Endelig. Lillesøster er ankommet.
Ikke helt som planlagt, men hun er her.
Specs
Født: 04-04-14 kl 18.14
Vægt: 3800 gram
Længde: 54 cm
Fødslen
Mor fik veer d. 3-4 kl 19.15. Mor tog tid på veerne og troede flere gange at det var tid til at tage på fødegangen, men vi kørte først kl 9 d. 4-4. Da Mor allerede dagen før var 4-5 cm åben regnede Mor og Far ikke med det skulle tage mange timer før vi igen kunne vende hjem med Lillesøster. Men det gjorde det.
Mor var stadig 5 cm åben da hun blev undersøgt på fødegangen, så Mor og Far blev sendt ud og gå en tur for at se om det kunne sætte skred i sagerne. Det gjorde det, og en time senere var Mor 7 cm åben.
Mor kom ind på en fødestue, hvor veerne fortsatte regelmæssigt. Mor kom i fødekar (et kæmpe badekar), hvilket lindrede ve-smerterne en smule. Da der efter et par timer med veer stadig ikke var sket mere, besluttede Mor at jordemoderen skulle prikke hul på fosterhinden så vandet gik, hvilket formentlig ville sætte lidt skub i tingene. Det blev gjort, og så tog tingene ellers en helt anden drejning end forventet.
Jordemoderen konstaterede at Lillesøster havde snydt 3 jordemødre plus hende selv, og stadig havde rumpen nedad. Hun kaldte på en læge som kom med det samme. Lægen havde en ultralydsscanner med så de kunne dobbelttjekke, hvordan Lillesøster lå, og ganske rigtigt. Hun havde ikke vendt sig.
Mor og Far skulle derfor tage stilling til om de ville have Lillesøster ud ved et akut kejsersnit eller om Mor ville føde Lillesøster i sædestilling, altså med rumpen først. Man havde skønnet Lillesøster til 2900 gram tidligere på dagen og med den ukomplicerede graviditet for øje fik Mor og Far at vide at de var de perfekte kandidater til en sædefødsel, og hvis vi fortrød kunne vi sadle om til det sidste og bede om et akut kejsersnit.
Mor og Far var enige om at en sædefødsel var at foretrække frem for et kejsersnit, og valgte derfor dette. Vi blev derfor overført til en fødestue, hvor der blev kørt alverdens udstyr ind i tilfælde af at det ikke gik som forventet. Vi blev også introduceret til alverdens læger, jordemødre og andet godtfolk undervejs, som alle havde hver sin rolle i fødslen i tilfælde af det ikke gik som planlagt. Mor fik desuden tilsluttet ve-drop forebyggende fordi veerne ikke må gå i stå under en sædefødsel da det kan have konsekvenser for barnet.
Ved en sædefødsel må man først presse med på presseveerne til allersidst. Det tog derfor et par timer yderligere før Mor fik lov at presse med.
På en nyfødt er hovedet større i omfang end resten af kroppen. Derfor er man nødt til at lægge et klip i forbindelse med en sædefødsel for at sikre at der er plads til hovedet når det skal ud. Ved en normal fødsel laver hovedet selv den plads det har brug for på vejen ud, men det er ikke tilfældet ved en sædefødsel. Så da Lillesøsters rumpe, ben, mave og til slut arme var ude blev der lagt et klip for at hjælpe hovedet på vej. Mor var dog så langt væk i veer og smerter at hun slet ikke opdagede det. Mor havde takket nej til en epiduralblokade tidligt i forløbet, hvor vi stadig troede det var en almindelig fødsel og nu var det for sent, så Mor kæmpede helt uden smertelindring.
Mor fik hjælp af en læge til at få Lillesøsters krop ud og der blev aset og maset, trukket og revet i Lillesøsters krop for at få hende ud så hurtigt som muligt. Da hovedet skulle ud sad det fast. Lægerne prøvede med forskellige tricks i bogen og efter 5 minutters kamp(!) lykkedes det lægerne at få Lillesøsters hoved ud ved hjælp af en tang. Det var tydeligt at mærke på stemningen på stuen at det var på et hængende hår de havde fået Lillesøster ud.
Lillesøster blev straks flyttet over på et ‘arbejdsbord’ hvor lægerne gik gav hende iltmaske på da hun ikke selv trak vejret og var helt slap. Der gik dog ikke lang tid før de fik gang i hendes åndedræt så hun selv trak vejret. Hun blev derefter suget da hun havde fået en del blod i lungerne fordi Mor var temmelig medtaget og havde blødt meget (Mor tabte 1100 ml blod under fødslen). Lillesøster blev undersøgt på kryds og tværs før hun fik lov at komme over til Mor og derefter blev lagt videre over til far. Mor skulle syes temmelig meget så hun var ikke tryg ved at holde Lillesøster imens og derfor fik Far lov at hilse på Lillesøster i den første time af hendes liv.
Langsomt blev fødestuen tømt for folk så det efterhånden kun var jordemoderen, Mor, Far og Lillesøster, der var tilbage.
Stor ros til personalet på Hvidovre Hospital for deres kompetencer og empati. Mor og Far følte sig i trygge hænder hele vejen, især jordemoderen Maiken var medvirkende til at Mor ikke fik lov at give op undervejs som hun ellers var godt på vej til da alting bare gjorde ondt og var helt uudholdeligt.
Efter et par timer blev vi overflyttet til barselshotellet, hvor vi skulle være i noget tid fordi både Mor og Lillesøster skulle undersøges på kryds og på tværs for at sikre at vi begge var som vi skulle være. Endelig faldt der ro på og Mor og Far kunne nyde deres nye lille mirakel, som havde kæmpet sig tilbage efter en alt for hård start på livet.
Mor og Lillesøster blev udskrevet mandag eftermiddag, hvor vi endelig kunne vende hjem til en MEGET stolt storesøster, men den fortælling kommer en anden dag.
Mor og Lillesøster har det efter omstændighederne godt og nu forsøger vi bare at få etableret en hverdag igen med både en storesøster og en lillesøster i hytten med hver deres rytme og humør.
Velkommen Lillesøster.
