Så blev ‘Lillepigen’ 2 måneder! Hun kan dog snart ikke betegnes som Lillepigen mere da hun er ved at være rigtig stor – i dag er hun for første gang i en str. 74 bodystocking som passer i længden på kroppen men som stadig er meget lang i ærmerne – Ida må have meget lange ben (hvilket dog undrer både moderen og faderen som begge har hobbit-ben) for hun kan næsten ikke strække dem i str. 68 dragter mere. For god ordens skyld så er str. 68 2-4 måneder mens 74 er 4-6 måneder.
Ida 2 måneder – med lange ben og lange ærmeopsmøg!
Fra lejlighed til ‘hjem’
I går tog den lille familie på en megt velkoordineret tur til Ikea med en indkøbsseddel på 7 sider (lavet på Ikeas hjemmeside så der automatisk påføres lagernumre) og kom hjem med alt på nær 2 ting på listen. Eller det vil sige alt blev købt og betalt i går men leveres først i eftermiddag hvor vi så går i ‘samle-mode’.
Førsteprioriteten bliver at få samlet Idas nye seng og puslebord så alle tre slipper for ondt i ryggen 🙂 Udover seng og puslebord rummer leverancen også 1 skab og 2 kommoder samt diverse løsdele (kvitteringen var 1 meter lang og beløbet i Euro var 4 cifret!).
Vi afventer også et tørrestativ, som ankommer med de resterende ting i aften – indtil da klarer vi os med alternative tørremuligheder og hyppige udluftninger 🙂
Ida hjælper mor med vasketøjet og holder øje med det ikke falder ned – naboerne må tro vi gør klar til halloween med spøgelsesdragter i vinduet 🙂 (bemærk i øvrigt den lækre udsigt til kanalen!)
Indtil videre har det regnet siden Ida og mor stod op så alle udendørs projekter er udskudt da vi jo ikke har barnevognen med og Ida ikke har regntøj til at have på i bæreselen. Der er dog masser af rengøringsprojekter at tage fat på indendørs 🙂
Mandag var det 1 måned siden Ida pigen kom til verden. Siden da er der løbet meget vand i åen – hun er begyndt at kunne lide at være i sin barnevogn (mor og Ida triller 2 timer hver formiddag mens Ida sover – Ida har også taget en enkelt trilletur på 45 minutter i vågen tilstand UDEN at brokke sig – det kræver dog hun er helt mæt og træt – men falde i søvn i barnevognen vil hun stadig ikke), hun er begyndt at grine og smile og nærmer sig at have en personlighed (hun har arvet en vis mængde stædighed og ivrighed fra sin mor og oldemor, hvilket straks viser sig hvis maden ikke står på bordet når Ida er sulten) og så er hun vokset ud af størrelse 50 og 56 og har ligeledes allerede arkiveret en del dragter i størrelse 62 fordi de ikke er lange nok til hun kan strække fødderne ud, så mor har været ude og købe nye dragter i størrelse 68 da der kun var ganske få af dem i garderoben i forvejen.
Lege og pusletid
Ida elsker at blive puslet og leget med på puslebordet og ligger som regel og smiler og griner så snart hun får bleen af og får lov at strutte lidt med numsen. Det startede da mormor var på besøg for et par uger siden hvor mormor og Ida brugte lang tid på at hygge på puslebordet og siden da har Ida elsket puslebordet – vi håber vi kan skabe samme glæde for at blive puslet når vi rykker til Amsterdam hvor vi skal have et andet puslebord.
Ida er også helt tosset med sælerne på indtrækket i hendes lift som hun sover i. Sælerne har store sorte øjne som Ida kan stirre på i lang tid før hun bliver utålmodig. Billedet herunder viser Ida i liften, hvor hun snakker med sælerne.
Ida 1 måned
…og som kronen på værket får I også et nyt lille klip af Ida som hygger med sælerne og smiler og griner. Så har bedsterne lidt nyt at vise frem 🙂
Endelig oprandt dagen og lille Ida blev født. Det skete den 3. august efter mor var blevet sat i gang d. 2. august kl 9.00 med en ve-stimulerende pille. Kl. 16.00 begyndte de første veer at komme og kl. 19.00 var der 1,5-4 minutters interval mellem veerne. Veerne var dog endnu ikke så smertefulde så moderen vidste godt, at det endnu var for tidligt at tage afsted til hospitalet. Kl. 21.30 tog veerne til og mor ringede til Rigshospitalets akutjordemoder for at høre hvornår vi måtte komme ind. Vi fik grønt lys til at komme ind så snart vi ville, men da forældrene godt vidste, at der kunne gå mange timer før Ida kom ud valgte vi at blive hjemme så længe vi kunne for at undgå at blive sendt hjem fordi vi var for tidligt på den, men også fordi vi vidste, at det ville være langt rarere for os at blive hjemme og slappe af så længe som muligt frem for at ligge i en hospitalsseng.
Mor valgte derfor at sende far ind og få et par timers søvn på sofaen mens hun lå og jamrede sig over veerne med rigelige mængder puder og varmepuder i soveværelset.
Afsted med taxa
Da kl. var 02.30 blev veerne for meget for mor, som ringede til Rigshospitalet og sagde at vi var på vej. Så var de advaret og kunne nå at indkalde en ekstra jordemoder skulle det være nødvendigt. Mor fik pakket de sidste ting, gjort sig klar og vækkede til sidst far, som blot skulle bestille en taxa og så var vi afsted.
De første timer
Da vi kom ind på Riget startede de med at lave en undersøgelse af mor og maven. De tjekkede Idas puls, veernes regelmæssighed og hvor meget mor var åbnet. 4 cm. Jordemoderen sagde, at vi var kommet på det helt rigtige tidspunkt da vi var i ‘aktiv fødsel’, hvilket betyder, at man ryger direkte ind på fødegangen. Der lå vi så et par timer med veer som mor stadigvæk havde nogenlunde kontrol over og det eneste smertelindring hun fik var derfor en varmepude.
Mor har veer
I starten kunne far bruge tiden på at læse nyheder på Tabben (læs: en iPad-agtig sag), men efterhånden blev veerne så slemme, at han gerne ville holde mor i hånden. Far ville gerne hjælpe mor så godt som han kunne så han holdt øje med ve-monitoren, som registrerer ve-aktiviteten og intensiteten. Hver gang der var en ve på vej sagde han ‘Så! Nu kommer der en mere’ hvortil mor kunne svar ‘Tak det vidste jeg godt!’ og hver gang veen havde toppet og monitoren viste, at veen var nedadgående sagde far ‘Så skat! Nu er den væk igen’ hvortil mor kunne svare ‘Nej det er den altså ikke bare fordi skærmen viser det!’ Det havde vi det mægtig skægt med et par timer 😉
Det næste skridt op af smertelindringsstigen bød på de såkaldte ‘Bistik’ også kaldet steriltvandspapler. Det består af seks indsprøjtninger i lænden for at lindre lændesmerter under fødslen. Det skulle eftersigende gøre ligeså ondt som at blive stukket af en bi – deraf navnet 🙂 Mor er blevet stukket af bier tre gange i hendes liv – en gang på armen og to gange i øjet – og dem i øjet gjorde altså temmelig meget mere nas end det almindelige på armen. Dog var smerten ved stikkene i øjet INTET i forhold til smerten ved at få de famøse steriltvandspapler. Det gjorde mildt sagt røv-ondt og ikke nok med det – så skulle man have seks af dem :s
De sidste timer
På et tidspunkt stoppede veerne med at komme regelmæssigt og jordemoderen mente derfor der skulle lægges et ve-drop for at få dem i gang igen så Ida kunne komme ud. Ve-droppet lægges i en slange i hånden, men jordemoderen havde rigtig svært ved at finde en blodåre. Hun prøvede en gang i hver hånd, men begge gange mislykkedes det og hun måtte pille nålen ud igen. Til sidst måtte hun hente en kollega og få hende til at lægge det. Et par timer senere faldt det drop dog også ud så det måtte lægges en fjerde gang. Ve-droppet hjalp dog og veerne kom godt i gang så der nærmest ingen pauser var imellem veerne.
Da veerne var værst bad moderen om at få lagt en epiduralblokade/rygmarvsbedøvelse. Den satte ind nærmest med det samme og tog toppen af veerne. Den var virkelig effektiv og gjorde at moderen følte hun igen kunne kontrollere veerne. Der gik dog ikke mange timer efterfølgende før presseveerne satte ind, hvilket epiduralblokaden ikke hjælper på.
Presseveerne varede i ca. 1,5 time før det blev besluttet at Ida skulle forløses med en sugekop. Fostervandet var blevet grønt, hvilket kunne være et tegn på at hun var begyndt at blive stresset derinde. Der var dog tidligere blevet sat en elektrode op på hendes hoved til at måle hendes puls og den var på intet tidspunkt unormal.
Moderen var godt mør efter mange timers veer og ingen søvn og dertil mente jordmoderen at Ida lå en smule skævt derinde hvilket gjorde hende sværere at presse ud. Der var efterhånden kommet en del ekstra folk på stuen og det blev således en noget mere erfaren jordmoder, som gav presseveerne et par ekstra forsøg før sugekoppen hvor hun fysisk forsøgte at hjælpe med at få prinsessen ud – det hjalp heller ikke og kl. 14.34 kom Ida til verden efter et enkelt træk med sugekoppen.
Navlestrengen blev klippet af en jordmoder, selvom vi egentlig havde aftalt at farmand skulle gøre det, men når fødslen sker med sugekop skal baby så hurtigt som muligt over til børnelægen og tjekkes. Der var ti fingre, ti tæer og hvad sådan en lille fis ellers skal have. Hun var helt perfekt og som prikken over I’et startede hun sin tilværelse med at lave både #1 og #2 på moderens bryst.
11 dage forsinket, men ud det kom hun og tog de nybagte forældre med storm. Velkommen til lille Ida.
Efter en time på Rigshospitalets Fødemodtagelse er de vordende forældre netop hjemvendt… stadig uden baby. Der er blevet målt blodtryk og kørt en såkaldt strimmel, hvor man måler babys hjertelyd og ve-aktiviteten og alt så helt fint ud. Vi præsterede også at lave en fin plukve, som nåede 100 på skalaen – vi har ingen idé om, hvad det betyder, men tænker at når 100 var det højeste var det nok meget godt 🙂
Læge-damen skønnede Lillepigen til at være ca. 3250 gram, som er samme vægt som hendes mor.
Rigshospitalets Fødemodtagelse
Læge-damen lavede også en undersøgelse af situationen ‘down-under’ og kunne konstatere, at livmoderhalsen næsten er forsvundet og, at livmodermunden har åbnet sig med ca. 1 fingers størrelse. Der var desuden ‘blødt og rart’ derinde bemærkede hun og kunne prikke lidt til Lillepigens hoved, som stod fint fast i bækkenet og på spring til at komme ud.
Læge-damen foretog også en hindeløsning hvor hun forsøgte at skubbe fosterhinden væk fra Lillepigens hoved så hun har nemmere ved at komme ud. Det gjorde mildt sagt pænt nas og gav en god idé om hvad der er i vente og hvorfor mænd ikke føder børn 🙂
Livmodermunden var ikke helt åben nok til at prikke hul på fostervandet – det kræver lige 1-2 cm mere. I stedet fik den vordende moder en modningspille, som gerne skulle sætte gang i processen. Vi fik også to piller med til i morgen såfremt vandet ikke er gået inden da eller der er kommet regelmæssige veer. Hvis fødslen ikke går i gang af sig selv i løbet af det næste døgns tid skal vi ind til endnu en undersøgelse i morgen (fredag) 13.45 for at se om der er kommet gang i noget. Er der det vil de formentlig prikke hul på fostervandet.
Så nu er det bare at vente, vente, vente. Godt der er masser af OL i tv så ventetiden kan blive fordrevet med det 🙂
Sådan ser man ud når man er står og venter på bussen på vej til Rigshospitalet med fuld oppakning i håb om at få baby ud:
Nej, Lillepigen er ikke kommet ud endnu.
Nej, der er ingen tegn på hun er på vej ud.
Og ja, vi skal nok sige til så snart hun er ankommet!
Lillepigen er åbenbart et august-barn (med mindre hun virkelig skynder sig!) – der er i hvert fald stadig intet, der tyder på, at hun kommer ud før hun bliver smidt ud af sin bz-hule.
Kun den vordende moder og farmor er stadig med i kapløbet om at gætte Lillepigens fødselsdato. Den vordende moder er dog PT ikke super entusiastisk på eget buds vegne…
Inspireret af udsalg hos Panduro Hobby har den vordende moder været i gang med at fabrikere øreringe til sig selv. Det blev til 3 sæt i meget sommerlige farver og mønstre. Skulle nogen ha’ lyst til et lignende sæt kan det nemt kreeres og leveres da der er blevet indkøbt et mindre lager af dingenoter og hobbygrej, så den mørke vinter i Amsterdam kan bruges på noget kreativt når Lillepigen engang imellem sover.
Nej, Lillepigen er ikke kommet ud endnu.
Nej, der er ingen tegn på hun er på vej ud.
Og ja, vi skal nok sige til så snart hun er ankommet!
Blot en status update til de spændte bedsteforældre om at Lillepigen stadig ligger trygt og godt i mavsen og hygger sig og stadig ikke viser tegn på, at hun vil ud og lege med os.
De vordende forældre trøster sig dog med, at der nu max er en uge tilbage før hun ankommer 🙂
27-07-2012 – det synes den vordende moder ville være en fin fødselsdato lige mellem faderens 06-06 og moderens 28-08 – Lillepigen har dog ikke travlt med at komme ud så der er intet, der tyder på hun nupper denne flotte dato heller.
Ventetiden fordrives stadig med små projekter i hjemmet – de sidste par dage har den vordende moder fået lavet en kæmpe sækkestol så der er ekstra siddepladser når f.eks. søndagsklubben indtager sofaen eller hvis man bare vil sidde lidt behageligt med Lillepigen.
Far tester sækkestolen – den er godkendt!Sækkestolen fyldes med krøyerkugler
Sækkestolsprojektet var en del nemmere end først antaget – et stykke stof på 220 x 140 cm syes sammen som et bolche og fyldes så med kugler hvorefter hullet man har fyldt kuglerne i syes til – bum, så har man en sækkestol! Dog har den vordende moder brugt lidt tid på at finde de rigtige kugler da de er temmelig dyre hvis man køber dem i en hobbyforretning. Man kan købe nogle tilsvarende flamingokugler til isolering i diverse byggemarkeder og her er en del penge at spare – dog gives der ingen garanti for at disse kugler ikke er behandlet med et brandhæmmende stof som er mistænkt for at være kræftfremkaldende og så synes den vordende moder pludselig ikke prisen var så interessant. I stedet har hun fundet kuglerne i 3 mindre sækkestole i grimt betræk som allerede var syet men som lå som rester i henholdsvis Silvan og Jysk – på den måde fik hun de rigtige ‘sunde’ krøyerkugler og holdt stadig prisen under hvad hobbyforretningerne ville have for en tilsvarende mængde (340 L) og langt under hvad en Fat Boy eller lignende ville have kostet i samme størrelse. Dertil fik hun den i det stof hun selv ville have som passer ind i stuens andre farver.
Hverken Kim, Grete eller den vordende fader fik ret med datoer så nu venter vi andre blot i spænding og ser hvem der får ret. Den vordende moder håber på det bliver et af de tidlige bud da hun efterhånden er ret plaget af bækkensmerter når hun går mere end blot et par minutter af gangen. Hun vælger dog at tage det som et tegn på at ‘der sker noget’ længere sydpå og at kroppen så småt er ved at gøre sig klar….men nu får vi at se 🙂
