Tøseværelset

Jane og Ida i Zoo

Torsdag var Ida og Jane (vores nye barnepige) i Zoo. De nåede ganske vist kun at være der en times tid efter vuggestuen før det var lukketid, men det var nok til at Ida havde haft en fest.

Ida var SÅ glad og SÅ træt da de kom hjem og hun kunne næsten ikke hænge sammen til andet end at se Bamse & Kylling.

Ida er rigtig glad for Jane, og Mor nyder at se hvordan Ida helt trygt tager Jane i hånden når vi har hentet Ida i vuggestuen, og så træsker de ellers afsted.

Jane kommer igen på onsdag og henter denne gang selv Ida i vuggestuen.

Idas Første Måned i Vuggestuen

En morgenfrisk Tut klar til at komme i vuggestue!
En morgenfrisk Tut klar til at komme i vuggestue!

Ida har nu gået i vuggestue i en hel måned og er SÅ glad for det. Hun griner og vinker når Mor eller Far afleverer og henter hende og hun er SÅ stolt når hun har lært nye tricks i vuggestuen. Mor og Far kan dog også godt mærke, at Ida er blevet mere grænsesøgende og kaster mere med tingene. Helt bevidst.

Den Lille Kunstner

Fredag var Ida i det kunstneriske hjørne og fik lov at male med tuscher på to flamingohjerter, som vi sidenhen hang op på Idas værelse.

Storetutten i gang med at male på flamingo hjerter
Storetutten i gang med at male på flamingo hjerter
En dybt koncentreret Ida
En dybt koncentreret Ida
Mor observerer og sørger for at Ida fortrinsvist maler på hjerterne og mindre på ansigt, tøj, bord og alt andet i nærheden
Mor observerer og sørger for at Ida fortrinsvist maler på hjerterne og mindre på ansigt, tøj, bord og alt andet i nærheden
2 flotte malede hjerter er blevet hængt op på Idas værelse
2 flotte malede hjerter er blevet hængt op på Idas værelse
Hovsa! Mon der kom mest tusch på hænder eller hjerter? Nå pyt, hyggeligt var det!
Hovsa! Mon der kom mest tusch på hænder eller hjerter? Nå pyt, hyggeligt var det!
Ida er fascineret...
Ida er fascineret…

Pigeværelset Tager Form

Mor og Far har været i fuld gang med at indrette tøseværelse og gøre klar til Lillesøsters entre. Far har monteret de nye skabe på værelset så vi har fået plads til pigernes tøj på værelset og Mor har organiseret og dekoreret en smule. Nu begynder det så småt at ligne et rigtigt værelse – Lillesøsters seng er dog stadig placeret ved siden af Mor og Fars seng og indeholder stadig Ida hver nat, som ikke vil falde i søvn i sin egen seng igen, når hun først er vågnet.

Se flere billeder af Idas og Lillesøsters fine værelse herunder:

Puslebordet
Puslebordet
Idas seng og gyngestolen
Idas seng og gyngestolen
Mickey og Peter Plys figurerne, som Mor og Mormor købte på loppemarked til 10 ,- pr. stk. er kommet op og hænge
Mickey og Peter Plys figurerne, som Mor og Mormor købte på loppemarked til 10 ,- pr. stk. er kommet op og hænge
Boghylden fra Morfar og Bedste Grete er kommet op, der er sat knager op til overtøjet og Mor har dækket det grimme relæ med et flot hjemmesyet gardin
Boghylden fra Morfar og Bedste Grete er kommet op, der er sat knager op til overtøjet og Mor har dækket det grimme relæ med et flot hjemmesyet gardin
Idas skab er blevet SÅ fint
Idas skab er blevet SÅ fint
Lillesøsters skab er også snart klar
Lillesøsters skab er også snart klar

Vi har nu fået pakket den sidste flyttekasse ud: Lillesøster kassen. Deri var sutteflasker, noget tøj, den nye lift, lidt legetøj og en masse andet. Mor har vasket al babytøjet i str. 50 og noget i str. 56 og det er klar til at komme ind i Lillesøsters skab – Mor skal bare lige have fundet nogle flere babybøjler og have tøjet sorteret. Nu er det snart nu!

Den nye lille lift, som passer i klapvognen, er blevet gjort klar til Lillesøster
Den nye lille lift, som passer i klapvognen, er blevet gjort klar til Lillesøster

MinTicker.dk Ticker

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *