Så er den gal igen. Mandag, tirsdag og onsdag var Maya syg med feber, lidt diarré og en smule opkast. Torsdag var hun klar igen og fredag morgen blev Ida så ringet hjem da hun havde kastet op ‘udover det hele’ nede i børnehaven af flere omgang. Hovsa.
I skrivende stund ligger Ida på sofaen ved siden af og skiftevis halvsover og ser lidt tegnefilm. Ca. engang i timen pipper hun, at hun er sulten. Så får hun en smule mad og max. 10 minutter senere har hun kastet det hele op igen.
Ida har kastet op masser af gange før, men dog ikke i så voldsom grad som denne gang. Ida har kastet op mellem 40 og 50 gange i løbet af det sidste 1½ døgn. Pyyyyyh. Så for at være beredt ringede Mor til 1813 (lægevagten) i aftes for at høre, hvad Ida skulle have at spise og drikke – hvis noget overhovedet. Mor talte med en smaddersød sygeplejerske, som gav Mor en masse gode råd.
Natten igennem er det foregået på samme måde og vi har ikke sovet mange timer. Far er i Århus på polterabend så Mor er alene med begge piger og er hårdt spændt for. Mandag og tirsdag var Far ude så Mor var igen alene på sygetjansen. I dag fik Mor heldigvis en pause da Tante Anne kom forbi og tog Maya med i Zoo et par timer så Mor lige kunne nå at få ryddet op, komme ned med skraldet, få ordnet vasketøj (som der er ekstra meget af når nogen kaster op!), støvsuget og slappet af med en kop kaffe før Anne og Maya var tilbage igen. Ida sov sig igennem hele seancen kun afbrudt af et par opkastsrunder.
Oveni har Maya nu både tand #13 og #14 på veje (begge hjørnetænder i overmunden) så hun har været temmelig gnaven i dag, men har i det mindste sovet sådan nogenlunde i nat så Mor kunne fokusere på Ida og kun var hos Maya et par gange.
Mor kan så småt spore bedring hos Ida, som da også har lagt på sofaen de sidste 15 timer uafbrudt og ikke lavet meget andet end at sove og se tv. Mor har givet hende ble på så hun ikke skal tænke på om hun skal ud og tisse når hun endelig sover.
Nu sover Ida igen og Mor tænker det snart er sengetid og forhåbentlig en god nat.
Resten af ugen der gik illustreres i billeder:
Onsdag forsøgte Mor med en ny strategi, hvor Ida fik lov at være hjemme sammen med Mor og Maya som underhold for Maya. Den plan gik super godt. I 10 min. Så synes Ida det var megakedeligt at vi ikke skulle i Zoo, på tur eller bare lege et eller andet vildt.