Minitutten & Lilletutten

Minitutten

Mor har nu tydeligt mærket de første spark fra Babylil. Den sidste uge har mor mærket små bobler i maven som hun også husker fra graviditeten med Ida lige før de egentlige spark begyndte. I aftes kom der dog to rigtige spark og et mere da mor var på vej i seng.

Mor vågner de fleste nætter ved 3-4tiden og ligger vågen en times tid. Det var samme mønster med Ida – dengang tænkte mor at det ville blive godt når baby kom ud så man kunne få en ordentlig søvn igen – nu ved mor godt bedre og forsøger at holde al den søvn hun får i øjeblikket hellig.

Minitutten er nu omtrent på størrelse med en avocado inde i maven – 12-14 cm og med en kampvægt på 100-125 gram.

Baby er på størrelse med en avocado i uge 17
Baby er på størrelse med en avocado i uge 17

Ida var en ret lille baby og nåede kun op på de 3195 gram pga. de 11 dages ekstra bagetid hun fik, og mor tror også Minitutten er i den mindre ende af skalaen. Mor er i hvert fald ikke rigtig blevet tyk endnu, men har bare fået noget der ligeså fint kunne være en kage-michelin-ring om maven.
MinTicker.dk Ticker

Storesøster

Mor kan til gengæld tydeligt mærke på kroppen, at den er på overarbejde. Særligt når Ida vil op og bæres er der pres på da hun sidder lige på dunken og trykker ned på organer, baby og slutteligt mors blære. Mor og Ida læser mange bøger i dagstimerne, hvor mor sidder nede i sækkestolen så Ida selv kan kravle op på mors skød. Det letter også byrden på mors ryg. Ida har dog stadig mange dårlige nætter, hvor hun vågner 2-3 gange og vil op og bæres rundt indtil hun falder til ro igen.

Harry Potter til halloween?

Mor og Far tror Ida prøver at signalere at hun gerne vil være Harry Potter til halloween. Hun har i hvert fald erhvervet sig en lille hudafskrabning lige midt i panden fra et grimmer styrt ned i noget flis på legepladsen.

Ida Potter!
Ida Potter!

Heldigvis er man en stor pige, som hurtigt er glad igen når bare Ninus vil have en krammer.

Ida er også en stor (og stædig) pige, som selv kan slæbe sine bleer (52 stk!) hjem fra supermarkedet. Men de er altså meget tunge og man falder flere gange undervejs, men ikke tale om at Mor skal hjælpe. Så bli’r man nemlig hys! Mor var glad for, at vi ikke havde købt frostvarer for så var de temmelig sikkert tøet op før vi nåede hjem.

Ida kæmper sig hjemad med bleerne
Ida kæmper sig hjemad med bleerne

 Besøg af Morfar og Bedste Grete

I weekenden havde vi besøg af Morfar og bedste Grete. De kom fredag aften og smuttede igen søndag eftermiddag. Lørdag gik med ren hygge på loppemarked i Nordamsterdam, en tur forbi blomstermarkedet og endelig en tur på restaurant lørdag aften.

Amsterdam + efterår = regnvejr. Den ligning viste sig sidst Morfar og Bedste Grete var på besøg, og den holdt også stik denne gang. Fredag og søndag regnede det. Hele dagen. Meget. Lørdag regnede det heldigvis kun om aftenen da vi alligevel var på vej hjem. Søndag blev Morfar og Bedste Grete overmandet af regnen da de var checket ud fra hotellet. De måtte derfor en tur i tørretumbleren og opvarmes med rigelige mængder kaffe før de kunne køre herfra søndag eftermiddag.

Ida nød – som altid – den ekstra opmærksomhed fra bedsterne og de ekstra arme.

Tak for besøget Morfar og Grete!

Gran Canaria

For at få udnyttet fars sidste ferie har vi bestilt en uge på Gran Canaria… lige om lidt faktisk! Om 11 dage drøner vi afsted mod Playa del Inglés, hvor vi skal bade, hygge, lege og bade lidt mere i 25 grader i en hel uge. Det bli’r SÅ skønt og Mor og Far glæder sig til at kunne lege med Ida i poolen hver dag. Vi når lige at runde Amsterdam før vi flyver retur til Danmark, hvor vi skal op og hilse på Minitutten og forhåbentlig finder vi så ud af om det er en med-eller-med-uden-tap baby vi venter os.

Så når Ida også lige at få flyvetur #23, 24, 25 og 26 i hus før hun bliver 15 måneder.

Hotellet, som venter på os!
Hotellet, som venter på os!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *