Skiftedag på Hotel de Lierhof

Mormor på besøg

I lørdags ankom Mormor. Mor var taget i lufthavnen for at hente mormor, som landede så sent at Ida var kommet i seng da vi kom hjem.

Søndag var vi i Amstelpark hvor vi kørte med børnetog, klappe dyr i deres petting zoo, var på PureMarket (økologisk loppemarked med tøj og mad) og fik lækker frokost på cafe. Ida synes selvsagt det var en fest, og vejret var med os så vi havde en skøn dag i det grønne.

Mandag var far selvsagt på job mens mor, mormor og Ida tog på tur. Mor havde planlagt et visit på Molen van Sloten (Slotens [by] mølle). Møllen sørger for at pumpe vand fra byens kanal ud i en større kanal så et kæmpe område (inklusive her hvor vi bor) holder sig tørt.

Foruden selve møllen, som vi fik guidet tour i, var vi også på et håndværksmuseum (den grønne bygning ved siden af møllen).

Molen van Sloten, som vi var oppe i
Molen van Sloten, som vi var oppe i

Mor anede ikke hvad man kunne lave ved møllen men havde fundet åbningstider og tænkte det var en god måde at bruge mandag formiddag hvor nærmest alting holder lukket i Amsterdam (butikker etc.). Det viste sig dog at være noget mere omfattende end forventet og før end vi anede var der gået en time med fortælling af vores tourguide som fortalte på livet løs. Ida synes det blev lidt kedeligt til sidst, og særligt fordi vi havde måtte efterlade klapvogn med Idas mad i stueetagen. I ren forglemmelse havde vi også glemt sutten dernede så mormor og Ida måtte gå ned og finde den lidt før guiden var færdig med sin fortælling.

Efter Molen van Sloten, fortsatte vi med bussen mod byen Hoofddorp. Mor og mormor havde aftalt at købe Idas fødselsdagsgaver under Mormors besøg så vi har det mindre at slæbe med hjem fra DK efter Idas fødselsdag. Mor og Far har i lang tid planlagt at give Ida en bondegård i træ til alle hendes dyr, så den skulle vi også have købt.
Mor vidste at der lå en rigtig god legetøjsbutik i Hoofddorp med lækkert trælegetøj til overkommelige priser, så det var den oprindelige grund til at vi satte kursen dertil.
Og vi blev så sandelig ikke skuffede. Efter at have turet den i resten af byen sluttede vi af i legetøjsbutikken hvor vi måtte slæbe afsted med bondegård, dukkevogn og et hammerbræt til Ida (foruden de småting som vi allerede havde købt og læsset i vognen).

Idas fødselsdagsgave fra Mormor - en dukkevogn!
Idas fødselsdagsgave fra Mormor – en dukkevogn!

Ida har allerede fået dukkevognen fra Mormor så vi får gaverne spredt ud over lidt mere tid i stedet for at give hende det hele på en gang. Dukkevognen er SÅ fin og udover at Ida kan skubbe rundt med Dukkelise, Ninus og alverdens mad i den kan Ida selv sidde deri og få en køretur. Det synes hun er en fest!

Idas gave fra Olde Tove (en Babyborn dukke) er også bestilt og skulle gerne snart blive leveret hernede så nye-dukken også kan få en køretur.

Tirsdag fortsatte vi shopping og sightseeing i Amsterdam by. Vi startede i en børneskobutik lige i nærheden hvor vi fik købt et par gode futsko som Ida kan bruge indendørs og udendørs. Mor fandt også en lille sløjfe til Idas hår så hun ligner en rigtig pige. Mølleguiden blev ved med at omtale Ida som ‘Him’ da vi var på mølletur mandag så mor tænkte at vi hellere måtte gøre det lidt tydligere at det er en tuttepige vi har.

Herunder ses Ida med de nye sko OG med ny sløjfe i håret.

Ida tester sine nye sko
Ida tester sine nye sko

I løbet af mandag fik vi vandret 12 km rundt og fik fundet en kjole til mor som hun kan bruge til sommerens andet bryllup, som kalder om et par uger. Derudover stod den på dejlig frokost, imens Ida tog sig en laaaaang middagslur. Da vi var færdige med shopping gik vi hjem igennem Vondelpark, hvor vi gjorde stop ved legepladsen så Ida og mormor kunne soppe lidt i soppebassinet. Det synes Ida var skønt! Ida fandt sig også en veninde som hun spillede bold med og holdt lidt i hånd med.

Find Ida og mormor
Find Ida og mormor

Onsdag stod den på hygge hjemme og i Vondelpark hvor Ida igen var ude og soppe lidt. Det varede dog kun et par timer før vi drog mod lufthavnen for at sætte Mormor på hendes fly hjem til DK igen.

Hyggestund "Mormor jeg kan lige hjælpe dig!"
Hyggestund “Mormor jeg kan lige hjælpe dig!”

 Afslappertid!

Efter al den gæsteri og traveri (vi har travet 40 km på 4 dage ifølge mors skridttæller!) er det tid til en pause før vores nye gæster Julie (mors folkeskoleveninde) og Marie (Julies studieveninde) rykker ind i aften.

Lilletutten og Mor har derfor holdt hjemme-afslapper dag i dag med hygge i badekarret på altanen, pixibogslæsning og bolle- og ærtepandekage-bagning. Ærtepandekagerne består af 1 kop frosne ærter, 3 tsk mel og 2 æg, som blendes og bages på panden som almindelige pandekager. Og de var et hit hos Lilletutten som fik dem både som formiddags- og eftermiddagssnack.

Ærtepandekager - mums!
Ærtepandekager – mums!

Ida har også fået lov at sove to lure i dag efter ellers kun at have sovet en middagslur den sidste uge. Ida har været oppe kl 6 siden i søndags så hun var ved at være godt træt. Dertil har hun haft nogle trælse nætter grundet tand #6, som kom helt igennem natten til onsdag. I nat har hun heldigvis sovet godt, kun afbrudt af en enkelt opvågning kl 4 – men vågnede stadig kl 6 :s

Nu krydser vi fingre for, at med en ekstra lur i dag og måske en lidt senere sengetid får vi lov at sove til længere end kl 6 i morgen1

Afslapningsuge!

Idas første lige-ved-og-næsten skridt

Ida øver sig konstant i at stå op uden hjælp og hun bliver mere og mere modig. Hun er stadig lige stolt og glad når hun slipper taget og selv står. Normaltvist er Ida meget opmærksom på ikke at falde så hun sætter sig hellere ned og kravler et par meter end at risikere at falde. I går var hun dog modig og tog et skridt hen imod mor fra TV-bordet som hun ellers holdt fast i. Ida kom også fint hen imod Mor men ville være styrtet hvis ikke Mor havde været hurtig til at gribe Ida. Så ikke et rigtigt skridt endnu – men et lige-ved-og-næsten et af slagsen.

Ida er nu også begyndt at gå mere med gåvognen. Vi skal dog ikke kigge for meget på hende imens for så bliver hun helt genert og sætter sig ned igen.

Der kan ikke gå lang tid før den lille tut begynder at gå rigtigt!

Hjulskifte

I går måtte Mor i gang med at skifte dæk og slange på klapvognen da den var punkteret på vej ned i supermarkedet. Mor havde forudsagt at det snart ville ske og vi havde da også kun nået at køre få hundrede meter med klapvognen, efter Paris-turen hvor vi travede mere end 30 km, før dækket punkterede. Pyyyyyh, hvor var det heldigt at det ikke skete i Paris for så havde vi været på spanden.

Mor havde heldigvis allerede købt både nyt hjul og slange til vognen og på en time lykkedes det da også mor at få det gamle dæk af og det nye sat på. Mor havde tænkt at det var den slags Far snildt kunne klare, men han er åbenbart bange for at få sorte fingre, og så måtte ingeniøren jo selv i gang, men fikset – det blev det!

Afslapningsuge

Efter et par uger med fester, gæster, besøg og tur til Paris har vi nu endelig en uge – og weekend!! – helt uden planer. Der er dog en plan: Afslapning!

I næste weekend (22.) flyver vi til Venedig, hvor vi har tre dages sightseeing før vi joiner Farmor og Farfar på en campingplads i nærheden af Venedig. Vi skal være der en uge og har lejet en campingvogn med aircondition på campingpladsen. Mor har kun tidligere camperet 2 gange i hhv. Danmark og Norge for mange år siden, mens far nærmest er vokset op på den campingplads vi skal ned på. Mor er så småt ved at stocke up på sommertøj til Ida og i dag har mor og Ida været på tur og købe et par små sandaler til Ida så hun ikke skal gå helt barfodet rundt når hun øver gåning på campingpladsen og stranden.

Idas nye Crocs sandaler
Idas nye Crocs sandaler

Ida er vokset ud af sine andre hjemmesko så mor har også købt et par nye bløde – men seje – futter til Ida som hun kan tusse rundt i herhjemme.

Ida i de nye seje sutsko
Ida i de nye seje sutsko og med hårdt arbejdende ansigtsudtryk

Design by Farmor

Farmor har haft travlt det sidste stykke tid – mor ytrede nemlig ønske om en strikket kørepose til Ida, som kan sidde fast i klapvognen og have stropperne igennem. Ida sparker nemlig alle tæpper og dyner af så de lander på jorden og hun får kolde fusser.

Den slags skal man ikke sige 2 gange før Farmor har været i byen og købe garn 🙂

Farmor og strikket og strikket og fik posen færdig da hun og Farfar besøgte os sidst. Vi aftalte dog lige at teste posen og lave eventuelle tilretninger i den forgangne uge hvor Farmor var på besøg igen. Der var nogle småting der skulle finjusteres og nu er den bare super god og fin, nu hvor voksiposen er ved at være for varm at bruge.

Den cardigan Ida har på på billedet herunder er desuden også strikket af Farmor 🙂

Idas nye kørepose
Idas nye kørepose

Tak for de (altid) fine sager Farmor!!

Ida på græs

Fotokursus

Mor har været på fotokursus med en professionel fotograf for at lære sit kamera bedre at kende og her er et glimt af resultatet. Mor synes selv det var brandsjovt og glæder sig til at tage endnu flere billeder så hun kan blive endnu bedre. Du kan klikke dig ind på et af billederne herunder og se det i større udgave, og således klikke dig igennem hele galleriet.

Man skal aldrig gå ned på udstyr – derfor har mor nu bestilt en ny linse til hendes kamera så hun kan tage endnu bedre billeder.

Artikel på Babybusiness.dk

Mor har også brugt de små grå og skrevet en artikel til babybusiness.dk om livet på barsel i Amsterdam. Den kan du læse her.

Koninginnedag

På tirsdag er det dronningens dag i Holland. En dag hvor alle holder fri og alt holder lukket, og så er der fest. I år er der ekstra stor fest fordi dronning Beatrix abdicerer og hendes søn Prins Willem nu skal være konge i stedet. ALT er ved at blive pyntet i orange hernede (Hollands nationalfarve) – alle går rundt i orange tøj med hollandske flag malet på kinderne, og i supermarkederne kan du købe diverse orange habengut.

Orange kager!
Orange kager!
Alt er pyntet med orange tingeltangel hernede
Alt er pyntet med orange tingeltangel hernede

Eftersigende bliver det et mareridt at komme rundt i byen, så hvis vejret er godt drøner den lille familie over i den nærliggende Vondelpark, som ligeledes bliver et af de mest besøgte steder og tjekker stemningen ud derfra, så kan vi hurtigt komme hjem i fred igen hvis der er for mange mennesker 🙂

Parktur

I den forgangne uge blev Ida lukket på græs for første gang. Sikke mange spændende ting se og mærke – og endnu flere spændende ting men kan putte i munden. Græs, blomster, pinde, sten, affald og hundelorte. Ida er ikke for fin til noget så man skal være hurtig på dupperne når Ida er løs så hun ikke får nogle grimme ting i munden.

Mor og Ida mødtes med mors tyske veninde og hendes søn Benjamin, som er 3 uger yngre end Ida.

Poserer lige ved Benjamins barnevogn
Poserer lige ved Benjamins barnevogn
Holder pause med en riskiks
Holder pause med en riskiks
Undersøger!
Undersøger!
Kravlemusen
Kravlemusen
Kravlemusen
Kravlemusen
Sikke en fin pind!
Sikke en fin pind!
Ida
Ida
Forår med udsprungne blomster i træerne
Forår med udsprungne blomster i træerne

Og så lige hvad der ellers var på kameraet:

Lækker sut!
Lækker sut!
Undersøger!
Undersøger!
Man kan gnubbe bisserne mod suttesnoren
Man kan gnubbe bisserne mod suttesnoren
Se lige mine fine bisser
Se lige mine fine bisser
Idas nye ven Bubber, som hun fik af onkel René
Idas nye ven Bubber, som hun fik af onkel René
Fine Ida
Fine Ida
Baby blue eyes!
Baby blue eyes!

Hygge med 3 bedster og 1 olde

Design by Farmor

Farmor har igen (igen, igen, igen!) været i strikkehjørnet. Vi har slet ikke opdateret med alle de nyeste kreationer (her taler vi cardigans, sokker mv.), men denne gang har Farmor overgået sig selv med to fine kreationer som vi bliver nødt til at prale lidt med.

Ida har fået en fiiiiiin brun cardigan med frække røde ande-knapper og den yndigste hue. Cardiganen er strikket efter ønske fra Mor som så en lignende cardigan for nylig og dristede sig til at sende en bestilling til Farmor. Traditionen tro lå bestillingen klar til Ida da vi kom hjem til DK igen. Og tingene er bare SÅ fine.

Den flotte cardigan
Den flotte cardigan
Ida i den nyeste kreation fra Farmor
Ida i den nyeste kreation fra Farmor
Ida siger stadig sin mærkelige lyd
Ida siger stadig sin mærkelige lyd og laver mærkelig næse og mund
Idas nye kjole - Design by Farmor
Idas nye kjole – Design by Farmor
2 x smuksakker!
2 x smuksakker!

91 års fødselsdag hos Olde Anne

Ida havde debut i den nye kjole da vi var til Idas oldemors 91 års fødselsdag i tirsdags, og hun var SÅ fin.

Ida mødte sin grankusine Naya for første gang og de to hyggede og legede rigtig godt sammen. Naya var rigtig sød til at sørge for at Ida havde legetøj og Ida var meget optaget af hvilke numre Naya lavede.

2 glade grankusiner
2 glade grankusiner
Olde Anne og de to oldebørn
Olde Anne og de to oldebørn tager en slapper
2 frække tøser
2 frække tøser, der ikke gider sidde stille længere!

Mors gemmer

Mor har været i gemmeren hjemme hos Mormor og har fundet et par gamle billeder frem så man kan sammenligne Mor og Ida som små. God førnøjelse 🙂

Onkel René holder Mor på dåbsdagen
Onkel René holder Mor på dåbsdagen
Mor og Onkel René leger bondegård
Mor og Onkel René leger bondegård
Mor holder en farlig slange i børnehaven
Mor holder en farlig slange i børnehaven
Mor er i stalden med Morfar og klappe lammene
Mor er i stalden med Morfar og klappe lammene

Idas madfest

Mors shoppingtur

I går holdt mor Ida-fri og tog på shoppingtur. Mor havde fået skattepenge retur og far havde givet ordre til mor om at forkæle sig selv lidt for de penge, så det var mors plan mens babysitter Daniella var forbi og lege med Ida.

Daniella og Ida er heldigvis blevet rigtig gode venner og der er nu ingen brok når mor smutter afsted et par timer og får lidt alenetid.

Mor havde besluttet sig for at hun ville købe en Marc Jacobs taske til sig selv, som har stået på ønskesedlen i lang tid. Så det gjorde hun 🙂

Mors nye fine, fine taske
Mors nye fine, fine taske

Mor er dog efterhånden blevet bedre til at shoppe til Ida end til sig selv så Ida fik også lidt forkælelse i form af sommergule-shorts, en fin t-shirt og et par solbriller.

Idas er klar til sommer!
Ida er klar til sommer!

Mor ville selvfølgelig lige teste brillerne da hun kom hjem, men det synes Ida var en dårlig idé.

"Ej, jeg gider altså ikke ha' de her mærkelige briller på!"
“Ej, jeg gider altså ikke ha’ de her mærkelige briller på!”

…så det lykkedes først at få et billede med brillerne på da far kom hjem og kunne holde Idas arme 🙂

"Alright - så får I 1 billede!!"
“Alright – så får I 1 billede!!”
Se lige mine nye seje sommerbukser!
Se lige mine nye seje sommerbukser!

Idas madfest

I dag holder mor og Ida hviledag ovenpå masser af aktiviteter i løbet af ugen. Den har stået på en tur i supermarkedet og ellers bare hyggedag og store vasketøjsdag inden vi skal rejser mod dk.

Ida har holdt madfest til frokost med brødhapsere med tunsalat, agurkestænger og frugtsalat hapsere (kiwi, meloner, ananas, appelsin osv.). Det endte med at blive noget af en forestilling og mor måtte i gang med rengøringen bagefter, men Ida havde en fest og fik udforsket en masse mad.

Mor har lavet tunsalat-hapsere til Lilletutten
Mor har lavet tunsalat-hapsere til Lilletutten
...Og frugtsalat-hapsere
…Og frugtsalat-hapsere
Uuuuh, den er lidt sur denne her!
Uuuuh, den er lidt sur denne her!
Ida synes bare det er SÅ sjovt at spise hapsere selv!
Ida synes bare det er SÅ sjovt at spise hapsere selv!
Ida grinebidder med yndlingsansigtsudtrykket
Ida grinebidder med yndlingsansigtsudtrykket
Man kan lige have en gemmer til senere i hagesmækken
Man kan lige have en gemmer til senere i hagesmækken

Og resterne fra dagens frokost opsamlet diverse steder fra….

Doggybag anyone?!
Doggybag anyone?!

Og når man så har spist har man en masse energi, der skal brændes af.

Lille frøken fræk udforsker stole og bordben
Lille frøken fræk udforsker stole og bordben

…men når man kun kan kravle baglæns kommer man nogen gange til at sidde fast under møbler og i bordben…

Hjælp mig dog i stedet for at tage billeder mor!
Hjælp mig dog i stedet for at tage billeder mor!

Forår på vej…

Forårsrengøring

I torsdags var der forårsrengøring i kalalen udenfor vinduet. Det indebar at et kæmpe skib sejlede forbi med en stor påhængs-skraldebåd og alle de skibe, der var sunkede, brændte eller på anden måde skulle skrottes blev hevet op med den store orange kran og smidt over i skraldebåden. Det så lidt voldsomt ud, men bare på vores lille udsigtsstykke hapsede de tre både, så det må have været tiltrængt!

Forårsrengøring
Forårsrengøring

Gæssene er også gået i gang med forårsrengøring oppe på land og hapser hvad der måtte være af næring på jorden. Og så larmer de!

Forårsrengøring
Forårsrengøring

Besøg af Henriette og Co.

I torsdags havde vi også besøg af Henriette og hendes to døtre Juliane og Elisabeth. Som de øvrige to gange hyggede pigerne helt vildt og Juliane og Elisabeth tog sig godt af Ida. Juliane har endda opkaldt sin dukke (som er med på billedet herunder) efter Ida 🙂

Tre små prinsesser hygger!
Tre små prinsesser hygger!

Mor fik den fineste buket af Henriette og pigerne, og mor og Henriette hyggede, sludrede og drak kaffe imens pigerne legede på gulvet.

Mor fik fine blomster
Mor fik fine blomster

Tak for endnu et dejligt besøg alle tre!

 

Kravlemusen

Op på knæ

Ida er begyndt at tage tilløb til snart at ville kravle. Når hun ligger på et underlag, som ikke er glat, skubber hun sig bagud med det resultat at hun kan komme op på knæene. Så står hun sådan i nogle sekunder og så ligger hun sig ned på maven igen. I går kunne man virkelig se at hun var ved at øve teknikken og gjorde det flere og flere gange som dagen gik.

Koncentration....
Koncentration….
Victory! Se hvor sej jeg er!
Victory! Se hvor sej jeg er!

Farmor mener bestemt at Ida kommer kravlende hen til hende næste gang vi ses, så Ida og mor går i træningslejr i håb om at opfylde det ønske 🙂

Blomster til mor

Mor har – igen – fået en kæmpe buket blomster. Denne gang er det fra damen, som fik den gamle symaskine som tak for den.

Blomster til mor
Blomster til mor
Sedlen på blomsterne
Sedlen på blomsterne

Mor er jo egentlig bare glad for at nogen måske kunne få glæde af den selvom den ikke var helt fejlfri. Og ligeledes glad for at hun ikke skulle sætte den ned som storskrald med frygt for at stille den forkert og dermed få en bøde 🙂

Blomsterne var blevet leveret mens mor var på tur og Daniella passede Ida. Sikke en skøn overraskelse at komme hjem til 🙂

En glad lille bademus
En glad lille bademus

Farmor og Farfar på besøg

I den forgange uge har vi haft besøg af Farmor og Farfar. Oprindeligt var planen at far skulle have været i Sverige til møde nogle dage i denne uge og derfor var Farmor og Farfar tilkaldt for at hjælpe med pasning af Ida og selvfølgelig for at hygge med Lilletutten og mor 🙂 Fars møder blev dog flyttet så det endte ud med bare at være et hyggebesøgaf med hele familien.

Farmor og Farfar kom onsdag eftermiddag og tog afsted igen søndag morgen. I løbet af ugen har vi haft en masse tid til hygge, men traditionen tro har Farmor og Farfar også været sat i arbejde. Farfar med diverse praktiske projekter – typisk involverende elektricitet. Farmor med strikkeprojekter og med underholdning af Lilletutten mens mor og far har lavet andre projekter.

Dette visit indebar følgende:

-Ophængning af ny spisebordslampe

-Trækning af strøm og opsætning af lampe på altan

-Opsætning af natborde (efter visit i Ikea og byggemarked)

-Reparation af trøje og suttesnor samt hækling af ny suttesnor

-Færddigørelse af 3 nye trøjer og en halsedisse til Lilletutten

-Udarbejdelse af udendørs seng til Lilletutten (del 1)

-Dødserklæring af mors symaskine (RIP)

-Fiksning af køkkenlampe

-Og en masse andet!

 

Idas nye udendørs seng

Efter lidt brainstorming besluttede mor og far i samråd med Farfar at udbygge en Ikea seng frem for at bygge en krybbe helt fra bunden. På den måde var vi sikre på at der ikke var splinter, skarpe kanter og giftig maling involveret.

Løsningen blev derfor at finde en egnet seng i Ikea og så selv montere vandtætte sider og kaleche. Første arbejdsdel bestod i at sætte siderne på, sætte 2 hjul og håndtag på så den kan flyttes rundt uden at Ida selv kan rykke med den. Der blev monteret sele så hun ikke stikker af og der blev sat kalecheholdere på så der hverken kommer sol eller regn ned til Lilletutten. Mor lavede også et dækken, der kan sættes på med velcro så der ikke kommer vand og vind ned i kabinen ovenfra. Nu mangler mor blot at få lavet og monteret kalechen, udarbejde et myggenet til sommer samt sy en madrasbeskytter så den ikke får fugt. Mors symaskine er dog afgået ved døden så mor må købe sig en ny før sengen kan laves færdig.

Idas nye udendørs seng
Idas nye udendørs seng

Tak for besøget Farmor og Farfar! Vi ses snart igen!

Familiehyggeweekend

Barnevognsløb

Solen kom frem i torsdags så Ida og mor fik debut på løb med klapvogn. Lad det være sagt med det samme: Det var dødhårdt! Mor løb kun 3,3 km på ca. 26 min. Absolut ingen præmietid, men hun kom ud og det var det vigtigste!

Ida fortrak ikke en mine under løberiet. Hun sad blot med sin sut og så meget cool ud, mens mor svedte tran.

Mor og Ida gentog successen i dag og mor synes stadigvæk det var drønhårdt, men det skal nok blive godt om nogle uger.

Det er dog ikke kun mor som træner fysikken. Vi klør også på for at styrke Lilletuttens musker, og hun er allerede ret skrap til at komme op og stå når man hjælper med balancen.

Ny døgnrytme

Nu hvor Ida har rundet et skarpt hjørne (½ år) er det på tide at udfase hendes aftenlur. Ida har de sidste 2-3 uger sovet kortere tid end normalt i løbet af dagen og rigtig dårligt i løbet af natten, så mor og far har tolket det som om det er på tide at skære ned på søvnen i dagstimerne i håb om Ida så sover det længere om natten.

Fra Ida var 4-6 måneder så et døgn med Ida således ud:

7.00 – Morgenmad (flaske) og leg
9.00 – Formiddagslur
11.00 – Frokost (grød eller mos og derefter flaske) og leg
13.00 – Middagslur
15.00 – Eftermiddagssnack (grød eller mos og derefter flaske) og leg
17.00 – Aftenlur
18.00 – Aftensmad (grød eller mos og derefter flaske) og roligere leg. Evt. et bad.
20.30-21.00 – Sengetid

Nu har vi rykket lidt på tiderne så det nu gerne skulle se således ud indenfor den næste uges tid:

7.00 – Morgenmad (havregrød og derefter flaske) og leg
9.30 – Formiddagslur
11.30 – Frokost (grød eller mos og derefter flaske) og leg
14.00 – Middagslur
16.00 – Eftermiddagssnack (grød eller mos evt. med lidt blødt frugt (appelsin eller banan) og derefter flaske) og leg
18.00 – Aftensmad (smagsprøver hos mor og far hvis maden egner sig dertil og  derefter flaske) og roligere leg. Evt. et bad.
19.30-20.00 – Sengetid

Vi startede den nye rytme i lørdags, men allerede i går blev rytmen lidt rodet da vi var på tur og Ida ikke fik sovet mere end 2×20 min. i løbet af dagen og derfor var træt og pylret om aftenen. I nat sov hun dog rigtig godt – kun med kort opvågning kl 00.20 og en suttemontering kl 5.30 – og så vågnede hun kortvarigt da far skulle op og på arbejde 6.30. Mor og far krydser fingre for at Ida sover lige så fint de næste mange nætter!

Lørdagsvisit hos Åsa

Lørdag var vi på besøg hos fars chef Åsa. Åsa havde inviteret til frokost så den lille familie havde pakket sit habengut og drog afsted. Det var rigtig hyggeligt og Ida nød den ekstra opmærksomhed. Åsa har også en altan så på bedste nordiske manér blev Ida trillet udenfor så hun kunne få sin eftermiddagslur.

På besøg hos Åsa
På besøg hos Åsa

Ikea

Idas ½ års fødselsdag søndag blev fejret i Ikea. Vi manglede et par småting og tænkte, at vi ville benytte os af en friweekend uden besøgende til lidt familiehygge i Ikea. Vi nåede dog lige at fejre Ida med flag ved morgenbordet.

Hurraaaaaaa!
Hurraaaaaaa!

Ida synes det var ganske hyggeligt med tur i Ikea, selvom hun ikke fik sovet så meget undervejs. Hun holdt dog humøret højt fordi hun følge med i hvad der skete fra klapvognen.

Tid til leg undervejs
Tid til leg undervejs

Ida fik sig et tårn i fødselsdagsgave i Ikea. Herunder ses det hvordan far bygger tårn og Ida smadrer tårn.

MinTicker.dk Ticker

Ude godt, hjemme godt!

Efter et par uger hjemme i DK er vi nu vendt retur til Amsterdam. Rent logistisk var det en udfordring da vi alle – og især Ida – havde fået et væld af gaver til jul så vi måtte prioritere lidt i gaverne og efterlade resten i DK. Vi regner med vi kan lokke nogle af bedsterne til at tage gaverne med herned hvis de kommer i bil på et tidspunkt.

Herunder ses et ultrakort billed-sammendrag fra julen 2012. Vi nåede vist at se hele familien og nåede også et par enkelte dage hvor vi bare slappede af og legede med Ida.

Tak for nogle skønne dage allesammen og tak for gaverne til Ida!