I går var Ida med ude og blive vist frem på fars arbejde i Glostrup. Ved den lejlighed blev hendes nye plys-flyverdragt med bamseører og hale indviet. Flyverdragten er en str. 68 og stadig noget lang i ærmer og ben, men mor ville ikke risikere at Ida vokser ud af den om et par uger – og varm det var den 🙂
Ida har også prøvet den fine uldsweater som fars moster Anny har strikket til hende. Den er en smule lang i ærmerne, men med et opsmøg er den helt perfekt og lækker varm nu hvor vi går efteråret i møde.
Herunder ses et af de sjældnere billeder af en utilfreds Ida som altså synes mor skal blive færdig med at tage billeder så Ida kan få noget mad i stedet for…
…heldigvis bliver man hurtigt glad igen når man har fået sin formiddagsbajer og kan tage en lur. Ida sov fra 22-6.15 i nat – fik så en flaske og puttede så igen en time i mors og fars seng. Her til formiddag har Ida sovet 2½ time på fars bryst mens mor har været i byen og fået en HPV-vaccine (mod livmoderhalskræft) og sørme om Ida nu ikke også napper på mor i bæreselen. Ida er ved at blive en rigtig sovetryne, men med den fart hun vokser med er der også brug for noget søvn.
God weekend kære læsere 🙂