Maya 1 år

I går var det Mayas fødselsdag. 1 år gammel blev den lille Tut.

Vi startede dagen kl 6.30 med sang og gaver på sofaen i nattøj. Maya fik en dukke magen til Idas Dukke Sally, bare med anden hud- og tøjfarve. Maya fik dukken af Mormor og vi døbte den Dukke Molly.

Maya og hendes nye ven; Dukke Molly
Maya og hendes nye ven; Dukke Molly

Derefter stod den på morgenmad med Mormor, Farmor og Farfar som alle tre var kommet på besøg allerede fredag for at være med til at fejre Maya lørdag. Efter morgenmaden fik Maya en gave fra Farmor og Farfar hvori der var det fineste tøj samt et par smarte solbriller som hun allerede er svært glad for når hun fræser rundt i stuen på storesøsters løbecykel og bare er sej.

Efter morgenmaden ankom Morfar og Bedste Grete også til forsamlingen. De var kørt meget tidligt hjemmefra samme morgen for også at være med til at fejre Maya. Af Morfar og Bedste Grete fik Maya en lille nussekluds-bamse, som allerede er blevet erstatning for hendes eksisterende Ninus. Maya valgte nemlig at falde i søvn uden at blive kørt eller vugget i klapvognen for allerførste gang – men blot ved at ligge helt stille i klapvognen og kigge på den nye bamse. 3 minutter tog det. Mor var dybt imponeret!

Maya sover med sin nye ven <3
Maya sover med sin nye ven <3

Sidst men ikke mindst sluttede Onkel René og Tante Anne sig til selskabet. De havde både en gave med til Maya og til Ida. Maya fik en rygsæk, som hun skal bruge når hun skal til og i børnehave en dag (Fjällräven magen til Idas blot i anden farve) og Ida fik et påskeæg fra Onkel René og Anne som tak for gækkebrev på trods af, at Ida afleverede det med et ‘Det er et gækkebrev som mig og Mor har lavet til Jer’ – og så var det ligesom afsløret 🙂

Derudover fik Maya en masse pengegaver (bl.a. fra olderne), som dels er blevet indsat på hendes konto og dels er blevet omsat til to stykker bObles legetøj, da det er et kæmpe hit hos begge pigerne for tiden (og helt sikker også kommer til at være det i nogle år fremover) og er genialt som træningsredskaber for Mayas arm.

bObles Rød Elefant
bObles Rød Elefant
bObles Blå Orm
bObles Blå Orm

Til frokost gik vi over i en af de små haver (en restaurant, som kun er åbent i sommerhalvåret og i påske/pinse) og fik super lækker mad. Mor havde besluttet at vi ikke gad bruge en masse tid på at stå at lave mad derhjemme, så i stedet gik vi derover så vi både slap for at bruge al tiden i køkkenet når vi nu hellere ville bruge den på gæsterne og så slap vi også for en masse opvask bagefter. Det var et kæmpe hit og fungerede lige efter hensigten.

Yndlings Maya
Yndlings Maya
Fødselsdagsbarnet med 3 af bedsterne
Fødselsdagsbarnet med 3 af bedsterne

Efterfølgende gik de fleste af gæsterne en tur i Frederiksberg Have imens Mor kreerede lagkage til My. Maya ELSKEDE lagkagen og spiste et kæmpe stykke selv. Kagen bestod af lagkagebunde og kagecreme, friske jordbær og blåbær, og så havde Mor blandet flødeskummet op med frysetørrede hindbær og friske, blendede jordbær for at give det lidt smag og en fin lyserød farve. Glasuren var selvfølgelig også lyserød med tivolikrymmel og så havde Mor skrevet på kagen med smeltet mørk chokolade. Kagen smagte langt bedre end den så ud, og selv her på andendagen var den super god.

1 stk. lyserød kage til 1 stk. prinsesse
1 stk. lyserød kage til 1 stk. prinsesse
Fødselsdagsboller truuuut!
Fødselsdagsboller truuuut!
Søstre
Søstre <3
Mors lille tykke trold
Mors lille tykke trold
Hurraaaaa!
Hurraaaaa! Venter på gæsterne

Morfar og Bedste Grete havde som en lille bonus taget et lyserødt børne el-klaver med som de havde fundet da vi var forbi til jul og som Ida forelskede sig hovedkulds i. Ida lavede da heller ikke meget andet i går eftermiddag end at hive forskellige bedsteforældre med ind på sit værelse, hvor hun gav optrædener på klaveret med musik og sang.

Maya på pigernes nye piano
Maya på pigernes nye piano

Maya (og familie) havde en super god dag med hygge og masser af hilsner fra venner og anden familie. Maya synes det var fantastisk med al opmærksomheden og sad fint og klappede med da vi sang fødselsdagssang for hende af flere omgange.

Tak for besøget alle 5 bedster + René og Anne og tusind tak for de fine gaver til Maya!

Ammestop #2

Ammestop #2

Ammestop #1 varede omtrent 2½-3 timer. Så skreg Maya så højt og så længe, at hun var ved at kaste op. Det magtede Moderen ikke lige så hun lod barnet få sin vilje og endte med at sove i ske med Maya natten igennem. Eller det vil sige, Maya sov ikke så meget – hun er i øjeblikket midt i et såkaldt tigerspring, som kommer til udtryk ved at hun er meget klynkende om dagen og meget urolig om natten. I nat blev hun ved med at få vendt sig om på maven og bakke sig op i kravlestilling til hendes egen begejstring så Mor måtte lægge hende ned igen og lulle hende tilbage i søvn imens Maya lå smågrinende og klappede i hænderne helt entusiastisk. Det var et syn for guderne, og hvis ikke Mor havde været så djævelsk træt kunne hun også godt se det sjove i det.

Mor var temmelig overrasket over, at Maya blev SÅ ked af det i nat for da vi kørte ‘kold-tyrker’ på natamningerne omkring juletid gik det egentlig ok og uden det store brok. Mor har dog Maya mistænkt for at have tand #13 på vej oveni sit tigerspring. Grrr….

I nat prøver vi på ny. Maya er igen spist helt og aldeles af med masser af grød før tandbørstningen og godnathistorielæsning så nu håber vi på at hun tager en god første lur så der er nogle timer til hun vågner og kampen for alvor starter.

Hygge-fridag med pigerne

I dag har Ida, Maya og Mor hygget derhjemme. Begge piger sov til omtrent kl 7(!!!!) og så skød de ellers dagen i gang med et brag og forsatte det energiniveau frem til kl 20, hvor de begge blev puttet igen.

Far måtte på arbejde da det ikke er helligdag i Sverige så I stedet havde Mor allieret sig med Onkel René som kom og lavede pandekager og hyggede med os fra kl 11. Pandekagerne var et hit hos begge piger og Ida fik da heller ikke andet til frokost end pandekager. Efter nogle timer og mange pandakager i mavserne smuttede René hjemad igen og Ida, Maya og Mor tog på vuggestuens legeplads, hvor vi byggede sandslot, gyngede, spillede fodbold og hyggede. Det var ren lykke.

Sandslotsforberedelse
Sandslotsforberedelse
Maya i gang med skovl og spand
Maya i gang med skovl og spand
Ida hjælper til
Ida hjælper til
Uuuuuuuwiiiiii!
Uuuuuuuwiiiiii!

 

Ammestop #1

Ammestop #1

Så er projekt ammestop sat i gang…. pr. lige nu. Mor plejer at amme Maya i søvn om aftenen og så ellers så mange gange Maya nu vågner i løbet af natten – det kan være alt fra 4-25 gange. Den sidste uge har vi dog ændret putteritualet til at foregå i stuen sammen med Far og Ida, hvor Far læser godnathistorie. I dag ændrede vi det dog endnu engang da Maya ikke blev ammet i stuen, men blot blev tilbudt en kop med udmalket mælk, som hun nægtede at røre. ‘Ah ah’ blev der sagt og rystet på hovedet imens koppen blev skubbet væk.

Mor havde da også sørget for at Maya var fyldt godt op med en af livretterne – whatever med masser af sovs på – og så blev hun efterfodret med en ordentlig spand havregrød så hun i hvert fald ikke bliver sulten de næste timer.

Nu sidder vi så bare i spænding og venter på at se, hvor længe der går før hun vågner første gang.

I nat er det Mor der er på vagt – Far har nemlig ikke fri i morgen da det ikke er helligdag i Sverige, men i morgen overtager Far og så skal Mor sove. Og iiiih hvor hun glæder sig til at prøve at sove mere end bare 2-3 timer i streg for første gang i et år!

I morgen står agendaen på hygge og på at få så meget mad som overhovedet muligt i Maya så hun efterhånden kan lære at sove nogle længere stræk og i hvert fald ikke vågner op fordi hun er sulten.

Vi (og naboerne) krydser fingre for det bliver en nogenlunde rolig nat. Vi høres ved i morgen 🙂

Lille my med kæmpe blåt mærke i panden

Ida og Mor på tur

I dag har Mor haft en fridag, som blev brugt sammen med Ida på at lave store-pige sager som en lillesøster plejer at forpurre.

I formiddags tog vi bussen ind til Rådhuspladsen, hvor vi gik ned af strøget og gik på McDonald’s. Her fik Ida et Happy Meal og elskede det! Derfra fortsatte vi ned af Strøget og siksakkede imellem legetøjsbutikkerne: Fætter BR, Lego Butikken og sidst men ikke mindst Disney Store (aka Mickey Butikken). Ida elsker at tusse rundt inde i legetøjsbutikker og trykke på knapper og prøve tingene. Hun kan sagtens fortælle at hun gerne vil have noget, men hun forstår og accepterer altid når Mor siger, at Ida kan ønske sig det til sin fødselsdag og at hun ikke får noget i butikken.

Ida og Mor på McDonald's - Idas 3. besøg i hendes snart 3 årige liv
Ida og Mor på McDonald’s – Idas 3. besøg i hendes snart 3 årige liv

Pludselig kom der optog med Tivoli Garden og Pjerrot på strøget. Det synes Ida var alt for voldsomt og kravlede nærmest selv op på Mors arm.

Pjerrot førte optoget an - Ida gik straks i panik
Pjerrot førte optoget an – Ida gik straks i panik
Ida og Mor i Lego-butikken
Ida og Mor i Lego-butikken
Ida i gang med at støvsuge med en Minnie støvsuger. Mor påtænker at klistre Minnie på vores egen støvsuger :)
Ida i gang med at støvsuge med en Minnie støvsuger. Mor påtænker at klistre Minnie på vores egen støvsuger 🙂

Efter Strøget fortsatte vi ned i metroen fra Kgs. Nytorv, hvor vi kørte til Frederiksberg Station. En tur på ca. 5 min., ikke desto mindre 5 min., hvor Ida talte uafbrudt og var dybt fascineret at at dørerne åbnede og lukkede, at folk stod af og på, og at vi kørte under jorden. Ida elskede det og flere af de øvrige passagerer var lige så fascinerede af Ida som Ida var af metroen 🙂

Da vi ankom til Frederiksberg Station havde vi aftalt at gå en tur i Frederiksberg Centret for at spise en is og købe lys til Mayas fødselsdagslagkage. Så sagt, så gjort. Og Ida fik da også sneget endnu et Fætter BR besøg ind i programmet før vi sprang på endnu en bus og tog ned i vuggestuen for at hente Maya.

Der is-spises!
Der is-spises!

Og jo, det var da træls for Maya, at hun ikke fik lov at komme med, men der skal være plads til at Ida kan være storesøster engang imellem uden at tage hensyn til Maya og ligeledes omvendt – så når Mor har endnu en fridag om et par uger tager Mor Maya med på tur og så skal Ida i vuggestue imens.

Både Mor og Ida har haft en fantastisk dag, som har givet point på Mor-datter kontoen til noget tid.

Og så vågnede Maya første gang. 45 min.

Baktusser

Lille My går og går, og falder og falder. Det koster knubs og styrt lige på hovedet hver eneste dag, men det afholder hende ikke fra at blive mere og mere modig.

I går kom hun hjem med et kæmpe blåt mærke lige i panden efter et styrt i vuggestuen. Sådan er det jo.

Lille my med kæmpe blåt mærke i panden
Lille My med kæmpe blåt mærke i panden

Ida med Feber

Vi nåede lige at have en søndag uden nogen syge børn, så blev Mor ringet hjem igen mandag – nu med en Ida med 38,7 i feber. Ida har derfor været hjemme med Mor hele dagen i dag og har stadig haft feber (38,4 da det var det højeste i dag) men ellers har hun faktisk haft det fint uden så meget hoste og snot. Vi håber hun er ovenpå igen i morgen, men uanset hvad holder Mor hende hjemme så hun ikke skal udsættes for nye baktusser lige op til ferien.

Feber-syg men glad Ida
Feber-syg men glad Ida

På torsdag starter påskeferien for Mor og pigerne, mens far må vente til fredag. Man har nemlig ikke fri Skærtorsdag i Sverige. Mor er derfor godt i gang med at udtænke en plan når begge piger skal underholdes en hel dag hjemme mens alle steder har lukket.

Mor på job

Mor har måtte tage billeder af hendes plads på kontoret til Ida som ikke rigtig kan forstå, at Mor er på arbejde. Mor har da også måtte vise Ida billederne gentagne gange i dag for at stille Idas nysgerrighed. En dag tænker Mor at tage Ida med derud så hun kan se hvad det er for et sted Mor nu bruger så meget tid.

Mors plads på jobbet
Mors plads på jobbet

Sygdom og hygge

I går blev Mor (igen!) ringet hjem fra job allerede kl 9.30 fordi Maya havde feber og skulle hentes. Maya var dog i højt humør, bare en smule klatøjet (‘har Maya smørklat i øjet spurgte Ida da Mor sagde det 🙂 ).

Mor og Maya hyggede hjemme resten af dagen og så hentede Far Ida i vuggestuen så vi alle var tidligt hjemme og kunne hygge. Som ekstra bonus kom Onkel René og Tante Anne forbi til mad og leg.

Tante Anne og Ida hygger i hulen med højtlæsning <3
Tante Anne og Ida hygger i hulen med højtlæsning <3

Maya bliver bedre og bedre til at gå for hver dag der går, hun er efterhånden habil til at gå hurtigt bare med støtte i en hånd og hun bliver hele tiden bedre til at gå selv – og hun er modig nok til at kaste sig ud i det selvom der er langt og det af og til koster knubs.

Maya med sine nye seje sko, så man bedre kan gå
Maya med sine nye seje sko, så man bedre kan gå
Lille My med feber-kinder og lamse-lår
Lille My med feber-kinder og lamse-lår

Maya har ca. 38 i feber og hoster lidt og snotter en del, men er ellers fint til mode. Vi krydser alt hvad der krydses kan for at Ida går fri i denne omgang så vi ikke har syge børn i påsken!

Ååååh Mayaaaa!
Ååååh Mayaaaa!

Vi skulle egentlig have besøgt Liv og hendes forældre i dag, men med Mayas feber har vi aftalt en ny dato og så har vi ellers bare hygget hjemme i dag – lige med undtagelse af et hurtigt stop i Frederiksberg Centret efter en ny hårbørste til Ida og en madkasse, da hun snart skal til og i børnehave (ca. 1. maj) hvor man skal have madkasse med.

Søstre, der morgenhygger med tuscher i nattøj
Søstre, der morgenhygger med tuscher i nattøj
Maya fjoller efter en god gang tusch-spisning
Maya fjoller efter en god gang tusch-spisning

Ammestop

Mor har besluttet at påskeferien skal benyttes til ammestop. Mor trænger i den grad til sammenhængende søvn og nu hvor Maya runder et år lige om lidt er det på tide at stoppe – selvom Maya kunne nøjes med at blive fuldammet til hun bliver 14 år, hvis hun selv kunne bestemme. Mor forudser at det bliver lidt en kamp, fordi Maya er vant til at bruge Mor som sut om natten for at sove videre, men vi tager gerne kampen op for at Far kan komme lidt mere på banen og Mor kan få sig noget mere søvn. I påskeferien har vi ekstra hænder i form af Mormor, Farmor og Farfar, som alle kommer for at fejre Mayas fødselsdag, og med de ekstra hænder kan Mor og Far bedre tage nogle nætter uden søvn da vi så kan nappe lidt om dagen hvis det bliver nødvendigt.

Vi krydser fingre for at det går nogenlunde!

Mayas arm

I tirsdags var Mor og Maya både til fys og til sansemotorik. Det var meget på en dag, men det var effektivt i forhold til at Mor ikke skulle bruge to halve arbejdsdage på at få det til at hænge sammen, men kunne nøjes med at arbejde hjemme og så stod Farmor ellers til rådighed resten af dagen fordi Far var ude at rejse. Maya startede ud med at kaste op hele vejen ud til fyssen – nu har vi to køresyge børn – øv bøv 🙁

Fyssen var meget imponeret over hvor meget Maya bruger sin arm og sagde ordret, at Maya faktisk bruger sin dårlige arm ‘unormalt meget’ i betragtning af, at hun har en nerveskade. Fyssen sagde også, at hun var helt sikker på at det bl.a. skyldtes at vi har børstet, masseret, nappet og klappet armen fra dag 1 for at sikre så meget påvirkning af nerverne som overhovedet muligt. Fyssen var selvfølgelig også imponeret over at se Maya gå, men sagde også, at det jo betød at vi nu skulle være mere opfindsomme for at få hende til at styrke armen på andre måder, da kravleriet jo er den bedste træning armen kan få.

Breaking! Maya går

De sidste uger er Maya blevet mere og mere stabil på benene. I søndags begyndte Maya at rejse sig op, slippe og stå helt stolt med hænderne i vejret, og i dag besluttede Maya sig så til at nu ville hun altså lære at gå. Så det gjorde hun. Og efter et par ture frem og tilbage imellem Mor og Farmor drønede Maya pludselig selv afsted. Fra 2-3 skridt til pludselig 5-6 skridt. Så med pause og videre igen.

2 uger før sin 1 års fødselsdag. Mor er pavestolt!

For 6 måneder siden var Maya motorisk bagud pga. sin arm – hun havde problemer med at trille fra ryg/mave og retur, og så nægtede hun pure at ligge på maven. Så startede vi til Sansemotorik og har trænet intenst og i dag nåede hun en kæmpe milepæl da hun i en alder af 11,5 mdr. tog sine første skridt. Det er en måned langsommere end søster Ida lærte at gå, men det er stadig indenfor normen, som ligger omkring de 12 mdr. Dertil skal man jo også huske, at Maya har et par kg mere med i rygsækken end Ida havde i denne alder:)

Udover at lære at gå har vi også hygget og leget i dag. Bl.a. i gyngehesten med Farmor ved siden af.

Forår på vej!

image
Rimelig lækker My i sandkassen
Ida bager sandkager og fejer i legehuset
Ida bager sandkager og fejer i legehuset
My synes sandkager er toplækre!
My synes sandkager er toplækre!

Vi er efterhånden ved at være ovenpå igen efter 2 ugers sygdom. Ida stoppede penicillin kur i søndags, hvilket har sløvet hende meget og tærret på humøret. Begge piger hoster dog stadig en del og især Maya (og mor) er en del vågne om natten.
I dag fejrede vi således foråret med en tur ned i gården efter vuggestue.

Ida nærmer sig toppen igen
Ida nærmer sig toppen igen
Solstuen en tidlig morgen uden børn
Solstuen en tidlig morgen uden børn

Pludre-hoved

Maya er et værre pludre-hoved som snakker mere og mere. Efterhånden begynder hun at bruge bestemte lyde om bestemte ting så hun efterhånden begynder at kommunikere en smule med os.

Vov – betyder…. vov. Det svarer Maya typisk når vi spørger hvor hunden er eller hvad den siger.

Der… betyder ‘se der – hvad er det?’ eller noget i den stil. Maya peger altid imens.

I dag i vuggestuen har Maya to gange sagt ‘Hej’ når der kom nogen ind af døren, og da Far sagde godnat til Maya i aften svarede Maya så fint ‘ej ej’ og vinkede 🙂

Maya havde også to gange sagt ‘op’ efter hun havde spist og gerne ville op af sin stol.

Lækre tykke My
Lækre tykke My

To syge tutter

I dag har vi sendt Farmor hjem til Malling igen. Hun har været på visit siden sidste onsdag, hvor hun blev tilkaldt da Maya var syg. I lørdags blev Ida så også syg – ligeledes med feber, hoste og snot – så selvom Farmor lige var taget hjem om fredagen kom hun stærkt igen søndag aften så hun kunne passe begge pigerne mandag så Far og Mor kunne tage på job.

Begge pigerne har hostet rigtig meget – faktisk så meget, at de begge har kastet op af det – og begge piger har været rigtig hårdt ramt om natten især. De er blevet vækket mange gange og har været trætte og triste næste morgen. Ida har nægtet at sove lur og Mor har været målløs over hvordan Ida ikke er gået omkuld af træthed, til gengæld har hun været sur og tvær hele den sidste uge. Nu hvor Ida er ved at være ovenpå igen håber vi at humøret så småt også stiger igen.

Trætte lille My
Trætte lille My

Lørdag eftermiddag trængte alle til lidt luft, så vi gik på legepladsen, og da vi kom hjem lagde Ida sig så også med feber og det øvrige skranteri.

Ida på legepladsen
Ida på legepladsen
Mor og My på legepladsen
Mor og My på legepladsen
To små febersyge tutter
To små febersyge tutter

Vi har holdt camping i stuen med dyner og madrasser så pigerne kunne flade ud til tegnefilm.

I tirsdags var der 4 raske børn og 8 syge på Solstuen. På Månestuen var der 6 syge og 6 raske. Allesammen med snot, hoste og feber.

Farmor har været en fantastisk hjælper som har hygget med, trøstet og passet pigerne så Mor og Far ikke behøvede at skiftes til at holde fri for at passe pigerne. Farmor har været hårdt spændt for fra 8-16 med to syge tutter i en hel uge. Farmor er fantastisk! Tak for hjælpen endnu en gang Farmor!

Retur på job

Mor har efterhånden vænnet sig til at være retur på job og synes det er skønt. Mor står op kl 5.45, gør sig klar og kører mod Smørum kl 6.15 hver dag. Så sætter hun sig i Oticons kantine kl 6.45 og spiser en lækker morgenmad imens hun tjekker mails og så er dagen i gang. Mor er den første i hendes afdeling om morgenen og Mor nyder roen og muligheden for at fordybe sig før de andre stille og roligt tjekker ind.

Mors morgenmad på Oticon
Mors morgenmad på Oticon

Når klokken nærmer sig 15 kører Mor mod Frederiksberg igen for at hente pigerne. Så skal der leges, laves mad, bades piger, ryddes op og ordnes vasketøj før det igen er sengetid. Og næste dag kører det lige sådan igen. Nogle dage dog med lidt variation, hvis Far har tidlige møder og Mor må aflevere og andre dage er det Joan, der henter og så er Mor lidt mere fleksibel.

My til fys

I morges var Mor og Maya til fys på Hvidovre Hospital. Mor har set frem til dette visit da vores sidste aftale på Odense Universitetshospital jo ikke gik helt så godt som vi havde håbet. I Odense fik vi at vide at Mayas arm var blevet stram og at vi måtte træne endnu mere med hende. Mor var derfor kommet helt i tvivl om, hvorvidt hun lavede udspændings øvelserne forkert.

Det fik Mor heldigvis afkræftet i dag, hvor fyssen brugte meget tid på at udspænde Maya for at mærke om hun virkelig var så spændt som de havde sagt i Odense. Og det synes fyssen heldigvis ikke hun var. Faktisk overhovedet ikke. Fyssen kunne slet ikke mærke nogen spændinger i Mayas arm, og ligeledes kan Maya både bøje og strække armen helt ud, hvilket er super godt. Fyssen mente derfor også som Mor selv havde en fornemmelse af – at Maya bare føltes stram fordi hun kæmpede så meget imod da lægen skulle mærke på armen i Odense.

Maya er såååå god til at bruge den venstre arm
Maya er såååå god til at bruge den venstre arm

Det var Mor meget glad for at høre. Dejlig start på dagen.

Mayas 12. tand

I dag har Maya fået sin 12. tand. Den er ca. 1/3 igennem og volder store smerter for den lille stump. Så slem at vuggestuen ringede til middag med en meget ked Maya, som var utrøstelig, men hvor det heldigvis lykkedes dem at få hende til at falde i søvn. Stakkels lille My.

Motorikken

Maya er efterhånden blev rigtig sej til at kravle rigtigt – selvom hun stadig synes det glatte trægulv er svært at kravle på – men hun gør det og det er den bedst tænkelige træning for armen. Hun kravler afsted indtil hun når sit udsete mål – noget man kan rejse sig op ad. Så løfter hun armene op og skubber så hårdt hun kan rumpen fremad og på den måde kommer hun op og stå helt selv. Maya traver rundt om møblerne og hun bliver lykkelig når hun finder en stol eller noget andet, som hun kan skubbe rundt og bruge som gåvogn.

Maya er også modig nok til engang imellem at tage et skridt hen imod Mor, hvor hun slipper hendes støtte. Der er stadig noget vej til at hun går selv, men hun er sej og hun har god balance.

Hverdag. Arbejdsdag. Barnets første sygedag.

Arbejdsdag

I mandags var det Mors første arbejdsdag i 2½ år.

Et af Mors ansvarsområdet på Oticon
Et af Mors ansvarsområdet på Oticon
Så blev der ryddet op!
Så blev der ryddet op!

Mor havde glædet sig til dagen, men var også en smule nervøs og spændt for hvordan det hele skulle gå.

Det gik heldigvis rigtig godt – omend Mors hjerne føltes som en stor tom lagerhal, hvor nogen forsøgte at kaste ting ind i, som blot afgav et kæmpe ekko. Tirsdag var det heldigvis allerede meget bedre og da fredagens fyraften trængte sig på følte Mor sig allerede nogenlunde inde i tingene igen – selvom der stadig er lang vej endnu til det niveau Mor efterlod i juni 2012, da hun gik på barsel med Ida.

Mor har mødt på job kl 6.45 hver dag, så hun kan få noget fra hånden og komme tidligt hjem igen så pigerne ikke skal bruge hele dagen i vuggestuen. Det har betydet at Far har overtaget morgentjansen med tøjskift og morgenmad, og selvfølgelig aflevering i vuggestuen. Det er gået super godt hele ugen, selvom det har været noget af en omvæltning for alle 4.

Barnets første sygedag

Onsdag eftermiddag blev Mor ringet op af vuggestuen. Maya (og dermed også Mor) havde haft en dum nat da Maya var vældig snottet og hostede, så Mor vidste godt hvad det betød da telefonen ringede. Og ganske rigtigt – Maya var febersyg og hostede på livet løs. Mor måtte pakkede sit grej ned og ræse afsted til vuggestuen så hurtigt hun kunne. Mor havde heldigvis nået hvad hun skulle den dag så hun kunne gå fra Oticon med nogenlunde god samvittighed.

Lille My med 38,7 i feber
Lille My med 38,7 i feber

Far ringede til Farmor selvsamme eftermiddag kl 16 for at høre om hun mon havde mulighed for at komme og hjælpe med Maya torsdag og evt. fredag. Og som altid smed Farmor hvad hun havde i hænderne og sprang på en bus allerede en times tid efter. Kl 21 stod hun med sin kuffert i vores stue. Farmor er fantastisk!

Det betød at både Mor og Far kunne tage på arbejde torsdag og fredag, og dermed slap for at aflyse møder. Mor var meget taknemmlig over at hun slap for at blive hjemme i løbet af den første uge, så Mor lidt hurtigere kan komme ind i tingene. Farmor har da også allerede meldt ind at hun gerne kommer igen mandag, hvis det brænder på igen <3

Lægebesøg

Farmor havde My med til lægen torsdag middag, da der er lungebetændelses epidemi i vuggestuen. Doktoren lyttede på Maya og konstaterede heldigvis at hun ikke havde lungebetændelse, men, at der sad noget snavs i de øvre luftveje og at hun var temmelig rød i det ene øre.

Maya er stadig mega skravlet og især nætterne har været rigtig slemme, hvor Maya har været feberramt og som reaktion derpå bliver totalt overgearet når hun vågner om natten. Så ligger My og pludrer, råber, klapper, hoster og hyler. Mor har forsøgt at klodse Maya op på nogle puder under topmadrassen så Maya ikke hoster så meget, men det er noget bøvl når Maya vil ammes hver gang hun vågner for så resulterer det enten i at Maya får møffet sig ned fra puderne så hun begynder at hoste, eller at Mor får mega ondt i ryggen af at ligge så skævt. Maya har ikke sovet mange sammenhængende timer de sidste nætter, så Mor har været totalt slagen torsdag og fredag. I aftes gik Mor og Maya således i seng kl 20 og stod først op igen kl 7.30 efter endnu en hårdt nat. Pyyyh, vi glæder os til at Maya er ovenpå igen og håber Ida slipper for at få samme hårde omgang.

Fuuut fuuut! Så kører toget.
Fuuut fuuut! Så kører toget.
Ida har en vigtig samtale i telefonen
Ida har en vigtig samtale i telefonen