Ammestop #3

Ammestop #3

Maya har nu overlevet 4 nætter uden babser og mælk. Far tager tjansen så Maya ikke bliver forvirret af mælkekander lige i hovedhøjde, og indtil videre går det super godt med at holde hende sovende i slyngevuggen. Hun vågner stadig mange gange i løbet af natten men Far er hurtig når han kan høre hun er ved at vågne og vugger hende så hun kan holdes sovende. De første tre nætter vågnede hun og skreg en halv times tid ved 23-24 tiden, men i nat skete det ikke. Hun vågnede dog i stedet ved 3-4 tiden og klynkede lidt, men ingen tudetur. Seje Maya!

Mor sover på sofaen et stykke tid endnu indtil Maya har glemt babserne helt og babserne har glemt Maya. Mor har måtte malke ud et par gange om dagen de første dage, på trods af, at Maya kun plejer at blive ammet om natten. Nu ser det dog ud som om babserne også er ved at fatte det og er begyndt at regulere sig så Mor ikke behøver være Dolly Parton så længe endnu.

Når Maya har affundet sig helt med sin nye tilværelse som tørlagt mælkoman går vi i gang med 2. del af hendes søvneventyr – sove i egen seng. 3. afsnit kommer til at hedde ‘sove på Idas værelse i egen seng’, men der er vist lang vej endnu.

Familiebesøg

Siden fredag har vi haft bedsteforældre-besøg. Vi har hygget og leget og været i Zoo, leget i gården og været på tog-tur.

I går fandt Ida et klippekort, som snart udløber, i en af Mors tasker, så vi besluttede at benytte lejligheden til at tage en tur ud og køre med bus og tog. Ida synes nemlig det er top-skægt at køre i tog og det er sjældent vi gør det. Mor, Mormor og Ida tog bussen indtil hovedbanegården, hvor vi fandt et S-tog. Så tog vi det til Ryparken, hvor vi skiftede tog og tog videre til Nørrebro, hvor der var et loppemarked som vi kiggede lidt på. Det var dog temmelig fesent, så vi fandt hurtigt en bus videre mod Frederiksberg. Da vi stod af bussen passede det med at vi skulle forbi Zoo, og så kunne vi jo ligeså godt liiige gå derind og besøge isbjørnene og elefanterne. Ida var dog ikke lige i gå-humør så det blev kun til et kort visit før vi gik hjem og Ida fik en lur.

Ida, Mor og Mormor på togtur
Ida, Mor og Mormor på togtur
Familien kigger på løverne
Familien kigger på løverne

I dag toppede vi en skøn påskeferie med en tur på Bakken, hvor vi spiste is, så Pjerrot og kørte i hestevogn. Ida havde ikke rigtig lyst til at prøve nogen af forlystelserne, men en tur i hestevogn fra Bakken og ned til Klampenborg togstation sammen med Mor, Mormor og Maya synes hun var et hit (Far trak nitten og fik lov at gå turen med klapvognen ved siden af). Maya var også glad for karet-turen og sad og hujede hele vejen.

Maya med sine nye seje solbriller
Maya med sine nye seje solbriller
Pjerrot tryllede for store og små
Pjerrot tryllede for store og små
Mor og Ida nyder en is
Mor og Ida nyder en is
Familien is og sommer!
Familien is og sommer!
Mor og pigerne i hestevognen
Mor og pigerne i hestevognen
...Mormor var også med!
…Mormor var også med!
Tøser på tur
Tøser på tur

Status: Maya 1 år

Maya vejer nu 11 kg og måler ca. 80 cm. Hun bruger tøj i str. 1½-2 år – somme tider større, og det er praktisk når man er på tur med begge piger, for så kan de bruge det samme tøj – Maya blot med opsmøg på ærmer og bukseben.

Maya er et socialt væsen som er bedst til mode når storesøster er i nærheden og kan leges med eller hvis Mor eller Far gider at gå tur med hende. Cykeltur på Idas løbecykel er også et kæmpe hit og Maya er nu selv i stand til at kravle op på den og køre lige ud.

Tænder & Sprog

Maya har 12 tænder (de 4 midterste foroven og forneden samt 4 kindtænder). Dvs. hun mangler 4 hjørnetænder samt 4 andre kindtænder før hun har hele sit mælke-tandsæt. Det forventes man at have i en alder af 2-3 år.

Maya er begyndt at tale rigtig meget og siger mange ord. Tak, Hej (og Hejhej), Op, Af, Hov, Nej, Av, Vov og sikkert mange andre ord som Mor ikke husker i skrivende stund.

Mad

Maya er glad for mad og smager på alt. Hun spiser som regel små måltider mange gange om dagen – og er muligheden der for kun at spise kød (kogt hamburgerryg er især et hit) og sovs er hun rigtig godt tilfreds. Maya foretrækker stadig at spise selv og tager ikke imod mange bider på ske – så vil hun langt hellere have, at man klargør skeen med mos eller grød og at hun så selv får lov at putte den i munden.

Motorik

Maya er en stor basse med et større temperament og med krudt bagi. Hun sidder ikke stille mange sekunder af gangen og hun kan blive rigtig hys, hvis man ikke lige går tur med hende i hånden når hun har bestemt sig herfor. Hendes temperament og energiniveau har været en stor hjælp i forbindelse med hendes skadede venstre arm da hun kæmper for at opnå det hun har sat sig for og ikke blot sætter sig passivt tilbage.

Maya med nye evner indenfor motorikken og en ny smileart hun praktiserer en del for tiden
Maya med nye evner indenfor motorikken og en ny smileart hun praktiserer en del for tiden
Ida og Maya rutsjer i gården
Ida og Maya rutsjer i gården
Det mest stillestående billede Mor fik af Mormor, Ida og Maya på trampolinen
Det mest stillestående billede Mor fik af Mormor, Ida og Maya på trampolinen

Mayas humør er blevet langt bedre efter hun har lært at kravle og gå – det er meget tydeligt at frustrationen over ikke at kunne komme rundt som man vil er forsvundet og det har medført en langt gladere My.

Maya går stadigvæk mest rundt om ting eller med en hjælper i sin ene hånd, men hendes balance bliver bedre dag for dag og hun er modig og tager gerne en gåtur alene hvis hun ellers ikke kan komme frem til et ønsket sted. Maya har fundet nogle fikspunkter, hvor hun ved hun nemt kan komme op og stå og komme videre til fods fra. Maya er ligeledes rigtig god til at gå rundt med gåvognen, så ofte når hun skal på langfart kravler hun ind til gåvognen, som hun rejser sig ved, og så trisser hun ellers ind til en af dørene ud til entreen, hvor dørtrinnene gør at hun ikke kan komme videre. Derfra kan hun dog bare gå langs væggene for at komme ud i køkkenet eller ind på pigernes værelse.

Et andet yndlingssted er badeværelset, hvor man kan åbne et af skabene og hive shampooflasker, toiletruller og andet sjov ud.

Maya er uden tvivl højrehåndet, men hun bruger sin venstre hånd næsten lige så meget og kan sagtens lave finmotoriske ting så som at fange rosiner eller ærter med pincetgreb.

Mayas nye yndlingsbeskæftigelse er at male med (og spise) tuscher eller farveblyanter. Og hun er faktisk ret skrap til det, selvom hun af og til får vendt tuschen forkert så man får malet sig på hænderne eller på trøjen i stedet for.

Søvn

Maya har aldrig sovet sin tid væk, og det gør hun stadig ikke. Hun er dog blevet god til at sove lur om dagen, hvor hun sover en lang lur om formiddagen på 2 timer +/- 30 min. og om eftermiddagen sover hun 30 min-1 time når hun bliver hentet fra vuggestuen. Maya bliver puttet i seng kl 20 – samme tid som Ida – men Maya skal vugges i søvn i slyngevuggen og desuden vugges rigtig, rigtig tit i løbet af natten for at komme videre i søvnen. Det bliver næste projekt at få hende til selv at kunne komme videre i søvnen – og det i egen seng.

Igen i dag havde Mor held med at putte Maya i klapvognen og få hende til at falde i søvn på 5 minutter uden at køre hende. Maya klynkede en smule så Mor vuggede hende en lillebittes smule for at få hende til at falde til ro og det lykkedes da også at få Maya til at falde i søvn uden at hun blev vugget imens. Igen i dag sov Maya med sin nye ven Teddy som har en lækker nathue som Maya gumler lidt i.

Maya sover med sin nye ven
Maya sover med sin nye ven <3

 

Maya 9 Måneder, Ida 2 år og 5 Måneder

Maya 9 Måneder

9 Måneder 9 Tænder

Maya lever videre efter devisen om at få en ny tand hver måned man har levet. Hun har nu 9 tænder inkl. en ny rigtig ond kindtand oppe til højre. Den har virkelig gjort ondt på Maya og har givet hende (og Mor samt resten af beboerne i opgangen) søvnløse nætter.

Babyer er så søde når de sover
Babyer er så søde når de sover

Krybe, Kravle, Stå og Gå

Maya udvikler sig stille og roligt og blive mere og mere aktiv. Hun kan komme en smule rundt ved at gumpe sig omkring og rotere når hun sidder på måsen. Hun vil dog allerhelst stå op og har bomstærke ben, men vi forsøger at holde hende på maven og på alle fire så meget som muligt, da det er god træning til armene at skulle støtte hele sin vægt på dem.

Maya har fået nye hjemmefutter så hun bedre kan stå fast når hun øver sig i at stå
Maya har fået nye hjemmefutter så hun bedre kan stå fast når hun øver sig i at stå
Lille My hygger på gyngehesten
Lille My hygger på gyngehesten
Mor bruger en pebernød som motivation til at få Maya til at kravle
Mor bruger en pebernød som motivation til at få Maya til at kravle

Kvantespring med Armen

Siden jul har Maya taget et kvantespring med hendes skadede arm. Hvor hun før kunne løfte den op til lidt mere end 90 grader kan hun nu løfte den op i 120-130 grader.

Vi har trænet ‘Hvor stor er Maya? Såååå stor’ og lært hende at tage begge arme op over hovedet. Den leg er hun vild med og man kan se stoltheden bruse op i hende når vi fortæller hende, hvor dygtig hun er. I forbindelse med legen er hun også begyndt at tage fat i en gaffel, en hårbørste eller hvad hun lige får i hænderne med først højre hånd, derefter venstre hånd og så løfter hun begge arme næsten op i lodret position. Det er fantastisk træning for hendes skadede arm og fyssen roser Mor og Far for at have været så flittige med træningen så hun stadig har fri passiv bevægelighed i armen og dermed – efterhånden som musklerne styrkes – kan løfte den højere og højere op.

'Hvor stor er Maya?'
‘Hvor stor er Maya?’
'Sååååå stor!'
‘Sååååå stor!’

Det har været den bedste julegave Maya har kunnet give Mor og Far og vi træner ihærdigt videre i håb om at udviklingen forsætter.

Mere mad, mindre mælk

Mor er nu nede på at amme Maya 3 gange i døgnet. Der er dog gået skuddermudder i den nu her hvor Maya har fået en ny tand, for så er den eneste lindring om natten – amning. Ellers bliver Maya ammet kl. 20 når hun bliver puttet, ved 23-24 tiden eller hvornår hun lige vågner først på natten og så igen tidlig morgen ved 5-6 tiden. Sådan burde det være, men den seneste uge, hvor den nye tand har drillet, er Maya vågnet hver halve til hele time natten igennem og har bare været ked, ked, ked.

Det er dog tydeligt at mærke, at Maya spiser langt mere fast føde i dagstimerne nu hvor hun ikke ammes så meget længere. Maya foretrækker dog stadig alt hvad der er sødt – grød ryger fint ned – såfremt det spices lidt op med noget frugtmos, marmelade eller kanelsukker. Mayas nye yndlingsmad er dog alt med sovs. Kartofler, bøf, frikadeller osv. ryger fint ned når bare vi kører 50% mad og 50% sovs.

Ida 2 år og 5 Måneder

Tale er Guld

Ida er begyndt at tale rigtig godt og får sagt nogle rigtig skægge ting ind imellem. Ida er dygtig til at bruge humor og hun fanger hurtigt når hun siger noget vi synes er skægt, og så kører hun videre i samme spor:

Ida: “Farmor er meeeeeget gammel”

Ida: “Mor må jeg lige låne saksen”. Mor: “Hvad skal du med den?”. Ida: “Lige klippe Mayas hår”

Ida er super sød og god til at sætte ord på sine følelser og hun fortæller ofte, at hun elsker Mor, Far, Maya og Farmor 🙂 Hun elsker også Ninus, sin sut, alt som er lyserødt, en nederdel, en gaffel og andre skægge ting hun pludselig oplever glæde ved. Ida kommer og putter og krammer os og fortæller at hun bliver ked af det. Ida bruger 5, 6 og 7 ord i en sætning og hun er rigtig dygtig grammatisk til at få ordene sat rigtigt sammen.

Helgrenerne
Helgrenerne
Farmor og Ida holder picnic
Farmor og Ida holder picnic

Den Lille Sangskat

Ida elsker at synge og gør det mange gange hver dag. Hun kender rigtig, rigtig mange sange og viser fagter til mange af dem. Vi synger ofte herhjemme, men størstedelen af Idas sangskat kommer fra vuggestuen, hvor de fast synger flere gange hver dag. Ida er ligeglad med om hun kender ordene til en tekst – ellers kan man altid bare udfylde hullerne med nogle sludderord eller med de ord man tror der synges.

Smukke Ida
Storepigen Ida

Nytårshygge

Nytårsaften blev fejret i Nordsjælland med Liv og hendes Mor og Far. Ida og Liv havde en fest, selvom det var lidt svært at man skulle deles om tingene. Uanset hvad den ene legede med var det det som den anden ville have.

Det var helt fantastisk at se, hvor ens de to tøser, som er født med 24 dages mellemrum, er. De er helt på niveau udviklingsmæssigt – har de samme talefejl, skal begge lige se nye mennesker an før de åbner op og er begge meget store piger, som stadig også er meget små.

Pigerne holdt ud til omkring kl 21 før de faldt omkuld. Forældrene holdt ud lidt længere og nåede også at få lidt taletid og rødvinstid før vi alle så dyner, for at være klar til nytårsbrunch med de tre piger meeeeget tidligt næste morgen.

På vej til nytårsfest i Nordsjælland
På vej til nytårsfest i Nordsjælland
Nytårsprinsessen Maya
Nytårsprinsessen Maya
Nytårstøser
Nytårstøser

Tak for et skønt arrangement Familien Diemer!

Frederiksberg når det er smukkest
Frederiksberg når det er smukkest

Ferietid i retrospekt

Vi har holdt ferie og det har bloggen her også.

Far havde ferie i uge 28 og 29 så vi startede med en uge hjemme hvor vi bare hyggede, legede i gården og fik ordnet en masse småting. Oprindeligt skulle Mor og pigerne kun have været i jylland i uge 29 og 30, men ekstra hænder og adgang til have trak  mere end 29 grader i en tom lejlighed, så vi valgte at forlænge ferien så vi i alt var tre uger i det jyske og blev til og med barnedåben, hvor vi alligevel ellers skulle have været returhos Farmor og Farfar.

Ferie hos Farfar og Farmor

Sidst i uge 28 drog vi mod Malling, hvor vi ferierede en uge.

Mor havde gruet for køreturen da Ida jo døjer voldsomt med køresyge og har på det seneste ikke engang kunnet klare 15 minutter i bilen uden at kaste op. Mor havde derfor indkøbt det helt store rejseapotek af køresygepiller og -mikstur, og pakket skål, poser, stofbleer, ekstra tøj og masser andet så vi kunne evakuere med lynets hast. Ida fik køresygemikstur og en masse ingefær-limonade, som også skulle hjælpe mod køresyge og så var der faktisk slet ingen problemer. Vi havde tilpasset køreturen med, at Ida kunne sove lur en times tid i bilen på vej mod Odden og det gik efter planen. Derefter var der en god time ombord på færgen, hvor Maya – surprise, surprise – spiste imens Far og Ida travede færgen rundt flere gange.

Det sidste stykke fra færgen og hjem til Farmor og Farfar gik også smertefrit og SÅ var der dømt ferie. Vi havde planlagt at besøge olde-Ellen og tage en tur ud i Ree-park, men uheldigvis fik Ida feber den dag og skræntede noget, så vi nøjedes med at besøge olde-Ellen og hygge lidt hos hende i stedet for.

Ugen gik med plasken i badebassin, hygge på legepladsen, gåture, kaffedrikning og afslapning. Det var SÅ dejligt og helt på børnenes præmisser.

Ida fik feber som efterreaktion på sin vaccination
Ida fik feber som efterreaktion på sin vaccination
Damerne plukker kirsebær hos Olde-Ellen
Damerne plukker kirsebær hos Olde-Ellen
Ida rydder op
Ida rydder op
Tid til gåtur...
Tid til gåtur…
Tid til en tænkepause
Tid til en tænkepause
Tid til smil
Tid til smil
Familietid!
Familietid!

Ferie hos Mormor og hos Morfar og Bedste Grete

Efter en SKØN uge hos Farmor og Farfar drog vi nordpå. Her fik vi besøgt de to andre older – ingen af olderne havde hilst på Maya før, så vi skulle naturligvis hele vejen rundt.

Hos Mormor hyggede vi i haven med badebassin, besøgte den lokale ‘mini-zoo’ med to kameler, en zebra, et par okser og et par muldyr, gik tur, legede med onkel René og slappede af.

Vi havde også et par dage hos Movsar og Bes Gre (Morfar og Bedste Grete), og som altid var det en fest for by-barnet Ida. Ida fik lov at sidde med en killing, der var blevet født dagen før så hun var SÅ stolt. Ida hjalp også med at plukke tomater og agurker i drivhuset, hente et par basilikumsplanter til Mor og med at grave kartofler op til aften. Og så skulle den nye legeplads indvies. Morfar og Bedste Grete havde fået lavet den fineste sandkasse i et gammelt traktor-dæk, med tilhørende låg for at holde misserne ude. Der var også blevet sat en gynge op og som prikken over I’et fik Ida lov at køre en tur sammen med Movsar på en traktor. Der var ikke et øje tørt!

Maya napper under den nye bondegårds-uro
Maya napper under den nye bondegårds-uro
Ida havde helt styr på at kravle på trapper hos Mormor
Ida havde helt styr på at kravle på trapper hos Mormor
Ida og Mormor fik vasket alle Mors gamle dukker
Ida og Mormor fik vasket alle Mors gamle dukker
Familietid
Familietid
Ida kører traktor
Ida kører traktor
Ida hjælper Bedste Grete med at grave kartofler op
Ida hjælper Bedste Grete med at grave kartofler op
Morfar og Bedste Gretes gynge
Morfar og Bedste Gretes gynge
Morfar og Bedste Gretes fine sandkasse
Morfar og Bedste Gretes fine sandkasse
Legetid
Legetid
Afslapning i skyggen
Afslapning i skyggen
Familietid!
Familietid!

Tak for den skønneste ferie kære familie og kæreste venner!

Mini-camping ferie

I mandags ankom Farmor og Farfar med campingvogn til campingpladsen ved Charlottenlund Fort. Her skal de campere frem til næste uge, så vi har givet Ida (og os selv) et par fridage og forsøger at være derude så meget som muligt så vi næsten føler vi er på en lille campingferie. Vi sover hjemme om natten og kører mod campingpladsen så tidligt som muligt om morgenen så vi får en god lang dag med leg, hygge, kaffe, sludder og afslapning sammen med Farmor og Farfar. Og vi nyder det alle 6!

Vejret har været temmelig omskifteligt med alt fra sol til skybrud, men med rigelige mængder kaffe og et vandtæt fortelt kan vi klare alt!

Du kan klikke dig ind på billederne i galleriet herunder og se dem alle i større version, hvor det er også muligt at skifte mellem billederne, hvis du klikker nede til højre under hvert billede.

God fornøjelse og glædelig sommer!

Venindehygge og Barnepigehygge

Zoneterapi og Hyggestund

I går var Mor på visit hos Sabrina i Ringsted. Dagen stod på barselshygge og zoneterapi. Sabrina er i gang med at uddanne sig til zoneterapeut og havde tilbudt Mor at trykke lidt på hendes fusser. Det takkede Mor bestemt ikke nej til så Sabrina tog Mors ømme, trætte fødder under kærlig behandling i en times tid. Det var SÅ skønt og Mor var helt træt resten af dagen så Sabrina må have ramt nogle punkter der fik kroppen sat i sving 🙂

Sabrina synes heldigvis også det er sjovt og hun har tilbudt at give Mor zoneterapi når vi ses igen – både fordi det er skønt for Mor, men også fordi Sabrina synes det er spændende at følge en ‘patient’ og se om hun kan fornemme en udvikling.

I aftes havde Mor endnu en veninde-aftale. Denne gang med Sanne, som hun har læst med i Herning. Mor drønede hjem til Sanne og fik ved samme lejlighed set hendes fine lejlighed i Valby (2 km fra hvor vi bor) og så suste vi ellers på café og spiste dejlig mad og sludrede.

Mor synes det er SÅ skønt at være tilbage i DK, og selvom familie og venner har været rigtig søde til at besøge os i Amsterdam er det altså også rart at man bare kan have aftaler på hverdage i et par timer.

Mor i Svømmehal

Efter lægens anbefaling har Mor i dag været i svømmehallen og få motioneret sin tykke og halv-ømme krop. Mor synes det var temmelig hårdt pludselig at få gang i svømmemusklerne efter et par års pause, men det gjorde bestemt godt for kroppen. Mor var dog ret frustreret over hvor proppet bassinnet i Frederiksberg Svømmehal var (trods det at det var en helt almindelig onsdag kl 9.30!) og synes det var irriterende at skulle svømme i ‘kø’ og ikke selv kunne sætte tempoet.

På fredag vil Mor igen afsted, men denne gang prøver hun det nye Vandkulturhus i Valby i stedet for, for at se om det er nemmere at komme til her.

Ida og Barnepigens Første Date

I dag har vi haft Jane-barnepige på besøg for første gang. Jane kom kl 14 og så tullede Mor og Jane ellers afsted mod vuggestuen for at hente Lilletutten. Ida og Jane var igen straks dus og Ida tog Jane i hånden og trak afsted med hende allerede inde på stuen. Jane præsterede da også at få Ida til at gå hele vejen ned af trapperne i vuggestuen OG hele vejen op igen af trapperne (39 trin!) herhjemme. Når det kun er Mor og Ida der er afsted er det ellers ikke noget hit, men i dag gik Ida helt uden brok. Så stod den ellers på leg herhjemme og Mor smuttede på indkøb da Ida og Jane var i fuld gang med at lege med Dukke Sally. Mor var væk en halv times tid og Jane fortalte, at Ida slet ikke havde reageret på, at Mor var gået – Mor vinkede ellers og sagde ‘hej hej’ så Ida vidste at Mor ville gå, men hun havde ikke sagt en lyd 🙂

Mor brugte resten af eftermiddagen på lidt huslige sager og på madlavning så Ida og Jane kunne få noget alenetid mens Mor dog stadig var i hjemmet. Det gik SÅ godt og Ida var glad og trak Jane rundt fra rum til rum. Der blev tegnet, drukket ‘kaffe’, leget med dukker, leget med lego, grinet og en masse andet. Ingen tvivl om at Ida synes det var skønt med en legekammerat, som var lidt mere medgørlig og aktiv end Mor 🙂

Jane blev og spiste med til aften og smuttede så hjem igen derefter. Det synes Ida var lidt træls, men med formaningen om at Jane kommer igen i morgen og leger fik hun lov at daffe afsted.

I morgen er det planen at Jane og Ida skal alene i Zoo et par timer efter vuggestuen mens Mor tager en slapper. Det er Mor helt sikker på bliver et kæmpe hit. For alle parter 🙂

Nytår og flyttenusseri!

Flyttenusseri

Vi er efterhånden ved at være kommet på plads. Det er kun Lillesøsters sager, som stadig står i flyttekasser og så en enkelt kasse som Far skal have med på arbejde når han starter på tirsdag i Sverige (i morgen er det nemlig Hellig Trekonger-fridag i Sverige). Ellers er vi faktisk ved at være kommet meget godt på plads. Der er stadig lidt småting, som skal flyttes rundt men nu er det ved at ligne et hjem og vi er SÅ glade for at være vendt tilbage. Især køkken og badeværelse er en sand fornøjelse at besøge!

Ida midt i flyttevirvaret!
Ida midt i flyttevirvaret!

Mor har lavet en kraftig oprydning i især vores køkkenting og håndklæde-/sengetøjsbeholdning og Far har været sendt ned i genbrugsbutikken en del gange for at aflevere alt det vi ikke har plads til eller ikke kommer til at bruge mere. De sagde pænt tak – og vi gjorde ligeså.
Det har givet en dejlig masse plads i skabene så vi har kunnet fået ryddet op og efterhånden lavet lidt plads til Idas sager (som jo var noget begrænset i antal da vi forlod Frederiksberg i forhold til nu!) og til Lillesøsters ting. Vi mangler dog stadig at få lavet børneværelse ud af pulterkammeret, men det kommer lige til at kræve en tur i Ikea først, så vi kan få omarrangeret lidt i værelset og smidt et stort skab ud. Mange bække små…

Midt i al omrokeringen og oprydningen bliver der dog også tid til leg og hygge. I går gik vi ned til cykelhandleren som fik Mors cykel til låns et par dage så den kan få en omgang service-kærlighed og ikke mindst få monteret et barnesæde til Ida (julegave fra Mormor). Cyklen kan vi hente igen på tirsdag og så skal Mor og Ida ellers ud og drøne omkring. Det bliver første gang Ida skal ud og cykle (udover trækketurene i Farmors cykelkurv 🙂 ) og er sikker på hun kommer til at synes det bliver skønt!

Derefter gik vi videre op i Zoo, hvor vi fik fornyet vores årskort så vi kan komme lige så tit vi vil. Ida ELSKER dyr og synes det var fantastisk at være deroppe, trods masser af mennesker og en kort tur. Mor og Ida kommer til at bruge rigtig mange eftermiddage deroppe og det glæder Mor sig til. Skønt med en Zoo lige i baghaven 🙂

Tutterne i Zoo
Tutterne i Zoo
Far og Ida hilser på isbjørnen Ivan
Far og Ida hilser på isbjørnen Ivan

Leg og spas!

Idas yndlingsbeskæftigelser lige i øjeblikket er at cykle rundt i lejligheden på hendes løbecykel (julegave fra Farmor og Farfar) og at tegne. Hun bruger megen koncentration og mange timer på at sidde og tegne små krusseduller og hun stopper ikke før papiret er fyldt. Ida synes dog også det er ret spændende at smage på farvekridt, blyanter og kuglepenne og i går fik hun sig en god henna-kuglepens-tattovering på hele den ene hånd – så man er nødt til lige at have et øje på hende. Det havde vi ikke i formiddags, hvor Mor og Far var i gang med noget oprydning på badeværelset, og pludselig havde Ida fundet en blyant og var i gang med at dekorere de hvide vægge i entreen. Heldigvis var det kun med blyant så vi håber det kan viskes af…..hvis man ellers havde et viskelæder 🙂

Ida laver både store og små kunstværker
Ida laver både store og små kunstværker
Idas flotte kunstværk!
Idas flotte kunstværk!

Nytår

Vi fejrede nytår hos Liv og hendes forældre (Pernille og Mathias (som Far kender fra soldatertiden)) nær Hillerød – samme sted og gode selskab som sidste år.

Pernille er sygeplejerske og skulle møde kl 8 den 1. januar og Mor var tyk og alkohol-kedelig så i kombination med 2 små tøser (Liv er 3 uger yngre end Ida), som sætter dagsordenen, var vi enige om at holde en stille og rolig aften med god mad og børnehygge i højsædet. Det var en skøn eftermiddag og aften – Pernille og Mathias havde købt lækker mad som de serverede i løbet af aftenen og Far havde sørget for champagne og cigarer til herrerne…..for det hører sig jo til….åbenbart…

Ida og Liv hyggede sig i hinandens selskab og var meget høflige og gav hinanden legetøj og sagde pænt “Taaaaak”. Det var SÅÅÅÅ hyggeligt!

Vi tog en masse billeder på Pernille og Mathias’ kamera så når vi får billederne derfra skal vi nok fremvise et par stykker – indtil da må I nøjes med et af vores nabos julegave, som næsten er nytårsfyrværkeri i sig selv:

Vores nabo har fået sig en anti-depressionslampe. Den nyder vi også glæde af! Gæt selv hvilken lejlighed der er tale om...
Vores nabo har fået sig en anti-depressionslampe. Den nyder vi også glæde af! Gæt selv hvilken lejlighed der er tale om…

Vaccinationer

Mor og Ida har også nået at være til lægen i ugens løb og er begge blevet vaccineret. Mor og Ida kom ind til hver sin læge samtidig, så det blev Far, der gik med Ida ind til undersøgelse og vaccination.
Ida har fået en forsinket 12 måneders vaccine og Mor har fået en influenzavaccination. Begge damer tog vaccinationerne rigtig flot og har ikke haft gener – Ida fik endda to skud og kneb ikke en tåre! Ida blev også målt og vejet (12 måneders tjek) og måler nu 82,5 cm og vejer 10,5 kg. Det passer meget godt med det Mor har målt og vejet Ida til herhjemme.

Idas hoved er en smule større end gennemsnittet, men indenfor normalen, Ida er noget højere end gennemsnittet og vejer mindre i forhold til højden.

Store tutten!
Store tutten!

 

Lægen gav os også en recept på noget Movicol til Idas mave (en anden slags afførende middel end lactulosen som vi ikke har meget held med). Indtil videre har vi dog ikke set de store resultater så i dag har vi optrappet dosen en smule for at se om det giver bedre resultater. Idas mave var ellers fin i et par måneder, hvor Ida ikke var forstoppet, men det vendte pludselig tilbage og Ida bliver meget ked af det når hun skal på potten – måske fordi det gør ondt – måske fordi hun er bange for, at det skal gøre ondt. Det kan Ida desværre ikke fortælle os 🙁

Institution

I morgen er det blevet tid til at sende Ida i vuggestue for første gang! Det bliver første gang vi kommer ud og ser stedet og møder pædagogerne så det glæder vi os til. Det passer jo så fint, at Far har fridag så vi tager alle tre afsted i morgen til kl 9 og et par timer frem. Mor er meget spændt på at se, hvad Ida siger til alle børnene og især til den megen larm. Ida elsker andre børn, men hun kan godt blive lidt betuttet over for meget larm, men det vænner hun sig nok hurtigt til – det bliver hun i hvert fald nødt til 😉

Vi skal nok give en status på hvordan det er gået når vi har været afsted.

Glædelig søndag herfra!

Ugen der gik…

Bare rolig – Mor er forlængst blevet lukket ud fra Hvidovre Hospital. Det blev hun allerede formiddagen efter, da lægen kom og sagde at de helst ikke ville have hende på fødeafdelingen længere, når de ikke vidste hvad det var for en bakterie hun havde – og i øvrigt var infektionstallet faldet en smule og maven så ud til at være lidt i bedring. Det passede Mor rigtig fint, for hun ville meget hellere hjem. Når man engang har fundet ud af, hvilken bakterie Mor har (haft), får Mor besked fra hospitalet, hvis hun skal behandles. Symptomerne kan nemlig godt forsvinde selvom man stadig bærer rundt på nogle baktusser.

Mor fik det godt igen efter et par dage så vi klarede turen til Jylland d. 22. december uden problemer. Der gik dog kun et par dage før det så var fars tur til at få samme mavehistorie som Mor havde haft, så Far var dårlig det meste af Juleaften, 1. og 2. juledag, men var heldigvis frisk nok til at komme med hjem d. 27. hvor vi havde bestilt færgebillet Århus-Odden.

Vi havde Onkel René med til Frederiksberg så bilen var fyldt til bristepunktet med kufferter, gaver, gaver, gaver, autostol og en klapvogn.

Læs på i den lille Alto-bil
Læs på i den lille Alto-bil

Det gik dog forholdsvis nemt og Ida fik sig en lur mens vi ventede på færgen som var forsinket pga. stormvejret. Sejladsen var en blæsende omgang så de måtte sejle en omvej for at få læ ved nogle øer på vejen, så hele turen hjem endte med at tage os 5½ time. Heldigvis var der ingen køresyge, søsyge eller mavesyge undervejs 🙂

Ugen der gik i billeder…

For at Mor kan komme i seng inden midnat og for at undgå at I, kære læsere, falder i søvn får I herunder Julen anno 2013 som billedekavalkade med små forklarende tekster. Husk du kan se alle billederne i større udgave hvis du klikker på hvert enkelt billede.

Tak for en skøn jul (trods sygdom mv.) kære familie og venner!

God fornøjelse – og glædelig jul og godt nytår fra de tre Frederiksberg’ere!

19.-22. December – Frederiksberg

En julegave til Ida fra Mors veninde i Australien
En julegave til Ida fra Mors veninde i Australien
Lidt jul nåede det at blive på Frederiksberg!
Lidt jul nåede det at blive på Frederiksberg!
Ida efter indtag af chokoladejulemand
Ida efter indtag af chokoladejulemand
Ida hjælper Far med at skrue lidt
Ida hjælper Far med at skrue lidt

D. 23.-24. December hos Mormor, Morfar & Bedste Grete samt Olde Ane – Kvorning/Ørum

Far og Mor tager en slapper mens Mormor og Ida hygger
Far og Mor tager en slapper mens Mormor og Ida hygger
Besøg hos Morfar og Bedste Grete er SÅ skønt med al den udendørs plads!
Besøg hos Morfar og Bedste Grete er SÅ skønt med al den udendørs plads!
Bedste Grete skubber Ida på Onkel Renés gamle traktor
Bedste Grete skubber Ida på Onkel Renés gamle traktor
Morfar og Ida kigger efter misser
Morfar og Ida kigger efter misser
Ida og Onkel René spiller billedlotteri
Ida og Onkel René spiller billedlotteri
Ida med Olde Tove og Olde Ane
Ida med Olde Tove og Olde Ane – alle i matchende magenta tøj!
Ida låner Olde Anes seje lup, som har lys!
Ida låner Olde Anes seje lup, som har lys!
Ida tegner på et stort stykke gavepapir
Ida tegner på et stort stykke gavepapir

D. 24.-25. December hos Farmor og Farfar samt til julefrokost i Tirstrup

Ida hjælper Farmor med at lægge pakkerne under juletræet
Ida hjælper Farmor med at lægge pakkerne under juletræet
Sååååådan!
Sååååådan!
Gave-overflod!
Gave-overflod!
Ida med sin nye legetøjs-værktøjskasse fra Morfar og Bedste Grete
Ida med sin nye legetøjs-værktøjskasse fra Morfar og Bedste Grete
Den stolte Ida på sin nye løbecykel. Idas absolutte yndlingsjulegave!
Den stolte Ida på sin nye løbecykel. Idas absolutte yndlingsjulegave!
Ida går tur med sin hund
Ida går tur med sin hund
Far leger med sin julegave fra Onkel René
Far leger med sin julegave fra Onkel René
Ida hjælper (måske) Farmor med at lave frugtsalat
Ida hjælper (måske) Farmor med at lave frugtsalat

D. 27.-29. December – Frederiksberg

Idas værelse, som PT kun indeholder hendes seng og puslebord
Idas værelse, som PT kun indeholder hendes seng og puslebord samt en masse skabe med skrammel!
Idas legehjørne i TV-stuen
Idas legehjørne i TV-stuen
Stuen næsten tilbage til normal tilstand
TV-Stuen næsten tilbage til normal tilstand
Ida har fået karnappen med lejlighedens bedste lys og udsigt som legehjørne
Ida har fået karnappen med lejlighedens bedste lys og udsigt som legehjørne
Lillesøsters seng og habengut er klargjort
Lillesøsters seng og habengut er klargjort
Mors sy-bord fik lov at komme med hjem til DK
Mors sy-bord fik lov at komme med hjem til DK
Soveværelset - stadig med lidt flytterod
Soveværelset – stadig med lidt flytterod
Kombineret soveværelse/Idas walk-in-closet/viktualierum (mens vi venter på de sidste møl dør!)
Kombineret soveværelse/Idas walk-in-closet/viktualierum (mens vi venter på de sidste møl dør!)
Tørretumbleren er kommet på plads - sidste projekt bliver at få lavet noget smart til vasketøj
Tørretumbleren er kommet på plads – sidste projekt bliver at få lavet noget smart til vasketøj
Badeværelset i tip tiop stand!
Badeværelset i tip top stand!
Køkkenet tilbage til næsten normal tilstand
Køkkenet tilbage til næsten normal tilstand

Iiiih, hvor er vi glade for at være tilbage i det danske og i vores egen lejlighed!

Udflytning – sæt i gang!

Udflytning

Så er vi i fuld gang med udflytningen. I skrivende stund løber tre flyttemænd rundt og pakker i hvert deres rum, imens Mor og Far sidder i sofaen med hver deres kop kaffe og laptop og besvarer spørgsmål lyttende til noget forfærdeligt hollandsk juleradio.

Lilletutten blev afhentet af Farmor og Farfar kl. 7.15 – Ida synes dog det var lidt træls, at man skulle op når man sov så godt, men man gik glad og tilfreds med Farmor og Farfar på tur som om hun aldrig havde gjort andet.

Kl. 7.30 troppede tre flyttemænd op og efter en kort rundvisning med instrukser om hvad der skal pakkes og hvad der ikke skal pakkes (det er jo lidt mere komplekst når det er en møbleret lejlighed) gik de i gang. I øjeblikket er det Idas legetøj, som bliver pakket ned, hvilket foregår med diverse bjældeklangs- og billyde 🙂

Flyttelæs klar til nedpakning
Flyttelæs klar til nedpakning

Af forsikringsmæssige årsager har vi ikke selv måtte pakke nogen flyttekasser, så Mor og Far har blot opdelt lejligheden i ‘stays’ and ‘goes’ så nu laver flyttemændene alt det kedelige pakke-arbejde.

Idas værelse næsten pakket ned!
Idas værelse næsten pakket ned!
Soveværelset godt i gang med at blive pakket ned
Soveværelset godt i gang med at blive pakket ned

Hjælpe-visit af Farmor og Farfar

Farmor og Farfar rykkede ind i fredags og har hygget, moslet og turet den. Ænderne har fået så meget brød, at de snart springer (Ida synes dog ikke ænderne skulle have det hele så hun fik spist et par skiver toastbrød på vej derned, og var ikke meget for at dele 🙂 og Ida og Farmor har drukket så meget lege-kaffe, at de snart revner!

Ida får frugt hos Farmor
Ida får frugt hos Farmor
Far og Farfar holder et velfortjent hvil i flytteprocessen
Far og Farfar holder et velfortjent hvil i flytteprocessen

Lejligheden er blevet genetableret med alt det oprindelige habengut og møblement så Mor har været tyk og peget og udstukket ordrer, og Far og Farfar har brugt deres elevatorkørselskvote i weekenden for at få hentet ting op fra kælderrummet, som ikke var vores, og udbyttet dem med nogen som godt måtte komme med til Danmark.

Så snart flyttemændene vinker ‘tot ziens’ og kører nordpå ringer Mor efter rengøringsdamen, som tropper op og går i gang med at gøre rent overalt i lejligheden. Mor og Far har optalt service, håndklæder osv. i lejligheden så sidste punkt på to-do-listen bliver at vaske rengøringsdamens klude mv. og feje i kælderrummet – så er eventyret i Amsterdam helt og aldeles slut.

Afhængig af vejret drager vi så måske en tur ind mod byen i eftermiddag/aften og snuser al den julestemning ind vi overhovedet kan nå før vi slutter dagen af på nabohotellet ‘West Side Inn’ sammen med Farmor og Farfar. I morgen står den således blot på evt. hovsa-opgaver og ellers udtjekning af lejligheden med vores udlejer kl 14.00. Derefter direkte i lufthavnen og så bare vente på vores flyet kl 18.40 (Idas flyvetur #27). Og SÅ flyver vi hjem til Danmark. For good!

Klargøring og så småt farvel

Farvel til Baby musik gruppen

I dag har Ida og Mor været til Baby musik for sidste gang og fik sagt pænt farvel til dem alle sammen. Det var igen rigtig hyggeligt, men Ida synes nu også nogen gange det var noget værre larm vi spillede 🙂

Den nye stol

På vejen hjem svingede vi forbi en butik og købte en ny transportabel stol som vi kan bruge når vi skal på restaurant, ferie eller på besøg hos nogen, som ikke har en babystol. Vi regner også med at stolen kan bruges til Lillesøster når vi besøger bedsterne i fremtiden så de ikke behøver have to stole stående.

Dukke Sally må også gerne låne den nye stol når hun skal have mad
Dukke Sally må også gerne låne den nye stol når hun skal have mad
Ida viser lige stolen fra siden
Ida viser lige stolen fra siden

Den nye stol er smadder smart. Den kan sættes på alle borde med en max tykkelse på 5 cm og så kan den foldes sammen til næsten ingenting så den kan komme med i klapvognen eller i bagagerummet. Stolen foldes ud på 15 sekunder og skrues fast på bordpladen med de to skruetvinge-agtige-håndtag.

Den nye stol pakket sammen i en medfølgende lille pose
Den nye stol pakket sammen i en medfølgende lille pose

Mor forsøgte at finde en brugt version for at spare lidt penge, men folk er åbenbart så glade for denne her stol at de ikke vil sælge den. Så vi måtte pænt købe en ny.

Mor var træt af at når vi endelig er ude på en restaurant er der ofte ikke en stol til rådighed – og hvis der er en stol er den smurt ind i gamle madrester og er temmelig ulækker. Nu har vi vores egen som vi altid kan have med så Mor, Far og Ida kan spise på samme tid. Det er SÅ kedeligt at være på restaurant og få lækker mad som når at blive kold fordi Mor og Far må spise på skift. Stolen kan også bruges når vi selv har gæster med små børn på besøg. Det er SÅ smart!

Vi satser på allerede at skulle teste stolen første gang på lørdag, hvor Mor, Far og Ida tager Farmor og Farfar med på restaurant i Amsterdam.

Frisk igen

Ida er frisk igen efter lørdagens feber. Mor nåede dog lige at panikke kortvarigt da Ida begyndte at få udslæt et par dage efter, hvilket kan være tegn på skoldkopper. Åh nej, så kunne vi jo ikke komme med flyet til DK på tirsdag! Heldigvis var det ikke skoldkopper, men noget andet udslæt, som forsvandt efter et par dage. Mor tror det var noget som kaldes ‘Tre-dages feber’, hvilket passer med symptomerne den sidste uge.

Idas iltre temperament er dog stadig ikke forsvundet sammen med sygdommen, så det kæmper vi stadig med :p

Den lille hushjælper

Mor har været i gang med at få klargjort alt hvad der klargøres kan til flytningen. Det indebar bl.a. at få vasket sofabetrækket og her viste Ida sig som en stor hjælp, der sagtens kunne hjælpe med at indstille både vaskemaskinen og tørretumbleren.

Den lille pilfinger hjælper mor med tøjvasken
Den lille pilfinger hjælper mor med tøjvasken

Af og til måtte Ida dog underholde sig selv, men så er det heldigt at man er blevet glad for at male i malebøger.

Ida maler i malebogen
Ida maler i malebogen

Og når det bliver lidt for kedeligt kan man altid tage en hviler med dukken og lidt TV.

Ida og Dukke Lise holder hyggestund under Lises dyne med Bamse og Kylling
Ida og Dukke Lise holder hyggestund under Lises dyne med Bamse og Kylling

Mor har fået solgt alle møblerne. De sidste to ting skulle blive afhentet i ugens løb så vi ikke behøver slæbe noget af det med til Danmark.

I morgen lander Farmor og Farfar til den sidste Amsterdamske nadver i denne omgang. De bliver indtil tirsdag hvor vi også flyver retur til Danmark. Farmor og Farfar kommer og hjælper med babysitning af Ida, så mor og far kan fokusere på at de rigtige ting bliver pakket ned (noget af inventaret hører jo til i lejligheden) når flyttefolkene rykker ind mandag morgen 7.30 :I

Indtil da skal vi bare hygge og lave lidt indledende oprydning. Det glæder vi os til….mest hyggen 🙂

Den lille hystade-tut

1-2-3-4-5-6-7-8-9-10!

Pyyyyyh, hvor har vi måtte tælle til 10 mange gange i dag. Ida er helt frisk efter gårsdagens sygdom – til gengæld har hun nu taget det fulde skridt ind i ‘vil selv fasen’ og er MEGET hysterisk.

På det sidste er Ida flere gange blevet ulykkelig, hvis hun ikke har fået sin vilje, men vi plejer at kunne aflede hendes opmærksomhed så hun hurtigt glemmer det. I dag har Ida dog været decideret hysterisk over alting og ingenting. Mor og Far har ikke kunnet gøre eller sige noget der kunne hjælpe eller trøste og Ida har sparket og slået når vi har forsøgt at trøste hende…. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10…..

I morgen skal Far holde afskedsaften med kollegerne og Mor skal være alene med Ida, så vi håber hyssetutten er lidt mindre markant i morgen. Ellers bliver det en laaaaang dag.

Flytteforberedelser

Vi er så småt i gang med at gøre klar til udflytning om en uge. I dag har vi fået solgt en kommode og i morgen bliver vores TV-bord og skoskab forhåbentlig afhentet så vi ikke skal spekulere mere på det. Vi har solgt tingene til en brøkdel af hvad det var værd, men vi har valgt devisen ‘hellere få lidt i kassen end slet ingenting’ og vi har da alligevel fået solgt for omkring 1500 DKK når det sidste bliver afhentet.

Vi har også fået arrangeret babysitning til Ida mens vi guider flyttefolk hen til de rigtige ting i lejligheden (tak Farmor og Farfar – igen igen!) og vi har fået en aftale i hus med en rengøringsdame, som kommer og tryller når lejligheden er tømt. Så kan vi tage ud og have en sidste hyggeaften i Amsterdam med Farmor og Farfar imens 🙂

Flybiletterne er bestilt til d. 17. december og næste morgen kommer Nemlig.com med en kæmpe-levering af madvarer, husholdningsvarer osv. så vi ikke skal tænke på at få handlet ind de første dage. Iiiiih, hvor vi glæder os!