Danmarksturné i billeder

Udover at fejre Idas fødselsdag (som dog var højdepunktet!) fik vi også nået en del andre ting i løbet af ugen i Danmark, hvor vi nød Fars sidste ferieuge. Vi nøjes dog med et par billeder og kortere billedtekster frem for en meget lang tekst om den skønne uge i DK.

Kort opsummeret nåede vi dog:

  • Mindst 100 kaffeselskaber i Idas nye legekøkken
  • Bryllup i Rørvig
  • Svømmehal i Viborg
  • Sejltur på Søndersø og Nørresø i Viborg
  • Hobro Mini Zoo
  • Besøg hos Olde Anne
  • Randers Regnskov
  • (Mor benyttede at Ida var mandsopdækket hos Farmor og Farfar til at tage en café-tur med 3 gode venner i Århus)
  • Fødselsdag(-sforberedelser) for Ida
  • (Far nupsede lige endnu et bryllup lørdag aften før vi fløj tilbage søndag!)
  • …og en masse hygge med hele familien!

Hobro Mini Zoo

Et ok sted til børn under skolealderen. Masser af klappedyr og en fin legeplads.

Ida og Mormor hygger med en vovse
Ida og Mormor hygger med en vovse
Ida og Mormor gør klar til rutschetur
Ida og Mormor gør klar til rutschetur
...Halvvejs nede, det går vist lidt stærkere end Mormor havde forventet!
…Halvvejs nede, det går vist lidt stærkere end Mormor havde forventet!
Så ramte vi jorden efter nogle heftige sekunder!
Så ramte vi jorden efter nogle heftige sekunder!
Ida eeelsker bare at gynge!
Ida eeelsker bare at gynge!

Besøg hos Olde Anne

Det blev også til en hyggestund hos Olde Anne, som var meget imponeret over Idas hurtige små skridt rundt i stuen.

En på 1 år og en på 91 år!
En på 1 år og en på 91 år!
Eftertænksom Tut!
Eftertænksom Tut!

Tilbage i Amsterdam

Ida maler med farvekridt
Ida maler med farvekridt
Idas flotte tegning
Idas flotte tegning
Idas debut med youghurt og egen ske og tallerken
Idas debut med youghurt og egen ske og tallerken
Godt man kun havde ble på, for det blev meget værre end det her!
Godt man kun havde ble på, for det blev meget værre end det her!
De første tomater på vej på altanen!
De første tomater på vej på altanen!
Der slappes af med Traktor Tom
Der slappes af med Traktor Tom

That’s all folks!

 

Ida 1 år!

I lørdags var en stor dag, hvor vi kunne fejre Idas første fødselsdag.

Fødselartutten!
Fødselartutten!

Idas vægt stagnerer stadig omkring de 9,5 kg. Ida er vokset 1 cm på den sidste måned så hun nu måler 76,5 cm. Mor har mistet overblikket over alle Idas bisser, for det ser ud som om der er rigtig mange nye på vej lige under de røde, hævede gummer og Ida er temmelig pjevset. Sidst Mor fik lov at tælle kunne vi dog se 4 i overmunden, 3 i undermunden og 1 kindtand halvvejs igennem.

Dagen

Vi startede dagen med at synge fødselsdagssang for Ida mens hun stadig sad i sengen. Ida synes dog det var pænt mærkeligt at Mor og Far, Farmor og Farfar skulle stå der i mørket og synge og Ida ville egentlig bare gerne op og have noget morgenmad. Så det kom hun. Først skulle flaget dog lige hejses.

Den lille familie ser på at Farfar sætter flag op
Den lille familie ser på at Farfar sætter flag op
Farfar hejste flaget for Ida
Farfar hejste flaget for Ida
Ida hjalp også selv med at pynte op med flag i haven
Ida hjalp også selv med at pynte op med flag i haven
Så blev der åbnet gaver - denne her er fra Kornelia og hendes forældre
Så blev der åbnet gaver – denne her er fra Kornelia og hendes forældre

Gæster og Gaver

Vi fejrede Idas fødselsdag i Malling hos Farfar og Farmor sammen med alle bedsterne og 2/3 older.

Fødselsdagshygge!
Fødselsdagshygge!

Far og Mor havde inviteret til grill-frokost og derpå kaffe-og-kage. Far styrede grillen med hård hånd og med assistance fra Farfar, mens Mor og Farmor stod for lagkage, boller og kaffe delen.

Idas første lagkage!
Idas første lagkage!

Mor lavede lagkagen med en ambition om at Ida skulle kunne lide den så den blev smækfyldt med friske jordbær, hindbær og blåbær, og Ida synes den smagte skønt og var dejlig grattet at lege med. Mor havde været på jagt efter et 1tal til kagen og efter besøg i mange butikker lykkedes det at finde det. Butikken havde ovenikøbet også bogstaver til kagen men i mangel af et A blev det til Tut i stedet for Ida.

"Uuuuhm, lagkage er topnice!"
“Uuuuhm, lagkage er topnice!”

Mor og Far havde bedt gæsterne om bare at give Ida en lillebitte gave og så hellere give et lille bidrag til Idas opsparing. Ida har masser af legetøj og synes egentlig indpakningen er ligeså sjov som selve gaven, så i stedet for et gavebad fik Ida små gaver samt en masse, masse penge til opsparingen som hun kan bruge når hun bliver stor og rent faktisk mangler noget! I lørdags fik Ida således en masse pixibøger, en pixibogsholder og nogle sæbebobler, og det faldt i god jord hos fødselaren som ELSKER pixibøger! Far og Mor var også glade for så var gaverne meget lettere at få i kufferten hjem til Amsterdam.

Ida har dog også fået nogle rigtige gaver i Amsterdam.

Dukkevognen fra Mormor
Dukkevognen fra Mormor
Dukken fra Oldemor Tove
Dukken fra Oldemor Tove
Bondegården fra Mor og Far
Bondegården fra Mor og Far

Ida har også fået et fint legekøkken i træ af Farmor og Farfar, det får dog lov at blive boende i Malling indtil vi vender tilbage til lejligheden på Frederiksberg. Vi har dog allerede holdt mange the-selskaber i det nye køkken, som Ida synes er SÅ hyggeligt at lave mad i.

Legekøkkenet fra Farmor og Farfar
Legekøkkenet fra Farmor og Farfar

Ida havde en skøn dag og nød al opmærksomheden. Ida synes dog også det var en smule overvældende så Mor og Far konkluderede at det havde været helt perfekt med et fødselsdagsselskab på 10 personer så det foregik på Idas præmisser.

Ida modtog også gaver fra Fars moster Bitte og onkel Erik samt Sabrina, Ole og Kornelia på dagen, og Mor og Far er så glade for at de også havde tænkt på Lilletutten.

Da vi returnerede til Amsterdam lå der også en lille hilsen fra Idas veninde Liv og hendes forældre og ventede på os i postkassen.

Tak for gaver, besøg og ikke mindst hilsnerne allesammen!

Status anno 1 år

Mor har modtaget et nyhedsbrev med en liste over hvad man bør kunne eller snart kunne når man er 1 år.

Vi gør status:

Nogle vigtige milepæle for dit barn på 1 år er:

Grovmotorik:

  • Dit barn vil nu eller snart kunne gå uden støtte – Det har Ida HELT styr på, Ida tog sine første skridt lige før hun blev 11 måneder.
  • Dit barn vil snart kunne kravle på trapper – Vi har ingen trapper at kravle på herhjemme, men både i Farmor og Farfars campingvogn, samt på Mormors trappe er Ida ivrig og har teknikken til at kunne kravle op. Ned skal hun dog hjælpes med for ikke at slå sig.

Finmotorik:

  • Dit barn anvender nu pincetgreb (griber ting mellem tommel- og pegefinger) – Det har Ida gjort siden hun var 8 måneder gammel og sidst blev tjekket af sundhedsplejersken.
  • Dit barn vil snart kunne stable to klodser – Vi har endnu ikke testet med klodser, men Ida stablede til gengæld høje tårne af Mormors konservesdåser.

Sprogudvikling:

  • Dit barn kan sige ’mor’ og ’far’ – Der er vist et stykke vej endnu!
  • Dit barn begynder snart at kunne sige enkelte ord – Ida kan sige Hej, Tak, Ja og [N]ej.

Social udvikling:

  • Dit barn drikker selv af kop – Ida vil rigtig gerne og kan også, men spilder en del, så vi praktiserer det primært når vi er udendørs hvor der ikke skal tørres så meget op.
  • Dit barn begynder snart at pege på ting – Det kan vi vist takke Farfar og kulturturene rundt i stuen for 🙂 Ida og Farfar går altid mange ture og kigger på kunst, plakater, fotos og andet på væggene. Ida og Farfar peger og Farfar forklarer imens Ida siger ‘Det’. Ida tog sågar Olde Ellen med på tur og pegede rundt på alle billederne og fortalte vidt og bredt med pludren og ‘Det’!

Ida er vist godkendt 🙂

MinTicker.dk Ticker

Tak, tak, tak!

Damevisit

Fra torsdag til søndag havde vi besøg af Julie (mors folkeskoleveninde) og Marie ( Julies uni-studieveninde). Vejret var perfekt og der var lagt op til ren hygge.

Smukke damer i Amsterdam
Smukke damer i Amsterdam

Fredag morgen tog vi i Vondelpark, hvor vi hyggede med lidt sopning, sol og  sæbebobler.

Damer i Vondelpark
Damer i Vondelpark

Derefter gik vi ind til byen hvor vi spiste frokost, mens Ida tog en lur i klapvognen. Vi nåede lige at konstatere før vi forlod frokostrestauranten, at klapvognen nok snart ville punktere da slangen bulede ud igennem dækket, og 30 meter senere var hjulet helt flat. Øv. (Bonusinfo: Mor halverede sin dæk-og-slange-udskiftnings-tid så det denne gang kun tog 30 min.)

Julie og Ida hygger
Julie og Ida hygger

Heldigvis havde mor to stærke hjælpere med, så Julie og Marie skiftedes til at bære Ida så mor kunne løfte og skubbe klapvognen. Vi satte retning mod den nærmeste sporvogn, men nåede lige forbi en lækker, lækker kagebiks først. Det fortrød vi ikke 🙂 Resten af fredag gik med rødvin, madlavning og hygge hjemme.

Lørdag var far far så mor havde babyfri og de tre damer tog på shopping i Zaandam, en forstad lidt nord for Amsterdam, hvor der er knap så mange turister. Her brugte vi et par timer før vi satte retning mod Amsterdam igen. Mor havde lovet gæsterne pandekager, og de blev indtaget på Smits Koffiehuis. Vi nåede dog kun halvt igennem dem før vi måtte kapitulere. De var gigantiske.

Julie i sin nyindkøbte tigerdragt
Julie i sin nyindkøbte tigerdragt
Trætte damer, som har spist alt for mange pandekager
Trætte damer, som har spist alt for mange pandekager
Trætte Heidi
Trætte Heidi
Trætte Jules
Trætte Jules
Trætte Mary
Trætte Mary

Efter pandekage-mave-klapning trillede vi ned og fandt os en kanalrundfart så vi kunne slå mave en times tid. Det var som altid hyggeligt.

Da vi returnerede til centrum slog vi et smut forbi Red Light District, hvor Marie ikke havde været før, trods det at hun var i Amsterdam sidste forår. Vi tog en hurtig runde i kvarteret, blot for at konstatere at de prostituerede åbenbart også holder fri af og til, for da vi var der kl 17 var vinduerne stort set tomme.

Lørdag aften var dedikeret til bytur. Vi startede ud med et spil Bezzerwizzer og et par drinks og tog derefter ind på Rembrandtplein, hvor vi rundede et par værtshuse og et par dansegulve. Mor vender sig altså aldrig til at man skal betale for at gå på toilet på en bar eller et diskotek, hvor man allerede har betalt for sine drinks :s Til gengæld er der rene toiletter, og det er dejligt!

Vi vendte snuden hjemad ved 4tiden og lå fint i vores senge 4.30. 7.30 stod Ida op, og selv om Far forsøgte at trække tiden lidt med at give Ida et morgenbad holdt det ikke længe, så vi fik kun et par timers søvn før vi var på igen. Helt om natten, helt om dagen! Vi var heldigvis alle tre temmelig friske alt taget i betragtning, så dagen gik med frokost på café og med hygge på tæppe i skyggen. Søndag aften fulgte mor og Ida damerne til toget efter en skøn weekend, med masser af tøsehygge.

Tak for besøget damer!
Tak for besøget damer!

Tak!

Ida er begyndt at sige ‘Tak’. Hun udtaler det uden T og med et meget dybt A, og det lyder så fint. Mor og Far er meget opmærksomme på at sige ‘Værsgod’ og ‘Tak’ når vi giver Ida noget, og det har båret frugt. Det er dog langt fra hver gang Ida siger tak, men det er en god start.

Ny tand

Mor opdagede i går, at der var dukket en ny tand frem fra den ene dag til den anden. Det er tand nummer 7, som nu er brudt igennem i overmunden, og som formentlig i kombination med hedebølgen hernede, har givet udslag i, at Ida har været pjevset og meget uselvstændig de sidste dage.

I dag har humøret heldigvis været bedre, og Ida har leget lidt alene så mor har kunnet få ordnet lidt hjemme.

I dag testede mor også for første gang en str 92 på Ida. Resultatet ses herunder. Str. 86 er perfekt. Str. 92 er stadig noget stor, men ikke så meget som forventet. Mors store pige!

Ida i str 92. Lidt stor, men ikke meget
Ida i str 92. Lidt stor, men ikke meget

Idas Ny-etablerede Sovehjerte

Ida er – omsider! – begyndt at sove igennem om natten. I nat sov hun sågar fra kl 20 og helt til kl 8, uden at vågne en eneste gang. Det var ren luksus!

Efter vi de sidste uger har forsøgt at ændre på Idas søvnrytme så hun kun sover en lur fra omkring kl 13-15 er Ida begyndt at være nem at lægge om aftenene, og endnu vigtigere – hun sover meget bedre om natten. Enkelte nætter vågner Ida 1-3 gange og skal have sutten, men som regel fisker hun den selv om natten. Mor kan konkludere at Ida selv har hapset sutten, fordi vi har 5 sutter i sengen så de er nemme og fange, og det er ikke altid den samme Ida har i munden om natten når mor er inde og kigge til hende som hun havde da hun blev puttet.

Efter en 20-8 lur kan man liiiige holde til en tur med dukkelise i dukkevognen
Efter en 20-8 lur kan man liiiige holde til en tur med dukkelise i dukkevognen

Keep it up Tutte!

Hjem til DK

I morgen springer vi på flyet hjem til Danmark. Det bliver Idas 15. flyvetur og denne gang har vi besluttet at forsøge at underholde hende med vores Tab (Samsungs version af en iPad) så den er klargjort med film og spil til turen.

Vi skal hjem og deltage i et bryllup på Nordsjælland, og vi har allieret os med Farmor og Farfar som taxi fra lufthavnen, babysittere lørdag – søndag samt som biludlejlningsfirma. Til gengæld får de: Ida – og så er alle glade 🙂

Om en god uges tid (d. 3.) runder Ida sin første fødselsdag. Den har vi besluttet at fejre med bedsterne og olderne i Malling hos Farmor og Farfar. Vi krydser fingre for godt vejr, så vi kan være i haven og hygge.

Skønne lille fødselsdagstut!
Skønne lille fødselsdagstut!

Ferietid

Så er vi retur og efterhånden vel ovenpå efter veloverstået Venedig- og campingtur.

Venedig – San Sebastiano Garden Hotel

Vi startede med 2 overnatninger i Venedig, hvor vi bare tussede rundt og hyggede selv.

Vi havde booket flybilletter med lavprisselskabet Transavia så vi valgte at medbringe vores paraplyklapvogn frem for at betale en klækkelig sum for Idas almindelige klapvogn. Det viste sig dog at være ganske heldigt, at vi havde truffet den beslutning, for Venedig består af rigtig mange kanaler – og ligeså mange trapper over disse kanaler! Dermed måtte vi løfte klapvognen op og ned af alle trapperne rundt i hele byen og vi var temmelig glade for at vi havde måtte nøjes med at få den noget lettere paraplyklapvognen med.

Bæreselen var et godt alternativ i Venedig!
Bæreselen var et godt alternativ i Venedig!

Da paraplyklapvognens ryglæn kan lægges næsten helt vandret havde Ida da heller ikke nogen problemer med at sove lure i klapvognen, omend hun sov noget kortere lure på campingpladsen end hun plejer at gøre.

Der holdes afkølningshvil i en park
Der holdes afkølingshvil i en park
Storcharmør!
Storcharmør!

Vi fløj fra Amsterdam til Treviso lufthavnen ved Venedig og kørte med en lufthavnsbus ind til busstationen. Det hele gik let og smertefrit, lige indtil far opdagede at nogen havde snuppet fars rygsæk ved det andet stop, der havde været på turen fra lufthavnen. Rygsækken indeholdt ALT fars tøj, toiletgrej og sko. Far havde heldigvis været klog nok til at tage pas og penge med op fra rygsækken så det havde vi heldigvis endnu. Buschaufføren var mildt sagt ikke særlig imødekommende og kørte bussen videre før vi nåede at få ud af ham hvad vi skulle gøre. Crap.

Efter at have fundet et kort over Venedig begyndte vi at gå mod hotellet. Da vi drejede ud fra busholdepladsen kom vi forbi et kontor med samme navn som stod på den bus vi kom med fra lufthavnen, så vi blev enige om at stikke hovederne ind for at se om de kunne hjælpe. Da vi var få meter fra døren ind til kontoret gik en anden mand ind af døren – med fars taske på ryggen. Vi blev temmelig forundrede og skyndte os naturligvis efter manden. Det viste sig at manden havde en rygsæk helt magen til og da den havde manglet fra bussens bagagerum tænkte han at der nok var en der var kommet til at tage den forkerte.

Vi var naturligvis glade for at kunne tage rygsækken med derfra, men manden var noget træt af at det ikke var os der havde hans egen rygsæk. Vi forlod kontoret igen få minutter efter. Lettede!

Venedigs kanaler med gondoler
Venedigs kanaler med gondoler

Venedig er en ganske smuk by. Man kan sagens nå at se byen på en weekend som vi gjorde, og det er et absolut must at have et kort over byen. Byen består af små gader og et utal af små stier og smalle genveje – og den er absolut ikke handicap og barnevognsvenlig. Anyways, nu kan vi krydse den af på vores to-do-liste 🙂

En gondolmatros i gang med at charmere
En gondolmatros i gang med at charmere

Lido di Jesolo – Camping Parco Capraro

Mandag formiddag blev vi hentet af Farmor og Farfar i Venedig. De var sejlet over til Venedig med vand-bussen for at hjælpe med at slæbe bagage (men vi ved i virkeligheden godt at det mest var fordi Farmor ikke kunne undvære Ida længere 🙂 ).

Hyggetutten med Farmor og Farfar
Hyggetutten med Farmor og Farfar

 

På vejen mod campingpladsen gjorde vi holdt ved et apotek. Mor var blevet ramt af madforgiftning og måtte lige hente lidt piller til maven inden vi ramte campingpladsen. Italienerne taler et minimum engelsk så det er virkelig svært at kommunikere med dem. Det viste sig da også, at mor havde fået piller mod forstoppelse og ikke mod diarre så der var ikke meget hjælp at hente der. Det fandt mor dog først ud af efter ferien, hvor hun googlede pillernes virkning. Tak apoteker-mand 🙂

Camping-klargørelse!
Camping-klargørelse!

 

Vi havde lejet en campingvogn på pladsen så vi blot skulle have vores tøj og andre pakkenelliker med. Farmor og Farfar havde desuden microovn, rejseseng, legetøj og en del andet Ida-grej med, så vi var godt dækket ind.

Farmor og Farfar havde også et badebassin med til Tutten
Farmor og Farfar havde også et badebassin med til Tutten

 

Campingvognen var ikke en rigtig campingvogn men nærmere en container, som var indrettet med soveværelse, værelse med 3 køjesenge (her sov Ida i rejsesengen), badeværelse, toilet og køkken-alrum. Udenfor var der en overdækket terasse med bord og 4 stole så man kunne sidde der og hygge. Vognen var spritny og fungerede super godt. Vi brugte dog primært vognen som soveplads, da vi derudover var hos Farmor og Farfar fra morgen til aften.

Campinghygge med vinorosso!
Campinghygge med vinorosso!

 

Det viste sig dog at være heldigt at vi havde eget bad da Ida en af aftenerne pludselig kastede en hel flaske mælk op som mor lige havde givet Ida. Så både mor og Ida måtte i brusebad før Ida kunne komme i seng. Farmor og Farfar var på vej ned til vores vogn, hvor de voksne skulle hygge med kaffe og brætspil mens Ida sov, men de måtte gå slukørede hjem igen med en spandfuld vasketøj fyldt med opkast som de i stedet kunne hygge med imens mor og far fik styr på Ida og vasket gulv osv.

Idas havde ligesom mor lidt maveproblemer, men hun virkede dog ikke til at det generede hende. Mor kan i dag se at der er en hel stribe tænder lige på trapperne i Idas mund så måske det har haft effekt på maven i Italien, og det påvirker helt sikkert også Idas humør i disse dage kan vi mærke. Den lille stakkel. Camping-ugen gik med god mad på grill, bade i poolen og ved stranden og ellers bare hygge med Farmor og Farfar med masser af leg og kørsel på børnetoget.

Helgrenerne hygger med dejlig mad
Helgrenerne hygger med dejlig mad
Ida og far leger
Ida og far leger
Ida og Farfar ved havet
Ida og Farfar ved havet
Ida og Farmor på togtur
Ida og Farmor på togtur
Ida og Farmor gør klar til en trækketur med cyklen
Ida og Farmor gør klar til en trækketur med cyklen

Tak for en dejlig uge og Idas første ferie Farmor og Farfar!

Hr. og Fru Danmark tager afsked
Hr. og Fru Danmark tager afsked

Gå, gå, gå!

Ida har øvet sig i at gå hele dagen. Vi har taget en dejlig afslappende feriedag hjemme, kun afbrudt af et besøg hos kiropraktoren og en tur ud til kanalen for at fodre ænder. Ida har derfor haft masser af tid til at gå fra mor til far. Fra TV-bordet til radiatoren. Fra sofaen til TrippTrapp stolen. Osv. Bare på een dag har man tydeligt kunne se Idas udvikling – ikke mindst i hendes selvtillid.

"Nå, hvor skal vi nu gå hen?"
“Nå, hvor skal vi nu gå hen?”

Ida rejser sig op og beslutter sig for at gå et sted hen, og hvis hun falder på vejen rejser hun sig igen og går videre….hvis der ikke er alt for langt. Rumpen må efterhånden være øm og Ida har da også ramt hovedet ind i ting et par gange, men med en krammer fra far eller mor er Ida snart på benene igen og går frejdigt videre. Iiiiih, hvor er Mor og Far stolte af deres lille tut!

Gæster og Fester!

Besøg! Besøg! Besøg!

Pyyyyh, hvor har vi haft travlt. Vi har været i Danmark hvor mor var til surprise polterabend hos Sabrina, som skal giftes på lørdag (yay!), til indflytterfest hos Marie og Nees og på besøg hos hele den pukkelryggede. Vi fik et par dages sommervejr så vi kunne smage på mormors græs og næsten på en regnorm og Ida synes det var lidt svært at sove når der var så varmt.

Ida fik lavet et godt styrt hjemme hos Farmor og Farfar da man lige skulle stå selv op af vinduet, hvilket resulterede i nedenstående flotte blå mærke lige i panden.

Ida et par dage efter styrtet
Ida et par dage efter styrtet

Dagen efter vores hjemkomst satte Farmor, Farfar, Bitte og Erik retning mod Amsterdam og 9 timer efter stod de i lejligheden med alle de julegaver, som vi ikke selv har kunnet have med i fly og andre pakkenelliker. Under besøget nåede vi at se tulipanparken Keukenhof med 7 millioner tulipanløg! Det var ganske fortryllende. Herunder ses blot et enkelt billede for mor er slet ikke færdig med at redigere sine billeder fra de sidste par uger endnu så der må komme en fotoreportage senere.

Et sneak-peak fra Keukenhof
Et sneak-peak fra Keukenhof

Vi nåede også på den obligatoriske kanalrundfart og havde god tid til at hygge og lege med Ida. Ida var som sædvanligt i højt humør og sad tålmodigt i klapvognen og kiggede rundt.

Da hele banden igen kørte mod Danmark ankom Pernille, Mathias og Liv for at besøge os.

Far, Pernille, Mathias og en sovende Liv
Far, Pernille, Mathias og en sovende Liv

Det var Livs første flyvetur og hun klarede det brandgodt med en lille lur undervejs. Liv og Ida hyggede med Idas legesager, selvom Ida var lidt en strid banan som hapsede al legetøjet fra Liv ligesom hun legede bedst med det. Liv kravler ikke helt endnu så Ida kunne snildt hapse legetøjet og kravle afsted med tingene så Liv sad tilbage uden noget. Liv affandt sig heldigvis med det og sad fint og kiggede rundt efter nye ting at lege med.

Mor og Pernille hyggede sig med drinks imens far og Mathias kokkererede alt fra Entrecote til Hotdogs. Nu har vi lige et par fridage med afslapning og playdate med vores tyske venner før vi igen fredag drager mod Danmark og bryllup samt en uges ferie i det jyske. Det glæder vi os til!

Ida har så småt tand nummer 5 på vej og er temmelig pjevset i disse dage. Hun vil helst hele tiden kravle rundt på mor eller far, men humøret stiger når man får en afkølet sut til de ømme gummer. Liv har muligvis skoldkopper under opsejling så vi er noget spændte på at se hvad det udvikler sig til og selvfølgelig om Ida i såfald også får skoldkopper inden længe.

Dyrevennen Ida

Af flere omgange har vi været i kontakt med dyr. Bl.a. i Keukenhof (Tulipan-park) og i Amstelpark, hvor der begge steder var en petting zoo med køer, heste, får, geder, hængebugsvin osv. Vi hilste også på en lille hundehvalp i forbindelse med frokost en dag og det endte med at den ellers så glade hundehvalp måtte se sig slået af en endnu gladere Ida som meget gerne ville klappe og lege med den lille hund.

Mor og Ida hilser på en ged
Mor og Ida hilser på en ged

Vinke vinke!

Ida begynder at forstå flere og flere ord. Hun elsker når vi synger klappe-kage-sangen og hopper på rumpen mens hun selv klapper. Hun forstår ‘Tak for mad’ og begynder selv at klappe når vi siger det (en af vores rutiner) og ved at man så kommer ned på gulvet og leger. For nylig er hun også begyndt at vinke når vi siger ‘Vinke vinke’. Da vi var hos kiropraktoren forrige gang vinkede hun til en lille pige, som var på vej ud af døren helt uden vi havde sagt ‘Vinke vinke’.

Farmor og Ida har øvet ‘Værsgo – tak’ og Ida er begyndt at dele sin mad. Eller det vil sige, hun rækker et stykke ud med hånden men tager hånden tilbage før man kan nå at tage maden.

Ida er også begyndt at forstå ‘Skal bamsen/dukken/mor/far ha’ en krammer?’ Når vi spørger og rækker bamsen frem tager Ida den op til hovedet og krammer den. Når det er en rigtig god krammer lægger hun bamsen på gulvet og lægger sig ovenpå den og giver den en ordentlig krammer.
http://www.youtube.com/watch?v=3xBUtlspA_I

Fremgang hos kiropraktoren

I tirsdags var vi til kiropraktoren og det går klart i den rigtige retning. Vi kan lynhurtigt se om Ida har fået noget maven ikke kan tåle for så går der mere end 1½ dag før der er gevinst og hun skal bruge flere kræfter end ellers. Vi er begyndt konsekvent at hjælpe Ida så hun kommer op i stående position når hun begynder at trykke for at hjælpe maven lidt på vej, og det bærer som regel altid frugt. I de sidste par dage hvor vi har slappet af og været hjemme har Ida været på tønden 2-3 gange hver dag hvor der førhen godt kunne gå en uge imellem. Og nu er det endda uden hverken laktulose eller svesker.

Det er bare super godt, og hvis den gode stime fortsætter trapper vi snart ned til at besøge Dr. Lauren hver anden uge. Ida får stadig ikke hvidt brød og havregrød, men derudover får hun det hun nu kan få af vores mad. Til morgenmad får hun blødkogt æg for tiden og det er et sikkert hit. Som tilbehør får hun f.eks. avocado eller kartoffelmos og en kvart rugbrød. Jo flere forskellige ting der indgår i et måltid, jo mere spiser Ida. Efter besøg af Liv og hendes forældre har Ida fået hang til friske blåbær, så dem har hun også fået en masse af med stor fornøjelse.

I dag har mor bagt nogle spelt-banan-boller til Ida uden sukker. Ida har fået en af dem i dag med smør på så mor er spændt på at se hvad maven siger til det over de næste dage.

Tuttesnacks: Spelt-banan-boller
Tuttesnacks: Spelt-banan-boller

Haven

Haven har båret frugt og vi har nu konsumeret to måltider med hjemmedyrket salat. Det er dejligt altid at have friskt salat ved hånden og det smager af så meget mere end supermarkedets.

Salat i stride strømme og radiser på vej
Salat i stride strømme og radiser på vej

Da mor og Ida kom hjem fra Danmark havde far passet godt på mors have og vandet den godt så den overlevede de mange solskinsdage.

Tulipaner lige ved at springe ud
Tulipaner lige ved at springe ud
Tulipaner i fuldt flor og krydderurter på vej
Tulipaner i fuldt flor og krydderurter på vej
Pinseliljer og tomatplanter på vej
Pinseliljer og tomatplanter på vej
Lækker frokost med salat af egen avl!
Lækker frokost med salat af egen avl!

Og sidst men ikke mindst:

En undsluppen baby som ikke havde tid til at få nyt tøj på
En undsluppen baby som ikke havde tid til at få nyt tøj på

Hjem, kære hjem!

Rejsetid

Så er det ved at være rejsetid.

Kufferten er næsten pakket og Lilletutten sover sin sidste lur på altanen i denne omgang. I eftermiddag flyver vi til Aalborg, hvor Mormor henter os og så er det ellers hygge og legetid de næste mange dage. I næste uge tager vi også forbi Farmor og Farfar, som skal passe Ida mens mor skal til fest lørdag aften.

Mor har købt nye legetøj til Ida (og et par andre sager) så der er nyt underholdning til flyveturen
Mor har købt nye legetøj til Ida (og et par andre sager) så der er ny underholdning til flyveturen

Der er – traditionen tro – indlagt en masse familiebesøg og events med vennerne, og mor glæder sig til at se dem alle igen. Ida ved ikke rigtig hvad der kommer til at ske, men mor er sikker på hun nok også skal synes det er en fest med al den ekstra opmærksomhed.

Så er vi rejseklar!
Så er vi rejseklar!

Kiropraktor visit #6

I dag har vi været ved kiropraktoren. Det var 6. besøg og Dr. Lauren mente godt vi kunne nøjes med at ses en gang pr. ugen fremadrettet fordi Idas mave er ved at have det så godt.

Det er gode tegn!

Lilletutten klar til tur!
Lilletutten klar til tur!

Queensday!

Så oprandt Queensday. Den årlige fejring af Hollændernes dronning, og for de næste mange år – den sidste af slagsen. I morges abdicerede Hollands Dronning Beatrix nemlig og nu har de i stedet fået en konge – Kong Willem Alexander. Derfor skulle hollænderne efter sigende gå endnu mere bananas i end end de plejer. De sidste par uger er der kommet mere og mere orange frem i gadebilledet, og flere mennesker er begyndt at gå i orange t-shirts.

Far og Ida ser live-TV af kroningen
Far og Ida ser live-TV af kroningen

Fra morgenstunden var der da heller ingen tvivl om hvilken dag det var da alle som gik forbi udenfor havde retning mod byen og alle var iført mindst 1 orange element pr. snude.

One man is a party!
One man is a party!

Vi besluttede os for at gå en tur op i den nærliggende Vondelpark for at se hvad det hele gik ud på. På vejen passerede vi et utal af små boder, hvor almindelige mennesker forsøgte at få solgt deres gamle skrammel. Der var virkelig langt imellem de interessante ting, og vi fik da heller ikke noget med hjem.

En meget orange cykel med små hvide kroner på
En meget orange cykel med små hvide kroner på
Nogen solgte ting. Andre samlede bare ind mens de tog en lur.
Nogen solgte ting. Andre samlede bare ind mens de tog en lur.
En kødrand af orange hollændere!
En kødrand af orange hollændere!

Som det ses ovenfor var det PROPPET med mennesker alle steder. Mor og Far havde heldigvis været forudseende nok til at tage bæreselen med for Ida synes ikke det var så sjovt at sidde i klapvognen og kun have udsigt til rumper.

Vi tog et par timers Queensday-sightseeing og så vendte vi ellers snuden hjemad igen for at Ida kunne få sin lur, og for at nyde resten af fars fridag hjemme.

Ida er kommet i forårstøjet
Ida er kommet i forårstøjet (str. 86!!)
Lilletutten klar til sin lur!
Lilletutten klar til sin lur!
Her regerer Dronning Ida altså!
Her regerer Dronning Ida altså!

Ida og mavsen

Ida har for alvor fået gang i sin mave, og man kan nu næste time sit ur efter Ida. De sidste 4-5 dage har der været gevinst på slaget 12 og igen kl 19, og engang imellem kommer der en ekstra bonus oveni. Det er rigtig godt!

Ida har slet ikke fået lactulose de sidste 3-4 dage og kiropraktoren, som vi besøgte i går, fortalte at hun tydeligt kunne mærke forskel på Idas krop som var blevet løsnet meget mere op.

"Hmm, jeg har vist fået noget snavs under neglen..."
“Hmm, jeg har vist fået noget snavs under neglen…”

Ida er begyndt helst at ville spise selv med fingrene. Det er dog lidt besværligt når der er mos på menuen. En gang imellem vender mor og far det blinde øje til og lader Ida grisse og kaste med maden så meget hun vil. Så må der ryddes op og skiftes tøj bagefter.

Ida er sat i kassen mens mor og far rydder op efter et måltid
Ida er sat i kassen mens mor og far rydder op efter et måltid

Lige for tiden er Idas favoritmenu stegte champignon. Det synes hun bare smager fantastisk og hun kan spise en hel skål bare med champignon. Hvis hun får kødboller oveni er det ekstra godt.

Mor har talt med Iben sundhedsplejerske i dag, som var lidt kritisk overfor kiropraktorens frugt-og-grønt-diæt og synes vi skulle prøve at give Ida lidt øllebrød eller noget andet, med nogle flere kalorier i. Iben var bange for at Ida ikke fik nok energi ind med alt det krudt hun bruger hver dag. Mor har haft samme tanke, men Ida er af og til på vægten og tager stadig på. Mor synes dog stadig Iben havde ret i mange af de ting hun sagde, så vi vil forsøge at køre på med en smule øllebrød eller grød over den næste uges tid, og se hvordan maven reagerer på det. Vi holder os dog stadig fra blødt brød og havregrøden.

Det er også som om det så småt hjælper på søvnen at man ikke har så ondt i mavsen længere, Ida har i hvert fald sovet meget bedre de sidste 2-3 nætter end i flere måneder! Keep it up musen!

Ida er dog i en fase for tiden, hvor hun synes det er mærkeligt at man ikke skal stå op i sengen når man nu kan. Ida rejser sig op i det øjeblik hun bliver lagt i sengen, og har haft et par nætter i løbet af ugen hvor hun har været helt vågen kl 4 og har stået op i sengen. Mor og far kører med hold-Ida-liggende-i-sengen-strategien for tiden som har givet pote de sidste to nætter når hun tydeligvis har været træt, men stritter imod.

Yndlingsbaby!

Hvis man er sulten nok kan man spise det hele!
Hvis man er sulten nok kan man spise det hele!
Paparazzi!
Paparazzi!

Hjem til Danmark

På torsdag drager mor og Ida hjem til Danmark. Mor skal til en indflytterfest i Århus og synes det var på tide at komme hjem til Danmark noget tid igen, så på torsdag flyver vi mod Aalborg hvor Mormor henter os i lufthavnen. Onkel René kommer også hjem til Mormor så der bliver fuldt hus.

Mor har et par andre aftaler i Århus i løbet af ugen og op mod næste weekend drager vi så mod Malling for at besøge Farmor og Farfar.

Storetut og Lilletut klar til tur!
Storetut og Lilletut klar til tur!

Familietamtam med Tutterne

Efter 1½ uge hos Mormor er Lilletutten og voksen-tutten rykket tilbage til Malling – denne gang i selskab med farmand. Far ankom fredag aften, men Lilletutten var så træt at hun knap nok kunne give far et smil. Så far fik kun fornøjelsen af at putte Ida i seng og måtte så ellers vente med smilene til dagen efter – der var der til gengæld rigeligt!

Iskold vinter-tur

I lørdags var Ida, far, mor, mormor og Kim på tur på Borgvold i Viborg. Vi havde besluttet os for at få en tur i parken og så spise frokost – vejret var super flot, men det blæste og var bidende koldt.

Familien Istap er ved at blæse væk
Familien Istap er ved at blæse væk
Lilletutten holder varmen under dynen
Lilletutten holder varmen under dynen
Flot var turen!
Flot var turen!
Mormor og Ida kiggede efter ænderne...
Mormor og Ida kiggede efter ænderne…
Der var de!
Der var de!
Pyyyh, det er hårdt at være på tur når det er helt koldt!
Pyyyh, det er hårdt at være på tur når det er helt koldt! 

Det blev en kort tur i parken før vi pakkede barnevognen sammen igen og drønede videre for at indtage frokosten.

Far og Ida er klar til frokost
Far og Ida er klar til frokost

Godt man kan komme hjem i varmen igen og lege med de fine legesager!

Såååå glad!
Såååå glad!
Iiiih, hvor er de sæbebobler bare skægge Mormor!
“Iiiih, hvor er de sæbebobler bare skægge Mormor!”

Olde visits!

De seneste dage har vi været på tur rundt hos alle tre older.

Først rundede vi Olde Anne, så tog vi forbi Olde Tove og sidst men ikke mindst inviterede vi os selv på frokost hos Olde Ellen i Ebeltoft sammen med Farmor og Farfar.

Mor, Ida og Olde Anne
Mor, Ida og Olde Anne
Besøg hos Olde Tove
Besøg hos Olde Tove
Ida og Olde Ellen
Ida og Olde Ellen

Ida og appetitten

Efter aftale med sundhedsplejersken har vi nedsat Idas daglige indtag af mælk fra ca. 800 ml pr. dag til ca. 600 ml. På den måde burde Ida få mere appetit til at spise de øvrige måltider som hun ellers kun spiser små portioner af.

I tiden i Danmark har Ida fået smagt på en masse nye sager: Lasagne, ris, æg, auberginesalat, abrikosmos, torskerogn og meget, meget mere. Ida synes det er en fest og er begyndt at spise større portioner når blot vi serverer de forskellige ting hver for sig, i stedet for at mose det hele sammen. Ida kan nemlig bedst lide når hun får maden på den måde.

Vi holder lidt igen med rugbrød for tiden da Ida altid får opkastsfornemmelser af det fordi det bliver for klægt. Rugbrød er dog stadig et hit som øllebrød. I morges fik Ida lov til at smage mors rundstykke og det endte med at Ida spiste et halvt rundstykke – først det bløde indeni og derefter skorpen. Det synes hun var SÅ lækkert og Farmor har lovet at hente rundstykker igen i morgen så Ida kan få samme menu.

Ida har været vældigt forstoppet de seneste uger så mor er begyndt at give Ida en seriøs overdosis Lactulose i sutteflasken for at få gang i maven. Ida har været noget utilpas og er vågnet ked af det om natten flere gange i de sidste uger, så vi håber at maven kommer på gled og Ida får det bedre. De sidste tre dage er mavsen dog kommet i bedring og Ida er kommet af med et par ordentlige portioner. I går gik det sågar udover både tøj og autostol så Farmor måtte i gang med Vanish da vi kom hjem fra Olde-visit. De sidste to nætter har Ida ikke været ked af det så vi håber det hjælper på humøret fremadrettet. Og mon ikke også maven får det lidt bedre af at få mindre mælk og mere fiberrigt mad. Det tror vi bestemt.

Men selvom man ikke har ondt i mavsen kan man stadig godt vågne klokken 5 og være frisk, frisk, frisk!

Tidlig, tidlig morgen i Malling
Tidlig, tidlig morgen i Malling

Men efter en formiddagslur er man brandfrisk og klar til leg igen!

Lille frækkert med fars gamle legetøj
Lille frækkert med fars gamle legetøj

Sundhedstjek og besøg hos Mormor

Fredag eftermiddag blev Ida og mor afleveret hos Mormor af Farmor og Farfar. Ida var stadig en smule snottet og ikke helt på toppen, men lørdag var hun heldigvis ovenpå igen og mor og Ida tog på visit hos Morfar og Bedste Grete.

Grete og Morfar har købt en gyngehest på et loppemarked og Ida synes den var noget så fin – hun har stadig ikke helt styr på balancen til at kunne sidde uden støtte, men sjov det var den!

Ida stiftede også bekendtskab med en lille kat, men det blev et kort et af slagsen da missen synes Ida var noget højlydt og ikke rigtig gengældt glæden ved første møde.

Misserne synes Ida var sødest på afstand
Misserne synes Ida var sødest på afstand

Ida nød opmærksomheden fra alle gårdens beboere og syntes det var spændende med nye omgivelser man kunne lege med.

"Nu skal jeg lige vise dig, Morfar, hvordan man bruger sådan en kaffemølle her!"
“Nu skal jeg lige vise dig, Morfar, hvordan man bruger sådan en kaffemølle her!”

Ida fik serveret både grøntsagsmos og sveskemos og fik også lov at lege med lidt æblehapsere. Det tog dog ikke lang tid før både æbler og tallerken blev smidt på gulvet.

Idas debut med egen tallerken
Idas debut med egen tallerken

Tre generationer tutter i København

Søndag tog Ida, mormor og mor til København. Vi havde et stramt program mandag og tirsdag med kaffe-mik hos Julie og Sabrina, vaccinationer til både Ida og mor, og sundhedsplejerske-tjek og tandlægevisit samt middag med onkel René. Mor og mormor besluttede dog hurtigt at forlænge besøget med en ekstra dag grundet den varslede snestorm, som vi gerne ville undgå at køre hjem i. Det viste sig dog onsdag morgen at det havde været bedre at køre hjem tirsdag som planlagt da snestormen udeblev og vejret faktisk var bedre tirsdag end onsdag – men hjem kom vi i den tæt pakkede VW Up med tre generationer tutter, bagage og barnevogn.

På vejen til København blev Ida køresyg og kastede pludselig op i bilen, heldigvis var det lige før en rasteplads, så vi kunne holde ind og skifte kludene.

Tirsdag tog vi på lidt impulsiv shopping med onkel René i Illum og Magasin hvor Ida hyggede sig i barnevognen og nær var faldet ud da vi skulle op af en stejl kant. Fra nu af skal man altid have sele på i barnevognen 🙂

Chiller-baby i Illum
Chiller-baby i Illum

Ida blev godkendt af både læge og sundhedsplejerske og bestod med de fine specs: 8,52 kg og 73 cm – samt et hovedomfang på 45 cm. Ida ligger stadig i toppen af kurven over standard-babyer, og er stadig mere lang end tyk. Sundhedsplejersken synes endvidere, at Ida var rigtig langt fremme motorisk og havde rigtig god kontakt med nye mennesker, som hun lige så an et kort øjeblik og så indsatte charmeoffensiven.

Vaccinationen tog Ida også i stiv arm og græd kun få sekunder før hun var glad igen. Sygeplejersken var sød og bestak Ida med et lilla plastik armbånd, som var dejligt for gummerne at bide i, og så var tutten glad igen.

Onsdag på vej hjem svingede vi forbi Sabrina og Kornelia i Ringsted og spiste frokost med dem – så var der ikke helt så langt hjem til Kvorning, og Ida sov det meste af vejen.

Resten af ugen står den på leg og hygge hos Mormor, samt nedtælling til far kommer hjem på fredag!

Ida, mormor og alle legesagerne
Ida, mormor og alle legesagerne

Selvom man har alle mulige spændende legesager er det dog nogle gange noget helt andet, som er interessant at lege med!

http://www.youtube.com/watch?v=bOfk4csc5Kc
MinTicker.dk Ticker

Besøg hos Farmor og Farfar

Idas 10. flyvetur

Efter endnu en veloverstået flyvetur (Idas 10. af slagsen) blev vi hentet af Farmor og Farfar i kolde Billund. Så var der dømt legetid!

Ida synes det er SÅ skønt med alt fars gamle legetøj
Ida synes det er SÅ skønt med alt fars gamle legetøj
Ida og Farmor læser Pixi-bøger
Ida og Farmor læser Pixi-bøger

Farmors Fødselsdag

I går var det Farmors fødselsdag. Det blev fejret med flag, gaver, Ida og besøg af Bitte og Erik. Ida gav Farmor et abonnement på et strikkemagasin så der var lidt ny inspiration til strikkegale-Farmor. Tillykke med dagen Farmor!

Farmors fødselsdag
Farmors fødselsdag
Ida hjælper farmor med at pakke gaver ud
Ida hjælper farmor med at pakke gaver ud
Ida er sååååå stor
Ida er sååååå stor
Bitte og Ida leger
Bitte og Ida leger
Farfar og Erik nyder en øl
Farfar og Erik nyder en øl

Ida træner og træner

Ida har et par enkelte gange i løbet af ugen lykkedes med at skubbe sig bagud og komme op på numsen. I går fik hun dog helt styr på teknikken så hun nu kan sætte sig op når hun lægger på maven. Ida var tydeligvis meget stolt!

Mor tænkte at det så også var tid til at lære selv at komme ned at lægge igen, og der gik ikke mange timer, før Ida også fik styr på den del af motorikken. Se selv på filmen herunder.

http://www.youtube.com/watch?v=sY-hlxV5GVE&list=PLq8S_MgZ3WL_4QJEinY10ohFztiyh1kw8

I morgen går turen nordpå hvor vi skal besøge Mormor og så går turen ellers mod København i løbet af søndag hvor diverse gøremål skal ordnes.