Tørlagt Modermælkserstatsning-man

Så sover Ida. For første gang uden at have fået sin aftenflaske med modermælkserstatning (MME).
Mor og Far har trappet flasken ned den sidste uge med færre og færre ml MME så hun de sidste to dage kun har fået 30 ml, hvor hun tidligere fik 210-240 ml pr. flaske.

Nu hvor Ida er ved at have så mange tænder er det på tide at man ikke længere kommer i seng uden at få børstet tænder efter flasken da MME jo indeholder en masse sukker og andet godt snask for karius og baktus, og med endnu en DK-tur i kikkerten sidst på måneden synes mor det kunne være rart at få Tutten tørlagt inden da. Mor håber hun kan nøjes med at give Ida sut og vand – evt. en smule æblejuice af sugerør i flyveren så vi ikke behøver en sutteflaske, men mon ikke det er bedst at have en back-up flaske så man ikke får ondt i ørene hvis alt andet fejler. Vi får se 🙂

Det var, som sædvanlig, Far, der puttede Ida til aften og i stedet for flasken fik hun tilbudt lidt vand af en kop, hvilket hun dog takkede nej til. Så travede far et par gange frem og tilbage på gulvet på Idas værelse for at få Ida til at falde helt til ro og derefter blev hun lagt ned i sin seng. Og så lagde Ida sig til at sove. Helt uden brok.

Vi håber det går lige så smertefrit de næste dage.

Sejetutten!

Man skal aldrig kimse af en sovende baby!
Man skal aldrig kimse af en sovende baby!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *