Nakkefoldsscanning! Den store dag hvor vi endelig fik lov at se at der rent faktisk var noget inde i maven. For os var det en rigtig vigtig dag da den kommende mor hverken havde haft kvalme eller andre problemer i løbet af de første 13 uger og ligeledes heller ikke havde taget på. Så der var ingenting at se og ingenting at mærke.
Heldigvis viste det sig jo som bekendt at der VAR noget derinde. Det var en livlig lille klump med 2 arme, 2 ben, 10 tæer, 10 fingre, 1 hoved med en fin lille næstetip og 2 små fine ben. Den lille baby var vældig livlig og lå og sprællede som en ninja! Så meget at scanne-damen faktisk ikke var i stand til at få et ordentligt billede af babyen. Efter 2×30 minutters forsøg og en pause med en hoppende og luntende Heidi som skulle forsøge at få baby til at vende sig – dog uden held – fik vi lavet en ny aftale 2 dage senere hvor vi skulle se om baby var mere samarbejdsvillig.
Vi fik dog set at der var en baby og at det hele så normalt ud. Scanne-damen mente også at nakkefolden så normal ud men kunne jo ikke sige noget uden en måling.