Idas 3 års fødselsdagsfest

I dag har vi holdt Idas 3 års fødselsdagsfest for onkel og tante, bedster og older. Vi havde inviteret familien på brunch og lagkage og Ida havde en fest med gaver og gæster, selvom der blev lidt for meget fokus lige pludselig med fødselsdagssang oveni. Så blev Ida helt genert og lidt ked af det.

Lidt for meget fødselsdags-fokus på den snart 3-årige
Lidt for meget fødselsdags-fokus på den snart 3-årige

Gaverne

Ida fik fine gaver, som ses herunder og kasseapparatet fra Farmor og Farfar blev da også taget i brug med det samme.

Hvad mon det er!
Hvad mon det er!
Et kasseapparat!
Et kasseapparat!
Lillesøster aftog sløjferne
Lillesøster aftog sløjferne
Fødselaren <3
Fødselaren <3
Kasseapparat fra Farmor og Farfar
Kasseapparat fra Farmor og Farfar
Bøger og perler fra Morfar og Grete
Bøger og perler fra Morfar og Grete
Prinsesse-tøj i lyserød med glimmer og hårbånd fra Tante Anne og Onkel René
Prinsesse-tøj i lyserød med glimmer og hårbånd fra Tante Anne og Onkel René
Det fineste hårbånd til tutte-bassen
Det fineste hårbånd til tutte-bassen
Tak for gaverne alle sammen!
Tak for gaverne alle sammen!

Og Ida fik derudover også en masse penge til hendes opsparing.

Sæbebobleshow!

Tante Anne var for længe siden kommet til at love Ida et sæbebobleshow til Idas fødselsdag da Anne engang havde arbejdet i Eksperimentariet, hvor hun lavede kæmpe sæbebobler og Ida var da også helt solgt af de kæmpe bobler Anne kunne lave med sin hjemmelavede super-sæbeboble-blanding.

Onkel René var Annes boble-assistent
Onkel René var Annes boble-assistent
Annes hjemmelavede sæbeboble ramme af garn og sugerør. I lyserød naturligvis <3
Annes hjemmelavede sæbeboble ramme af garn og sugerør. I lyserød naturligvis <3
Stor koncentration....
Stor koncentration….
Blæsevejret gjorde det svært for Anne at lave store sæbebobler
Blæsevejret gjorde det svært for Anne at lave store sæbebobler
Alle elsker sæbebobler!
Alle elsker sæbebobler!

Mor havde lavet en lagkage med Hello Kitty, men Idas reaktion var ikke helt som forventet på den lille kat: “Neeeej Mor, sikke en fin ræv du har lavet på min kage!”. Indrømmet – Mor havde da også lidt problemer med glasuren, men en ræv alligevel…. Godt Mor har mange fødselsdage at øve sig på endnu.

Hello Kitty / ræve-kagen
Hello Kitty / ræve-kagen

Klar, parat, puuuust!

Mor måtte lige hjælpe lidt
Mor måtte lige hjælpe lidt

Gæsterne

Alle bedsterne var mødt op hos Farfar og Farmor, hvor vi holdt festen. Også Olde Tove og Tante Anne og Onkel René var med.

Mormor
Mormor
Morfar
Morfar
Morfar og Bedste Grete
Morfar og Bedste Grete
Olde Tove fortalte røverhistorier
Olde Tove fortalte røverhistorier
Kaffe og kage
Kaffe og kage
Far var også glad for Idas nye gaver
Far var også glad for Idas nye gaver
Der blev også tid til en gyngetur
Der blev også tid til en gyngetur
Ida med sit fine hårbånd
Ida med sit fine hårbånd

Tak for besøget. Tak for sæbebobleshow. Tak for gaverne!

Bandit-Ida

Bandit-Ida

I dag har Ida været en bandit. Sådan virkelig. De fleste vil nok mene, at det er helt naturligt for hendes alder, men Mor havde altså troet at Ida var anderledes.

Imens Far lavede aftensmad og Mor pakkede varer ud, som Nemlig.com netop var kommet med, brugte Ida tiden på at male gulv, det nye spisebord, en spisebordsstol og begge triptrap-stole røde. Meget røde. Mor gik temmelig bananas da hun så det og skyndte sig at finde vådservietter frem for at få det skrubbet af med det samme, men fordi det ikke var en af de vante Ikea tuscher Ida havde haft gang i kunne det ikke bare lige tørres af. Mor skrubbede ellers det bedste hun havde lært, men det blev blot til store røde plamager. Gode råd var dyre, men så tænkte Mor ‘Hvad ville Farmor have gjort?’ og straks fandt Mor skurecreme frem og et par skumklude og skrubbede som en gal og ganske rigtigt kom det lige så stille af. Det krævede knofedt, men af det kom det.

Ida var blevet sendt ind på sit værelse men var så ked af det at hun bare blev stående og kiggege på Mor der lå og skrubbede på livet løs imens Ida storhulkede.

Mor gav Ida en ordentlig skideballe og fortalte med store ord, at det overhovedet ikke var i orden og at Mor var rigtig gal. Det kunne Ida godt mærke og kom selv og sagde undskyld og så krammede vi og blev gode venner igen, med lovning på, at hun aldrig ville gøre det igen. Måske.

Slemme, slemme Ida.

Tand #15 (5 igen!!)

Maya er ved at gro tand #15. Bare fordi hun kan. Vi taler hjørnetanden nederst til højre, og lur mig om ikke den modsatte side med #16 også kommer inden længe. Maya vågner en del om natten og er ked og Mor tror det skyldes tanden, så Maya har sovet et par nætter imellem Far og Mor så det hele går lidt bedre for My.

Resten af weekenden illustreres i foto-landskab. Enjoy!

Ida meget koncentreret i gang med at male - denne gang dog på papir
Ida meget koncentreret i gang med at male – denne gang dog på papir
Hmm søster, hvordan er det du gør?!
Hmm søster, hvordan er det du gør?!
Far laver løjer
Far laver løjer
Far er skæg!
Far er skæg!
Ida fik lov at få sin fødselsdagsgave nu hvor vi ikke er hjemme på hendes fødselsdag
Ida fik lov at få sin fødselsdagsgave nu hvor vi ikke er hjemme på hendes fødselsdag
En rutsjebane!
En rutsjebane!
Klar, Parat, Start!
Klar, Parat, Start!
Fuld fart på søsterraketten
Fuld fart på søsterraketten
Maya med solhat og dukke Molly
Maya med solhat og dukke Molly
Smukke My
Smukke My
Søstre i Dukke-symbiose
Søstre i Dukke-symbiose
Maya ville også have neglelak på, men Mor nøjedes med at give Maya lidt farve med en tusch på
Maya ville også have neglelak på, men Mor nøjedes med at give Maya lidt farve med en tusch på. Det var nok!
Glade My
Glade My
Maya i gang med den daglige koncert
Maya i gang med den daglige koncert
Maya er super god til at lave puslespil
Maya er super god til at lave puslespil
Nu med verdens mindste hestehale
Nu med verdens mindste hestehale
Ida
Ida
Dybt koncentreret Ida
Dybt koncentreret Ida
Motorbølle
Motorbølle
Ida og Mayas Ninuser sover
Ida og Mayas Ninuser sover
På legeplads lørdag
På legeplads lørdag
Ida gyngede i en halv time og var stadig ikke helt klar på at komme hjem
Ida gyngede i en halv time og var stadig ikke helt klar på at komme hjem
Maya og Ida får en tur på gyngen sammen
Maya og Ida får en tur på gyngen sammen
Ida-mus
Ida-mus
Jeg vil Ikke hjem Mor!
Jeg vil Ikke hjem Mor!

3 måneders samtale i vuggestuen

Vuggestuen

I tirsdags var Mor til Mayas 3 måneders samtale i vuggestuen. Det gik super fint – Maya fik kun rosende ord med på vejen og stik mod Mors forventning sagde pædagogerne at Maya er et ‘nemt barn’. Det havde Mor ikke troet.

Maya trives og er glad. Hun leger, synger, sover og spiser som hun skal og så er hun vellidt. Maya er helt med på rytmen i vuggestuen og luren er for nylig rykket over fra hendes egen klapvogn til en af krybberne – helt uproblematisk.

Maya fik ros for at være langt fremme motorisk i forhold til hendes jævnalderne – hun går rigtig stabilt og er god til at spise og drikke selv. Pædagogerne synes slet ikke armen giver hverken dem eller Maya selv problemer i hverdagen og var meget positivt overraskede over hvor god hun er til at bruge den og hvor meget hun bruger den.

Lille frække My
Lille frække My

Maya fik også ros for hendes sprog som også er flot udviklet i forhold til hendes alder (knap 15 mdr.). Maya er dygtig til at kommunikere hvad hun vil og kan rigtig mange ord. Når man spørger Maya om hun kan sige noget forsøger hun efterfølgende med lignende lyde og ofte kan man godt høre hvad hun mener. Nyeste ord hun har erhvervet sig er ‘min’. Oftest bruges det dog overfor Ida i en længere version “miiiiiiiiiin!!!!” 🙂

Store-pige-dag med Mor

I dag har Mor og Ida holdt store-pige-dag i Ikea og i Toys’r’us. Mor synes det var på tide at lave en opgradering af Idas seng så vi tog afsted for at købe en sengehest så vi kunne fjerne den ene tremmeside så Ida nu selv kan kravle op i og ud af sengen. Det synes Ida er en fest – og Maya er om muligt endnu mere interesseret 🙂 Nu er vi blot spændte på at se hvordan Ida klarer natten.

Mor og Ida spiste frokost i Ikea. Ida bad om kødboller og da hun var halvvejs igennem konstaterede hun at det altså var hendes livret hun spiste. Bagefter var der soft-ice ad libitum.

Tøsehygge
Tøsehygge
Dybt koncentreret soft-ice spiser
Dybt koncentreret soft-ice spiser

Ida synes det var en fest at gå rundt og kigge på ting og prøve senge og stole i Ikea. Da vi var færdige og havde fået pakket bilen med vores indkøb spurgte Mor Ida om hun havde lyst til en tur i Toys’r’us. Det ville hun gerne og så løb hun ellers rundt derinde i 45 min. og rutsjede, løb på løbehjul, legede med lego, i legehuse og cyklede til den helt store guldmedalje. Hun synes det var fantastisk – også selvom det eneste hun fik var 3 pixibøger og en lillebitte pose vingummibamser.

Formålet med turen var også at lure på gaveønsker til Idas 3 års fødselsdags som nærmer sig (3. august). Ida ønskede sig faktisk det hele, men det lykkedes dog Mor at få noteret et par reelle ønsker som ønskesedlen her på siden nu er blevet opdateret med.

Mor Jeg ønsker mig faktisk alle Totte-bøgerne
Mor Jeg ønsker mig faktisk alle Totte-bøgerne
Mor Jeg ønsker mig altså sådan en dukkevogn med paraply så det ikke regner på dukke Sally
Mor Jeg ønsker mig altså sådan en dukkevogn med paraply så det ikke regner på dukke Sally
Se Mor Jeg er super-sej!
Se Mor Jeg er super-sej!

Det lykkedes også Mor at finde et nyt spisebord som passede i størrelse og i pris til spisestuen så pigerne stadig kan få lov at tegne ved bordet uden, at Mor får et hjerteanfald hvis de kommer til at tegne udenfor papiret.

Det nye spisebord
Det nye spisebord

Bordet er næsten ligeså bredt og langt som det gamle bord, men fordi det er ovalt giver det meget mere plads i spisestuen og så er der heller ingen dumme hjørner man kan ramme når man cykler forbi. Først og fremmest var hensigten med et nyt bord dog at få et hvor der ikke var en kant under bordpladen så pigerne nu sidder meget bedre fordi de bedre kan nå bordet.

Mor måtte lige have assistance fra et ægtepar for at få bordpladen ind i bilen
Mor måtte lige have assistance fra et ægtepar for at få bordpladen ind i bilen

…Far mente dog sagtens det havde kunnet være i Altoen 🙂

Søster-kærlighed

Maya snakker

I dag mødte Mor en stolt pædagog i vuggestuen, som kunne berette, at Maya havde gået rundt og kigget på billeder af de andre børn på stuen og da hun var kommet forbi Idas billede var Maya stoppet op, havde peget på billedet af Ida og sagt: “Ia”. Seje My.

Maya bliver bedre og bedre til at udtrykke sig og ryster på hovedet eller nikker helt bevidst, hvis der er noget hun vil eller ikke vil.

Lille My eeeelsker bare at tegne
Lille My eeeelsker bare at tegne
Maya og Teddy putter
Maya og Teddy putter

Ammestop #5

Maya er nu ikke blevet ammet siden 2. april. Hun har ikke syntes det just var en fest, men hun har egentlig taget det meget pænt i betragtning af vi har taget det mest trygge hun kender, hendes sut (mors babs) og hendes sovepartner fra hende.

Maya måtte dog lige markere imens Far var på weekend i Jylland for 1½ uge tilbage, at hun altså ikke havde glemt babserne. Det resulterede i at Maya græd i 2 timer og at hun først faldt i søvn da Mor hentede klapvognen og havde kørt Maya 50-60 gange rundt om spisebordet.

Det var samme scenario næste aften, men det lykkedes dog lidt hurtigere at få hende til at falde i søvn – igen i klapvognen.

Dagen efter havde Far heldigvis fundet en ny strategi til putning så der var hun tilbage til happy-happy og sov på 10 min. uden brok.

1 stk. træt Mor, 1 stk. tårevædet Maya og 1 stk. træt Ida
1 stk. træt Mor, 1 stk. tårevædet Maya og 1 stk. træt Ida

Søstre

Maya og Ida er rigtig gode venner. For det meste. Maya ser fuldstændig op til Ida og kopierer alt hvad Ida gør og forsøger konstant at være, hvor Ida er. Ida kan slet ikke undvære Maya og skal hele tiden kramme og ae og siger konstant “Maya-mus” og andre kærlige ting.

Ida er meget misundelig for tiden så, hvis Mor sidder med armene ude og venter på at Maya skal gå over til hende skynder Ida sig ind foran Maya og kaster sig i Mors arme så der ikke er plads til Maya. Ida vil også altid have det legetøj, som Maya sidder med. Uden undtagelse.

Søstre <3
Søstre <3
Ida er så småt ved at blive mere og mere modig med den store løbecykel
Ida er så småt ved at blive mere og mere modig med den store løbecykel
Dukke Sally og Dukke Molly hygger sig i badet
Dukke Sally og Dukke Molly hygger sig i badet
Ida leger med Mors telefon
Ida leger med Mors telefon
Maya skal da også være med
Maya skal da også være med

Maya 1 år

I går var det Mayas fødselsdag. 1 år gammel blev den lille Tut.

Vi startede dagen kl 6.30 med sang og gaver på sofaen i nattøj. Maya fik en dukke magen til Idas Dukke Sally, bare med anden hud- og tøjfarve. Maya fik dukken af Mormor og vi døbte den Dukke Molly.

Maya og hendes nye ven; Dukke Molly
Maya og hendes nye ven; Dukke Molly

Derefter stod den på morgenmad med Mormor, Farmor og Farfar som alle tre var kommet på besøg allerede fredag for at være med til at fejre Maya lørdag. Efter morgenmaden fik Maya en gave fra Farmor og Farfar hvori der var det fineste tøj samt et par smarte solbriller som hun allerede er svært glad for når hun fræser rundt i stuen på storesøsters løbecykel og bare er sej.

Efter morgenmaden ankom Morfar og Bedste Grete også til forsamlingen. De var kørt meget tidligt hjemmefra samme morgen for også at være med til at fejre Maya. Af Morfar og Bedste Grete fik Maya en lille nussekluds-bamse, som allerede er blevet erstatning for hendes eksisterende Ninus. Maya valgte nemlig at falde i søvn uden at blive kørt eller vugget i klapvognen for allerførste gang – men blot ved at ligge helt stille i klapvognen og kigge på den nye bamse. 3 minutter tog det. Mor var dybt imponeret!

Maya sover med sin nye ven <3
Maya sover med sin nye ven <3

Sidst men ikke mindst sluttede Onkel René og Tante Anne sig til selskabet. De havde både en gave med til Maya og til Ida. Maya fik en rygsæk, som hun skal bruge når hun skal til og i børnehave en dag (Fjällräven magen til Idas blot i anden farve) og Ida fik et påskeæg fra Onkel René og Anne som tak for gækkebrev på trods af, at Ida afleverede det med et ‘Det er et gækkebrev som mig og Mor har lavet til Jer’ – og så var det ligesom afsløret 🙂

Derudover fik Maya en masse pengegaver (bl.a. fra olderne), som dels er blevet indsat på hendes konto og dels er blevet omsat til to stykker bObles legetøj, da det er et kæmpe hit hos begge pigerne for tiden (og helt sikker også kommer til at være det i nogle år fremover) og er genialt som træningsredskaber for Mayas arm.

bObles Rød Elefant
bObles Rød Elefant
bObles Blå Orm
bObles Blå Orm

Til frokost gik vi over i en af de små haver (en restaurant, som kun er åbent i sommerhalvåret og i påske/pinse) og fik super lækker mad. Mor havde besluttet at vi ikke gad bruge en masse tid på at stå at lave mad derhjemme, så i stedet gik vi derover så vi både slap for at bruge al tiden i køkkenet når vi nu hellere ville bruge den på gæsterne og så slap vi også for en masse opvask bagefter. Det var et kæmpe hit og fungerede lige efter hensigten.

Yndlings Maya
Yndlings Maya
Fødselsdagsbarnet med 3 af bedsterne
Fødselsdagsbarnet med 3 af bedsterne

Efterfølgende gik de fleste af gæsterne en tur i Frederiksberg Have imens Mor kreerede lagkage til My. Maya ELSKEDE lagkagen og spiste et kæmpe stykke selv. Kagen bestod af lagkagebunde og kagecreme, friske jordbær og blåbær, og så havde Mor blandet flødeskummet op med frysetørrede hindbær og friske, blendede jordbær for at give det lidt smag og en fin lyserød farve. Glasuren var selvfølgelig også lyserød med tivolikrymmel og så havde Mor skrevet på kagen med smeltet mørk chokolade. Kagen smagte langt bedre end den så ud, og selv her på andendagen var den super god.

1 stk. lyserød kage til 1 stk. prinsesse
1 stk. lyserød kage til 1 stk. prinsesse
Fødselsdagsboller truuuut!
Fødselsdagsboller truuuut!
Søstre
Søstre <3
Mors lille tykke trold
Mors lille tykke trold
Hurraaaaa!
Hurraaaaa! Venter på gæsterne

Morfar og Bedste Grete havde som en lille bonus taget et lyserødt børne el-klaver med som de havde fundet da vi var forbi til jul og som Ida forelskede sig hovedkulds i. Ida lavede da heller ikke meget andet i går eftermiddag end at hive forskellige bedsteforældre med ind på sit værelse, hvor hun gav optrædener på klaveret med musik og sang.

Maya på pigernes nye piano
Maya på pigernes nye piano

Maya (og familie) havde en super god dag med hygge og masser af hilsner fra venner og anden familie. Maya synes det var fantastisk med al opmærksomheden og sad fint og klappede med da vi sang fødselsdagssang for hende af flere omgange.

Tak for besøget alle 5 bedster + René og Anne og tusind tak for de fine gaver til Maya!

Vuggestueforberedelser

Vuggestueforberedelser

Mor er så småt begyndt at gøre klar til Mayas vuggestue-debut. Der er indkøbt nyt (brugt) regntøj og overtræksfutter, og flyverdragten som Ida brugte sidste vinter er fundet frem. Mor har også købt nye hjemmefutter med skridsikre såler så Maya bedre kan stå fast – de skal selvfølgelig også ned i vuggestuen. Derudover er Mor så småt gået i gang med at pakke en taske med skiftetøj som navne-mærkes efterhånden som det pakkes i.

Maya har allerede fået forberedelsesmateriale med hjem fra vuggestuen
Maya har allerede fået forberedelsesmateriale med hjem fra vuggestuen

I dag er der kun 1 uge(!) til Maya starter på Solstuen. Hold nu fest hvor er denne barsel fløjet afsted!

Sygetutten

Ida har været syg fra fredag-onsdag med snot, hoste og øjenbetændelse. Mor fik heldigvis en tid hos lægen i fredags så snart hun så at der var øjenbetændelse under opsejling og et par timer efter var Ida allerede påbegyndt behandling med nogle meget dumme øjendråber. I virkeligheden er det mere en slags øjencreme, den er i hvert fald meget tykflydende og svær at blinke ud i øjnene synes Ida.

Syge Ida-mus
Syge Ida-mus
Helt røde og små øjne
Helt røde og små øjne

 

De første par gange Ida skulle dryppes måtte vi være to personer – en til at holde hende fast og en til at åbne øjnene og dryppe. Hun hylede og skreg og synes naturligvis ikke det var sjovt. Efterhånden som dagene er gået har Ida dog forliget sig med øjendråberne – mest af alt nok fordi Mor har bestukket hende med små slikposer efter hver drypning. Det er på ingen måde pædagogisk, men det virker og de sidste 2 dage har Ida været rigtig dygtig til at få dryppet øjnene helt uden brok.

I morgen er sidste dag med øjendråberne, men eftersom der ikke var mere øjenbetændelse i går har Ida været i vuggestuen i dag. Det har Mor også trængt til efter 6 hele dage (og nætter) med en syg Ida som har været træt, feberramt og tvær. Mor har haft sin sag for med en Maya som sover fra 10-12, en Ida som sover 12.30-14.30 og en Maya som sover igen 15-15.30. Ida har været med hver gang Maya skulle puttes da det kræver en lille trilletur med klapvognen, så det har været med ekstra meget forberedelse og to tutter, der skulle have overtøj på. På sin vis har det været fint at pigerne har sovet på skift da det sænker stressniveauet en smule, men samtidig har det betydet at Mor slet ingen pauser har haft i løbet af dagen, og med en Far som først er kommet hjem kl 20 mandag og tirsdag har Mor været meget, meget træt. Nu håber vi på lidt ro inden Maya starter i vuggestuen, hvor hun også vil blive bombarderet med baktusser.

Oveni al Idas sygdomshurlumhej har Maya tand#10 på vej. Bare fordi. Maya er ikke fan. Det er Mor heller ikke.

Sut og Ninus

Efter aftale med tandlægen skal Ida stoppe med at bruge sut senest når hun fylder 3 år. Mor har derfor besluttet og informeret Ida om, at Livs kommende lillesøster som kommer til maj, skal have Idas sutter. Det vil jo være frygtelig synd for den nye baby, hvis hun ingen sutter har. Ida er med på aftalen…. endnu! Det bliver helt sikkert nogle trælse dage og nætter og især sengetid og lurtid bliver hårdt uden sutten, men Mor håber på at det bliver lidt mere håndgribeligt for Ida når de nu går til et godt formål 🙂

Imens Ida har været syg har Ninus været i brug dagen lang. For at holde hygiejnen lidt oppe måtte Mor dog insistere på, at Ninus skulle vaskes da den nærmede sig at have grønne spidser…. Det kunne Ida egentlig godt forstå så Mor snuppede Ninus og vaskede den på 15 minutters lynprogram. Imellemtiden forsøgte Mor at give Ida erstatnings-Ninus som er helt magen til originale Ninus – bare ikke slidt og forvasket. Tidligere har Ida overhovedet ikke anerkendt erstatnings-Ninus fordi den bare var forkert, men denne gang tog Ida den til sig og nu har den faktisk fået en ligeværdig placering sammen med den originale Ninus.

Hverdagsstunder

Skønne Maya sovende i sin seng for en kort stund
Skønne Maya sovende i sin seng for en kort stund
Hmmm, kan der mon komme mælk ud af denne her dut?!
Hmmm, kan der mon komme mælk ud af denne her dut?!
Maya kan selv stå, gå lidt frem og tilbage ved sofaen og dreje sig fra bobles-bordet og over på sofaen
Maya kan selv stå, gå lidt frem og tilbage ved sofaen og dreje sig fra bobles-bordet og over på sofaen
Så er det slut med at stille noget på sofabordet. Haps!
Så er det slut med at stille noget på sofabordet. Haps!
Dukke Sally har fået ny trøje og hue fra Farmor. Tak!
Dukke Sally har fået ny trøje og hue fra Farmor. Tak!
Mor og Ida har fået bygget togbaner
Mor og Ida har fået bygget togbaner
Sygebesøg af Sabrina, Kornelia og Ellinora
Sygebesøg af Sabrina, Kornelia og Ellinora
Lækre babybasser!
Lækre babybasser!
Ida og Mayas julegave fra Far og Mor
Ida og Mayas julegave fra Far og Mor
Vi øver og øver og øver
Vi øver og øver og øver
Lille My slægter sin Far på og holder nøje øje med bolleriet i ovnen
Lille My slægter sin Far på og holder nøje øje med bolleriet i ovnen

Mayas første jul

Maya og motorikken

Maya er så småt i gang med at øve sig på at kravle og stå. Hun kommer dog ikke selv op i kravleposition endnu, men stiller man hende op på alle fire står hun og rokker lidt inden benene glider bagud og hun ryger ned på maven igen.

Maya eeeelsker at stå op og vil gerne gå med hjælp, og hun kan fint holde balancen i kort tid af gangen, hvis man stiller hende op af noget.

Maya i kravleposition... for en kort stund
Maya i kravleposition… for en kort stund
Maya står selv.... i et kort øjeblik
Maya står selv…. i et kort øjeblik
Maya øver sig i at gå med en af Farmors runde skamler
Maya øver sig i at gå med en af Farmors runde skamler

Mayas første jul

Vi er i øjeblikket på rekreation i det jyske. Vi startede hos Farmor og Farfar nogle dage. Derefter holdt vi juleaften hos Mormor og var der et par dage og nu er vi så tilbage hos Farmor og Farfar. Pigerne har en fest og Mor og Far nyder de ekstra hænder så de kan slappe lidt af om dagen og ikke mindst sove om natten hvor Farmor har påtaget sig at sove i rum med Maya så Mor kan få lov at sove for første gang i 8½ måned. Tak Farmor!!!

Turen hjem var rigtig træls. Ida kastede op 4 gange i bilen fra Frederiksberg til Odden. 2 gange på færgen. Og 1 gang i bilen på vej fra Århus til Malling. Den stakkels lille Tut var SÅ køresyg og søsyg. Om aftenen fik hun feber og kastede op igen en enkelt gang om natten, så måske det hele ikke kun var køre- og søsyge, men derefter har der heldigvis ikke været noget galt. Vi håber turen hjem går noget bedre.

Søstre...
Søstre…
Maya hapsede lige et rundstykke imens Farmor kiggede væk
Maya hapsede lige et rundstykke imens Farmor kiggede væk

Ida har hjulpet med at pynte op hos Farmor og Mormor, og hun var også med Farfar og Mor ude og vælge juletræ. Det synes Ida var en fest!

Ida og Farfar har fundet juletræet!
Ida og Farfar har fundet juletræet!
Ida hjalp med at save træet til og sætte foden på
Ida hjalp med at save træet til og sætte foden på

ALT skal være med Minnie eller Mickey Mouse for tiden. Og ALT skal helst også være lyserødt. Farmor kunne da heller ikke stå for disse Mickey og Minnie nissehuer til pigerne. Mayas er liiiige stor nok, men så kan Farfar jo heldigvis låne den.

Farfar og julepigerne
Farfar og julepigerne

Ida nyder at holde ferie med bedsterne. Så er der tegnefilm, leg, kager, is og slik dagen lang. Ida spiser dog ikke så meget af gangen og er rigtig sød til at dele når hun får en lille pose slik eller et stykke chokolade. Herunder er det Maya, som var vældig interesseret i Idas is, som lige får lov at smage en gang.

Ida deler gerne sin is med Maya
Ida deler gerne sin is med Maya

Juleaften

Onkel René havde indvilliget i at lege julemand for Ida og Maya. Ida var netop stået op fra lur og var lettere panisk angst da julemanden pludselig stod i Mormors køkken med gaver til Ida og Maya.

Julemanden (aka Onkel René)  kom forbi med gaver til pigerne
Julemanden (aka Onkel René) kom forbi med gaver til pigerne
Juletræet med sin pynt - og pigernes gaver, som selvfølgelig skulle åbnes først!
Juletræet med sin pynt – og pigernes gaver, som selvfølgelig skulle åbnes først!

Pigerne har fået riiiiigtig mange julegaver fra alle sider. Ida kunne da heller ikke følge med i gaveåbningen selvom vi fordelte den ud på hele eftermiddagen og aftenen med hendes og Mayas’ gaver. I dag har vi ingen planer haft, og har dermed haft tid til at lege lidt med alle sagerne og ikke mindst slappe af. Vi siger tak til hele familien for de fine gaver!

Som det plejer, betyder juletid også julebesøg hos hele familien. Vi har derfor haft travlt med at køre rundt til hele banden og har noget at ønske alle en god jul – lige med undtagelse af Olde Ellen, som vi ikke har nået at se i denne omgang.

Ida, Bedste Grete og Morfar spiller på det fiiiine keyboard
Ida, Bedste Grete og Morfar spiller på det fiiiine keyboard

I dag har Mor, Farmor og Ida været ude og lave en snemand. Mor og Farmor rullede kuglerne, og Ida hjalp med at dekorere med sten og grene. Farfar var meget stolt af nu at have en ‘Teledanmark’-snemand i haven 🙂

Idas første snemand
Idas første snemand

Mayas Barnedåb og Idas 2 Års Fødselsdag

D. 3. august fejrede vi begge vores prinsesser med henholdsvis Mayas barnedåb og Idas 2 års fødselsdag. Vi holdt festen i Malling hos Farmor og Farfar og fik lækker mad fra Malling Kro.

Vi startede ud i Malling Kirke kl. 11 i hedebølge både udenfor (27 grader) og indenfor (ca. 35 grader). Varmeanlægget i kirken var gået i stykker og firmaet, som skulle fikse det og slukke for varmen holdt ferie så vi måtte sidde i vores stiveste puds og svede tran. Pigerne klarede det overraskende flot trods det, at sveden løb af dem begge. Flere af gæsterne i kirken måtte da også forlade gudstjenesten så snart barnedåben var overstået da de slet og ret blev dårlige af varmen.

Maya tog sig en lur under gudstjenesten og Farmor og Mormor underholdt på skift Ida med diverse legesager vi havde medbragt.

Morfar og Farfar er Mayas faddere mens Onkel René er Gudfar, ligesom han er til Ida
Morfar og Farfar er Mayas faddere mens Onkel René er Gudfar, ligesom han er til Ida

Da vi var færdige i kirken begyndte det at regne, og det gjorde det faktisk det meste af dagen.

En særlig tak til Farmor og Farfar for den store hjælp med at holde festen. I gjorde dagen meget lettere for os og meget hyggeligere for alle. Tak!

Kagen

Mor havde bestilt en kage fra en privat dame, som kan den slags, og Mor havde bedt om en kombineret Minnie Mouse og barnedåbskage. Ellers havde kagedamen fået frie tøjler.

Kagen var SÅ fin og Ida elskede den (så højt at hendes ble dagen efter klart bar præg heraf 😉 ).

Mayas dåbskage...
Mayas dåbskage…
...kombineret med Idas fødselsdagskage. Selvfølgelig med Minnie :)
…kombineret med Idas fødselsdagskage. Selvfølgelig med Minnie 🙂
Ida nød at spise Minnie kagefiguren
Ida nød at spise Minnie kagefiguren

Mor havde bestilt kage til 18 personer, men kagen var så stor og høj, at vi sendte en halv kage med hjem i Mormors fryser til næste gang vi kommer på besøg – og så håber vi der stadig er lidt tilbage 🙂

Far skærer for
Far skærer for

Gæsterne

Ligesom ved Idas barnedåb havde vi valgt kun at invitere den nærmeste familie dvs. Maya, Ida, Far, Mor, Onkel René, Farmor, Farfar, Mormor, Morfar, Bedste Grete, Olde-Tove, Olde-Ellen, Tove, Peder (Mors Farbror), Kurt (Fars Farbror), Anny (Fars Moster), Kaj, Bitte (Fars Moster) og Erik.

Familien Gade Helgren (lige om lidt!)
Familien Gade Helgren (lige om lidt!)

Vi forsøgte at få taget de ‘obligatoriske’ familiebilleder, men regnvejr og en totalt overgearet Ida gjorde sit for at forpurre resultatet 🙂

4 generationer Nielsen/Pedersen/Gade Helgren
4 generationer Nielsen/Pedersen/Gade Helgren
Maya, Ida, Mor, Mormor og Morfar
Maya, Ida, Mor, Mormor og Morfar
Maya, Ida, Far, Farmor og Farfar
Maya, Ida, Far, Farmor og Farfar
Maya, Ida, Far, Oldemor-Ellen og Farfar
Maya, Ida, Far, Oldemor-Ellen og Farfar
Maya, Ida, Far, Oldemor-Ellen, Farmor og Farfar
Maya, Ida, Far, Oldemor-Ellen, Farmor og Farfar

Gaverne

Begge piger blev voldsomt begavede og Ida kunne slet ikke få armene ned.

Ida fik en Steen og Stoffer bog
Ida fik en Steen og Stoffer bog
Begge piger fik et sæt sengetøj
Begge piger fik et sæt sengetøj
Ida fik Legoklodser. Altid et hit!
Ida fik Legoklodser. Altid et hit!
Ida fik masser af perler så vi har mange timers leg til efteråret
Ida fik masser af perler så vi har mange timers leg til efteråret
Idas nye hoppebolde
Idas nye hoppebolde
Idas nye trøje
Idas nye trøje
Idas nye undertøj
Idas nye undertøj
Ida fik en ny cykel
Ida fik en ny cykel

Ida var selvfølgelig også helt klar på at hjælpe med udpakningen af Mayas gaver og blev efterhånden mere og mere fortrolig med at flå papiret af.

Maya fik det fineste Dagmar-kors magen til Idas
Maya fik det fineste Dagmar-kors magen til Idas
Maya fik en bog
Maya fik en bog
Maya fik en fin teak-træs pipper (eller to faktisk, men den ene bliver byttet)
Maya fik en fin teak-træs pipper (eller to faktisk, men den ene bliver byttet)
Maya fik også et balancebræt til træning af hendes arm, men det havde vi desværre i forvejen så det har vi fået byttet til denne Bobles krokodille der kan bruges som vippe, trappe, stol osv.
Maya fik også et balancebræt til træning af hendes arm, men det havde vi desværre i forvejen så det har vi fået byttet til denne Bobles krokodille der kan bruges som vippe, trappe, stol osv.
Begge piger fik et sæt sengetøj
Begge piger fik et sæt sengetøj
Mayas gavebord
Mayas gavebord

Begge piger fik også et pænt tilskud til deres børneopsparinger.

Vi takker og bøjer for alle de fine gaver! TAK!

Ligesom Ida havde vænnet sig til en gavefri-hverdag igen kom Jane sørme også med den fineste fødselsdagsgave til Ida.

Pakken lå i en Mickey Mouse pose og var pakket ind i Mickey Mouse papir. Indeni var der en Mickey Mouse æske med en Minnie bamse og et Minnie krus samt en stribe Mickey klistermærker. Der var ikke et øje tørt og Ida sad da også bare med åben mund i flere minutter mens hun pakkede ud og sluttede af med at give Minnie bamsen en krammer og bede om noget vand i det nye krus 🙂

Begejstringen lyste ud af Ida
Begejstringen lyste ud af Ida
Godt ramt Jane :) TAK!
Godt ramt Jane 🙂 TAK!

Kjolen

Maya blev døbt i den samme kjole som Ida blev døbt i. Det er en kjole som Mormors Moster Margit har strikket og som også er blevet båret af en stribe af Mor granfætre og kusiner.

Mor havde dog haft sin tvivl om lille tykke Maya kunne passe kjolen da Ida jo både var yngre og noget mere petit da hun blev døbt, men det gik uden problemer.

Den fine dåbskjole
Den fine dåbskjole
Onkel Gudfar René med Dåbsbarnet Maya
Onkel Gudfar René med Dåbsbarnet Maya

Tak for en dejlig fest allesammen!

Potte-tutten

Så har Ida begået sin første tissetår i potte!

Ida har ellers ikke villet sidde på potten tidligere – Mor tror det hænger sammen med, at Mor satte Ida på den et par gange i forbindelse med, at Ida var forstoppet og at Ida måske derfor har forbundet den med smerte. Mor satte den frem da vi flyttede tilbage til  lejligheden og har spurgt Ida et par gange om hun ville sidde på potten, men det har hun pænt takket nej til.

På det seneste er Ida begyndt at komme og pege på bleen og sige ‘tiiiis’ – og Mor har kunnet mærke, at bleen har føltes varm et par gange efterfølgende, så Mor tænkte det var tegn på, at Ida så småt var ved at blive opmærksom på hendes vandladning og derfor så småt var pottetræningsklar – i hvert fald på legestadiet.

I dag kom Ida igen og sagde ‘tiiiis’ og pegede på bleen og Mor spurgte om Ida skulle sidde på potten og tisse, og det nikkede hun ja til. Først satte hun sig med bukser og ble på, men efter et minuts tid fik Mor lov at tage begge dele af så Ida sad med rumpen bar på potten. Ida var først en smule utryg, men det gik hurtigt over når bare Mor sad ved siden af og sang lidt for hende.

Mor prøvede at forklare Ida, at man skulle trykke med maven og tissekonen for at tisse i potten, og Ida trak maven ud og ind på livet løs 🙂

Ida var oppe og stå flere gange for at kigge om hun havde tisset i potten, men selv efter 10-15 minutter var der stadig ikke kommet noget, så Mor begyndte at gøre klar til Idas bad og da Mor kom tilbage til badeværelset efter at have hentet Idas håndklæde i stuen stod Ida med fingrene nede i potten – i en fin pøl af tis 🙂

Ida var MEGET forundret og så mildest talt lidt bekymret ud med rynket pande, men Mor og Far prøvede at forklare, at det var rigtig flot, at hun havde tisset i potten og som belønning fik hun selv lov til at trykke på skyl-knappen på toilettet – så var humøret højt igen 🙂

 

Puuuuuuh!

Som en del af Idas ‘storesøster-gave’ fik hun bleer til Dukke Sally så Ida også kunne skifte ble når Mor skiftede Maya. Mor lugtede til Dukke Sallys ble, rynkede på næsen og sagde ‘puuuuuha’ og efterfølgende er Ida begyndt at lugte til Dukke Sally og sige ‘puuuuuuuh!’. Ida har også en enkelt gang peget på sin egen fyldte bæ-ble, taget sig til næsen og sagt ‘puuuuh!’ – og Mor og Far vil da også give Ida ret i, at det af og til er nogle værre stinkere hun leverer når man lige har vænnet sig til Mayas små remoulade-bleer 🙂

Mayas Første Fotoshoot

Amning

I dag har vi igen været forbi amme-ambulatoriet da vi har haft problemer med amningen i noget tid nu. Maya har slugt alle de flasker med modermælkserstatning vi har tilbudt hende og sovet som en sten efterfølgende. Det har været skønt med søvn, men Mor har stadig været træt af, at amningen ikke har fungeret tilstrækkeligt til at mætte Maya.

Den sidste uge har Mor haft en fornemmelse af, at Maya ikke fik tømt brystet når hun blev ammet så Mor har forsøgt at malke ud efterfølgende og har kunnet malke ud hvad der svarer til et halvt måltid – som Maya efterfølgende har fået serveret i flaske og slugt i en mundfuld. Mor lavede derfor en aftale på amme-ambulatoriet for at få tjekket om det kunne være Mayas tungebånd, der var for stramt eller om der blot var tale om at hun suttede forkert.

Amme-damen på ambulatoriet så på Mayas tunge i ganske få sekunder før hun konstaterede at Mayas tungebånd var meget stramt, hvilket betød, at hun ikke kunne danne det rigtige vakuum og dermed sutte rigtigt. Mor lod derfor amme-damen klippe tungebåndet over så Maya forhåbentlig ville være i stand til bedre at kunne ammes efterfølgende. Selve indgrebet tog under 1 minut og gjorde ikke særlig ondt på Maya. Maya var egentlig mest træt at af blive holdt fast og få tungen holdt fast af en særlig tang. Klippet blev lavet med en lille neglesaks og man kunne med det samme se kæmpe forskel. Maya klynkede i få sekunder, men sagde så ikke mere og Mor kunne med det samme mærke forskel på hvordan Maya suttede.

Efterfølgende har Maya både bøvset og gylpet mere end hvad hun har gjort sammenlagt i hele hendes levetid, hvilket Mor tænker er et godt tegn 🙂

Mor prøvede at malke ud efter to amninger i løbet af aftenen, og havde svært ved at få noget som helst ud, og det blev da også kun til ganske få ml, til Mors glæde.

Nu håber vi der igen kan komme godt gang i amningen så vi helt kan skippe flaskerne igen.

Vi fik også vejet Maya i dag da vi var på ambulatoriet og amme-damen kunne konstatere, at Maya har taget 500 gram på på den sidste uge. Det var super fint, og amme-damen synes derfor godt vi kunne skippe modermælkserstatnings-flaskerne med det samme, da Maya har lidt ekstra at give af, men Mor vil nu hellere trappe dem lige så stille ned så vi undgår en sulten og ked Minitut. Maya vejer nu 4425 gram – 625 gram mere end ved fødslen.

Fotoshoot

Vi har begået det første fotoshoot med Maya som deltager. Resultatet kan ses herunder:

Mon man lige kunne komme til at prikke lidt til hende så hun vågnede....det der soveri er altså for kedeligt Maya!
Mon man lige kunne komme til at prikke lidt til hende så hun vågnede….det der soveri er altså for kedeligt Maya!
To lækre tøser i matchende Farmor strik!
To lækre tøser i matchende Farmor strik!
Ida kan næsten ikke holde fingrene fra Maya
Ida kan næsten ikke holde fingrene fra Maya
Mor og Ida
Mor og Ida
Familien Helgren(-Nielsen)/Gade/Pedersen
Familien Helgren(-Nielsen)/Gade/Pedersen
Far og Maya
Far og Maya
Mors yndlings prinsesser
Mors yndlings prinsesser
En stolt storesøster
En stolt storesøster
Smukke Maya
Smukke Maya

Mor tilbage i egne bukser

Mor sendte far på loftet i mandags efter kasserne med Mors tøj fra før fødslen, og sørme om ikke Mor allerede kunne komme i de gamle bukser! Mor mangler kun at tabe 2½ kg før hun er tilbage på sin før-gravid vægt – 10½ kg var allerede røget på de første 2 uger. Mor synes ellers hun har spist godt til af kager og andre lækkerier under alle barselsbesøgene, men amningen må jo have forbrændt de ekstra kalorier – og lidt til.

Besøg af Liv & Co.

Vi har haft fornøjelsen af at have Liv og hendes skønne forældre forbi og hilse på Maya. Liv & Co. kom med Othello lagkage, hvilket var et kæmpe hit hos Ida 🙂 ‘Mer, mer, mer!’

Ida og Liv hyggede og legede og ligesom de sidste par gange blev de afbrudt og Liv skulle hjem lige da de legede allerbedst 🙂

To skønne august-piger
To skønne august-piger

Liv & Co. havde gaver med både til Maya og Ida – Ida fik den sødeste Cirkeline dukke og tilhørende tændstiksæske-seng og Maya fik en skøn heldragt (som passer nu trods den så stor ud Pernille! 😉 ) og den fineste spencer som Pernille selv har syet – Mor var MEGET imponeret over Pernilles sy-skills!

Gaverne fra Liv & Co.
Gaverne fra Liv & Co.

Tak for besøget, gaverne og Othello’en 🙂

Adios Au-pair Mormor

I fredags tog Mormor toget retur mod det jyske. Vi har alle 5 nydt ugen der gik og glæder os allerede til Mormor kommer igen, så vi igen kan komme på legepladser, i Zoo og bare hygge!

I løbet af ugen fik Ida lært at sige både ‘Mor’ og ‘Mormor’ til begges fornøjelse 🙂

'Sit Mormor!'
‘Sit Mormor!’
Legeplads-hygge!
Legeplads-hygge!
Wiiiiiiii!
Wiiiiiiii!

 

Ida har fundet ud af at man kan tegne i sandet med en pind
Ida har fundet ud af at man kan tegne i sandet med en pind
Hvem mon hygger sig mest?!
Hvem mon hygger sig mest?!
Mormor og Ida på skovtur
Mormor og Ida på skovtur
Gyng gang!
Gyng gang!
Kom så Mormor!
Kom så Mormor!

Familie-påske-hygge

Da Mormor tog hjem var det tid til lidt familie-hygge – og hvor andet sted end i Zoo skulle det finde sted!

Ida, Far og Dumbo poserer
Ida, Far og Dumbo poserer
Ida og Ninus beskuer elefanterne fra højderne
Ida og Ninus beskuer elefanterne fra højderne
Sejetutten klar til Zoo i solen
Sejetutten klar til Zoo i solen
Mor og Ida nyder lidt tid alene mens Maya sover
Mor og Ida nyder lidt tid alene mens Maya sover
Hele familien samlet til disney show!
Hele familien samlet til disney show!
Lillesøster er bare såååå sød!
Lillesøster Maya er bare såååå sød!
Storesøster på krigsstien
Storesøster på krigsstien

Næste au-pair velankommet

I tirsdags var det tid til at Far igen skulle på arbejde, så i den anledning (og bare fordi det er hyggeligt) har vi importeret Farmor fra tirsdag til fredag.

Farmor og Ida hygger på livet løs og Farmor laver dejlig mad til os alle. Det er skønt og vi nyder alle 4 de ekstra hænder.