Breaking! Maya går

De sidste uger er Maya blevet mere og mere stabil på benene. I søndags begyndte Maya at rejse sig op, slippe og stå helt stolt med hænderne i vejret, og i dag besluttede Maya sig så til at nu ville hun altså lære at gå. Så det gjorde hun. Og efter et par ture frem og tilbage imellem Mor og Farmor drønede Maya pludselig selv afsted. Fra 2-3 skridt til pludselig 5-6 skridt. Så med pause og videre igen.

2 uger før sin 1 års fødselsdag. Mor er pavestolt!

For 6 måneder siden var Maya motorisk bagud pga. sin arm – hun havde problemer med at trille fra ryg/mave og retur, og så nægtede hun pure at ligge på maven. Så startede vi til Sansemotorik og har trænet intenst og i dag nåede hun en kæmpe milepæl da hun i en alder af 11,5 mdr. tog sine første skridt. Det er en måned langsommere end søster Ida lærte at gå, men det er stadig indenfor normen, som ligger omkring de 12 mdr. Dertil skal man jo også huske, at Maya har et par kg mere med i rygsækken end Ida havde i denne alder:)

Udover at lære at gå har vi også hygget og leget i dag. Bl.a. i gyngehesten med Farmor ved siden af.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *