Med Tante Annes efterhånden tykke gravide mave som passer på vores kommende lille fætter og Mors veninden Sannes tykke mave bliver der sat tanker i gang hos Maya. Oveni er Olde Tove indlagt (men er heldigvis i bedring) så mange tanker kredser omkring hospitaler og læger.
Maya kl 15.00: “Mor, gør det ondt at få en baby ud af maven?”
Mor: “Ja, det gør ret ondt men man glemmer det igen når man sidder med sådan en lækker lille baby i armene”
Maya: “…….”
Da Mor senere putter Maya til nat begynder Maya at klynke. Mor spørger hvad der er galt:
Maya kl 19.30: “Jeg vil aldrig have en baby!”
Mor: “Nå, det var da voldsomt. Er det fordi Jeg har fortalt, at det gør ondt når babyen skal ud?”
Maya: “Ja!!!”
Mor forsøger at forklare, at det jo ikke er sådan en smerte ligesom når man brækker et ben men noget der forsvinder af sig selv og så glemmer man det igen.
Maya: “Men Mor! Hvordan kan man få folk til at forstå at man altså ikke vil have en baby ind i maven?!”
Mor: “Altså du er 4 år – der går jo mange år inden du er ligeså gammel som mig og overhovedet kan få børn”.
Maya: “Men Mor! Hvad nu hvis Jeg møder nogen på gaden og de putter en baby ind i min mave og så gør det ondt når den skal ud?!”
Mor: “Aaaaah, sådan sker det ikke”
Maya: “Hvordan kan man sige til dem på gaden at man ikke vil have en baby i maven?”
Mor: “Altså man skal jo have en kæreste for at kunne få en baby i maven”
Maya: “Men Mor! Mødte du Andreas (Mors kæreste) på gaden?!”
Mor: “Øøøøh nej, vi har gået i skole sammen”
Maya: “Okay, så må Jeg starte med det der med ikke at have få kæreste”
Mor var flad af grin over skønne lille Maya og al tankemylderet der pludselig skulle ud inden sengetid 🙂
Store Ida
I dag har Mor og Ida været til Middelalderfestival på skolen. Fritidshjemmet har holdt temauger og sluttede af med at invitere alle børn og forældre ned i skolegården. Mor og Ida var der en halv times tid – det var ikke den store succes da der var alt for mange mennesker på alt for lidt plads, og da Joan hyggede med Maya besluttede Mor og Ida sig for at tage toget til Valby og kigge efter en jakke til Ida. Vi havde set en på Mors telefon som Ida godt kunne lide men vi kunne ikke finde den helt samme i butikken, men til gengæld fandt vi denne her fine blå jakke, med blå pels og gulddetaljer. Mor var helt imponeret over at Ida havde valgt de lyserøde jakker fra – det plejer ellers at være selvskrevet når hun selv får lov at vælge. Mor er topglad for at der endelig er lys for enden af den lyserøde tunnel vi har befundet os i de sidste år 🙂
Ida har tabt to rokketænker og kom i dag i tanker om at hun ville aflevere den ene til tandfeen, som hun har lært om i skolen. Så kort før sengetid gik hun i gang med at skrive brev som blev lagt til tandfeen, så nu krydser vi fingre for at tandfeen har været forbi med en mønt i løbet af natten. Mor måtte også love at det ikke var Mor der var tandfeen, og da Mor spurgte Ida hvad hun dog skulle gøre med en af Idas tænder sagde Ida: “Sælge den på et loppemarked og tjene en masse penge på den!” 🙂
Skole-nyt
Ida er efterhånden ved at have vænnet sig til skolelivet og hun trives rigtig fint. Hun er blevet lettere at aflevere om morgenen uden brok og tårer end hun var i børnehaven på trods af at det var vante omgivelser og personale. Maya er også blomstret op efter hun har fået børnehaven for sig selv og ikke længere bare er ‘Idas lillesøster’.
I 0.C lærer de ordsprog som ‘at bide i det sure æble’ og ‘at blive brændt af’ for tiden og det er sjovt at høre Ida bruge disse vendinger når hun taler i det daglige.
I dag har Ida haft sin første skoledag på Vesterbro Ny Skole.
Farmor beretter om en Ida, som ikke kunne falde i søvn af bar spænding i aftes og Ida var da også helt klar til dagen. Både Mor og Far var med og Ida fandt da også hurtigt sin bedste ven Ella som hun også gik i børnehave med. Så hang de ellers sammen som ærtehalm indtil dagen sluttede.
Da vi ankom til skolen blev vi allesammen bedt om at vente udenfor. Man skulle lige gøre noget klar. Da vi fik lov at komme ind forstod man hvorfor. De større elever – Mor tænker det må være 1. og 2. klasserne – stod med flag og sang den fineste velkomstsang til de nye 0. klasser. Det var SÅ fint, at Mor helt fik en klump i halsen. Og der var vel 150-200 børn som stod på hver sin side af en lille passage ind til Multisalen, hvor vi skulle ind. Ida og Ella gik med hinanden i hånden og med hver sin Mor i den anden. Wauw!
Alle 0. klasser (A, B, C og D klassen) og forældre satte sig i salen – børnene på de forreste rækker og forældrene bagerst. Mor var noget imponeret over, at Ida og Ella bare tog hinanden i hånden og satte sig op foran uden brok. Ellas mor fulgte dem lidt på vej, men ellers satte de sig bare – klar til showet.
Så præsenterede alle de nye lærere sig og fortalte lidt om, hvad der skulle ske over den næste tid. Det var et super fint program og Mor var virkelig imponeret over at se, hvor engageret personalet på skolen var. Det har de dog også været de øvrige gange vi har været på skolen til forberedende arrangementer, men det var dejligt at se, at de holdt stilen.
Da lærerne var færdige med at snakke blev børnene bedt om at følge med de respektive klasselærere op i deres kommende klasselokaler. Ida og Ella vinkede pænt af til os forældre og så smuttede de ellers med de andre børn. Da de kom op i lokalet var bordene sat frem til små grupper af 4 elever. Ida fandt sit navneskilt sammen med tre drenge. Ikke et hit. Især ikke fordi de to andre elever, som Ida har leget mest med i fritten var blevet sat ved siden af hinanden. Ida havde lige været ked af det i et kort øjeblik, men det var hurtigt gået over igen (fortalte klasselærerinde Britt). Ida har altid været af den holdning at drenge var dumme og at man ikke kunne lege med dem, så at blive placeret ene pige med tre af dem var en svær pille at sluge, men Mor tænker at det faktisk kan blive ret godt for Ida på den lange bane så hun bliver tvunget til at være lidt sammen med nogle drenge – og Niels, Sylvester og Ari så altså rare nok ud synes Mor 🙂
Da børnene havde haft den første time i klasselokalet fik vi forældre lov at hente børnene. Ida blev glad for at se os og svarede ‘fint’ på hvordan det havde været 🙂
Derefter kørte Far, Ida og Mor på Fisketorvet for at købe en skoletaske til Ida. Olde Tove har talt om siden julen at hun gerne ville have lov at sponsere en skoletaske til oldebarnet så det måtte vi selvfølgelig ud og finde en løsning på. Det krævede dog både et besøg på Fisketorvet og i Frederiksberg Centret før vi fandt den helt rigtige taske. Vi måtte da også lige have en tænkepause på McDonald’s efter Idas ønske før vi kunne forlade Fisketorvet. Ida havde høje krav til hvordan tasken skulle se ud og Mor havde et krav om at den skulle sidde godt på ryggen og have flere små rum. Kravene blev dog opfyldt med denne fine taske, matchende penalhus og madkasse. Ida var glad og Mor var glad.
Pigerne er virkelig tænksomme efterhånden. For et stykke tid siden kom Ida og hev mig i ærmet med en meget alvorlig mine:
Ida: “Mor, er Jeg egentlig hollænder eller dansker?”
Mor: “Du er dansker”
Ida: “….[grubler videre]…Mor, Jeg har tænkt på, da Jeg var barn [Du er 5 skat – du er stadig barn 🙂 ] talte Jeg da dansk eller hollandsk?”
Mor: “Altså da vi flyttede til Holland var du 3 mdr. så der talte du faktisk ikke rigtigt noget sprog overhovedet…. [Mor grubler]… Ida, vil du gerne til Amsterdam og se hvor vi boede dengang?”
Ida: “JAAAA!”
Så nu skal vi og Mormor til Amsterdam på sommerferie i slutningen af juli 🙂
Maya
Maya sad på køkkenbordet en weekendmorgen og hjalp med at lave boller. Da Mor læner sig indover Maya for at tænde for røremaskinen udbryder Maya pludselig:
Maya: “Mor! Din arm er gået i stykker!”
Mor: “Hvad mener du?”
Maya: “Det er som om den er ved at falde af!”
Mor: “………………”
Maya: “Der! [Maya prikker på Mors mormorarm] Prøv og se min arm. Den er helt stram! [Maya spænder sin arm og Mor får lov at mærke]”
Mor: [slukker røremaskinen og går ind i stuen og begynder at tage 1000 armbøjninger] 🙂
Mayas slørhale Glimmer er desværre gået bort. Det var ikke et stort chok da den havde opført sig underligt i lidt tid så Mor havde sagt at den måske snart skulle dø, men derfor var det alligevel trist. Mor tror Glimmer blev syg af at spise Kuls (vores sugemalles) mad så nu er vi lidt mere forsigtige med det.
Efter en uge i ensomhed fik Lille Stjerne (Idas slørhale) så en ny roomie i lørdags. Mød: Batman.
Batman er også en slørhale, men en sort en af slagsen og med mere udstående øjne. Der skulle eftersigende ikke være anden forskel end udseendet så for bedre at kunne kende forskel foreslog Mor Maya at hun skulle vælge sig en af de sorte slørhaler, og den var Maya helt med på. Batman er da også sjov og anderledes, men ikke helt så flot at se på som de ægte orange slørhaler.
Mor spurgte pigerne om Glimmer skulle have en sidste rejse ud i toilettet – den var pigerne ikke med på. Mor foreslog så at vi kunne putte den i vores grønne bio-skraldespand så Glimmer kunne blive til en smuk blomst – den var pigerne heller ikke med på. Så til slut måtte vi tage den døde fisk i den ene hånd og en ske i den anden og i smug begav vi os så over i Enghave Parken for at begrave Glimmer.
Glimmer fik sig en fin plads iblandt blomsterne og fik en pind som kors. Hvil i fred lille Glimmer.
Er vi så hjemløse nu?!
I søndags besluttede Mor og pigerne at hente take-away for første gang i den tid vi har boet på Enghavevej. Vi var i gang med at spille Ludo og pigerne ville hellere spille så vi besluttede at holde en pause og suse over på den anden side af gaden efter en falaffel-ret. Da Mor lukkede døren slog det hende straks at hun måske havde taget det forkerte nøglebundt med ud. Mor og pigerne havde været ude på en løbe-og cykeltur tidligere på dagen hvor Mor kun havde haft de nødvendige nøgler med og ganske rigtigt havde Mor ikke fået dem klikket i de øvrige nøgler igen. Så stod vi der midt på trappen uden nøgler. Idas første indskydelse var “Mor! Er vi så hjemløse nu?” 🙂
Mor havde heldigvis betalt for maden på forhånd og havde heldigvis sin mobil med sig ud. Mor har gudskelov et par ekstra nøgler fordelt rundt i byen og en af dem kunne lokkes til snarlig aflevering. Så mens vi ventede på nøglerne satte vi os over i Enghave Parken i bedste picnic stil og spiste vores mad. Pigerne havde en fest og synes egentlig det var meget sjovt. Maya var drysset afsted i røjsere og Farmors hjemmestrikkede sokker mens Ida var i sandaler. Mor var stadig i løbetøj og ingen af os havde jakker på, men vejret var heldigvis med os og efter at have været hjemløse i en halv time, hvor pigerne havde nået at filosofere over om hjemløse mon altid spiste pommes frites ligesom os, kom nøglebringeren os til undsætning og vi kunne gå hjem igen og spille vores Ludo spil færdig. Sikke en oplevelse 🙂
Mens vi venter på Nansen & Co.
Om een uge får René og Anne nøglerne til deres nye hjem i Carlsberg byen. Iiiiih hvor vi alle glæder os. De flytter ind 800 meter fra os og vi kommer til at krydse hinandens hoods flere gange dagligt for at hente og bringe børn på tværs af Vesterbro.
Og vi GLÆDER os! Pigerne er stadig lige forelskede i kusine Nanna og alle ser frem til at kunne være sammen lidt mere impulsivt end i dag (selvom René og Anne har været rigtig flittige til at besøge os det sidste år). Mor, René og Anne har da også allerede aftalt at vi bør lave nogle faste skifte-hente dage hvor vi henter for hinanden og spiser sammen for at se hinanden så meget som muligt. Det bliver top hyggeligt at få familien tættere på <3
Store piger
Ida og Maya er ved at være store og mega seje. De kan alt muligt selv og er mega seje til det.
Ida har lært at spille Uno i Fritten og Maya forsøger at følge med selvom det kniber lidt med at huske reglerne. Vi spiller Uno og/eller Ludo stort set hver dag og det er SÅ hyggeligt.
For et par weekender siden var vi i Det Lille Teater og se forestillingen ‘Panama er Alletiders’. Det er et børneteater i København med plads til 35-50 mennesker og med forestillinger kun for børn. Mor var spændt på hvad pigerne ville sige til det og især om Maya kunne holde sig underholdt, men begge piger sad med åben mund og slugte forestillingen råt i alle 35 minutter. “Øv er det allerede slut!” råbte de i kor da holdet kom på scenen for at blive klappet ud.
Det var så hyggeligt at Mor allerede har købt billetter til to nye forestillinger til september og november, og det endda lidt længere forestillinger. Vi krydser fingre for at det bliver lige så stort et hit.
Fritterliv
Ida er så småt ved at have vænnet sig til sit nye liv på fritidshjemmet. Det er en måned siden hun startede og det er gået rigtig fint. Der var en uge eller halvanden da vi startede med at aflevere hende til normal tid (ca. 7.30) hvor hun var rigtig ked af at blive afleveret. Bryggergården, som Idas fritidshjem hedder, åbner nemlig først kl 8 så før 8 skal hun afleveres på fritidshjemmet Uno, som ligger på den skole Ida skal gå på efter sommerferien. Der er dog ikke nogen vej udenom for efter sommerferien når de nye ‘forårsbørn’ som de kalder Idas gruppe starter i skole er det kun Uno der har morgenåbent da Bryggergården kun kommer til at holde åbent fra kl. 14 efter skoletid.
Personalet dernede har været super gode til at møde Ida, give en krammer og en favn og hjælpe hende i gang med en aktivitet når hun har haft svært ved at sige farvel. Det er dog ikke et nyt koncept det her med at Ida har været ked af at blive afleveret, sådan var det også af og til i børnehaven, selvom hun kendte alt og alle.
Alle forårsbørnene har fået en lille lilla bamse som på billedet her. De har hver især lavet en seng til den ud af pap og det er planen at den også skal følge dem når de begynder at gå i skole.
Ida ELSKER de aktiviteter man kan lave i fritten. Der er gang i perleplader som er sammensat af flere for at lave dem store nok, de maler på æg og sætter glimmerdimser på, de tegner på livet løs og laver masser af andre krea-projekter. Idas absolutte yndlingsaktivitet er da også at sidde i krea-rummet og lave ting og sager. Og hun er dygtig til det. Hun gør sig MEGET umage for at det bliver pænt og hun er super selvkritisk.
Idas bedste ven i fritten er Ella, som Ida også gik i børnehave med. Det er tydeligt at mærke at de stadig har et særligt fortrolighedsbånd selvom Ida nu også selv siger at hun er begyndt at få nye venner i fritten.
Ida er også begyndt at være mere rolig og tryg, og mindre nervøs end hun ellers har haft for vane. Hun hviler mere i sig selv og har nu ikke noget imod selv at ligge og falde i søvn på værelset mens Mor går ud og rydder op eller smører madpakke. På det sidste har Ida også ytret ønske om at hun ikke gider med ud og handle ind når vi kommer hjem fra børnehave og har manglet noget til madpakken, så i dag har Ida for 2. gang fået lov at være alene hjemme i 10 minutter. Ida får kun lov fordi hun ved hvor vi er (i Aldi 100 meter væk) og selv kan komme ud til os hvis der sker noget eller hun savner Mor og Maya. Mor var noget spændt på om Ida ville fortryde sin beslutning, men bare der er Ramasjang eller My Little Pony på TV så er lykken gjort 🙂
I dag har Ida haft sin første dag på fritidshjemmet (som de kalder ‘Fritten’). Mor og Ida afleverede Maya til vanlig tid og tog hjem forbi for at pakke de sidste ting inden der var afgang til fritten. Vi var noget spændte på om der allerede var garderober klar til børnene, men det var der heldigvis og Ida synes hun havde fået en rigtig god plads og så var hun helt glad over at der bare stod ‘Ida’ på skiltet og ikke ‘Ida G’ som hun har heddet al tiden i vuggestuen og børnehaven. Til at begynde med troede Ida faktisk, at G var en del af hendes fornavn så hun stavede sig ‘I D A G’….
Vi fik indrettet hendes plads som den plejer at se ud i børnehaven og så begav vi os ud i det nye fritidshjemsliv. Vi skulle møde til samling kl. 9 og sørgede for at være der i god tid så der ikke var noget jag og så vi kunne nå at se os lidt omkring før introen startede. Mor spottede hurtigt en pige som også så ‘alene’ ud og det viste sig da også, at pigen (som hedder Vilje) ikke kendte andre da hun i påsken netop var flyttet til Carlsberg byen. Mor og pigens Far lavede en plan om at få de to til at lege sammen og det gik over al forventning. Der blev lynhurtigt bondet over ‘My Little Pony’ og ‘Elsa og Anna’, men begge piger var alligevel lidt tilbageholdene. Mor havde egentlig aftalt med Ida at Mor ikke ville gå fra Ida på hendes første dag, men da Viljes Far begyndte at sige at han skulle over og hente noget i Netto spurgte Mor Ida om det var OK at Mor også gik over og købte et rugbrød og det var Ida slet ikke afvisende overfor, så Mor pressede lidt på og fik lov at gå fra fritten en times tid mens pigerne spiste deres madpakker. Så var de godt underholdt for en stund 🙂
Da Mor kom tilbage sad de midt i en samling og hyggede men da Ida så Mor løb hun straks ud og ville afsted. Pigerne havde haft en fin tid alene og havde nået at være en tur på legepladsen imellemtiden. Da Mor spurgte Ida om hun havde været ked af det sagde hun ‘Altså Jeg var en smule ked af det indeni lige før du kom, men Jeg græd ikke udenpå’ 🙂
I morgen har vi aftalt, at Ida og Vilje afleveres samtidig så de kan vinke sammen og fortsætte deres venskab. I morgen er det jo Mayas 4 års fødselsdag så Mor og Ida havde aftalt at tage ud og købe en gave til Maya fra Ida og Mor efter fritten. Det er ved at være en tradition og Ida elsker de timer hvor vi bare drysser rundt og sludrer og hygger uden, at Maya stjæler Mors opmærksomhed.
Vi endte da også med at løbe i en del butikker og få købt flere gaver til Maya og også et par ‘Hvor var du sej til at starte på fritidshjem-gaver’ til Ida som var tydeligt stolt. På vejen hjem tog vi et hvil på en café hvor Ida fik en kakao og en valgfri kage (en kanelsnegl!… omend hun kunne have valgt alskens jordbærtærter og andre lækre kager) og så tog vi en tur op i Rundetårnet. Ida var i højt humør og løb nærmest hele vejen op fra vindue til vindue for at se udsigten. På toppen tog hun også en runde og så var hun ellers klar til at løbe ned igen.
I bussen på vejen hjem spurgte Mor Ida, hvad der havde været den bedste del af dagen. Mor tænkte Ida ville sige, at hun havde fået et par gaver eller, at vi havde fået kage, men efter lidt betænkningstid sagde hun: “At Jeg har fået en ny ven”. Mor smeltede lidt indeni <3
Mor og pigerne har lavet en fin tradition ud af at se X-factor om fredagen. Så er det på med nattøj, dynerne ud på sofaen, fredagsslik i skålene og på med Disney Show og X-Factor. Maya holder som regel ikke mere end til Disney Show før hun er faldet i søvn, men Ida elsker det og sluger X-Factor råt og så taler vi lidt om at Sanne Salomonsen som er en af dommerne er sej, og at Ida altså bedst kan lide pigerne i showet.
Maya er ved at være en stor pige og elsker især at spille og tale om bogstaver for tiden. Maya er begyndt at kunne kende mange af bogstaverne i alfabetet og kan stave til Ida, Maya, Nanna og Mor helt uden hjælp. Hun er SÅ sej.
I sidste weekend havde vi Nansen & co. på besøg. Nanna var faldet i søvn på vej hertil og blev overfaldet af begge kusiner da hun stod op. Nanna synes heldigvis det var en fest og grinede og var med på krammerne.
Maya spiser som en mand for tiden. Vi har kun lige nået at rydde af bordet efter at have spist aftensmad før hun konstaterer at hun er sulten igen, og det selvom hun har spist en stor portion aftensmad. Mor tænker det snart begynder at knibe med længden på bukserne 🙂
De sidste uger i børnehaven
Ida har nu kun 2 uger tilbage i børnehaven. Så holder vi påskeferie med Mormor en uges tid og så starter hun på sit nye fritidshjem Bryggergården den 3. april.
I torsdags var vi på besøg på det nye fritidshjem sammen med Ella, som er den anden pige fra børnehaven som også skal starte på samme fritidshjem og skole som Ida. De fleste andre fra børnehaven skal på en anden skole så vi er topglade for at Ida i hvert fald kender Ella så de kan følges ad. Vores underbo Catalina skal også starte i skole samme tid som Ida så hendes Mor og Far har vi allerede aftalt at lave nogle hente-aftaler sammen med.
Ida er topklar på at skulle afsted. Hun har helt styr på børnehavelivet og vi har talt meget om det at skulle gå på fritidshjem og starte i skole og hun glæder sig og er spændt, men samtidig er hun også opmærksom på at det bliver noget nyt og andet, hvor hun skal til at lære det hele at kende igen. Mor glæder sig til at se hvordan det bliver og hvad Ida siger til det hele.
Det var første gang vi var på det nye fritidshjem og Mor og Ida blev meget positivt overraskede over at se hvor mange små aflukkede rum der var hvor man kan udfolde sine kreative evner. Der var Lego-rum, bygge-i-træ-rum, symaskine-rum, danse-rum, maling-og-perler-rum og mange flere rum hvor man kunne lave seje ting. Nogle af børnene var ved at bygge robotter ud af gamle fjernbetjeninger og andet elektronik, det var vildt sejt!
Hverdagen er igen indtruffet efter jul og nytår og man kan tydeligt mærke på pigerne at de ikke synes det er det bedste de kunne finde på at blive afleveret i børnehaven hver dag.
Heldigvis er vi nu sluppet af med Mayas natble – og kun med et par enkelte uheld – så ikke flere bleer til os for første gang i 5,5 år. Det er storartet!
Ida er også sluppet af med hendes medicin mod astmatisk bronkitis – i hvert fald for nu – for hvis hosten kommer igen må vi lave en ny plan. Ida hoster slet ikke om natten længere og hosten ved anstrengelser er også aftaget væsentligt.
Så krydser vi blot fingre for at det holder ved!
Pigerne er på krigsstien for tiden og skændes og slås konstant. Selv når Joan er her, hvor de ellers plejer at opføre sig eksemplarisk (vist nok…). Mor håber det snart går i sig selv igen og tæller stille ned til Ida skal starte på fritidshjem til april og dermed bliver adskilt fra Maya. Maya hænger på nakken af Ida det meste af dagen i børnehaven så det bliver utvivlsomt godt til dem begge med lidt mere plads og selvstændighed – selvom det også bliver hårdt at skulle undvære hinanden i dagtimerne når man nu er vant til at være sammen 24/7.