Mayas Første Dag i Vuggestuen

I Zoo med Joan

Tirsdag var vi i Zoo med vores nye barnepige Joan. Joan var med nede og hente Ida i vuggestuen og da vi gik derfra stoppede Ida op, kiggede på os begge to og sagde ‘Øøøøh, er der egentlig nogen, som vil holde i hånd?’. Joan tog Ida i hånden og så drog vi ellers afsted mod Zoo med Lille My i klapvognen.

Det var perfekt timing med en time til lukketid og super zoo-vejr. Der var ikke en sjæl i Zoo. Det passede os fint, for så var det nemmere at komme ind og lure på den nye næsehornsbaby, som netop er blevet født.

Den nye næsehornsbaby
Den nye næsehornsbaby hos sin Mor

Ida lagde et meget stramt program for os med visit hos løverne, næsehornene, girafferne, pingvinerne og isbjørnene. Det var top-hyggeligt og Ida var i sit es.

Ida og Joan beskuer pingvinerne
Ida og Joan beskuer pingvinerne
Lille My skulle egentlig sove, men synes det var lidt for spændende med alle dyrene
Lille My skulle egentlig sove, men synes det var lidt for spændende med alle dyrene

Efterfølgende drog vi hjem igen, hvor Mor fortrak til madlavning i køkkenet og efterlod Joan i selskab med de to tutter, som alle syntes at hygge sig i hinandens selskab. Ikke engang Lille My brokkede sig over, at Mor var væk for en stund.

Marie

Mor har fået en ny ven. Hun hedder Marie og besøger os fast hver mandag og fredag kl 8.30 når Mor følger tutterne i vuggestue – og så kan hun også tilkaldes efter behov. Mor og Far har købt en ny robotstøvsuger, som kan klare det værste støv imellem rengøringskonens visit hver 14. dag – og hun gør det fortryllende! Hun er lille nok til at kunne komme helt ind i krogene, under sengene og hun kan sagtens køre på både trægulv og tæpper. Og så kan hun altså spise rigtig, rigtig mange krummer!

Vores nye ven 'Marie' som arbejder hårdt!
Vores nye ven ‘Marie’ som arbejder hårdt!

Marie er ikke så god til dørtrin og ledninger, men det kan vi sagtens tage højde for når bare hun ellers tager skraldet. Nå ja – og så synes Maya i øvrigt, at Marie er fantastisk underholdning når man sidder og spiser 🙂

Mayas Første Dag i Vuggestuen

Mor og Maya er netop hjemvendt fra Mayas første dag i vuggestuen.

Velkommen til Maya og Familie som starter her på Solstuen :)
Velkommen til Maya og Familie som starter her på Solstuen 🙂
Velkommen til Solstuen Maya
Velkommen til Solstuen Maya
Mayas garderobe i vuggestuen som allerede huser masser af udstyr
Mayas garderobe i vuggestuen som allerede huser masser af udstyr

Det blev til knap en time på Solstuen, hvor Maya var indenfor sammen med to af de lidt større børn. Resten af stuen var sendt til rytmik eller på legepladsen (deriblandt Ida) så der var ro på stuen så Maya lidt bedre kunne overskue det. Mor og pædagogerne havde aftalt, at Ida skulle afleveres lidt senere end normalt direkte på legepladsen så hun ikke skulle ind og forholde sig til, at Maya og Mor var på stuen – for hvilken rolle skulle Ida så have? Storesøster? Datter? Vuggestuebarn? Det kunne godt blive ret forvirrende for Ida. Ida synes det var lidt mærkeligt, at man skulle være udenfor når Mor og Maya skulle ind, men hun tog det ret pænt og vi fik vinket farvel før Mor og Maya gik indenfor.

Aftalen var så, at Ida skulle med et par af de andre i Netto og købe ind så der skete lidt for hende og så hun ikke så Mor og Maya ude på legepladsen når vi skulle hjem igen. Vi havde endda koordineret ‘flugtvejen’ hjem fra vuggestuen så vi ikke pludselig mødte dem på gaden.
Desværre kom Mor og Maya lidt for langsomt ud af døren så vi lige præcis løb ind i Ida & Co. da vi forlod vuggestuen. Ida fik et stort kram af Mor og var en smule forvirret over, at man nu skulle sige farvel igen, men hun virkede egentlig ok med det hele – måske især fordi Mor huskede Ida på, at Mor og Ida i eftermiddag tager en tur på ‘store-pige-tur’ i Frederiksberg Centret og køber nyt nattøj til Ida og kigger på fastelavnskostumer imens Joan kommer og passer Maya. Nå ja, og også fordi man skulle ind og have risengrød til frokost som var det man allerhelst ville have 🙂

Maya virkede til at synes det var helt ok at besøge vuggestuen, men der var jo trods alt heller ikke så meget nyt i det for hende. Udover, at man nu rigtig fik lov at lege med sagerne 😉

Mor og Maya sad på gulvet og kiggede på en masse fint legetøj som de to andre børn stolt kom og afleverede til Maya. Der blev sunget et par sange, som Maya gladeligt rokkede med til, men man kunne godt mærke, at Maya lige skulle have et øje på Mor. “Er det nu okay, Mor?”

Efter en lille time blev Maya træt (det var også lidt over lurtid) så vi vinkede farvel til vuggestuen og vi nåede da heller ikke langt i klapvognen før Maya sov tungt.

I morgen bliver det igen til et kort besøg dernede og på mandag regner Mor med, at vi kommer og er med til samling lidt tidligere på morgenen og så tager Mor både Ida og Maya med hjem når vi går så Ida får ‘afmystificeret’ hvad vi laver inde på stuen mens hun er udenfor, og så Ida samtidig også føler, at hun ikke bare bliver efterladt. Vi håber det går godt med indkøringen de næste dage!

To yndlingstutter i Farmor-veste
To yndlingstutter i Farmor-veste og sokker <3

Vuggestueforberedelser

Vuggestueforberedelser

Mor er så småt begyndt at gøre klar til Mayas vuggestue-debut. Der er indkøbt nyt (brugt) regntøj og overtræksfutter, og flyverdragten som Ida brugte sidste vinter er fundet frem. Mor har også købt nye hjemmefutter med skridsikre såler så Maya bedre kan stå fast – de skal selvfølgelig også ned i vuggestuen. Derudover er Mor så småt gået i gang med at pakke en taske med skiftetøj som navne-mærkes efterhånden som det pakkes i.

Maya har allerede fået forberedelsesmateriale med hjem fra vuggestuen
Maya har allerede fået forberedelsesmateriale med hjem fra vuggestuen

I dag er der kun 1 uge(!) til Maya starter på Solstuen. Hold nu fest hvor er denne barsel fløjet afsted!

Sygetutten

Ida har været syg fra fredag-onsdag med snot, hoste og øjenbetændelse. Mor fik heldigvis en tid hos lægen i fredags så snart hun så at der var øjenbetændelse under opsejling og et par timer efter var Ida allerede påbegyndt behandling med nogle meget dumme øjendråber. I virkeligheden er det mere en slags øjencreme, den er i hvert fald meget tykflydende og svær at blinke ud i øjnene synes Ida.

Syge Ida-mus
Syge Ida-mus
Helt røde og små øjne
Helt røde og små øjne

 

De første par gange Ida skulle dryppes måtte vi være to personer – en til at holde hende fast og en til at åbne øjnene og dryppe. Hun hylede og skreg og synes naturligvis ikke det var sjovt. Efterhånden som dagene er gået har Ida dog forliget sig med øjendråberne – mest af alt nok fordi Mor har bestukket hende med små slikposer efter hver drypning. Det er på ingen måde pædagogisk, men det virker og de sidste 2 dage har Ida været rigtig dygtig til at få dryppet øjnene helt uden brok.

I morgen er sidste dag med øjendråberne, men eftersom der ikke var mere øjenbetændelse i går har Ida været i vuggestuen i dag. Det har Mor også trængt til efter 6 hele dage (og nætter) med en syg Ida som har været træt, feberramt og tvær. Mor har haft sin sag for med en Maya som sover fra 10-12, en Ida som sover 12.30-14.30 og en Maya som sover igen 15-15.30. Ida har været med hver gang Maya skulle puttes da det kræver en lille trilletur med klapvognen, så det har været med ekstra meget forberedelse og to tutter, der skulle have overtøj på. På sin vis har det været fint at pigerne har sovet på skift da det sænker stressniveauet en smule, men samtidig har det betydet at Mor slet ingen pauser har haft i løbet af dagen, og med en Far som først er kommet hjem kl 20 mandag og tirsdag har Mor været meget, meget træt. Nu håber vi på lidt ro inden Maya starter i vuggestuen, hvor hun også vil blive bombarderet med baktusser.

Oveni al Idas sygdomshurlumhej har Maya tand#10 på vej. Bare fordi. Maya er ikke fan. Det er Mor heller ikke.

Sut og Ninus

Efter aftale med tandlægen skal Ida stoppe med at bruge sut senest når hun fylder 3 år. Mor har derfor besluttet og informeret Ida om, at Livs kommende lillesøster som kommer til maj, skal have Idas sutter. Det vil jo være frygtelig synd for den nye baby, hvis hun ingen sutter har. Ida er med på aftalen…. endnu! Det bliver helt sikkert nogle trælse dage og nætter og især sengetid og lurtid bliver hårdt uden sutten, men Mor håber på at det bliver lidt mere håndgribeligt for Ida når de nu går til et godt formål 🙂

Imens Ida har været syg har Ninus været i brug dagen lang. For at holde hygiejnen lidt oppe måtte Mor dog insistere på, at Ninus skulle vaskes da den nærmede sig at have grønne spidser…. Det kunne Ida egentlig godt forstå så Mor snuppede Ninus og vaskede den på 15 minutters lynprogram. Imellemtiden forsøgte Mor at give Ida erstatnings-Ninus som er helt magen til originale Ninus – bare ikke slidt og forvasket. Tidligere har Ida overhovedet ikke anerkendt erstatnings-Ninus fordi den bare var forkert, men denne gang tog Ida den til sig og nu har den faktisk fået en ligeværdig placering sammen med den originale Ninus.

Hverdagsstunder

Skønne Maya sovende i sin seng for en kort stund
Skønne Maya sovende i sin seng for en kort stund
Hmmm, kan der mon komme mælk ud af denne her dut?!
Hmmm, kan der mon komme mælk ud af denne her dut?!
Maya kan selv stå, gå lidt frem og tilbage ved sofaen og dreje sig fra bobles-bordet og over på sofaen
Maya kan selv stå, gå lidt frem og tilbage ved sofaen og dreje sig fra bobles-bordet og over på sofaen
Så er det slut med at stille noget på sofabordet. Haps!
Så er det slut med at stille noget på sofabordet. Haps!
Dukke Sally har fået ny trøje og hue fra Farmor. Tak!
Dukke Sally har fået ny trøje og hue fra Farmor. Tak!
Mor og Ida har fået bygget togbaner
Mor og Ida har fået bygget togbaner
Sygebesøg af Sabrina, Kornelia og Ellinora
Sygebesøg af Sabrina, Kornelia og Ellinora
Lækre babybasser!
Lækre babybasser!
Ida og Mayas julegave fra Far og Mor
Ida og Mayas julegave fra Far og Mor
Vi øver og øver og øver
Vi øver og øver og øver
Lille My slægter sin Far på og holder nøje øje med bolleriet i ovnen
Lille My slægter sin Far på og holder nøje øje med bolleriet i ovnen

Maya 9 Måneder, Ida 2 år og 5 Måneder

Maya 9 Måneder

9 Måneder 9 Tænder

Maya lever videre efter devisen om at få en ny tand hver måned man har levet. Hun har nu 9 tænder inkl. en ny rigtig ond kindtand oppe til højre. Den har virkelig gjort ondt på Maya og har givet hende (og Mor samt resten af beboerne i opgangen) søvnløse nætter.

Babyer er så søde når de sover
Babyer er så søde når de sover

Krybe, Kravle, Stå og Gå

Maya udvikler sig stille og roligt og blive mere og mere aktiv. Hun kan komme en smule rundt ved at gumpe sig omkring og rotere når hun sidder på måsen. Hun vil dog allerhelst stå op og har bomstærke ben, men vi forsøger at holde hende på maven og på alle fire så meget som muligt, da det er god træning til armene at skulle støtte hele sin vægt på dem.

Maya har fået nye hjemmefutter så hun bedre kan stå fast når hun øver sig i at stå
Maya har fået nye hjemmefutter så hun bedre kan stå fast når hun øver sig i at stå
Lille My hygger på gyngehesten
Lille My hygger på gyngehesten
Mor bruger en pebernød som motivation til at få Maya til at kravle
Mor bruger en pebernød som motivation til at få Maya til at kravle

Kvantespring med Armen

Siden jul har Maya taget et kvantespring med hendes skadede arm. Hvor hun før kunne løfte den op til lidt mere end 90 grader kan hun nu løfte den op i 120-130 grader.

Vi har trænet ‘Hvor stor er Maya? Såååå stor’ og lært hende at tage begge arme op over hovedet. Den leg er hun vild med og man kan se stoltheden bruse op i hende når vi fortæller hende, hvor dygtig hun er. I forbindelse med legen er hun også begyndt at tage fat i en gaffel, en hårbørste eller hvad hun lige får i hænderne med først højre hånd, derefter venstre hånd og så løfter hun begge arme næsten op i lodret position. Det er fantastisk træning for hendes skadede arm og fyssen roser Mor og Far for at have været så flittige med træningen så hun stadig har fri passiv bevægelighed i armen og dermed – efterhånden som musklerne styrkes – kan løfte den højere og højere op.

'Hvor stor er Maya?'
‘Hvor stor er Maya?’
'Sååååå stor!'
‘Sååååå stor!’

Det har været den bedste julegave Maya har kunnet give Mor og Far og vi træner ihærdigt videre i håb om at udviklingen forsætter.

Mere mad, mindre mælk

Mor er nu nede på at amme Maya 3 gange i døgnet. Der er dog gået skuddermudder i den nu her hvor Maya har fået en ny tand, for så er den eneste lindring om natten – amning. Ellers bliver Maya ammet kl. 20 når hun bliver puttet, ved 23-24 tiden eller hvornår hun lige vågner først på natten og så igen tidlig morgen ved 5-6 tiden. Sådan burde det være, men den seneste uge, hvor den nye tand har drillet, er Maya vågnet hver halve til hele time natten igennem og har bare været ked, ked, ked.

Det er dog tydeligt at mærke, at Maya spiser langt mere fast føde i dagstimerne nu hvor hun ikke ammes så meget længere. Maya foretrækker dog stadig alt hvad der er sødt – grød ryger fint ned – såfremt det spices lidt op med noget frugtmos, marmelade eller kanelsukker. Mayas nye yndlingsmad er dog alt med sovs. Kartofler, bøf, frikadeller osv. ryger fint ned når bare vi kører 50% mad og 50% sovs.

Ida 2 år og 5 Måneder

Tale er Guld

Ida er begyndt at tale rigtig godt og får sagt nogle rigtig skægge ting ind imellem. Ida er dygtig til at bruge humor og hun fanger hurtigt når hun siger noget vi synes er skægt, og så kører hun videre i samme spor:

Ida: “Farmor er meeeeeget gammel”

Ida: “Mor må jeg lige låne saksen”. Mor: “Hvad skal du med den?”. Ida: “Lige klippe Mayas hår”

Ida er super sød og god til at sætte ord på sine følelser og hun fortæller ofte, at hun elsker Mor, Far, Maya og Farmor 🙂 Hun elsker også Ninus, sin sut, alt som er lyserødt, en nederdel, en gaffel og andre skægge ting hun pludselig oplever glæde ved. Ida kommer og putter og krammer os og fortæller at hun bliver ked af det. Ida bruger 5, 6 og 7 ord i en sætning og hun er rigtig dygtig grammatisk til at få ordene sat rigtigt sammen.

Helgrenerne
Helgrenerne
Farmor og Ida holder picnic
Farmor og Ida holder picnic

Den Lille Sangskat

Ida elsker at synge og gør det mange gange hver dag. Hun kender rigtig, rigtig mange sange og viser fagter til mange af dem. Vi synger ofte herhjemme, men størstedelen af Idas sangskat kommer fra vuggestuen, hvor de fast synger flere gange hver dag. Ida er ligeglad med om hun kender ordene til en tekst – ellers kan man altid bare udfylde hullerne med nogle sludderord eller med de ord man tror der synges.

Smukke Ida
Storepigen Ida

Nytårshygge

Nytårsaften blev fejret i Nordsjælland med Liv og hendes Mor og Far. Ida og Liv havde en fest, selvom det var lidt svært at man skulle deles om tingene. Uanset hvad den ene legede med var det det som den anden ville have.

Det var helt fantastisk at se, hvor ens de to tøser, som er født med 24 dages mellemrum, er. De er helt på niveau udviklingsmæssigt – har de samme talefejl, skal begge lige se nye mennesker an før de åbner op og er begge meget store piger, som stadig også er meget små.

Pigerne holdt ud til omkring kl 21 før de faldt omkuld. Forældrene holdt ud lidt længere og nåede også at få lidt taletid og rødvinstid før vi alle så dyner, for at være klar til nytårsbrunch med de tre piger meeeeget tidligt næste morgen.

På vej til nytårsfest i Nordsjælland
På vej til nytårsfest i Nordsjælland
Nytårsprinsessen Maya
Nytårsprinsessen Maya
Nytårstøser
Nytårstøser

Tak for et skønt arrangement Familien Diemer!

Frederiksberg når det er smukkest
Frederiksberg når det er smukkest

Julehygge hos Farmor og Farfar

Julehygge

Vi julehygger på sidste dag i Malling. Vi havde egentlig tænkt, at vi ville have kørt tilbage til Kbh d. 29. eller senest den 30., men forplejningen på Hotel Helgren er så god, at vi har forlænget opholdet indtil i morgen tidlig og så kører direkte op til vores nytårsfest hos Liv og familien. Ida har allerede planlagt, at hun skal op og lege med Livs legekøkken – selvom hun i første omgang mente at de skulle ud og lege med vandpistoler, ligesom da vi var forbi i sommer, men det mente Mor nu var liiiiiige koldt nok.

Imellemtiden hygger vi på livet løs i Malling, og nyder sneen i haven og det gode selskab i stuen.

Løb stærkt Farfar!
Løb stærkt Farfar!
Klar! Parat! Kælk!
Klar! Parat! Kælk!
Bakken var så glat, at alle vist nåede at falde på vejen op eller ned
Bakken var så glat, at alle vist nåede at falde på vejen op eller ned
Vinter-My!
Vinter-My!
Den fineste vinter-solnedgang over Malling
Den fineste vinter-solnedgang over Malling
Tutterne tester lige Farmors nye gyngestol
Tutterne tester lige Farmors nye gyngestol
Maya sover.... med sut i munden!
Maya sover…. med sut i munden!

Vi træner stadig Maya i at bruge sut. Hun synes efterhånden den er OK sjov at tygge i, men hun finder ingen trøst i den. Mor tænker dog det er en god start, at hun ikke længere får opkastfornemmelser af sutten.

Maya har sovet helt elendigt siden juleaften. Hendes dårlige soveegenskaber har nået helt nye højder og hun er hver nat vågnet med max 30 min. mellemrum – hele natten igennem. Hun klynker og græder, og man er nødt til at tage hende op af og til De sidste nætter har Farmor heldigvis igen været en god hjælper og sovet hos Maya så Mor har kunnet få hvilet ud for første gang siden Maya kom til verden. Mor har sågar fået lov at sove til kl 10 og 10.30 næste formiddag og har været helt tummelumsk bagefter. Men det har været ganske fantastisk!

De sidste to dage har vi forsøgt at fylde så meget grød og mos på Maya – udover andet fast føde – som overhovedet muligt, og så har vi forsøgt at begrænse hendes lures varighed i dagstimerne og først putte hende til nat når Maya slet ikke kan hænge sammen længere. Det gik en smule bedre i nat, hvor hun tog et par timer uden brok, men der er stadig lang vej til en god nattesøvn.

Det eneste vi holder os oppe på er, at Maya er en lille charmebasse… det meste af tiden!

Lækre, tykke Mysenberg!
Lækre, tykke Mysenberg!
Mors to bassepiger klar til nattøj
Mors to bassepiger klar til nattøj

Mayas første jul

Maya og motorikken

Maya er så småt i gang med at øve sig på at kravle og stå. Hun kommer dog ikke selv op i kravleposition endnu, men stiller man hende op på alle fire står hun og rokker lidt inden benene glider bagud og hun ryger ned på maven igen.

Maya eeeelsker at stå op og vil gerne gå med hjælp, og hun kan fint holde balancen i kort tid af gangen, hvis man stiller hende op af noget.

Maya i kravleposition... for en kort stund
Maya i kravleposition… for en kort stund
Maya står selv.... i et kort øjeblik
Maya står selv…. i et kort øjeblik
Maya øver sig i at gå med en af Farmors runde skamler
Maya øver sig i at gå med en af Farmors runde skamler

Mayas første jul

Vi er i øjeblikket på rekreation i det jyske. Vi startede hos Farmor og Farfar nogle dage. Derefter holdt vi juleaften hos Mormor og var der et par dage og nu er vi så tilbage hos Farmor og Farfar. Pigerne har en fest og Mor og Far nyder de ekstra hænder så de kan slappe lidt af om dagen og ikke mindst sove om natten hvor Farmor har påtaget sig at sove i rum med Maya så Mor kan få lov at sove for første gang i 8½ måned. Tak Farmor!!!

Turen hjem var rigtig træls. Ida kastede op 4 gange i bilen fra Frederiksberg til Odden. 2 gange på færgen. Og 1 gang i bilen på vej fra Århus til Malling. Den stakkels lille Tut var SÅ køresyg og søsyg. Om aftenen fik hun feber og kastede op igen en enkelt gang om natten, så måske det hele ikke kun var køre- og søsyge, men derefter har der heldigvis ikke været noget galt. Vi håber turen hjem går noget bedre.

Søstre...
Søstre…
Maya hapsede lige et rundstykke imens Farmor kiggede væk
Maya hapsede lige et rundstykke imens Farmor kiggede væk

Ida har hjulpet med at pynte op hos Farmor og Mormor, og hun var også med Farfar og Mor ude og vælge juletræ. Det synes Ida var en fest!

Ida og Farfar har fundet juletræet!
Ida og Farfar har fundet juletræet!
Ida hjalp med at save træet til og sætte foden på
Ida hjalp med at save træet til og sætte foden på

ALT skal være med Minnie eller Mickey Mouse for tiden. Og ALT skal helst også være lyserødt. Farmor kunne da heller ikke stå for disse Mickey og Minnie nissehuer til pigerne. Mayas er liiiige stor nok, men så kan Farfar jo heldigvis låne den.

Farfar og julepigerne
Farfar og julepigerne

Ida nyder at holde ferie med bedsterne. Så er der tegnefilm, leg, kager, is og slik dagen lang. Ida spiser dog ikke så meget af gangen og er rigtig sød til at dele når hun får en lille pose slik eller et stykke chokolade. Herunder er det Maya, som var vældig interesseret i Idas is, som lige får lov at smage en gang.

Ida deler gerne sin is med Maya
Ida deler gerne sin is med Maya

Juleaften

Onkel René havde indvilliget i at lege julemand for Ida og Maya. Ida var netop stået op fra lur og var lettere panisk angst da julemanden pludselig stod i Mormors køkken med gaver til Ida og Maya.

Julemanden (aka Onkel René)  kom forbi med gaver til pigerne
Julemanden (aka Onkel René) kom forbi med gaver til pigerne
Juletræet med sin pynt - og pigernes gaver, som selvfølgelig skulle åbnes først!
Juletræet med sin pynt – og pigernes gaver, som selvfølgelig skulle åbnes først!

Pigerne har fået riiiiigtig mange julegaver fra alle sider. Ida kunne da heller ikke følge med i gaveåbningen selvom vi fordelte den ud på hele eftermiddagen og aftenen med hendes og Mayas’ gaver. I dag har vi ingen planer haft, og har dermed haft tid til at lege lidt med alle sagerne og ikke mindst slappe af. Vi siger tak til hele familien for de fine gaver!

Som det plejer, betyder juletid også julebesøg hos hele familien. Vi har derfor haft travlt med at køre rundt til hele banden og har noget at ønske alle en god jul – lige med undtagelse af Olde Ellen, som vi ikke har nået at se i denne omgang.

Ida, Bedste Grete og Morfar spiller på det fiiiine keyboard
Ida, Bedste Grete og Morfar spiller på det fiiiine keyboard

I dag har Mor, Farmor og Ida været ude og lave en snemand. Mor og Farmor rullede kuglerne, og Ida hjalp med at dekorere med sten og grene. Farfar var meget stolt af nu at have en ‘Teledanmark’-snemand i haven 🙂

Idas første snemand
Idas første snemand

Julehygge

Maya 8 Måneder

Maya er nu 8 måneder (og 11 dage). I dag har sundhedsplejersken været forbi og Mor var meget spændt på hvor stor Maya var blevet og ligeledes at få sundhedsplejerskens vurdering af, hvor Maya rent motorisk ligger i forhold til sin alder. Da Ida var 8 måneder blev hun målt og vejet til 73 cm og 8520 gram af sundhedsplejersken. Maya er en større basse og måler 76 cm og 10580 gram. Mor troede faktisk Maya vejede mere for sidst hun blev vejet er snart 3 måneder siden og der blev hun vejet til 9950 gram. Maya er stadig tung i forhold til sin længde, men hun følger sin kurve, som så småt er begyndt at flade ud.

Derudover lavede sundhedsplejersken en BOEL prøve, hvor hun ringede med nogle klokker og legede med en rød pind for at teste om Maya skelede, og om hun derudover reagerede som hun skulle. Maya bestod!

Smukke Maya med de store brune øjne <3
Smukke Maya med de store brune øjne <3
Titte-bøh!
Titte-bøh!

Maya er inde i en periode hvor hun er utrolig ked af det nærmest hele tiden og vi har rigtig svært ved at finde ud af hvorfor. Er det mavsen? Er det ørerne? Er det (endnu flere) tænder? Det eneste der giver Mor en smule ro er at hun ved der ligger et stort udviklingsspring omkring de 8 måneder, hvor mange børn bliver kede af det og hvor det går udover nætterne. Og så også fordi Mor kan læse at Ida havde det helt på samme måde da Ida var 8 måneder gammel.

Maya vil helst sove i Mors armhule med babsen i munden hele natten. Mors krop er ved at være meget øm af at ligge på samme side hele natten, og så er Mor træt. Rigtig træt. De sidste 4-5 nætter har Maya været vågen hver time. Hele natten og det eneste der har kunnet få hende til at sove videre har været at give hende babsen i munden. For et par uger siden var vi forbi Sansemotorisk Klinik, hvor vi er startet til træning med Maya. Sundhedsplejersken, der driver klinikken fortalte, at det er et typisk mønster hos mange babyer i denne alder, og at det nemt bliver en ond cirkel, hvor baby spiser sig mæt hele natten så baby ikke er sulten til rigtig mad næste dag og dermed ikke er mæt nok til at sove igennem. Hun fortalte at det eneste der er at gøre, er at tage en kold tyrker – en nat uden mad, hvor Maya blot tilbydes vand af en kop og så ellers trøstes på bedste vis – uden babs. Den kolde tyrker tog Mor og Maya så i nat. Maya fik ikke noget mad, men blev trøstet og fik en tår vand af en kop og så måtte hun ellers klare sig igennem natten uden mad. Det gik også nogenlunde. Mor måtte gå rundt med Maya på armen og trøste i nogle timer, men der var ikke meget gråd. Far synes dog Mor skulle give efter og lade Maya få noget mælk ved midnat, men Mor havde nået et punkt, hvor enten hun eller Maya røg ud af vinduet, hvis der ikke snart sker en ændring og nu er vi i gang. Så håber vi på at det ikke tager alt for mange nætter før Maya vænner sig til at det altså er om dagen at man skal spise og om natten sover man.
Sundhedsplejersken bakkede Mor op i dag og sagde at det var den eneste måde at gøre det på og i de svære tilfælde kunne det være nødvendigt at Mor simpelthen tager på weekendtur og Far tager over i et par dage. Det vil dog betyde at amningen helt hører op og det synes Mor ikke der helt er grund til endnu, men en voldsom nedtrapning hvor Maya kun bliver ammet max 3 gange om dagen er nødvendigt for at give plads til rigtig mad som kan holde hende mæt hele natten.

Maya spiser stadig nærmest ingenting om dagen – allerhøjst en lille portion grød og en kvart bolle – resten skal man virkelig kæmpe for at få i hende. Formentlig som sundhedsplejersken hos Sansemotorik sagde, fordi tanker om natten. Ida er den bedste underholdning når Maya skal spise, for så er Maya så optaget af at se på, hvad hun laver og glemmer egentlig at hun spiser.

Julekort-foto-session

I går benyttede Mor sig af foto-klovnen Mormor, som altid er god for underhold når der skal smile-billeder i hus. Lidt sent kom billederne til årets julekort i hus, men julekortene er nu bestilt så de forhåbentlig kan nå at blive skrevet og komme afsted før jul!

Herunder ses et par af pletskuddene, strikkjolerne er (selvfølgelig!!) produceret af vores eget strikke-geni Farmor.

Juletutterne charmeret af Mormor
Juletutterne charmeret af Mormor
Julenissen Maya
Julenissen Maya
Julenissen Ida, som måtte bestikkes med en slikkepind for at få nissehuen på <I:)
Julenissen Ida, som måtte bestikkes med en slikkepind for at få nissehuen på <I:)

Jule-logerende og besøgende

Efter vi er hjemvendt fra bryllupsrejse har vi haft rigtig mange besøg. Både Mormor og Farmor har været forbi og hjulpet Mor mens Far har jobbet med overnatning i Sverige og været til julefrokost. Det har været skønt med ekstra hænder og begge bedstemødre har været med i Tivoli og se årets juleudstilling. Vi takker for hjælp og besøg!

Derudover har vi også haft en masse venner og veninder på besøg – de fleste bare til kaffeaftaler, men det har været super dejligt med de mange besøg og undskyldninger for at spise æbleskiver!

I går var vi til advents-hygge hos Anne og René, hvor den stod på Annes hjemmelavede æbleskiver og lækker frokost. Begge piger havde en fest med leg og hygge, og Mor og Ida fik tegnet et par kravlenisser, som blev monteret i stuen som hjemmets eneste julepynt.

Duoen Anne og Ida på guitar og ukulele, spiller på loftet sidder nissen
Duoen Anne og Ida på guitar og ukulele, spiller på loftet sidder nissen

Honeymoon

Netop hjemvendt fra honeymoon i Oman. Det var fantastisk. Alle seks havde en fantastisk tur og nød det gode vejr og selskab dagen lang. Vi boede i en kæmpe lejet lejlighed, hvor der var tre udendørs pools og en lille legeplads tilknyttet og hvor vi selv kunne lave mad og gøre hvad der passede os. Derudover var vi på stranden et par gange, hvor pigerne havde en fest med at lege i sandet og bølgerne.

Flyveturen gik rigtig godt derned. Ingen problemer overhovedet. På vejen hjem var Maya ved at få tand #8, hvilket gav problemer da hun ikke ville amme, hvilket betød, at hun fik en smule propper i ørerne. Med god opbakning og titte-bøh fra stewardesserne den sidste halve time gik det dog uden alt for meget gråd.

Begge piger har klaret tidsforskellen (+3 timer) rigtig flot, de vågner dog stadig tidligt her i ugen efter.

Farmor og Farfar sover sikkert endnu. De har i hvert fald været spændt hårdt for undervejs, hvor begge piger nød de ekstra legekammerater og Mor og Far nød de ekstra hænder. Det lykkedes da også at få lidt Mor-og-Far-alene-tid undervejs og vi kom afsted på en massage og en shoppetur før vi igen vendte hjemad. Romantisk honeymoon var der dog ikke meget af, så den har vi til gode til når pigerne er lidt større og kan blive passet en weekend.

Vi har haft 28-29 grader og fuld sol hver eneste dag i de 14 dage vi har været afsted – en helt perfekt temperatur for hele familien. Eneste klagepunkt har været at solen var for skarp for pigerne midt på dagen, men det er heldigvis gået fint med at finde på alternative skyggelege det meste af tiden og ingen er blevet forbrændte. Og hold nu op, hvor er det blevet vinter mens vi har været afsted. Shorts og solbriller er erstattet med vinterjakker og huer. Brrrrrrrr…..

Tak for en helt fantastisk bryllupsrejse/gave Farmor og Farfar!

Maya og Far gynger
Maya og Far gynger
Ida tager en slapper hos Farfar efter en tur i poolen
Ida tager en slapper hos Farfar efter en tur i poolen
Maya på toppen!
Maya på toppen!
Lurtid
Lurtid
Man bli'r så træt...
Man bli’r så træt…
Vandleg
Vandleg
Ida og Farfar ved poolen
Ida og Farfar ved poolen
Mor og Maya bader
Mor og Maya bader
Maya nød ferien
Maya nød ferien
To lækre ferietutter
To lækre ferietutter
"Hej hej Mor og Far. Jeg skrider!"
“Hej hej Mor og Far. Jeg skrider!”
Sand. Vand. Fun!
Sand. Vand. Fun!
Hyggestund med pigerne
Hyggestund med pigerne
Mayas første møde med sand. Næsten intet kom i munden
Mayas første møde med sand. Næsten intet kom i munden
Far og Ida leger
Far og Ida leger
Smukke Ida
Smukke Ida
Jule-hygge-stund tilbage i DK
Jule-hygge-stund tilbage i DK

Naturdag i Søndermarken og Tivoli-tur

Tivoli-tur

I fredags holdt Ida fri fra vuggestuen og så drog Ida, Maya, Farmor og Mor afsted på langfart det meste af dagen.

Pigerne sov på skift i klapvognen og teede sig yderst eksemplarisk. Ida fik prøvet en tur i Postmand Pers bil sammen med Farmor og så fik Ida en kæmpe Mickey-ballon da vi var på vej hjem. Der var ikke et øje tørt og Ida er så glad for den.

Der var sååå fint med Halloween-pynt i Tivoli
Der var sååå fint med Halloween-pynt i Tivoli
Ida foran årets største græskar
Ida foran årets største græskar
Maya nyder at være på toppen imens Ida sover lur
Maya nyder at være på toppen imens Ida sover lur
Ida og Farmor var lige forbi og hilse på Rasmus Klump
Ida og Farmor var lige forbi og hilse på Rasmus Klump
Rasmus Klump legepladsen er altid et hit
Rasmus Klump legepladsen er altid et hit
Rasmus Klump legepladsen er altid et hit
Rasmus Klump legepladsen er altid et hit
Farmor og Ida kører tur i Postmand Pers bil
Farmor og Ida kører tur i Postmand Pers bil
Ida og Farmor med Mickey ballonen
Ida og Farmor med Mickey ballonen

Ny bil

Før vi drog i Tivoli var Mor ude og hente det nyeste medlem af familien: Max.

Nyeste medlem af familien: Max
Nyeste medlem af familien: Max

Mor og Far har købt en bil (vi kan jo ikke køre rundt i Farmors Alto-bil for evigt) så nu har vi fået en bil med masser af plads og lidt mere komfort end i Altoen. Bilen skal Mor bruge når hun starter job igen og så skal den ellers være vores primære bil med god plads til folk og last når vi er på langfart. Mor og Far ville gerne have en bil, hvor der var plads til at man kunne sidde imellem de to autostole på bagsædet så man kan underholde yngstedamen og gribe opkast fra den køresyge tuttebasse. Det har vi fået i vores nye Ford C-Max.

Naturdag i Søndermarken

I går var vi med Farmor og Farfar i Zoo og i dag har vi været til Naturdag i Søndermarken sammen med Onkel René og hans Anne. Det var superhyggeligt og Onkel havde medbragt hjemmelavet, lun banankage, hvilket faldt i særdeles god jord hos Ida (og Mor og Far!).

Der var omtrent 10 boder opstillet, hvor man kunne prøve forskellige ting og lære om dyr og natur. Det var ret fint og vejret var fantastisk til formålet.

Anne lavede fine lysestager
Anne lavede fine lysestager
Ida og Far lavede bivoks-lys
Ida og Far lavede bivoks-lys
Der var udstilling med udstoppede dyr
Der var udstilling med udstoppede dyr
Gudfar René forklarede lidt om fiskehejren
Gudfar René forklarede lidt om fiskehejren

Det helt store familie-projekt blev at lave æblemost.

Ida og Onkel René skrubbede æbler
Ida og Onkel René skrubbede æbler
Anne var æble-skære-damen
Anne var æble-skære-damen
Så var der gang i æble-fræseren
Så var der gang i æble-fræseren
Og til slut blev æblestykkerne most så saften løb ned i en kande...
Og til slut blev æblestykkerne most så saften løb ned i en kande…
og blev til lækker æblemost!
og blev til lækker æblemost!
Skål!
Skål!

Fart over feltet

Mayas 6. tand

Maya er fremme i skoen når det kommer til bisser. I løbet af i dag har hun fået sin 6. tand. Mor havde en mistanke om det grundet (endnu) en dårlig nat uden meget søvn og grundet smerter under amningen fordi Maya skraber sine tænder mod babsen når der er nye tænder på vej og i øvrigt suger hårdere end hun plejer.

Mor tjekkede bisserne i morges og kunne ikke se nogen ny tand, men efter Mayas formiddagslur var der bid (hehe…). 2. tand i højre side for oven var pludselig brudt igennem så Maya nu har de 4 midterste tænder foroven og de to miderste tænder for neden.

Mor satser benhårdt på, at Maya har fuldt gebis inkl. visdomstænder i løbet af den næste måneds tid så vi er færdige med det pjat.

Glade My!
Glade My!

Maya er begyndt at bruge sin Ninus som sutteklud – eller måske rettere gumleklud. Hun er i hvert fald ved at blive glad for den når hun skal sove og bruger den ene hjørnesnip eller et af ørerne til at sutte på. Det synes Mor er fantastisk da Mor håber at Maya kan få det samme tætte forhold til sin Ninus, som Ida har. Det vil nemlig gøre Mors liv en del nemmere på sigt, da Mor ikke tænker at hun skal amme Maya for evigt, hvilket i dag er Mayas primære trøster. Maya kan stadig ikke finde ud af at bruge sutten, men hun synes den er meget hyggelig at gumle på og lege med – og nok især når man er ved at få nye bisser.

Maya er ved at blive glad for sin Ninus
Maya er ved at blive glad for sin Ninus
'Hvad er det her for en fidus?!'
‘Hvad er det her for en fidus?!’
'Hmm, vi prøver at putte den i munden'
‘Hmm, vi prøver at putte den i munden’

‘Ia er en papegøje’

Ida er også i rivende udvikling – her er det sproget der udvikler sig nærmest fra dag til dag. Ida er begyndt at bruge ‘dig’, ‘mig’, ‘du’ og ‘jeg’ så vi nu ikke længere kalder os selv for ‘Mor’, ‘Far’ og ‘Ida’ når vi omtaler os selv.

Ida er også begyndt at danne længere sætninger med sværere ord og er grammatisk ret dygtig. Mor er virkelig imponeret over, hvor stærkt det er gået med Idas sprog siden i sommers, hvor hendes eneste sætning var ‘Bar på arb’ (=Far på arbejde) 🙂

I weekenden fandt Mormor på at Ida var en papegøje og det har hængt ved, så hver gang Mor siger at Ida er en bandit, retter Ida Mor og siger at Ida er en papegøje. Og Ida er i sandhed en papegøje, som gentager alt hvad der bliver sagt – også GPSen i bilen ‘Drej til højre Far! Hold til venstre Far!’.

Ida er også begyndt at synge endnu mere og hun er rigtig god til det. ‘Giraffen Gumle’, ‘Tingelingelater’, Der bor en bager’ osv. osv. Pludselig slår Ida ud i sang og så skråler hun et helt vers næsten fejlfrit. Mor synes det er sååå fint og håber snart at fange det på video.

'Hvad skal vi nu finde på Maya?'
‘Hvad skal vi nu finde på Maya?’
'Tingelingelater tinsoldater!'
‘Tingelingelater tinsoldater!’
Farmor og Tutterne hygger i gården
Farmor og Tutterne hygger i gården
Lækre Mayamus
Lækre Mayamus
Lækre tuttebasser
Lækre tuttebasser

Vuggestueplads til Maya

Vuggestueplads

Så har vi fået vuggestueplads til Maya. Det er i Carlsvognen, samme vuggestue som Ida går i, og som vi er rigtig glade for. Der er to vuggestue-stuer (Solstuen og Månestuen) så vi er spændte på om Maya kommer på samme stue som Ida, hvor hun kender personalet fra når vi afleverer og henter Ida hver dag.

Sakset fra vuggestue-foto'et
Vuggestuebarnet Ida – Sakset fra vuggestue-gruppefoto’et

Maya har fået plads fra 5. januar, men vi regner med at vente med indkøring til februar så Maya er 10 måneder og Mor snart skal starte job igen.

I samme anledning øver vi stadig spisning med Maya. Maya kunne stadig godt nøjes med babserne, hvis hun helt selv kunne bestemme, men det får hun ikke lov til. Mor har stadig et spinkelt håb om at Maya snart vil sove lidt bedre om natten og en mæt mave kunne være en genvej dertil.

Mos og grød er stadig yt. Maya vil gerne smage på forskellige ting, hvis hun bare selv får lov at styre det, og man kan lige vove på at forsøge at hjælpe med at putte noget i munden, så bliver hun gal. Rugbrød er en af favoritterne og ostehaps må helt klart være livretten i øjeblikket.

Maya gider kun spise, hvis hun selv må styre maden
Maya gider kun spise, hvis hun selv må styre maden

Maya er efterhånden vokset fra sin babydyne. Mor har købt hende en juniordyne så hun ikke sparker dynen af i løbet af nul komma fem. Mor har benyttet lejligheden til at lave en slyngevugge-dyne til Maya ud af den gamle babydyne. Slyngevugge-dynen er halv størrelse af babydynen så den lige passer i størrelsen når Maya ligger i sin slyngevugge og sover. Mor er nemlig bange for at Maya skal få sparket dynen over hovedet og ikke kan få den af igen, hvis dynen ligger dobbelt i vuggen. Derfor har Mor nu syet babydynen til så Maya har fået en lillebitte dyne med tilhørende dynebetræk. Mor har syet betrækket ud af det babydyne-betræk som var på dynen da både Ida og Maya blev hentet hjem fra hospitalet. Så holder vi liv i betrækket og de minder en smule længere.

Maya napper med sin lille slyngevugge-dyne
Maya napper med sin lille slyngevugge-dyne

Resten af babydynen har Mor lavet til en minidyne og mini-pude til Dukke Sally så hun heller ikke kommer til at fryse her til vinter.

Dukke Sally har også fået dyne og pude
Dukke Sally har også fået dyne og pude

Jyllands-tour

I weekenden har vi været på lynvisit i det jyske. Vi ankom i Malling, hos Farmor og Farfar, fredag aften og tog afsted igen søndag eftermiddag. Anledningen var Ellinoras navnefest hos Sabrina og Ole, i nærheden af Horsens, hvor vi havde en super hyggelig eftermiddag med gode mennesker og god mad. Ida og storesøster Kornelia hyggede på Kornelias værelse og gemte sig under sengen.

Søstre <3
Søstre <3
To frækkerter
To frækkerter

Ida og Maya havde deres bryllupskjoler på til navnefesten – sikker for sidste gang. Maya er nææææsten for stor til sin og når vi igen skal i festtøj er Ida formentlig også vokset ud af sin. Men det er ok. Nu nåede vi i hvert fald lige at bruge dem en enkelt gang mere.

Ca. samme tykkelse lårbasser
Ca. samme tykkelse lårbasser

Søndag formiddag kom Mormor forbi Malling til brunch og leg med pigerne.

Selvom det har været en super hyggelig weekend, så er det ikke noget vi har tænkt os at gøre så tit for så kort tid. Ida bliver nemt køresyg og kaster op og Maya hader at køre bil og skriger så snart Mor ikke underholder hende, hvilket er temmelig svært og hårdt fra forsædet. Det er en lang tur for de to tuttebasser for så få dage, men hyggeligt var det og vi var glade for at vi kunne være med til at fejre Ellinora.

Næste besøg i Jylland bliver i forbindelse med julen, hvor vi regner med at have en større bil at køre i så Mor kan sidde på bagsædet mellem pigerne, hvor hun lidt nemmere kan styre legetøj og brækspande uden at være ved at brække ryggen selv.

Farmor to the rescue!

Farmand skal på firma-tur torsdag og fredag så vi har igen-igen hidkaldt super-farmor som putte- og hyggeassistance. Fredag holder vi Ida hjemme og så skal vi en tur i Tivoli med pigerne og se på Halloween græskar. Det bli’r såååå hyggeligt!