Den lille hystade-tut

1-2-3-4-5-6-7-8-9-10!

Pyyyyyh, hvor har vi måtte tælle til 10 mange gange i dag. Ida er helt frisk efter gårsdagens sygdom – til gengæld har hun nu taget det fulde skridt ind i ‘vil selv fasen’ og er MEGET hysterisk.

På det sidste er Ida flere gange blevet ulykkelig, hvis hun ikke har fået sin vilje, men vi plejer at kunne aflede hendes opmærksomhed så hun hurtigt glemmer det. I dag har Ida dog været decideret hysterisk over alting og ingenting. Mor og Far har ikke kunnet gøre eller sige noget der kunne hjælpe eller trøste og Ida har sparket og slået når vi har forsøgt at trøste hende…. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10…..

I morgen skal Far holde afskedsaften med kollegerne og Mor skal være alene med Ida, så vi håber hyssetutten er lidt mindre markant i morgen. Ellers bliver det en laaaaang dag.

Flytteforberedelser

Vi er så småt i gang med at gøre klar til udflytning om en uge. I dag har vi fået solgt en kommode og i morgen bliver vores TV-bord og skoskab forhåbentlig afhentet så vi ikke skal spekulere mere på det. Vi har solgt tingene til en brøkdel af hvad det var værd, men vi har valgt devisen ‘hellere få lidt i kassen end slet ingenting’ og vi har da alligevel fået solgt for omkring 1500 DKK når det sidste bliver afhentet.

Vi har også fået arrangeret babysitning til Ida mens vi guider flyttefolk hen til de rigtige ting i lejligheden (tak Farmor og Farfar – igen igen!) og vi har fået en aftale i hus med en rengøringsdame, som kommer og tryller når lejligheden er tømt. Så kan vi tage ud og have en sidste hyggeaften i Amsterdam med Farmor og Farfar imens 🙂

Flybiletterne er bestilt til d. 17. december og næste morgen kommer Nemlig.com med en kæmpe-levering af madvarer, husholdningsvarer osv. så vi ikke skal tænke på at få handlet ind de første dage. Iiiiih, hvor vi glæder os!