Idas 2 måneders fødselsdag

Hurra!

Så blev ‘Lillepigen’ 2 måneder! Hun kan dog snart ikke betegnes som Lillepigen mere da hun er ved at være rigtig stor – i dag er hun for første gang i en str. 74 bodystocking som passer i længden på kroppen men som stadig er meget lang i ærmerne – Ida må have meget lange ben (hvilket dog undrer både moderen og faderen som begge har hobbit-ben) for hun kan næsten ikke strække dem i str. 68 dragter mere. For god ordens skyld så er str. 68 2-4 måneder mens 74 er 4-6 måneder.

Ida 2 måneder
Ida 2 måneder – med lange ben og lange ærmeopsmøg!

Fra lejlighed til ‘hjem’

I går tog den lille familie på en megt velkoordineret tur til Ikea med en indkøbsseddel på 7 sider (lavet på Ikeas hjemmeside så der automatisk påføres lagernumre) og kom hjem med alt på nær 2 ting på listen. Eller det vil sige alt blev købt og betalt i går men leveres først i eftermiddag hvor vi så går i ‘samle-mode’.

Førsteprioriteten bliver at få samlet Idas nye seng og puslebord så alle tre slipper for ondt i ryggen 🙂 Udover seng og puslebord rummer leverancen også 1 skab og 2 kommoder samt diverse løsdele (kvitteringen var 1 meter lang og beløbet i Euro var 4 cifret!).

Vi afventer også et tørrestativ, som ankommer med de resterende ting i aften – indtil da klarer vi os med alternative tørremuligheder og hyppige udluftninger 🙂

Ida hjælper mor med vasketøjet og holder øje med det ikke falder ned - naboerne må tro vi gør klar til halloween med spøgelsesdragter i vinduet :)
Ida hjælper mor med vasketøjet og holder øje med det ikke falder ned – naboerne må tro vi gør klar til halloween med spøgelsesdragter i vinduet 🙂 (bemærk i øvrigt den lækre udsigt til kanalen!)

Indtil videre har det regnet siden Ida og mor stod op så alle udendørs projekter er udskudt da vi jo ikke har barnevognen med og Ida ikke har regntøj til at have på i bæreselen. Der er dog masser af rengøringsprojekter at tage fat på indendørs 🙂

Ida viser garderoben frem

I går var Ida med ude og blive vist frem på fars arbejde i Glostrup. Ved den lejlighed blev hendes nye plys-flyverdragt med bamseører og hale indviet. Flyverdragten er en str. 68 og stadig noget lang i ærmer og ben, men mor ville ikke risikere at Ida vokser ud af den om et par uger – og varm det var den 🙂

Idas nye bamsedragt
Idas nye bamsedragt

Ida har også prøvet den fine uldsweater som fars moster Anny har strikket til hende. Den er en smule lang i ærmerne, men med et opsmøg er den helt perfekt og lækker varm nu hvor vi går efteråret i møde.

Idas fine uldsweater fra fars moster Anny
Idas fine uldsweater fra fars moster Anny. “Yes, den er god” siger Ida!

Herunder ses et af de sjældnere billeder af en utilfreds Ida som altså synes mor skal blive færdig med at tage billeder så Ida kan få noget mad i stedet for…

En lettere utilfreds Ida, som ikke synes fotosessionen var sjov længere
En lettere utilfreds Ida, som ikke synes fotosessionen var sjov længere

…heldigvis bliver man hurtigt glad igen når man har fået sin formiddagsbajer og kan tage en lur. Ida sov fra 22-6.15 i nat – fik så en flaske og puttede så igen en time i mors og fars seng. Her til formiddag har Ida sovet 2½ time på fars bryst mens mor har været i byen og fået en HPV-vaccine (mod livmoderhalskræft) og sørme om Ida nu ikke også napper på mor i bæreselen. Ida er ved at blive en rigtig sovetryne, men med den fart hun vokser med er der også brug for noget søvn.

Lækre lille Ida - godt mæt og træt og med gode runde kinder :)
Lækre lille Ida – godt mæt og træt og med gode runde kinder 🙂

God weekend kære læsere 🙂

MinTicker.dk Ticker