Den lille djævel

Ida går for tiden under tilnavnene ‘den lille djævel’ eller ‘den lille terrorist’ herhjemme.

Mig, en lille djævel?! Na-harj!
Mig, en lille djævel?! Na-harj!

Hun spiser stadig ikke så meget som hun burde og sover mildest talt rigtig dårligt. Dertil har hun for alvor skruet op for temperamentet og for stemmelejet, så hvis tingene ikke lige går som Ida synes eller i Idas tempo får man det at høre.

Sundhedsplejerskens tips

Mor har været i kontakt med sundhedsplejersken, som sagde at vi ikke behøves at være nervøse for hendes nedsatte appetit og bare skal holde øje med at Ida stadig er frisk, glad og trives og at hun stadig vokser. Sundhedsplejersken sagde også at vi ikke må presse Ida til at tage flasken, men blot skal stole på at hun selv siger til hvis hun er mere sulten. Det var rart at høre for så kan vi da lægge den bekymring på hylden.

Ida har også stadig fine elastikker både på arme og særligt på lårene så vi er ret overbeviste om, at hun ikke mangler mad 🙂

Ida med fine elastikker
Ida med fine elastikker

Mht. søvnen mente sundhedsplejersken at det eneste vi kan gøre er at lade tiden arbejde for os. Det er åbenbart ret normalt at børn omkring de 4 måneder begynder at være mere vågne om natten og begynder på en ny rytme. Sundhedsplejersken sagde også at vi ikke kunne forvente at et barn under 6 måneder sover igennem så vi blot skulle være glade for at Ida har været så god til at sove indtil nu, hvilket vi godt vidste og også har sat stor pris på (husk det Pernille 🙂 ).

Ida er de sidste tre dage selv faldet i søvn med sutten i hendes egen seng omkring kl. 21.30 og har sovet til 02.30 eller 03.30 uden at vågne. Derefter sover hun til gengæld stort set ikke. Ind imellem kan mor nøjes med at lægge en hånd på Idas mave for at berolige hende når hun begynder at mosle rundt og andre gange er hun nødt til at give Ida sutten. Sutten er ofte nok til at hun falder i søvn igen med det samme, men så vågner hun desværre nærmest med det samme hun taber sutten og når dermed aldrig rigtig ned i den dybe søvn igen. Sundhedsplejersken mente vi skulle blive ved med at give Ida sutten når hun så fint selv falder i søvn med den og på et tidspunkt vil Ida enten selv lære at fange sutten igen om natten eller hun vil finde ud af at hun sagtens kan sove uden den. Lige nu synes mor dog det har lange udsigter – godt kaffen er billig i Holland 🙂

Endelig sagde sundhedsplejersken også at vi for vores egen skyld skulle undgå at begynde at give Ida mad om natten, hvilket hun ikke har fået siden vi stoppede med amningen, da vi så bare skulle vænne Ida af med nat-flasken igen om 2 måneder. Derudover sagde hun også at vi skulle undgå at tage Ida op om natten for at trøste hende når hun vågner, men i stedet fortsætte med at vise hende at om natten sover man i sin egen seng og at man ikke skal op og lege.

En glad lille ulv i fåreklæder
En glad lille ulv i fåreklæder

Den nye døgnrytme som vi har forsøgt at køre Ida ind i har ikke rigtig givet pote. Ida kan ikke holde sig vågen i mere end 2 timer af gangen om dagen uden at blive meget pylret (med undtagelse af om aftenen før hun skal i seng). Så lige nu kører vi lidt uden system og tager en dag af gangen for at se om vi kan få søvnen til at fungere bedre både for Ida og mor og far.

Ida med operatalent?!

Ida er i den grad begyndt at udforske sit stemmeregister og hvor hun tidligere primært har brugt de dybe toner er hun nu for alvor begyndt at eksperimentere med de høje toner. Det gælder både i glad og mindre glad tilstand. Herunder ses en kort video af Ida og hendes nye lyde – i dette klip er hun glad hvis nogen skulle være i tvivl 🙂

[media id=17 width=400 height=320]

MinTicker.dk Ticker

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *