Vi har fået en lille fætter. Fætter Peter. Han er det smukkeste vi har set nogensinde – lige siden vi så Nanna – og så Maya før det og så Ida…. Altså han er i hvert fald smuk!
Vi fik lov til at komme op og besøge ham 9 timer efter han var blevet født og allerede var hjemme igen og pigerne var super dygtige til at høre efter, hvordan Mor havde sagt man skulle opføre sig når man besøgte nogen, som lige havde fået en baby: Vaske hænder, være rolige, ikke råbe og gå efter kort tid igen så baby og dens forældre kunne få noget ro.
Ida fik hurtigt lov at sidde med Peter og hun havde ikke
siddet med ham i mange sekunder før hun konstaterede: ”Mor Jeg elsker bare
Fætter”. Mor smeltede <3
Maya var lidt mere nervøs for at sidde med den lille bebs,
mest fordi hun var bange for at gøre ham fortræd, men ret hurtigt fik hun også
aet Peter og fik ham på skødet så hun kunne sidde på ham. Og hun forelskede sig
også straks.
Mor er fantastisk fascineret af at betragte forskellen på
hvordan storesøster Nanna på 2 år agerer overfor lillebror ifht. Maya på 4 og
Ida på 6 år. Der er helt klart et niveau til forskel for hver af pigerne, og
Ida vokser da også en halv meter bare i stolthed når hun får lov at sidde med
Peter.
Mor er naturligvis også blown away over den følelse man får til sådan en lille skabning som man ikke engang kender endnu, alene af den årsag at han er en del af familien. Ubetinget kærlighed <3
Ida tilbage på astma medicinen
Ida er, ligesom sidste vinter, kommet på astma medicin. Ida hoster ofte og meget, og sundhedsplejersken som vi besøgte på skolen i efteråret mente vi skulle få hende tjekket hos lægen igen, baseret på de symptomer Mor og Far beskrev. På dagen hvor Ida skulle til lægen fortalte hun da også Mor, at hun synes det var træls i frikvarteret når hun ikke kunne være med til at lege løbelege uden at måtte stoppe op og hoste når hun blev forpustet og fik ondt i halsen. Mor fik Ida til at fortælle det samme til lægen og han var ikke i tvivl om at Ida skulle have astma medicinen igen ligesom sidste år, hvor hun responderede rigtig godt på den.
Ida skal have medicinen i en maske morgen og aften, og så
har hun også fået en akut-spray som hun kan bruge hvis hun pludselig begynder
at hoste meget – f.eks. når hun bevæger sig imellem temperaturskift som inde
til ude eller omvendt. Der er medicin til 60 dage og så skal vi evaluere
derefter om hun skal fortsætte eller om hun kan nøjes med at få det henover
vinteren.
Hun er heldigvis ikke ked af at skulle tage medicinen og kan
godt se at det er for at hjælpe hende så hun får det bedre og ikke hoster så
meget.
Posted on
Maya fortæller…
Med Tante Annes efterhånden tykke gravide mave som passer på vores kommende lille fætter og Mors veninden Sannes tykke mave bliver der sat tanker i gang hos Maya. Oveni er Olde Tove indlagt (men er heldigvis i bedring) så mange tanker kredser omkring hospitaler og læger.
Maya kl 15.00: “Mor, gør det ondt at få en baby ud af maven?”
Mor: “Ja, det gør ret ondt men man glemmer det igen når man sidder med sådan en lækker lille baby i armene”
Maya: “…….”
Da Mor senere putter Maya til nat begynder Maya at klynke. Mor spørger hvad der er galt:
Maya kl 19.30: “Jeg vil aldrig have en baby!”
Mor: “Nå, det var da voldsomt. Er det fordi Jeg har fortalt, at det gør ondt når babyen skal ud?”
Maya: “Ja!!!”
Mor forsøger at forklare, at det jo ikke er sådan en smerte ligesom når man brækker et ben men noget der forsvinder af sig selv og så glemmer man det igen.
Maya: “Men Mor! Hvordan kan man få folk til at forstå at man altså ikke vil have en baby ind i maven?!”
Mor: “Altså du er 4 år – der går jo mange år inden du er ligeså gammel som mig og overhovedet kan få børn”.
Maya: “Men Mor! Hvad nu hvis Jeg møder nogen på gaden og de putter en baby ind i min mave og så gør det ondt når den skal ud?!”
Mor: “Aaaaah, sådan sker det ikke”
Maya: “Hvordan kan man sige til dem på gaden at man ikke vil have en baby i maven?”
Mor: “Altså man skal jo have en kæreste for at kunne få en baby i maven”
Maya: “Men Mor! Mødte du Andreas (Mors kæreste) på gaden?!”
Mor: “Øøøøh nej, vi har gået i skole sammen”
Maya: “Okay, så må Jeg starte med det der med ikke at have få kæreste”
Mor var flad af grin over skønne lille Maya og al tankemylderet der pludselig skulle ud inden sengetid 🙂
Store Ida
I dag har Mor og Ida været til Middelalderfestival på skolen. Fritidshjemmet har holdt temauger og sluttede af med at invitere alle børn og forældre ned i skolegården. Mor og Ida var der en halv times tid – det var ikke den store succes da der var alt for mange mennesker på alt for lidt plads, og da Joan hyggede med Maya besluttede Mor og Ida sig for at tage toget til Valby og kigge efter en jakke til Ida. Vi havde set en på Mors telefon som Ida godt kunne lide men vi kunne ikke finde den helt samme i butikken, men til gengæld fandt vi denne her fine blå jakke, med blå pels og gulddetaljer. Mor var helt imponeret over at Ida havde valgt de lyserøde jakker fra – det plejer ellers at være selvskrevet når hun selv får lov at vælge. Mor er topglad for at der endelig er lys for enden af den lyserøde tunnel vi har befundet os i de sidste år 🙂
Ida med hendes nye selvvalgte jakke. Store pigen <3
Ida har tabt to rokketænker og kom i dag i tanker om at hun ville aflevere den ene til tandfeen, som hun har lært om i skolen. Så kort før sengetid gik hun i gang med at skrive brev som blev lagt til tandfeen, så nu krydser vi fingre for at tandfeen har været forbi med en mønt i løbet af natten. Mor måtte også love at det ikke var Mor der var tandfeen, og da Mor spurgte Ida hvad hun dog skulle gøre med en af Idas tænder sagde Ida: “Sælge den på et loppemarked og tjene en masse penge på den!” 🙂
Ida i gang med at skrive brev…
Brev til tandfeen
Skole-nyt
Ida er efterhånden ved at have vænnet sig til skolelivet og hun trives rigtig fint. Hun er blevet lettere at aflevere om morgenen uden brok og tårer end hun var i børnehaven på trods af at det var vante omgivelser og personale. Maya er også blomstret op efter hun har fået børnehaven for sig selv og ikke længere bare er ‘Idas lillesøster’.
I 0.C lærer de ordsprog som ‘at bide i det sure æble’ og ‘at blive brændt af’ for tiden og det er sjovt at høre Ida bruge disse vendinger når hun taler i det daglige.
I dag rinder sommerferien ud for pigerne. I morgen skal Maya tilbage i børnehaven og Ida starter i skole. Gulp. Storepigen!
Hun sluttede lige ferien af med at tabe sin første tand, hvilket også var kæmpestort. Da Ida kom retur efter ferie med Far & Co. havde hun to nye tænder som var godt på vej op på trods af at mælketænderne ikke rokkede sig en disse. Det fik Ida dog hurtigt lavet om på med utallige massager af de små bisser og efter 13 ugers intensiv rokken faldt den første rokketand ud.
Første rokketand ude!
Sommerferien 2018
Ida og Maya har haft sommerferie i omtrent 6 uger på skift imellem Farmor og Farfar, Far, Mor og Mormor. De har været på badeferie på Mallorca med Far, Farmor og Farfar og næsten lært at svømme, de har været i Morfar og Gretes sommerhus og holde Idas 6 års fødselsdag og de har været i Amsterdam med Mor og Mormor. De har bestemt fået sig en på opleveren og pigerne har da også nævnt deres venner med længsel et par gange.
Ida startede med at spørge i flyveren: “Mor, er mennesker i Amsterdam egentlig brune?”… Ida huskede intet – heller ikke efter besøget 🙂
Herunder et par billeder fra ferien i Amsterdam:
Fly til Amsterdam
Foran vores gamle lejlighed i Amsterdam
Der blev også tid til en soppetur i parken
Når der er 37 grader i Amsterdam skal man have mange is!
Pigerne er virkelig tænksomme efterhånden. For et stykke tid siden kom Ida og hev mig i ærmet med en meget alvorlig mine:
Ida: “Mor, er Jeg egentlig hollænder eller dansker?”
Mor: “Du er dansker”
Ida: “….[grubler videre]…Mor, Jeg har tænkt på, da Jeg var barn [Du er 5 skat – du er stadig barn 🙂 ] talte Jeg da dansk eller hollandsk?”
Mor: “Altså da vi flyttede til Holland var du 3 mdr. så der talte du faktisk ikke rigtigt noget sprog overhovedet…. [Mor grubler]… Ida, vil du gerne til Amsterdam og se hvor vi boede dengang?”
Ida: “JAAAA!”
Så nu skal vi og Mormor til Amsterdam på sommerferie i slutningen af juli 🙂
Tænksomme Ida
Maya
Maya sad på køkkenbordet en weekendmorgen og hjalp med at lave boller. Da Mor læner sig indover Maya for at tænde for røremaskinen udbryder Maya pludselig:
Maya: “Mor! Din arm er gået i stykker!”
Mor: “Hvad mener du?”
Maya: “Det er som om den er ved at falde af!”
Mor: “………………”
Maya: “Der! [Maya prikker på Mors mormorarm] Prøv og se min arm. Den er helt stram! [Maya spænder sin arm og Mor får lov at mærke]”
Mor: [slukker røremaskinen og går ind i stuen og begynder at tage 1000 armbøjninger] 🙂
Billedkavalkade
Maya på Den Blå Planet
Idas Ninus har fået et halstørklæde til at dække over krammehullerne Ninus efterhånden er fuld af
Storepigen
Ida har selv skrevet helt alfabetet. Helt klar til skolestart!
Mayas slørhale Glimmer er desværre gået bort. Det var ikke et stort chok da den havde opført sig underligt i lidt tid så Mor havde sagt at den måske snart skulle dø, men derfor var det alligevel trist. Mor tror Glimmer blev syg af at spise Kuls (vores sugemalles) mad så nu er vi lidt mere forsigtige med det.
Efter en uge i ensomhed fik Lille Stjerne (Idas slørhale) så en ny roomie i lørdags. Mød: Batman.
Mød vores nye fisk Batman
Batman er også en slørhale, men en sort en af slagsen og med mere udstående øjne. Der skulle eftersigende ikke være anden forskel end udseendet så for bedre at kunne kende forskel foreslog Mor Maya at hun skulle vælge sig en af de sorte slørhaler, og den var Maya helt med på. Batman er da også sjov og anderledes, men ikke helt så flot at se på som de ægte orange slørhaler.
Mor spurgte pigerne om Glimmer skulle have en sidste rejse ud i toilettet – den var pigerne ikke med på. Mor foreslog så at vi kunne putte den i vores grønne bio-skraldespand så Glimmer kunne blive til en smuk blomst – den var pigerne heller ikke med på. Så til slut måtte vi tage den døde fisk i den ene hånd og en ske i den anden og i smug begav vi os så over i Enghave Parken for at begrave Glimmer.
Glimmer fik sig en fin plads iblandt blomsterne og fik en pind som kors. Hvil i fred lille Glimmer.
Til Glimmers begravelse
Er vi så hjemløse nu?!
I søndags besluttede Mor og pigerne at hente take-away for første gang i den tid vi har boet på Enghavevej. Vi var i gang med at spille Ludo og pigerne ville hellere spille så vi besluttede at holde en pause og suse over på den anden side af gaden efter en falaffel-ret. Da Mor lukkede døren slog det hende straks at hun måske havde taget det forkerte nøglebundt med ud. Mor og pigerne havde været ude på en løbe-og cykeltur tidligere på dagen hvor Mor kun havde haft de nødvendige nøgler med og ganske rigtigt havde Mor ikke fået dem klikket i de øvrige nøgler igen. Så stod vi der midt på trappen uden nøgler. Idas første indskydelse var “Mor! Er vi så hjemløse nu?” 🙂
Mor havde heldigvis betalt for maden på forhånd og havde heldigvis sin mobil med sig ud. Mor har gudskelov et par ekstra nøgler fordelt rundt i byen og en af dem kunne lokkes til snarlig aflevering. Så mens vi ventede på nøglerne satte vi os over i Enghave Parken i bedste picnic stil og spiste vores mad. Pigerne havde en fest og synes egentlig det var meget sjovt. Maya var drysset afsted i røjsere og Farmors hjemmestrikkede sokker mens Ida var i sandaler. Mor var stadig i løbetøj og ingen af os havde jakker på, men vejret var heldigvis med os og efter at have været hjemløse i en halv time, hvor pigerne havde nået at filosofere over om hjemløse mon altid spiste pommes frites ligesom os, kom nøglebringeren os til undsætning og vi kunne gå hjem igen og spille vores Ludo spil færdig. Sikke en oplevelse 🙂
Mens vi venter på Nansen & Co.
Om een uge får René og Anne nøglerne til deres nye hjem i Carlsberg byen. Iiiiih hvor vi alle glæder os. De flytter ind 800 meter fra os og vi kommer til at krydse hinandens hoods flere gange dagligt for at hente og bringe børn på tværs af Vesterbro.
Pigerne glæder sig top-meget til at Nanna og co. rykker ind i Carlsberg byen
Og vi GLÆDER os! Pigerne er stadig lige forelskede i kusine Nanna og alle ser frem til at kunne være sammen lidt mere impulsivt end i dag (selvom René og Anne har været rigtig flittige til at besøge os det sidste år). Mor, René og Anne har da også allerede aftalt at vi bør lave nogle faste skifte-hente dage hvor vi henter for hinanden og spiser sammen for at se hinanden så meget som muligt. Det bliver top hyggeligt at få familien tættere på <3
Vores yndlingsniece <3
Store piger
Ida og Maya er ved at være store og mega seje. De kan alt muligt selv og er mega seje til det.
Joan lærer Ida at lave yoga
Ida har lært at spille Uno i Fritten og Maya forsøger at følge med selvom det kniber lidt med at huske reglerne. Vi spiller Uno og/eller Ludo stort set hver dag og det er SÅ hyggeligt.
Hvem mon vinder?!
For et par weekender siden var vi i Det Lille Teater og se forestillingen ‘Panama er Alletiders’. Det er et børneteater i København med plads til 35-50 mennesker og med forestillinger kun for børn. Mor var spændt på hvad pigerne ville sige til det og især om Maya kunne holde sig underholdt, men begge piger sad med åben mund og slugte forestillingen råt i alle 35 minutter. “Øv er det allerede slut!” råbte de i kor da holdet kom på scenen for at blive klappet ud.
Klar til teater!
Det var så hyggeligt at Mor allerede har købt billetter til to nye forestillinger til september og november, og det endda lidt længere forestillinger. Vi krydser fingre for at det bliver lige så stort et hit.
Fritterliv
Ida er så småt ved at have vænnet sig til sit nye liv på fritidshjemmet. Det er en måned siden hun startede og det er gået rigtig fint. Der var en uge eller halvanden da vi startede med at aflevere hende til normal tid (ca. 7.30) hvor hun var rigtig ked af at blive afleveret. Bryggergården, som Idas fritidshjem hedder, åbner nemlig først kl 8 så før 8 skal hun afleveres på fritidshjemmet Uno, som ligger på den skole Ida skal gå på efter sommerferien. Der er dog ikke nogen vej udenom for efter sommerferien når de nye ‘forårsbørn’ som de kalder Idas gruppe starter i skole er det kun Uno der har morgenåbent da Bryggergården kun kommer til at holde åbent fra kl. 14 efter skoletid.
Personalet dernede har været super gode til at møde Ida, give en krammer og en favn og hjælpe hende i gang med en aktivitet når hun har haft svært ved at sige farvel. Det er dog ikke et nyt koncept det her med at Ida har været ked af at blive afleveret, sådan var det også af og til i børnehaven, selvom hun kendte alt og alle.
Ida med fritter-bamsen
Alle forårsbørnene har fået en lille lilla bamse som på billedet her. De har hver især lavet en seng til den ud af pap og det er planen at den også skal følge dem når de begynder at gå i skole.
Ida ELSKER de aktiviteter man kan lave i fritten. Der er gang i perleplader som er sammensat af flere for at lave dem store nok, de maler på æg og sætter glimmerdimser på, de tegner på livet løs og laver masser af andre krea-projekter. Idas absolutte yndlingsaktivitet er da også at sidde i krea-rummet og lave ting og sager. Og hun er dygtig til det. Hun gør sig MEGET umage for at det bliver pænt og hun er super selvkritisk.
Idas bedste ven i fritten er Ella, som Ida også gik i børnehave med. Det er tydeligt at mærke at de stadig har et særligt fortrolighedsbånd selvom Ida nu også selv siger at hun er begyndt at få nye venner i fritten.
Ida er også begyndt at være mere rolig og tryg, og mindre nervøs end hun ellers har haft for vane. Hun hviler mere i sig selv og har nu ikke noget imod selv at ligge og falde i søvn på værelset mens Mor går ud og rydder op eller smører madpakke. På det sidste har Ida også ytret ønske om at hun ikke gider med ud og handle ind når vi kommer hjem fra børnehave og har manglet noget til madpakken, så i dag har Ida for 2. gang fået lov at være alene hjemme i 10 minutter. Ida får kun lov fordi hun ved hvor vi er (i Aldi 100 meter væk) og selv kan komme ud til os hvis der sker noget eller hun savner Mor og Maya. Mor var noget spændt på om Ida ville fortryde sin beslutning, men bare der er Ramasjang eller My Little Pony på TV så er lykken gjort 🙂
I går var det Mayas 4 års fødselsdag. Vi startede så småt fejringen i søndags, hvor vi holdt fødselsdag sammen med Mormor (som var på påskevisit) og med Nanna & co.
Mormor har også fødselsdag i starten af april så vi fejrede også Mormor med gaver. Det var dog kun Maya, der fik lagkage og sang i år 🙂
Herunder et par billeder fra festen:
Påske-perle-projekt som fødselsdags-forberedelse
Smukke My på 4 år
Fødselsdagskage med lys, stjernekastere og sang. Lettere betuttet Maya
Maya fik virkelig mange gaver: spil, tøj, barbie, en plakat, prinsessesko, Lego, biler osv. osv. Ida fik også et par gaver, men ikke nok hvis hun selv kunne bestemme 🙂
Ludo spillet herunder fik Maya af Nansen & co. og var et stort hit på dagen hvor vi nåede flere spil.
Følelsen når man slår en 6’er i Ludo
Idas udtryk viser meget godt, hvad hun synes om at Maya får gaver og Ida ikke gør 🙂
I går fik Maya lov til at vælge, hvad hun allerhelst ville lave med Ida, Mor og Far efter børnehaven så her hentede Far os og så kørte vi på McDonald’s.
Maya havde sørget for super godt vejr så vi nåede lige at nyde solen et stykke tid udenfor mens vi ventede på Far. Tak for sol Maysen!
Mors yndlingspiger
Maya spiste et helt Happy Meal og fik leget en masse på den indendørs legeplads med søster-lagkage.
På McDonald´s efter fødselarens ønske. Bemærk den flotte dunk der hviler på bordet <3
Maya har i lang tid været vældig interesseret i Mors sko. Især dem med hæl på. ‘Mor må Jeg godt låne dine højhælede sko?’ lyder det stort set dagligt. Mor er dog ved at være ret træt af at hænge 10-12 sko op konstant fordi Maya ikke selv kan gøre det. Og Mor er også ret sikker på at underboerne er ret træt af at lytte til Mayas små tramp rundt omkring i stiletter i lejligheden. Så da Mor og Ida var i Disney Store i går for at købe en gave til Maya var Mor ikke i tvivl om at Maya skulle have et par prinsesse sko da de pludselig stod foran hende (og især fordi de havde gummibund! 🙂 ). Og de var da også alle pengene værd da Maya åbnede pakken og råbte ‘Sko! Sko! Sko!’ De kom på med det samme, og de kom først af da vi skulle på McDonald’s for så at komme på igen det øjeblik vi kom hjem. Det sidste Maya gjorde i går var at stille skoene for enden af sengen og de kom på igen da hun stod op 5.45 i morges.
Tillykke lille prinsesse Maya <3
Maya fik prinsessesko i gave af Mor. De er det sidste der ryger af om aftenen og det første, der kommer på om morgenen
Mor og pigerne har lavet en fin tradition ud af at se X-factor om fredagen. Så er det på med nattøj, dynerne ud på sofaen, fredagsslik i skålene og på med Disney Show og X-Factor. Maya holder som regel ikke mere end til Disney Show før hun er faldet i søvn, men Ida elsker det og sluger X-Factor råt og så taler vi lidt om at Sanne Salomonsen som er en af dommerne er sej, og at Ida altså bedst kan lide pigerne i showet.
Fredagshygge i nattøj med X-factor
Maya er ved at være en stor pige og elsker især at spille og tale om bogstaver for tiden. Maya er begyndt at kunne kende mange af bogstaverne i alfabetet og kan stave til Ida, Maya, Nanna og Mor helt uden hjælp. Hun er SÅ sej.
Weekendhygge på sofaen
I sidste weekend havde vi Nansen & co. på besøg. Nanna var faldet i søvn på vej hertil og blev overfaldet af begge kusiner da hun stod op. Nanna synes heldigvis det var en fest og grinede og var med på krammerne.
Familie <3
Maya spiser som en mand for tiden. Vi har kun lige nået at rydde af bordet efter at have spist aftensmad før hun konstaterer at hun er sulten igen, og det selvom hun har spist en stor portion aftensmad. Mor tænker det snart begynder at knibe med længden på bukserne 🙂
Maya i gang med 2. omgang aftensmad
De sidste uger i børnehaven
Ida har nu kun 2 uger tilbage i børnehaven. Så holder vi påskeferie med Mormor en uges tid og så starter hun på sit nye fritidshjem Bryggergården den 3. april.
En koncentreret Ida
Idas stamtræ – detaljeniveauet omkring Nanna er ikke til at tage fejl af 🙂
Maya tegner i børnehaven
I torsdags var vi på besøg på det nye fritidshjem sammen med Ella, som er den anden pige fra børnehaven som også skal starte på samme fritidshjem og skole som Ida. De fleste andre fra børnehaven skal på en anden skole så vi er topglade for at Ida i hvert fald kender Ella så de kan følges ad. Vores underbo Catalina skal også starte i skole samme tid som Ida så hendes Mor og Far har vi allerede aftalt at lave nogle hente-aftaler sammen med.
Ida er topklar på at skulle afsted. Hun har helt styr på børnehavelivet og vi har talt meget om det at skulle gå på fritidshjem og starte i skole og hun glæder sig og er spændt, men samtidig er hun også opmærksom på at det bliver noget nyt og andet, hvor hun skal til at lære det hele at kende igen. Mor glæder sig til at se hvordan det bliver og hvad Ida siger til det hele.
Et af krea-rummene på det nye fritidshjem
Det var første gang vi var på det nye fritidshjem og Mor og Ida blev meget positivt overraskede over at se hvor mange små aflukkede rum der var hvor man kan udfolde sine kreative evner. Der var Lego-rum, bygge-i-træ-rum, symaskine-rum, danse-rum, maling-og-perler-rum og mange flere rum hvor man kunne lave seje ting. Nogle af børnene var ved at bygge robotter ud af gamle fjernbetjeninger og andet elektronik, det var vildt sejt!
Ida og Ella med pædagogmedhjælper Freja på rundvisning
Den anden dag talte vi om, at Prins Henrik lå for døden og pludselig udbryder Ida, at hun også havde hørt at Kim Larsen var syg og kunne dø af det. Så talte vi lidt om det og efter lidt betænkningstid siger Ida så: “… Men altså så længe vi hører ham synge ‘Det var i 1949 eller ca deromkring da der var krig i Korea’ så er han i hvert fald ikke død!”. Og hun har jo ret.
Alle børnene i Storegruppen i børnehaven (dem som snart skal i skole) har lavet de fineste selvportrætter. Dette her er Ida med de fineste blå øjne og leverpostejfarvet hår ?
Forleden da Maya hjalp Mor i køkkenet fik Maya lov til at lave sovsen. Vi skulle have and, kartofler rødkål og sovs så det var med ægte andefedtsovs men i mangel på kulør konkluderede Mor at sovsen altså bare måtte være hvid hvortil Maya udbrød: “Juhuu! Hvid sovs er det jeg drømmer allermest om om natten!”. Måske vi bare skal lade sovsen være hvid fremover ?
I weekenden har vi været sammen med Nanna og Co. Og Mormor både lørdag og søndag. Det har været tophyggeligt og pigerne har virkelig hygget sig. Pigerne er stadig lige forelskede i Nanna og krammer alt hvad Nanna overhovedet gider.
Det er højsæson for influenza og pigerne er da heller ikke gået fri. De har begge været nede siden sidste lørdag med snot, hoste og feber og det er først nu de er ved at nærme sig at være ovenpå igen. Ida har fået mellemørebetændelse oveni og er kommet på penicillin.
I børnehaven var der 23 syge børn ud af 60 børn totalt i denne uge og pædagogerne er ligeledes syge.
Farmor kom som altid os til undsætning og stod klar til at tage pigerne i mandags og er først taget hjem i dag. I bagagen fik hun en fin lille portion influenza B, som var det pigerne også har haft, med hjem. Vi takker og undskylder Farmor ?
Feberkinder
Maya med 40 i feber
Alle tricks gælder for at få feberen ned. Og det hjalp!
Efter en uge hos Far og Farmor var det dejligt at komme hjem til Mor igen
Hverdagen er igen indtruffet efter jul og nytår og man kan tydeligt mærke på pigerne at de ikke synes det er det bedste de kunne finde på at blive afleveret i børnehaven hver dag.
Heldigvis er vi nu sluppet af med Mayas natble – og kun med et par enkelte uheld – så ikke flere bleer til os for første gang i 5,5 år. Det er storartet!
Ida er også sluppet af med hendes medicin mod astmatisk bronkitis – i hvert fald for nu – for hvis hosten kommer igen må vi lave en ny plan. Ida hoster slet ikke om natten længere og hosten ved anstrengelser er også aftaget væsentligt.
Så krydser vi blot fingre for at det holder ved!
Pigerne er på krigsstien for tiden og skændes og slås konstant. Selv når Joan er her, hvor de ellers plejer at opføre sig eksemplarisk (vist nok…). Mor håber det snart går i sig selv igen og tæller stille ned til Ida skal starte på fritidshjem til april og dermed bliver adskilt fra Maya. Maya hænger på nakken af Ida det meste af dagen i børnehaven så det bliver utvivlsomt godt til dem begge med lidt mere plads og selvstændighed – selvom det også bliver hårdt at skulle undvære hinanden i dagtimerne når man nu er vant til at være sammen 24/7.
