Hjælpe-til-Tutten

Borddækning

Siden Idas 1 års fødselsdag er det som om Ida har besluttet sig for, at nu er hun stor. Man har tydeligt kunne mærke at Ida kan rumme mere mentalt når hun leger og Mor er begyndt at inddrage Ida i borddækning og andre praktiske ting så Ida kan føle at hun gør nytte – og selvfølgelig også så hun kan øve sig. Eneste problem er at når man selv vejer 9,5 kg er en liter mælk på 1 kg altså tung at løfte op på et bord, som er højere end en selv. Men man prøver alt hvad man kan!

Man kan også hjælpe mor med at pakke varer ud efter indkøb og sætte i køleskabet, men man bliver lynhurtigt distraheret af alle de andre spændende sager, der er at finde derinde!

Når man er stor går man med taske og taler i mobiltelefon
Når man er stor går man med taske og taler i mobiltelefon

Ida er også begyndt at kunne udtænke en større plan og selv udføre den. F.eks. at hente tandbørstekruset, tage tandpastaen og (næsten) putte tandpasta på for så at børste sine egne eller dukkens tænder.

Spiser Selv

Ida har også selv fået lov at spise morgenmad de sidste dage. Menuen har stået på yoghurt og cornflakes drys (som man synes knaser dejligt!).

Det kræver stor koncentration!
Det kræver stor koncentration!

Vi har også fanget Ida i action med skeen på video – det er dog grøntsagsmos hun spiser her.

https://www.youtube.com/watch?v=fm144LgqHgs

Vi har efterhånden erfaret at det letter rengøringen med et hagesmække-bodysuit med ærmer og griber i – og så er det lidt nemmere at spise med for Ida end den hårdere plastikhagesmæk vi bruger til dagligt – den kan nemlig godt drille lidt når skeen skal op til munden.

Søvnrytme

I ugens løb har vi forsøgt at køre Ida tilbage til den gamle søvnrytme, hvor hun sover står op omkring kl 7-7.30 og sover lur fra 9.30/10-11.00 og igen fra 14/15-16.00. Ida har været MEGET pjevset den sidste måned, hvor vi har forsøgt at gå over til en enkelt lur midt på dagen, men mor har konkluderet at det er for tidligt for Ida at skippe formiddagsluren, da Ida så bliver meget uselvstændig og kun vil løftes rundt af mor, hvilket er alt for hårdt for mor en hel dag.

Trættetutten
Trættetutten

I denne uge har vi derfor taget nogle rolige dage, hvor vi har kunnet køre ind i den gamle rytme igen. Der har dog været dage, hvor Ida bestemt ikke ville sove kl. 10. eller 11. og så har hun kun fået en lur den dag, men stadig været meget pjevset. Iiiih, hvor er det svært både at være stor og lille!

Ida har ellers sovet igennem mange af de nætter hvor hun kun har fået en lur om dagen, men mor vil hellere op og give Ida sin sut 2-3 gange pr nat end at slæbe rundt på en småtur Ida hele dagen lang.

Oveni mellemstadiet på søvn er Ida ved at få i hvert fald 4 tænder på en gang, hvoraf to er kindtænder og gør rigtig ondt. Når de alle sammen er igennem må vi være på omkring 10 tænder og så er vi da heldigvis halvvejs med det pjat!

Legestue og Zoo

Udover at sove har vi dog også haft tid til at være i legestue og i Zoo her i Amsterdam. Zoo var endnu engang lidt en skuffelse – når man er vant til flotte, flotte Københavns Zoo er det altså svært at nøjes med en rodet, lille og middelmådig Zoo hernede. Vi glæder os til snart at komme tilbage til vores egen Zoo! Dagen var dog hyggelig alligevel, vi fulgtes med Mors tyske veninde og hendes søn Benjamin, som er 3 uger yngre end Ida.

Det var også Benjamin og hans mor vi var i legestue med. Legestuen er international og åben 2×2 timer hver dag hvor alle er velkomne. Til den session vi deltog i var temaet ‘Natural Parenting’ og her fandt mor ud af, at hun ikke er helt så openminded som hun troede. Mor blev i hvert fald lettere foraget og lidt dårligt tilpas da det gik op for hende, at ‘Natural Parenting’ indeholder amning af ældre børn. Mor troede egentlig hun var ok med den slags, men da der pludselig løb flere børn på 3 og 4 år rundt og selv åbnede for deres mødres trøjer og hev babserne ud for at få en tår, blev mor sgu lidt dårligt tilpas og måtte erkende at hun nok ikke var large med den slags som hun troede…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *