliver ked af det når Ane forlader Maya (f.eks. for at skifte et af de andre børn), men, at Maya er super let at trøste igen. Ane fortæller også, at det er et godt tegn når Maya reagerer fordi det betyder, at hun accepterer forandringen.
I dag skulle Maya så sove i vuggestuen for første gang. Mor havde nøje instrueret Ane i, at Maya som regel brokker sig når hun bliver puttet i klapvognen, men stopper så snart vi kommer udenfor – og Ane fortalte, at det var præcist samme billede i vuggestuen i dag.
Mor havde sendt Mayas voksipose med i vuggestuen så Maya havde noget trygt at forholde sig til, og der havde da heller ingen problemer været overhovedet. Faktisk tværtimod. Hvor Mor plejer at måtte trille en tur med Maya (2-5 minutter) før hun sover, havde Ane bare puttet hende og vugget barnevognen lidt frem og tilbage. Så havde Maya sovet. Det har Mor prøvet mange gange, men det er altid endt med at Maya har skreget og Mor har måtte køre med Maya indtil hun sov. De kan altså noget de pædagoger 🙂
Maya sov sige en god lang lur på 2 timer 20 min. og var en mægtig glad pige da hendes Mor kom for at hente hende. Det passede endda så fint at Ida stod op imens Mor var på Solstuen så Mor kunne få to meget glade piger med hjem derfra.
Lille My
Idas reaktion på vuggestue opstart
Mor har meget fokus på, at Ida skal have lov at lave nogle ting uden Maya i øjeblikket, fordi Ida reagerer kraftigt på Mayas indkøring i vuggestuen. Ida føler formentlig, at Maya er ved at bevæge sig ind på Idas territorium og især fordi Mor og Maya har fået lov at være indenfor på stuen imens Ida skal være udenfor på legepladsen eller skal på tur.
Ida reagerer enten ved at vælte eller slå Maya, ved at bide Mor eller ved at blive ked af det. Vi har derfor måtte give Ida hendes sut og Ninus en del ekstra (normaltvist er det kun når hun skal sove) fordi Ida er begyndt at sutte på sine fingre, hvilket Mor frygter kan blive en meget dårligere vane end sutten – da hånden er temmelig meget sværere at tage fra hende (omend Mor har leget MEGET med tanken om Go’negl!).
Ida har også været hel ulykkelig ved sengetid tre gange i løbet af den sidste uge, hvor hun har sagt ‘Jeg vil også putte sammen med Mor i Mors seng’ når Mor er gået ind i soveværelset for at putte Maya. Det har ramt Mor lige i hjertet så Ida har fået lov at ligge ved siden af i sengen mens Mor ammer Maya og når så Maya er faldet i søvn og puttet over i sin egen seng, så har Mor og Ida puttet og krammet indtil Ida er faldet i søvn, og så har Mor også flyttet Ida ind til sig selv.
Mor har dedikeret den sidste del af barslen til at lave hygge ting med Ida imens tid og overskud er til det, så vi har været i Zoo, på biblioteket og på bus-tur i denne uge så Ida føler, at hun også bliver prioriteret. Mor er ligeledes über-opmærksom på ikke at rose Maya for meget for hendes motoriske fremskridt i Idas påhør, men i stedet rose Ida hver gang hun er flink ved Maya og på den måde forsøge at give Ida positiv opmærksomhed.
Mor håber det hele løser sig når Maya er kørt helt ind og hverdagen atter melder sig.
For fanden da Farmor!
I weekenden havde vi besøg af Farmor og Farfar. Det inkluderede en tur på legepladsen og en tur i Zoo for Ida, imens Mor og Maya hyggede derhjemme.
Ida. Famor. Isbjørn.
Det inkluderede også eftermiddagskaffe med hjemmebagte muffins og da Farmor skulle tage Idas muffin ud af muffinsformen knækkede den over på midten. Mor reagerede med et ‘Faaaarmoar!’, Farmor reagerede med et ‘Hov!’ og Ida sagde ligeså stille ‘For fanden da Farmor…’
Mor blev helt stum og spurgte Ida, hvad det var hun sagde, og så gentog Ida ellers ‘For fanden da Farmor’. Mor og Farmor kiggede på hinanden med sammenbidte læber og latter-tårer i øjenkrogene.
Henholdsvis 10 og 9 måneder, og meget forskellige.
I dag er Maya 10 måneder gammel. Der er fart på hende og hun vil fremad. Hun aser og maser for at kravle og komme fremad, men det er stadig en stor udfordring på de glatte trægulve i lejligheden.
Lille My 10 måneder
Motorik
Både Mayas fys og lægen, som er ekspert i den slags skade Maya har, har forberedt os på, at Maya formentlig ville kravle ret sent – eller måske slet ikke på grund af manglende kræfter i armen eller på grund af dårlig motorik. Derfor er Mor ekstremt stolt af den lille My, som trods alle odds nu kravler – og endda helt alderssvarende! Der er stadig et par af børnene fra vores mødregruppe, som ikke kravler så det er bare SÅ flot at Maya kan!
Vi har trænet og træner stadig med Maya på daglig basis for at hjælpe hende med at få så normal en arm som overhovedet muligt og særligt øvelserne fra Sansemotorik, hvor vi går ca. hver 3. uge og får nye øvelser hver gang, har virkelig sat gang i Mayas udvikling. Vi har særlig fokus på armen, men ligeledes på at give hende en god kropslig fornemmelse af hele kroppen – bl.a. ved at lave nogle øvelser vedr. krydskoordination, som er nødvendigt for at kunne kravle (højre/venstre – ben/arm frem).
Maya er også rigtig glad for at stå op og har et par enkelte gange selv fået rejst sig op. Hendes mås er dog stadig meeeeeget tung at få med op! Maya elsker at stå ved sofaen, hvor hun kan gå frem og tilbage mellem sofabordet, sofaen og legetøjskisten – og hun er modig nok til at slippe med den ene hånd for at kunne komme fra sofaen til sofabordet eller kisten og retur.
Fra sofaen…… til legetøjskisten
Fys og lægen havde også fortalt, at Maya måske vil få balanceproblemer på grund af armen og den måde Maya bruger sin arm på. Derfor er det ekstremt flot, at Maya allerede er så god til at gå rundt om tingene og det viser at hendes balance allerede er ret god, hvilket vi også har trænet en del.
Både fys og Marianne fra Sansemotorik har flere gange påpeget at Mayas vilje også er en kæmpe styrke for hende og for vores træning, da Maya ikke gider sidde stille. Hun vil rundt og hun aser og maser for at komme op og afsted. Marianne fortalte at nogle børn blot finder sig i at blive sat på et tæppe et sted og så kan de sidde der indtil de bliver flyttet videre helt uden brok. Maya gider ikke sidde stille ret lang tid af gangen og selvom det til tider giver Mor udfordringer når der skal laves mad osv. er det rigtig godt for hendes arm.
Søvn
I øjeblikket har vi også fokus på nogle øvelser, som skulle kunne hjælpe på Mayas søvn, da hun stadig sover rigtig, rigtig dårligt om natten og vågner og vil ammes på næsten timelig basis. I nat prøvede vi at lade Maya sove i sin seng inde i tv-stuen for at se om hun sov bedre, når Mor og Far ikke var i samme rum og måske forstyrrede, men sandheden er vist at naboerne larmer endnu mere så den plan virkede kun et par timer, så røg Maya ind i Mor og Fars seng igen. Mor har været i gemmeren på loftet og fundet en af Idas gamle soveposer (sådan en man lyner på hvor armene kan stikkes ud igennem et par huller) i håb om at det vil hjælpe Maya til at sove bedre, fordi hun ellers altid sparker dynen af og bliver kold. Det har også hjulpet noget så Maya har fået lidt mere ro på og i hvert fald ikke bliver kold.
Maya i soveposen
De sidste dage har vi tilføjet en banan til Mayas putteritual så hun i hvert fald er mæt når hun puttes (hun ammes efterfølgende) og samtidig er en banan en slags supermad som naturligt fremkalder et søvnhormon i kroppen, som hjælper på bedre søvn.
Mad
Maya kunne stadig leve af amning, hvis hun selv måtte bestemme. Hun ELSKER at blive ammet og søger ofte når hun sidder hos Mor selvom det kun er i soveværelset og ved aften-/nattetid at hun ammes.
Maya er dog også begyndt at spise mere rigtig mad. Havregrød, rugbrødshapsere og ærter sætter hun stor pris på, og hun er god til selv at fange tingene på hendes bakke og putte dem i munden (igen god træning for armen!). Maya spiser dog ikke så store måltider, så for at være sikker på at hun bliver ordentlig mæt skal vi ofte aflede hende (det er Ida især god til 🙂 ) så hun får spist sig helt mæt og dermed har bedre forudsætninger for at sove længere stræk.
Maya er rigtig glad for at drikke vand og efter hun har fundet teknikken til at drikke fra Idas drikkedunk med sugerør går hun ofte selv hen til den og drikker en masse. Hun har dog også fundet teknikken til at hælde vandet ud (hvis man glemmer på sugerøret mens den vender på hovedet) så vi har måtte tørre op og skifte tøj et par gange. Heldigvis er Ida hurtig når hun opdager det og ripper en pakke kleenex så der kan blive orden igen 🙂
Leverpostejshapsere og drikkedunk!
Vuggestuen
I dag har Maya haft sin første halve time helt alene uden Mor i vuggestuen. Mor afleverede Ida på legepladsen og fulgte Maya indenfor og da Maya havde vænnet sig til omgivelserne vinkede Maya med pædagogen Ane og så gik Mor over i personalestuen. Maya vinkede pænt igen og gav Mor et ‘Hey, hvor skal du hen?’-agtigt blik, men sagde ikke et kvæk.
Mor og Ane havde aftalt at Mor bare skulle sidde derovre 10 min. eller lidt længere hvis det gik godt, så ville Mor blive hentet igen (det hele skal jo koordineres sådan at Ida ikke ser Mor ude på legepladsen når der er vinket farvel så Ida ikke bliver forvirret og ked af det). Mor blev dog først hentet efter en halv time, da det nærmede sig børnenes frokosttid og Ida snart skulle ind. Maya havde haft en fest med Ane og de to andre vuggestuebørn, som var på stuen og Ane bemærkede at Maya var ekstremt social, mild og opmærksom. Gode ting når man skal lære at gå i vuggestuen.
I morgen afleverer Mor begge piger til samling lidt i 9 og så ringer vuggestuen når Maya skal hentes. Formentlig 10-10.30 før de andre skal spise frokost. På sigt giver vi Maya længere og længere dage og forsøger gradvist at bygge lidt på så hun spiser dernede og snart også sover lur. Heldigvis har vi god tid endnu, da Mor først skal starte den 23. februar. Ane er dog helt sikker på det bliver en super nem indkøring fordi Maya er så åben og vant til at være dernede. Mor er glad 🙂
Ida og Mor i sneen
Imens Maya ladede op efter vuggestuen og fik sig en god formiddagsskraber var Ida og Mor på kælkebakken i Søndermarken mandag og tirsdag. Mor og Ane havde aftalt at vi kunne lave et par dage hvor Maya og Mor var med til samling og så tog vi Ida med hjem efterfølgende så hun ikke skulle føle sig helt forladt når Mor og Maya gik. Det har været tophyggeligt med to børn hjemme (uden sygdom!!!), men det har også været hårdt fordi pigerne jo sover på skift så Mor slet ikke har haft tid til lige at siddet stille og slappe af. Ane var da også imponeret over Mors energiniveau og at vi tog på kælkebakken i stedet for blot at tage hjem, men Mor synes vi er nødt til at udnytte muligheden for kælkning og snemandsbygning når den nu så sjældent er her i Danmark. Og selvom det er besværligt med al det ekstra tøj og slæbe Ida, klapvogn og kælk frem og tilbage så er det det hele værd når Ida griner hele vejen ned af bakken og råber ‘Igen!’.
Klar! Parat! Kælk!Igen!!Ida kunne ikke forstå, at Mor ikke bare kunne løbe op af bakken igen med Ida i kælkenEn lille snemand blev det til
Ida 2½ år
I går blev Ida 2½ år.
Ida er en stor og dygtig pige, som kan rigtig mange til selv og gerne vil endnu flere ting! Hun kan selv gå ud på badeværelset og vaske hænder med sæbe, hun hjælper med at dække bord og hun prøver ihærdigt at tage sit tøj af og på.
Ida med sin yndlings Dukke Sally
Ida er en kærlig søster, men hun er også en bølle, som vælter Maya når Maya sidder på gulvet så Maya bliver ked af det. Ida vil rigtig gerne kysse og kramme Maya, men hun forstår ikke helt at hun af og til er for voldsom så det prøver Mor på bedste vis at forklare og vise Ida hvordan man i stedet kan gøre det.
To banditter spiller på xylofon
Ida er rigtig dygtig til at tegne, lege med perler og andre små hyggesysler. Ida har et ekstremt godt sprog og er en af dem på hendes stue, som har det absolut bedste sprog – sammenligned med de andre på samme alder. Hun elsker når vi synger sammen og hun finder tit sangbogen frem og så skal vi synge alle sangene. Ida er også ved at være stor nok til at hun gider få læst historier højt i stedet for kun at kigge på billederne som tidligere.
Vi opfordrer stadig Ida til at tisse på toilettet eller potten hver dag, men det er sjældent Ida har lyst. Hun kommer dog tit og siger at hun har tisset og beder om at blive skiftet. Maven fungerer stadig ikke super godt, så hun får stadig Movicol Junior (afførende) hver dag for at hjælpe den lidt på vej.
Ida er et ægte vuggestue-barn med snot og hoste i hele vinterhalvåret, men Ida hader når næsen løber så vi har kleenex stående alle steder så Ida selv kan tage en serviet og tørre næsen.
Ida sover stadig middagslur – og de sidste uger har hun sovet helt op til 3 timer hver dag. Hun puttes ved 20tiden hver dag og sover så til kl 6 eller 7, og får sig så en middagslur fra omkring kl 11.30. Ida er stadig dybt afhængig af sin sut og Ninus og hun er en langsom vågner, som helst skal sidde foran TVet en halv time for lige at vågne op.
Ida spiser godt og er dygtig til at smage på det meste. Hendes yndlingsmad er stadig havregrød som vi får til morgenmad hver dag. Her spiser hun en portion på størrelse med Mors og så spiser hun ikke altid så store portioner resten af dagen.
Trods snue, hoste og øjenbetændelse kæmper Lille My på livet løs i den evindelige kamp om: Rosiner! Og det er nu meget tæt på, at hun kravler – teknikken er der, nu er det kun kræfterne i lårbasserne der mangler, men det er altså også en tung popo, der skal holdes oppe!
Mor er meget stolt af den lille fis. Ifølge sundhedsplejersken er Maya helt alderssvarende da de fleste kravler når de er 10-11 måneder og i betragtning af Mayas arm, som gør det hårdere pga. manglende muskler, men endnu mere på grund af de koordinationsproblemer kroppen får når den ene arm har været lammet. Sansemotorikdamen havde derfor forberedt os på, at Maya ville få svært ved at finde ud af det med først den ene arm frem og så den anden fordi hun har nogle svagere ‘krydsforbindelser’ i hjernen, som vi forsøger at træne stærkere, hver eneste dag med øvelser, men heldigvis ser det lige nu ud som om Maya er ved at have knækket koden.
