Familietamtam med Tutterne

Efter 1½ uge hos Mormor er Lilletutten og voksen-tutten rykket tilbage til Malling – denne gang i selskab med farmand. Far ankom fredag aften, men Lilletutten var så træt at hun knap nok kunne give far et smil. Så far fik kun fornøjelsen af at putte Ida i seng og måtte så ellers vente med smilene til dagen efter – der var der til gengæld rigeligt!

Iskold vinter-tur

I lørdags var Ida, far, mor, mormor og Kim på tur på Borgvold i Viborg. Vi havde besluttet os for at få en tur i parken og så spise frokost – vejret var super flot, men det blæste og var bidende koldt.

Familien Istap er ved at blæse væk
Familien Istap er ved at blæse væk
Lilletutten holder varmen under dynen
Lilletutten holder varmen under dynen
Flot var turen!
Flot var turen!
Mormor og Ida kiggede efter ænderne...
Mormor og Ida kiggede efter ænderne…
Der var de!
Der var de!
Pyyyh, det er hårdt at være på tur når det er helt koldt!
Pyyyh, det er hårdt at være på tur når det er helt koldt! 

Det blev en kort tur i parken før vi pakkede barnevognen sammen igen og drønede videre for at indtage frokosten.

Far og Ida er klar til frokost
Far og Ida er klar til frokost

Godt man kan komme hjem i varmen igen og lege med de fine legesager!

Såååå glad!
Såååå glad!
Iiiih, hvor er de sæbebobler bare skægge Mormor!
“Iiiih, hvor er de sæbebobler bare skægge Mormor!”

Olde visits!

De seneste dage har vi været på tur rundt hos alle tre older.

Først rundede vi Olde Anne, så tog vi forbi Olde Tove og sidst men ikke mindst inviterede vi os selv på frokost hos Olde Ellen i Ebeltoft sammen med Farmor og Farfar.

Mor, Ida og Olde Anne
Mor, Ida og Olde Anne
Besøg hos Olde Tove
Besøg hos Olde Tove
Ida og Olde Ellen
Ida og Olde Ellen

Ida og appetitten

Efter aftale med sundhedsplejersken har vi nedsat Idas daglige indtag af mælk fra ca. 800 ml pr. dag til ca. 600 ml. På den måde burde Ida få mere appetit til at spise de øvrige måltider som hun ellers kun spiser små portioner af.

I tiden i Danmark har Ida fået smagt på en masse nye sager: Lasagne, ris, æg, auberginesalat, abrikosmos, torskerogn og meget, meget mere. Ida synes det er en fest og er begyndt at spise større portioner når blot vi serverer de forskellige ting hver for sig, i stedet for at mose det hele sammen. Ida kan nemlig bedst lide når hun får maden på den måde.

Vi holder lidt igen med rugbrød for tiden da Ida altid får opkastsfornemmelser af det fordi det bliver for klægt. Rugbrød er dog stadig et hit som øllebrød. I morges fik Ida lov til at smage mors rundstykke og det endte med at Ida spiste et halvt rundstykke – først det bløde indeni og derefter skorpen. Det synes hun var SÅ lækkert og Farmor har lovet at hente rundstykker igen i morgen så Ida kan få samme menu.

Ida har været vældigt forstoppet de seneste uger så mor er begyndt at give Ida en seriøs overdosis Lactulose i sutteflasken for at få gang i maven. Ida har været noget utilpas og er vågnet ked af det om natten flere gange i de sidste uger, så vi håber at maven kommer på gled og Ida får det bedre. De sidste tre dage er mavsen dog kommet i bedring og Ida er kommet af med et par ordentlige portioner. I går gik det sågar udover både tøj og autostol så Farmor måtte i gang med Vanish da vi kom hjem fra Olde-visit. De sidste to nætter har Ida ikke været ked af det så vi håber det hjælper på humøret fremadrettet. Og mon ikke også maven får det lidt bedre af at få mindre mælk og mere fiberrigt mad. Det tror vi bestemt.

Men selvom man ikke har ondt i mavsen kan man stadig godt vågne klokken 5 og være frisk, frisk, frisk!

Tidlig, tidlig morgen i Malling
Tidlig, tidlig morgen i Malling

Men efter en formiddagslur er man brandfrisk og klar til leg igen!

Lille frækkert med fars gamle legetøj
Lille frækkert med fars gamle legetøj

Sundhedstjek og besøg hos Mormor

Fredag eftermiddag blev Ida og mor afleveret hos Mormor af Farmor og Farfar. Ida var stadig en smule snottet og ikke helt på toppen, men lørdag var hun heldigvis ovenpå igen og mor og Ida tog på visit hos Morfar og Bedste Grete.

Grete og Morfar har købt en gyngehest på et loppemarked og Ida synes den var noget så fin – hun har stadig ikke helt styr på balancen til at kunne sidde uden støtte, men sjov det var den!

Ida stiftede også bekendtskab med en lille kat, men det blev et kort et af slagsen da missen synes Ida var noget højlydt og ikke rigtig gengældt glæden ved første møde.

Misserne synes Ida var sødest på afstand
Misserne synes Ida var sødest på afstand

Ida nød opmærksomheden fra alle gårdens beboere og syntes det var spændende med nye omgivelser man kunne lege med.

"Nu skal jeg lige vise dig, Morfar, hvordan man bruger sådan en kaffemølle her!"
“Nu skal jeg lige vise dig, Morfar, hvordan man bruger sådan en kaffemølle her!”

Ida fik serveret både grøntsagsmos og sveskemos og fik også lov at lege med lidt æblehapsere. Det tog dog ikke lang tid før både æbler og tallerken blev smidt på gulvet.

Idas debut med egen tallerken
Idas debut med egen tallerken

Tre generationer tutter i København

Søndag tog Ida, mormor og mor til København. Vi havde et stramt program mandag og tirsdag med kaffe-mik hos Julie og Sabrina, vaccinationer til både Ida og mor, og sundhedsplejerske-tjek og tandlægevisit samt middag med onkel René. Mor og mormor besluttede dog hurtigt at forlænge besøget med en ekstra dag grundet den varslede snestorm, som vi gerne ville undgå at køre hjem i. Det viste sig dog onsdag morgen at det havde været bedre at køre hjem tirsdag som planlagt da snestormen udeblev og vejret faktisk var bedre tirsdag end onsdag – men hjem kom vi i den tæt pakkede VW Up med tre generationer tutter, bagage og barnevogn.

På vejen til København blev Ida køresyg og kastede pludselig op i bilen, heldigvis var det lige før en rasteplads, så vi kunne holde ind og skifte kludene.

Tirsdag tog vi på lidt impulsiv shopping med onkel René i Illum og Magasin hvor Ida hyggede sig i barnevognen og nær var faldet ud da vi skulle op af en stejl kant. Fra nu af skal man altid have sele på i barnevognen 🙂

Chiller-baby i Illum
Chiller-baby i Illum

Ida blev godkendt af både læge og sundhedsplejerske og bestod med de fine specs: 8,52 kg og 73 cm – samt et hovedomfang på 45 cm. Ida ligger stadig i toppen af kurven over standard-babyer, og er stadig mere lang end tyk. Sundhedsplejersken synes endvidere, at Ida var rigtig langt fremme motorisk og havde rigtig god kontakt med nye mennesker, som hun lige så an et kort øjeblik og så indsatte charmeoffensiven.

Vaccinationen tog Ida også i stiv arm og græd kun få sekunder før hun var glad igen. Sygeplejersken var sød og bestak Ida med et lilla plastik armbånd, som var dejligt for gummerne at bide i, og så var tutten glad igen.

Onsdag på vej hjem svingede vi forbi Sabrina og Kornelia i Ringsted og spiste frokost med dem – så var der ikke helt så langt hjem til Kvorning, og Ida sov det meste af vejen.

Resten af ugen står den på leg og hygge hos Mormor, samt nedtælling til far kommer hjem på fredag!

Ida, mormor og alle legesagerne
Ida, mormor og alle legesagerne

Selvom man har alle mulige spændende legesager er det dog nogle gange noget helt andet, som er interessant at lege med!

http://www.youtube.com/watch?v=bOfk4csc5Kc
MinTicker.dk Ticker

Besøg hos Farmor og Farfar

Idas 10. flyvetur

Efter endnu en veloverstået flyvetur (Idas 10. af slagsen) blev vi hentet af Farmor og Farfar i kolde Billund. Så var der dømt legetid!

Ida synes det er SÅ skønt med alt fars gamle legetøj
Ida synes det er SÅ skønt med alt fars gamle legetøj
Ida og Farmor læser Pixi-bøger
Ida og Farmor læser Pixi-bøger

Farmors Fødselsdag

I går var det Farmors fødselsdag. Det blev fejret med flag, gaver, Ida og besøg af Bitte og Erik. Ida gav Farmor et abonnement på et strikkemagasin så der var lidt ny inspiration til strikkegale-Farmor. Tillykke med dagen Farmor!

Farmors fødselsdag
Farmors fødselsdag
Ida hjælper farmor med at pakke gaver ud
Ida hjælper farmor med at pakke gaver ud
Ida er sååååå stor
Ida er sååååå stor
Bitte og Ida leger
Bitte og Ida leger
Farfar og Erik nyder en øl
Farfar og Erik nyder en øl

Ida træner og træner

Ida har et par enkelte gange i løbet af ugen lykkedes med at skubbe sig bagud og komme op på numsen. I går fik hun dog helt styr på teknikken så hun nu kan sætte sig op når hun lægger på maven. Ida var tydeligvis meget stolt!

Mor tænkte at det så også var tid til at lære selv at komme ned at lægge igen, og der gik ikke mange timer, før Ida også fik styr på den del af motorikken. Se selv på filmen herunder.

http://www.youtube.com/watch?v=sY-hlxV5GVE&list=PLq8S_MgZ3WL_4QJEinY10ohFztiyh1kw8

I morgen går turen nordpå hvor vi skal besøge Mormor og så går turen ellers mod København i løbet af søndag hvor diverse gøremål skal ordnes.

Markeder i Amsterdam

Debut i mors køkkenskuffer

I fredags opdagede Ida, at hun kunne skubbe sig baglæns over til køkkenet og åbne den nederste køkkenskuffe – og oh, hvilken fryd! Nu kan man altså snart komme ud og opleve rigtig meget.

https://www.youtube.com/watch?v=ERCrmAHlTtU&list=PLq8S_MgZ3WL_4QJEinY10ohFztiyh1kw8

Ida er også så småt ved at finde ud at at komme fra maveliggende stilling op i siddende stilling ved at skubbe rumpen baglæns. Sikken en lille dygtig Tut vi har os!

Snot-tutten

Ida har også fået debut på snot-fronten med løbende næse. Mor tænker, at det måske er børnene i legestuen i onsdags som har smittet Lilletutten. Ida har sovet rigtig, rigtig dårligt de to sidste nætter og mor og far håber at det skyldes tænderne kombineret med snot.

Humøret i dagstimerne fejler dog ingenting og der er som altid fuld knald på.

Den ene tand er kommet helt igennem tandkødet, mens den anden stadig har lidt endnu og kun titter frem.

Idas middagslure

I denne uge har Ida været en smule utilfreds med at komme ud og sove lur i løbet af dagen. Indtil nu har hun ellers bare lagt sig til at sove med det samme når hun blev lagt i voksiposen og lagt ud. I denne uge har hun dog været meget ked af det og i går måtte vi helt droppe luren udenfor og blot vente på hun faldt i søvn på mor indendørs. Det skete først kl 17 og luren varede kun ½ time – så var Ida frisk igen. I dag har vi ligeledes haft lidt problemer med at få Ida til at falde i søvn og mor er nu spændt på hvad der sker når vi laver om på det hele fra i morgen og skal nappe hos bedsterne i deres barnevogne.

Lilletutten er gået omkuld
Lilletutten er gået omkuld

På markeder

I går var den lille familie på lunsj-date med Åsa (fars svenske chef) og derefter drog vi afsted på mad-marked i nærheden. Her fik vi købt lidt lækker tapas til aften.

I dag har vi igen været på marked – denne gang et børnemarked med brugt børnetøj og legetøj samt et par enkelte andre ting.

Ida på vej hjem fra marked med nye legesager
Ida på vej hjem fra marked med nye legesager

Ida fik sig et par nye legesager til ingen penge og et par smarte smækbukser med knapper i benene til hurtigt bleskifte – alt sammen til den nette sum af 6 euro (45 kr.)

Idas gåvogn (2 €)
Idas gåvogn (2 €)
Idas nye kuglebane (1 €)
Idas nye kuglebane (1 €)
Idas nye smækbukser (3 €)
Idas nye smækbukser (3 €)

De dele af legetøjet, der kunne tåle det røg med det samme i opvaskemaskinen og resten gjorde mor rent med håndkraft så Lilletutten kunne få lov at lege med det med det samme. På gåvognen kan den hvide del klikkes af, så da den var rengjort fik Ida den at lege med og iiiiiih hvor var den sjov!

Ida leger
Ida leger

Mor og far kan dog også lære lidt af den da vi har erfaret at den taler hollandsk når man trykker på knapperne 🙂

I dag er det store pakke-dag. Mor og Ida drager mod lufthavnen i morgen kl 10 og glæder sig til at blive hentet i Billund af Farmor og Farfar.

MinTicker.dk Ticker

Idas madfest

Mors shoppingtur

I går holdt mor Ida-fri og tog på shoppingtur. Mor havde fået skattepenge retur og far havde givet ordre til mor om at forkæle sig selv lidt for de penge, så det var mors plan mens babysitter Daniella var forbi og lege med Ida.

Daniella og Ida er heldigvis blevet rigtig gode venner og der er nu ingen brok når mor smutter afsted et par timer og får lidt alenetid.

Mor havde besluttet sig for at hun ville købe en Marc Jacobs taske til sig selv, som har stået på ønskesedlen i lang tid. Så det gjorde hun 🙂

Mors nye fine, fine taske
Mors nye fine, fine taske

Mor er dog efterhånden blevet bedre til at shoppe til Ida end til sig selv så Ida fik også lidt forkælelse i form af sommergule-shorts, en fin t-shirt og et par solbriller.

Idas er klar til sommer!
Ida er klar til sommer!

Mor ville selvfølgelig lige teste brillerne da hun kom hjem, men det synes Ida var en dårlig idé.

"Ej, jeg gider altså ikke ha' de her mærkelige briller på!"
“Ej, jeg gider altså ikke ha’ de her mærkelige briller på!”

…så det lykkedes først at få et billede med brillerne på da far kom hjem og kunne holde Idas arme 🙂

"Alright - så får I 1 billede!!"
“Alright – så får I 1 billede!!”
Se lige mine nye seje sommerbukser!
Se lige mine nye seje sommerbukser!

Idas madfest

I dag holder mor og Ida hviledag ovenpå masser af aktiviteter i løbet af ugen. Den har stået på en tur i supermarkedet og ellers bare hyggedag og store vasketøjsdag inden vi skal rejser mod dk.

Ida har holdt madfest til frokost med brødhapsere med tunsalat, agurkestænger og frugtsalat hapsere (kiwi, meloner, ananas, appelsin osv.). Det endte med at blive noget af en forestilling og mor måtte i gang med rengøringen bagefter, men Ida havde en fest og fik udforsket en masse mad.

Mor har lavet tunsalat-hapsere til Lilletutten
Mor har lavet tunsalat-hapsere til Lilletutten
...Og frugtsalat-hapsere
…Og frugtsalat-hapsere
Uuuuh, den er lidt sur denne her!
Uuuuh, den er lidt sur denne her!
Ida synes bare det er SÅ sjovt at spise hapsere selv!
Ida synes bare det er SÅ sjovt at spise hapsere selv!
Ida grinebidder med yndlingsansigtsudtrykket
Ida grinebidder med yndlingsansigtsudtrykket
Man kan lige have en gemmer til senere i hagesmækken
Man kan lige have en gemmer til senere i hagesmækken

Og resterne fra dagens frokost opsamlet diverse steder fra….

Doggybag anyone?!
Doggybag anyone?!

Og når man så har spist har man en masse energi, der skal brændes af.

Lille frøken fræk udforsker stole og bordben
Lille frøken fræk udforsker stole og bordben

…men når man kun kan kravle baglæns kommer man nogen gange til at sidde fast under møbler og i bordben…

Hjælp mig dog i stedet for at tage billeder mor!
Hjælp mig dog i stedet for at tage billeder mor!

Legestue

Tirsdagstur

I går tog mor og Lilletutten på tur efter formiddagsluren. Lilletutten blev spist af og blev klædt på til forårstur i byen. Mor havde udset sig til 2nd hand børnetøjsbutikker, som hun ville smutte forbi og se om de var lige så fine som Mødrehjælpens butikker i DK. Mor havde (naturligvis) fundet adresserne på sit kort og planlagt en tur igennem en park hjem.

Mor og Lilletuttens debut i Rembrandtpark
Mor og Lilletuttens debut i Rembrandtpark

Mor og Ida startede med at tage sporvognen til byen, men trods det endte med at være en tur på knap 8 km før mor og Lilletutten var hjemme igen – 8 € fattigere og meget klogere på byen. Mor fandt en fin lille sommerskjorte til Ida og en steriliseringsfætter til sutteflasker som kommer med hjem til Mormor i næste uge så vi slipper for at stå med elkedel og vand ud over det hele.

Idas nye sommerskjorte
Idas nye sommerskjorte

I går var den første rigtige forårsdag med sol og varme temperaturer så mor synes det var fantastisk at trille rundt i byen og udforske i mens Ida sov.

Tirsdagstur
Tirsdagstur – 7,5 km

Og lidt stemningsbilleder:

Esbjærg Vodka skal der til :)
Esbjærg Vodka skal der til 🙂
Tutten napper
Tutten napper (det har ikke noget med ovenstående vodka at gøre!)
Vikingen er traditionen tro skiftet til sandaler så snart kalenderen melder marts!
Vikingen er traditionen tro skiftet til sandaler så snart kalenderen melder marts!
Mor nyder lidt sol imens Ida sover
Mor nyder lidt sol imens Ida sover
En glad lilletut i farmors kreationer
En glad lilletut i farmors kreationer
De Lierhof goes spring!
De Lierhof goes spring!

Legestue

I dag har vi igen været på tur – denne gang i legestuen Robbeburg. Mor skulle finde på noget så vi var væk når rengørings-Linda kom kl 8.30 i morges så mor havde aftalt at mødes i legestuen med den tyske pige Rania og hendes søn Benjamin som vi mødte på babycafé i sidste uge.

Legestuen er hver dag fra 10-12 og mor havde set på et kort at det ville tage ca. 1 time at gå dertil så det var planen. Så kunne Ida også nå at sove lidt på turen da legestuen jo ellers ligger lige oveni hendes lur fra 9.30-11.30. Det gik heldigvis fint for Ida at sove knap en times tid på vejen og trods lidt problemer med at finde vej ankom vi i fin tid.

Det var rigtig hyggeligt at hilse på alle de andre mødre (og en enkelt far) i legestuen. Hovedparten var amerikanere og englændere, men der var også en enkelt russer og italiener iblandt. Børnene var fra 3 måneder til ca. 4 år og det var tydeligt at se at det var de samme mødre og børn, som mødes hver onsdag. Børnene legede rigtig godt sammen og mødrene sludrede og sippede kaffe. Ida legede i starten mest med Benjamin, men han blev lidt ked af det da Ida startede med at snuppe alt hans legetøj ud af hænderne på ham og da mor gav Benjamin sit legetøj tilbage vendte Lilletutten sig blot om med rumpen til og søgte mod andre børn. En bestemt dame må man sige 🙂

De større piger på 3-4 år synes Ida var helt fantastisk og ville gerne lege med hende, give hende legetøj og snurre hende (hurtigt!) rundt i en stol. Ida synes det var SÅ sjovt og der gik i hvert fald 15 min. med at lege “where’s the baby-tittebøh”. Ida fik klemt sine fingre i en stol da en af de større piger legede med hende, Ida sagde dog ikke en lyd men rynkede blot brynene til pigen og vendte sig om for at lege videre.

Da klokken nærmede sig 12 var Ida ved at være træt så hun fik sig en flaske og sad lidt ved mor og hyggede. Det blev dog hurtigt for kedeligt så hun kom over i en kravlegård fyldt med babylegetøj hvor hun sad lidt tid og legede selv. Ida sad (vanen tro) og smilede til de andre børn og mødre, og mødrene synes hun var SÅ henrivende.

Da legestuen lukkede kl 12 blev Ida puttet i klapvognen og sov kort tid efter. Mor havde aftalt at gå hjem med Rania og Benjamin som boede i samme retning som os. På vejen smuttede vi omkring en frokost-biks og fik lidt lunch-to-go, som blev indtaget i Vondelpark.

Mor kunne konkludere efter en hurtig opmåling, at vi har gået mere end 12 km i dag, og mor er da også blevet velsignet med en stor vabel på hver hæl. Måske lidt for meget viking med 20 km i nye sandaler på 2 dage 🙂

Vinterjakken er pakket væk og mor er trukket i cardigan og vest – og i går var det endda for varmt (15 grader i skyggen) med cardiganen så den røg under klapvognen. Gotta love spring!

Onsdagstur
Onsdagstur – 12,5 km

Der er ingen tvivl om, at Lilletutten har hygget sig i dag og mor er blevet lidt mere forelsket i Amsterdam nu hvor det er forår og solen titter frem!

I morgen kommer babysitteren Daniella og leger lidt med Ida og imens tager mor på en lille tur for sig selv. Mor har fået en god sjat penge retur i skat og far har opfordret til at de skal formøbles, så det vil mor forsøge sig på i morgen 🙂

Vi er SÅ klar til foråret!
Vi er SÅ klar til foråret!

Når Far kommer hjem

Når Far kommer hjem

Hver dag når klokken nærmer sig 18 har Ida efterhånden fundet ud af at det er tid til far kommer hjem. I tiden op til vender hun hovedet mod døren, hver gang der er en mandestemme i radioen.

Når Far sætter nøglen i døren ved Ida med det samme hvad det betyder og drejer straks hovedet mod døren og begynder at sprælle. Kigger så på mor for at få bekræftet at det er far der er ved at låse døren op og kigger så spændt hen på døren igen indtil far kommer ind og siger “Hej”.

Far bliver altid budt velkommen hjem med et kæmpe smil og Ida rækker ud efter ham for at blive taget op og det kan ikke gå stærkt nok med at få jakken og skoene af.

Lilletutten
“Kommer ham far ikke snart hjem?”

Mor kan ikke lade være med at være en kende misundelig på den supersøde velkomst far får hver dag.

Ida i babygynge

Mor og far tog Ida med på legepladsen i søndags hvor Ida skulle prøve en rigtig babygynge og det var en succes.

På videoen kan man måske også fornemme, at Ida har fået sig en ny lyd. Hun rynker næsen og trutter munden og trækker luften hurtigt ind og ud. Det synes hun bare er fantastisk!

Ida og søvn

De to sidste nætter hvor Ida har kunnet bevæge armene har hun faktisk sovet rigtig godt og vi har kun været oppe 1 gang natten til mandag og 2 gange natten til tirsdag. Det er vel nok en befrielse at få sovet i længere stræk og Ida må også synes det er dejligt at kunne bevæge sig lidt mere om natten. Mor ved ikke om hun selv har fanget en sut om natten – men mor er egentlig også lidt  ligeglad så længe hun sover 🙂

Forår!

Nu er foråret endelig ankommet til Amsterdam og mor synes det er fantastisk!

Forårs-panorama fra altanen
Forårs-panorama fra altanen

Mor kan slet ikke sidde stille og planlægger ture mens Lilletutten sover så vi kan komme ud og nyde det gode vejr!

Vejrstationen melder 10 grader og sol!
Vejrstationen melder 10 grader og sol!

I morgen formiddag skal Ida og mor i den internationale legestue Robbeburg sammen med tyske Rania og Benjamin (6 mdr). Mor glæder sig til at se om de to kan lege med hinanden.

Mor er også så småt ved at lave huske-pakkeliste til turen til DK i næste uge. Iiiih hvor vi tæller ned til besøg hos alle Jer yndlings!

Indtil videre ser programmet således ud – stadig med nogle ledige dage 🙂

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
11.

•Flyve til DK
•Farmor+Farfar
12.

•Farmor+Farfar
•Mor besøger Marie
13.

•Farmor+Farfar

 

14.

•Farmor+Farfar

 

15.

•Farmor+Farfar
•Mormor
16.

•Mormor
•Morfar+Grete
17.

•KBH med Mormor
18.

•KBH
•Ida+Mor vaccineres
•Onkel René
19.

•Sundhedsplejerske
•Mor tandlæge
•Sabrina+Kornelia
•Køre til Jylland
20.

•Mormor
21.

•Mormor

 

22.

•Mormor
•Far lander
23. 24.
25. 26. 27. 28. 29. 30.

•Mor på løjer med tøserne
31.
1.

•Flyve til NL

Da Lilletutten blev til Lilleprutten

Weekenden har stået på familietur til Den Bosch (‘S-Hertogenbosch). Oprindeligt skulle vi have været afsted med et dansk/hollandsk vennepar, men de sprang fra i sidste øjeblik så det blev kun os Lilletutten, mor og far. Vi kunne tjekke ind på vores hotel kl 14 og tog afsted så vi lige kunne nå at spise frokost når vi ankom før vi ville tjekke ind.

Ida og far i toget
Ida og far i toget

Vi tog toget fra Amsterdam Centraal 10.38 og var fremme 55 min og 3 stop senere. Det var en super nem og behagelig tur at tage og kostede den nette sum af 220 kr. for 2(+1) personer.

Da vi ankom gik vi en kort tur igennem byen for at finde en restaurant, hvor vi kunne indtage vores frokost. Det lykkedes og vi fik et par dejlige sandwiches i en næsten tom restaurant. Da vi havde spist og ventede på fars kaffe blev Ida meget karakteristisk rød om øjnene og knyttede næverne. Det vidste vi godt betød at hun var ved at lægge an til en fyldt ble. Mor og far forsøgte at aflede hendes opmærksom i håb om hun kunne udskyde sit forehavende til vi var kommet ned på hotellet. Det var dog ikke med i Idas plan og ikke lang tid efter fyldtes luften af en mindre lækker duft. Far fik sin kaffe, vi lukkede igen Lilletuttens voksipose omkring hende (det er stort set umuligt at finde pusleborde på restauranter i Holland) og begav os mod hotellet i håb om at vi kunne tjekke ind lidt før og få skiftet Ida. Mor gættede ud fra lugten på at det var en af de mere fyldte bleer så hun ville gerne afsted i en vældig fart.

Der var heldigvis ingen problemer i at tjekke ind da vi kom så op på værelset med os og få redt op til en lille atombombe. Og Mors gæt holdt stik. Allerede da mor tog Ida op af voksiposen stod det klart at det var en meget, meget fyldt ble og indholdet havde formået at få igennem ble, strømpebukser, to bodystocker, smækbukser og ud på voksiposen. ØV! Mor og far havde planlagt at Ida kunne sove i voksiposen om natten da vi ikke havde hendes sovepose med, men den plan røg sammen med bleen direkte i skraldespanden.

Nå, vi fik Idas ble afmonteret og endte med at give hende et bad i badekarret frem for at bruge samtlige vådservietter vi havde med på at få Ida ren. Da Ida igen var blevet anstændig gav far hende rent tøj på mens mor skyllede Idas tøj op og lagde det i en pose. Mor fik også fjernet det værste fra voksiposen, men den var bestemt ikke rar for Ida at skulle sove i så mor smuttede i Hema (yndlingsbutikken) for at finde et alternativ til natten. På hotelværelset var der heldigvis en gæste-babyseng som vi på forhånd havde bestilt – vi vidste dog ikke at der også ville være en dyne til Ida. Mor gik i Hema og kiggede efter en god soveløsning, men fandt ikke rigtig noget godt. Hun besluttede i stedet for at Ida måtte sove bare med dynen i sengen. Det er længe siden Ida ikke har sovet i en sovepose, hvor hendes arme ikke har kunnet nå op og tage sutten ud, så mor og far var noget spændt på hvordan det skulle gå. Det gik heldigvis nogenlunde selvom Ida synes det var lidt svært at falde til ro når man hele tiden kom til at tage sutten ud med de flagrende arme.

Lilletutten låner hoteldynen med på tur i byen
Lilletutten låner hoteldynen med på tur i byen

Mor har længe spekuleret på hvornår Ida mon var klar til at sove med armene fri og besluttede så i går at prøve at fortsætte søndag aften ligeledes kun med dyne. Det gik forbavsende godt og mor var kun inde hos Ida en enkelt gang for at give hende sutten – ellers sov hun så fint fra 20-6.30. Dejligt!

Hvad angik voksiposen så havde mor købt et babysvøb i Hema som vi brugte om aftenen da vi skulle have Ida med på restaurant. Søndag morgen spændte mor babysvøbet fast i klapvognen indeni voksiposen så Ida kunne sidde i posen uden at være i kontakt med bæpletten. Både voksi-betrækket, svøbet og Idas tøj røg til vask i det øjeblik vi trådte ind af døren hjemme igen og det lykkedes heldigvis at få betrækket tørt og pletfrit igen før Ida skulle ud og sove lur her til formiddag, selvom mor kæmpede længe med at få voksidynen til at sidde rigtigt i betrækket igen (noget med mange snore og huller hvor man er nødt til at kravle ind i betrækket for at få det til at sidde ordentligt!).

Sightseeing

Udover Lillepruttens bæ-eskapade havde vi et par skønne dage med en smule shopping og en masse sightseeing. Lørdag aften var vi på restaurant hvor Ida sad ved siden af mor på en bænk mens mor og far spiste sin mad. Ida sad bare så fint og legede med mors taske og halstørklæde uden at brokke sig en eneste gang. En af tjenerne fortalte da vi betalte at hun og en kollega havde talt om hvornår Ida mon ville begynde at kede sig og brokke sig, og de var imponerede over at det slet ikke skete. Tværtimod smilede Ida til samtlige gæster og personalet på restauranten. Charmetrold 🙂

Søndag var alting lukket i Den Bosch, så far og mor besluttede at trodse støvregn-vejret og gå en tur udenom byen. Det endte med at blive en skøn gåtur på 2 timer hvor Ida sov hele vejen.

Far og mor nyder stilheden mens Ida sover
Far og mor nyder stilheden mens Ida sover
Hotellet
Hotellet
Far og en kanon
Far og en kanon
Torvet
Torvet
Far kigger ud på flade Holland
Far kigger ud på flade Holland

Sengerand

Mor besluttede efter endnu en god nat uden sovepose at det måtte stå på en gentagelse. Ida er så småt ved at blive god til selv at tage sutten (rigtigt!) i munden så mor og far vil gerne prøve at lægge en masse sutter i sengen så Ida måske selv kan finde en når hun taber den i nat. For at undgå at sutterne ryger ud af sengen besluttede mor i morges at sy en lille sengerand til Tuttens seng. Det brugte mor Idas formiddagslur på og resultatet ses herunder. Der er bestemt ikke kælet for detaljen da vi har en super flot sengerand som dog ikke er nået længere end hjem til mormor da den indtil videre har været for stor at have med i bagagen til Amsterdam. Sengeranden skal derfor blot bruges indtil vi får den rigtige sengerand herned – forhåbentlig snart!

Sengerand på 1½ time!
Sengerand på 1½ time!

Mor syede en masse små poser og fyldte dem med pladevat før hun syede dem sammen og sætte elastikker i så den kan sættes fast på tremmerne i sengen.

Ida 7 Måneder

Så blev Lilletutten 7 måneder. Dagen blev fejret med turistweekend i Den Bosch (berettelse følger!).

Ida er nu 72 cm lang og vejer 8,9 kg. Håret arbejder vi stadig på, men det er så småt på vej.

Ida 7 måneder
Ida 7 måneder

Ida er en glad lille trold, som altid er tilfreds, når man blot overholder hendes spisetider. Hun er god til at underholde sig selv og kan sidde og udforske en grydeske eller dejskraber i 15 min. uden at kigge op.

Ida tager stadig tilløb til snart at ville kravle, men nøjes indtil videre med at stå på knæene og rokke sig frem og tilbage. Hun elsker at ligge på maven og er ligeledes blevet rigtig dygtig til selv at sidde uden at vælte. Ida er også blevet enormt glad for at hoppe, hvilket er lidt sent ifølge babybøgerne. Dog har Ida kunnet stå oprejst siden hun var få uger gammel og er generelt rigtig stærk, både i ben og arme.

Ida 7 måneder
Ida 7 måneder

Yndlingsunderholdningn i øjeblikket er at ligge på gulvet mens mor blæser sæbebobler, som falder ned over Ida – selvom det er enormt svært at fange dem!

Ida er glad og mild og kan snildt sidde i klapvognen og kigge på sine omgivelser i mange timer i streg – bare hun får en flaske og lige bliver strakt et par gange undervejs. Ida er generelt ikke bange for nye mennesker, men skal lige se dem an før hun bryder ud i et kæmpe smil.

Ida sover stadig ret dårligt om natten og skal have sutten mange gange på en nat. Vi har dog erfaret, at hvis vi giver hende en flaske når hun virker meget vågn kl. 4.30-5.00 om morgenen kan vi som regel få hende til at sove videre.

Ida har ikke en livret, men smager altid pænt på hvad hun får serveret. Hun spiser dog stadig ikke så store portioner, men får typisk 4 skemåltider på en dag.

Ida og far
Ida og far

Ida er nu ved at få begge fortænder i undermunden og har været lidt pjevset undervejs og haft en smule feber. Hun virker dog ikke til at have særligt ondt og er ikke ked af det, hvis hun bare må være hos mor eller far.

MinTicker.dk Ticker

Forår på vej…

Forårsrengøring

I torsdags var der forårsrengøring i kalalen udenfor vinduet. Det indebar at et kæmpe skib sejlede forbi med en stor påhængs-skraldebåd og alle de skibe, der var sunkede, brændte eller på anden måde skulle skrottes blev hevet op med den store orange kran og smidt over i skraldebåden. Det så lidt voldsomt ud, men bare på vores lille udsigtsstykke hapsede de tre både, så det må have været tiltrængt!

Forårsrengøring
Forårsrengøring

Gæssene er også gået i gang med forårsrengøring oppe på land og hapser hvad der måtte være af næring på jorden. Og så larmer de!

Forårsrengøring
Forårsrengøring

Besøg af Henriette og Co.

I torsdags havde vi også besøg af Henriette og hendes to døtre Juliane og Elisabeth. Som de øvrige to gange hyggede pigerne helt vildt og Juliane og Elisabeth tog sig godt af Ida. Juliane har endda opkaldt sin dukke (som er med på billedet herunder) efter Ida 🙂

Tre små prinsesser hygger!
Tre små prinsesser hygger!

Mor fik den fineste buket af Henriette og pigerne, og mor og Henriette hyggede, sludrede og drak kaffe imens pigerne legede på gulvet.

Mor fik fine blomster
Mor fik fine blomster

Tak for endnu et dejligt besøg alle tre!